EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000S2775

Kommissionens beslutning nr. 2775/2000/EKSF af 18. december 2000 om undtagelse fra Den Høje Myndigheds henstilling nr. 1/64 om en forhøjelse af beskyttelsen udadtil over for jern- og stålprodukter (168. undtagelse)

OJ L 321, 19.12.2000, p. 41–44 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2001

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2000/2775/oj

32000S2775

Kommissionens beslutning nr. 2775/2000/EKSF af 18. december 2000 om undtagelse fra Den Høje Myndigheds henstilling nr. 1/64 om en forhøjelse af beskyttelsen udadtil over for jern- og stålprodukter (168. undtagelse)

EF-Tidende nr. L 321 af 19/12/2000 s. 0041 - 0044


Kommissionens beslutning nr. 2775/2000/EKSF

af 18. december 2000

om undtagelse fra Den Høje Myndigheds henstilling nr. 1/64 om en forhøjelse af beskyttelsen udadtil over for jern- og stålprodukter (168. undtagelse)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, særlig artikel 71, stk. 3,

under henvisning til Den Høje Myndigheds henstilling nr. 1/64 af 15. januar 1964 til medlemsstaternes regeringer om en forhøjelse af beskyttelsen udadtil over for jern- og stålprodukter(1), senest ændret ved henstilling 88/27/EKSF(2), særlig artikel 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Visse jern- og stålprodukter, som har meget specielle fysiske og kemiske egenskaber, og som er uundværlige til produktionen af visse varer, fremstilles ikke eller kun i utilstrækkeligt omfang i Fællesskabet; denne mangelsituation er i en årrække blevet imødegået ved indrømmelse af toldkontingenter med fuld toldsuspension; Fællesskabets producenter er stadig ikke i stand til at opfylde de kvalitetskrav, som brugerne nu stiller; der er derfor behov for toldfrie kontingenter i et omfang, som kan sikre brugernes forsyning.

(2) Den begunstigede indførsel af disse produkter vil ikke skade de af Fællesskabets jern- og stålvirksomheder, der fremstiller direkte konkurrerende produkter.

(3) Disse toldkontingenter forventes ikke at ville skade de i henstilling nr. 1/64 omhandlede målsætninger, men vil bidrage til at opretholde det nuværende handelssamkvem mellem Fællesskabet og tredjelande.

(4) Der er tale om særtilfælde henhørende under handelspolitikken, hvilket gør det berettiget at indrømme fravigelser i overensstemmelse med artikel 3 i henstilling nr. 1/64.

(5) Det er nødvendigt at sikre, at de indrømmede toldkontingenter ikke har anden funktion end at opfylde specifikke behov i bestemte dele af forarbejdningsindustrien.

(6) Medlemsstatens regeringer er blevet hørt om nedennævnte toldkontingenter.

(7) I Kommissionens forordning (EF) nr. 1427/97 af 23. juli 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks(3) fastlægges der regler for forvaltningen af toldkontingenter, der skal anvendes i kronologisk orden efter datoen på angivelserne -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. Medlemsstaterne bemyndiges til at fravige de forpligtelser, der følger af artikel 1 i Den Høje Myndigheds henstilling nr. 1/64, i det omfang det er nødvendigt for at kunne suspendere toldsatserne for de i det følgende anførte varer på det angivne niveau, inden for rammerne af det toldkontingent, hvis størrelse er anført nedenfor:

>TABELPOSITION>

2. Nævnte produkter skal desuden opfylde følgende fysiske krav:

a) Produkter med KN-koderne ex 7219 16 90 og ex 7209 17 90:

Kulstofrigt stål med et kulstofindhold på 0,64 %-0,70 % til fremstilling af proces- eller transportbånd med en tilladelig driftstemperatur på 400 °C. Trækstyrke 1200 N/mm2 (+- 10 %). Andre bestanddele og egenskaber efter særlig teknisk specifikation (HM 1708).

b) Produkter med KN-koderne ex 7219 32 10 11, ex 7219 33 10 11 og ex 7219 34 10 11:

Rustfrit nicro-stål til fremstilling af proces- eller transportbånd med en tilladelig driftstemperatur på 350 °C.

>TABELPOSITION>

c) Produkter med KN-koderne ex 7219 33 10 og ex 7219 34 10:

Rustfrit stål til fremstilling af proces- eller transportbånd.

>TABELPOSITION>

Bemærkning:

Sammensætningen af de under litra a), litra b) og litra c), nr. 1-6, omhandlede varer kan afvige inden for de grænser, der sættes af gældende analysestandarder.

Artikel 2

Medlemsstaterne bemyndiges til at fravige de forpligtelser, der følger af artikel 1 i Den Høje Myndigheds henstilling nr. 1/64, i det omfang det er nødvendigt for at kunne suspendere toldsatserne for de i det følgende anførte varer på det angivne niveau inden for rammerne af det toldkontingent, hvis størrelse er anført nedenfor:

>TABELPOSITION>

Artikel 3

De i artikel 1 og 2 omhandlede toldkontingenter forvaltes af Kommissionen som fastlagt i artikel 308a-308c i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93(4). Kommissionen kan træffe passende administrative foranstaltninger til at sikre, at de forvaltes effektivt.

Artikel 4

Hver medlemsstat sikrer, at importørerne af de pågældende produkter har lige og stadig adgang til kontingenterne, så længe den resterende del af kontingentmængden tillader det.

Artikel 5

Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder tæt for at sikre, at denne beslutning overholdes.

Artikel 6

Denne beslutning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar til den 31. december 2001.

Denne beslutning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2000.

På Kommissionens vegne

Pascal Lamy

Medlem af Kommissionen

(1) EFT 8 af 22.1.1964, s. 99/64.

(2) EFT L 15 af 20.1.1988, s. 13.

(3) EFT L 196 af 24.7.1997, s. 31.

(4) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

Top