EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003D0377

2003/377/EF: Kommissionens beslutning af 22. maj 2003 om ændring af Rådets beslutning 2003/67/EF for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod Newcastle disease i USA (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 1636)

OJ L 130, 27.5.2003, p. 25–26 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 03/08/2003; stiltiende ophævelse ved 32003D0572

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/377/oj

32003D0377

2003/377/EF: Kommissionens beslutning af 22. maj 2003 om ændring af Rådets beslutning 2003/67/EF for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod Newcastle disease i USA (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 1636)

EU-Tidende nr. L 130 af 27/05/2003 s. 0025 - 0026


Kommissionens beslutning

af 22. maj 2003

om ændring af Rådets beslutning 2003/67/EF for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod Newcastle disease i USA

(meddelt under nummer K(2003) 1636)

(EØS-relevant tekst)

(2003/377/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet(1), særlig artikel 22, stk. 1,

under henvisning til Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF(2), senest ændret ved direktiv 96/43/EF(3), særlig artikel 18, stk. 1,

under henvisning til Rådets direktiv 91/494/EØF af 26. juni 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for handel inden for Fællesskabet med fersk fjerkrækød og for indførsel heraf fra tredjelande(4), senest ændret ved direktiv 1999/89/EF(5), særlig artikel 11, stk. 1, artikel 12, stk. 2, artikel 14, stk. 1, og artikel 14a,

under henvisning til Rådets direktiv 92/118/EØF af 17. december 1992 om dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser, som omhandlet i bilag A, kapitel I, i direktiv 89/662/EØF og, for så vidt angår patogener, i direktiv 90/425/EØF(6), senest ændret ved Kommissionens beslutning 2003/42/EF(7), særlig artikel 10, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Efter at veterinærmyndighederne i USA havde bekræftet, at der i oktober 2002 var konstateret udbrud af Newcastle disease i visse vestlige områder af USA, vedtog Rådet beslutning 2003/67/EF af 28. januar 2003 om beskyttelsesforanstaltninger mod Newcastle disease i USA og om afvigelse fra Kommissionens beslutning 94/984/EF, 96/482/EF, 97/221/EF, 2000/572/EF, 2000/585/EF, 2000/609/EF og 2001/751/EF(8) for at beskytte Fællesskabet mod risici i forbindelse med import af levende fjerkræ og fjerkrækød fra staterne Californien, Nevada og Arizona.

(2) Den 11. april 2003 underrettede veterinærmyndighederne i USA Kommissionen om et udbrud af Newcastle disease i staten Texas i nærheden af grænsen til staten New Mexico. Der er iværksat nødforanstaltninger i en lang række counties i disse stater.

(3) De i Texas og New Mexico anvendte foranstaltninger svarer til dem, der allerede anvendes i Californien, Nevada og Arizona.

(4) Beslutning 2003/67/EF bør derfor ændres, så de berørte counties i staterne Texas og New Mexico indsættes i bilaget til beslutningen.

(5) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I beslutning 2003/67/EF foretages følgende ændringer:

1) Bilaget affattes som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

2) I artikel 6 ændres "1. juni 2003" til "1. august 2003".

Artikel 2

Medlemsstaterne ændrer de foranstaltninger, de anvender for import fra USA af de produkter, som er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i beslutning 2003/67/EF, for at bringe dem i overensstemmelse med denne beslutning, og de sørger for øjeblikkelig passende omtale af de vedtagne foranstaltninger.

De underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 3

Denne beslutning anvendes fra den 30. maj 2003.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. maj 2003.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9.

(2) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56.

(3) EFT L 162 af 1.7.1996, s. 1.

(4) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 35.

(5) EFT L 300 af 23.11.1999, s. 17.

(6) EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49.

(7) EFT L 13 af 18.1.2003, s. 24.

(8) EFT L 26 af 31.1.2003, s. 48.

BILAG

US-1:

USA's område med undtagelse af følgende stater:

- Californien

- Nevada

- Arizona

- Texas: Paso og Hudspeth Counties

- New Mexico: Dona Ana, Luna og Otero Counties.

Top