EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003D0051

2003/51/EF: Kommissionens beslutning af 22. januar 2003 om en undtagelsesperiode for Frankrig til at tilpasse dets nationale statistiske system til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2002 (meddelt under nummer K(2003) 290)

OJ L 18, 23.1.2003, p. 52–53 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2003

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/51(1)/oj

32003D0051

2003/51/EF: Kommissionens beslutning af 22. januar 2003 om en undtagelsesperiode for Frankrig til at tilpasse dets nationale statistiske system til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2002 (meddelt under nummer K(2003) 290)

EF-Tidende nr. L 018 af 23/01/2003 s. 0052 - 0053


Kommissionens beslutning

af 22. januar 2003

om en undtagelsesperiode for Frankrig til at tilpasse dets nationale statistiske system til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2002

(meddelt under nummer K(2003) 290)

(Kun den franske udgave er autentisk)

(2003/51/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2002 af 10. juni 2002 om ikke-finansielle kvartalsregnskaber for den offentlige forvaltning og service(1), særlig artikel 5, stk. 2, og artikel 6, stk. 2,

under henvisning til anmodning fra Frankrig af 24. september 2002, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab(2) (ENS 95), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1889/2002(3), udgør referencerammen for de fælles standarder, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler, der skal anvendes ved udarbejdelsen af medlemsstaternes regnskaber til opfyldelse af Fællesskabets statistiske behov, således at der kan opnås resultater, som er sammenlignelige medlemsstaterne imellem.

(2) Formålet med forordning (EF) nr. 1221/2002 er at udarbejde forenklede ikke-finansielle kvartalsregnskaber for sektoren offentlig forvaltning og service, hvis indhold er defineret ved henvisning til en liste over ENS 95-kategorier.

(3) I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1221/2002 kan Kommissionen bevilge en undtagelse på højst et år, for så vidt angår tidspunktet for den første indberetning af kvartalsdata for første kvartal 2002 og fremefter, såfremt de nationale statistiske systemer kræver større tilpasninger.

(4) I henhold til artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1221/2002 kan Kommissionen desuden, for indberetning af historiske data, bevilge en undtagelse på højst et år, for så vidt angår tidspunktet for den første indberetning af kvartalsdata for første kvartal 1999 og fremefter, såfremt de nationale statistiske systemer kræver større tilpasninger.

(5) Ved skrivelse af 24. september 2002 har de franske myndigheder anmodet om en undtagelse på et år til at tilpasse deres nationale statistiske system til kravene i forordning (EF) nr. 1221/2002.

(6) De franske myndigheder begrunder deres anmodning med, at det franske statistiske system ikke i øjeblikket kan levere tilstrækkeligt pålidelige oplysninger på dette område. De anfører dog, at de i øjeblikket foretager et omfattende arbejde og indfører arbejdsgange, som vil sætte dem i stand til at indberette tilfredsstillende data inden for et år.

(7) Frankrig bør derfor bevilges en undtagelsesperiode indtil den 30. juni 2003 -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, og artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1221/2002 bevilges Frankrig en undtagelsesperiode indtil den 30. juni 2003 til at tilpasse sit nationale statistiske system til denne forordning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Den Franske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. januar 2003.

På Kommissionens vegne

Pedro Solbes Mira

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 179 af 9.7.2002, s. 1.

(2) EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1.

(3) EFT L 286 af 24.10.2002, s. 11.

Top