EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002D0655

2002/655/EF: Kommissionens beslutning af 13. august 2002 om omfordeling af støttebeløb af restbeløbet for produktionsåret 2001/02 på medlemsstaterne for et bestemt antal hektarer med henblik på omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 (meddelt under nummer K(2002) 3064)

OJ L 220, 15.8.2002, p. 64–66 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 15/10/2002

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2002/655/oj

32002D0655

2002/655/EF: Kommissionens beslutning af 13. august 2002 om omfordeling af støttebeløb af restbeløbet for produktionsåret 2001/02 på medlemsstaterne for et bestemt antal hektarer med henblik på omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 (meddelt under nummer K(2002) 3064)

EF-Tidende nr. L 220 af 15/08/2002 s. 0064 - 0066


Kommissionens beslutning

af 13. august 2002

om omfordeling af støttebeløb af restbeløbet for produktionsåret 2001/02 på medlemsstaterne for et bestemt antal hektarer med henblik på omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999

(meddelt under nummer K(2002) 3064)

(2002/655/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2585/2001(2), særlig artikel 14, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Reglerne for omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer er fastsat i forordning (EF) nr. 1493/1999 og i Kommissionens forordning (EF) nr. 1227/2000 af 31. maj 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår produktionskapacitet(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1342/2002(4).

(2) Ifølge de nærmere bestemmelser om finansieringsplanlægningen og tilskuddet til finansieringen af omstrukturerings- og omstillingsordningen som fastsat i forordning (EF) nr. 1227/2000 skal henvisningerne til et bestemt regnskabsår vedrøre betalinger, der er foretaget af medlemsstaterne mellem den 16. oktober og den efterfølgende 15. oktober.

(3) I henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999 giver Kommissionen hvert år medlemsstaterne en foreløbig kredittranche, der er baseret på objektive kriterier, under hensyntagen til særlige forhold og behov og den indsats, der skal gøres i betragtning af ordningens mål.

(4) Kommissionen har fastsat den vejledende fordeling af støttebeløb for produktionsåret 2001/02 ved beslutning 2001/666/EF(5).

(5) Efter artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1493/1999 tilpasses de foreløbige støttebeløb på grundlag af de faktiske udgifter og de af medlemsstaterne oplyste reviderede overslag over udgifter under hensyntagen til ordningens mål og de disponible midler.

(6) Efter artikel 16, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1227/2000 kan medlemsstaterne indgive en senere anmodning i forbindelse med det igangværende regnskabsår. Efter artikel 17, stk. 2, i nævnte forordning godkendes denne anmodning for medlemsstater, der har brugt den oprindelige tildeling, på pro rata-basis under anvendelse af de beløb, der er disponible efter fradrag af summen, for alle medlemsstater, af de beløb, som blev meddelt efter artikel 16, stk. 1, litra a), i nævnte forordning, fra den samlede kredittranche, der er tildelt medlemsstaterne.

(7) Efter artikel 17, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1227/2000 justeres medlemsstaternes faktiske udgifter, hvis antallet af hektarer, der er omstruktureret, er lavere end der antal hektarer, der er fastsat i beslutning 2001/666/EF. Denne bestemmelse gælder for dette regnskabsår for Grækenland, Luxembourg og Portugal. De pågældende bevillinger er således disponible i forbindelse med godkendelsen af medlemsstaternes senere anmodninger som omhandlet i artikel 17, stk. 2, i nævnte forordning -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Omfordelingen af støttebeløb af restbeløbet for produktionsåret 2001/02 på medlemsstaterne for et bestemt antal hektarer med henblik på omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer i henhold til forordning (EF) nr. 1493/1999 for perioden fra 1. juli 2002 til 15. oktober 2002 i regnskabsåret 2002 er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. august 2002.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1.

(2) EFT L 345 af 29.12.2001, s. 10.

(3) EFT L 143 af 16.6.2000, s. 1.

(4) EFT L 196 af 25.7.2002, s. 23.

(5) EFT L 233 af 31.8.2001, s. 53.

BILAG

Omfordeling af støttebeløb af restbeløbet for produktionsåret 2001/02 på medlemsstaterne for et bestemt antal hektarer med henblik på omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer i henhold til forordning (EF) nr. 1493/1999 for perioden fra 1. juli 2002 til 15. oktober 2002 i regnskabsåret 2002

>TABELPOSITION>

Top