EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000L0040

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/40/EF af 26. juni 2000 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivgning om motorkøretøjers afskærmning fortil mod underkøring og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF

OJ L 203, 10.8.2000, p. 9–28 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 13 Volume 025 P. 441 - 460
Special edition in Estonian: Chapter 13 Volume 025 P. 441 - 460
Special edition in Latvian: Chapter 13 Volume 025 P. 441 - 460
Special edition in Lithuanian: Chapter 13 Volume 025 P. 441 - 460
Special edition in Hungarian Chapter 13 Volume 025 P. 441 - 460
Special edition in Maltese: Chapter 13 Volume 025 P. 441 - 460
Special edition in Polish: Chapter 13 Volume 025 P. 441 - 460
Special edition in Slovak: Chapter 13 Volume 025 P. 441 - 460
Special edition in Slovene: Chapter 13 Volume 025 P. 441 - 460
Special edition in Bulgarian: Chapter 13 Volume 030 P. 29 - 48
Special edition in Romanian: Chapter 13 Volume 030 P. 29 - 48
Special edition in Croatian: Chapter 13 Volume 010 P. 187 - 206

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/10/2014; ophævet ved 32009R0661

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2000/40/oj

32000L0040

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/40/EF af 26. juni 2000 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivgning om motorkøretøjers afskærmning fortil mod underkøring og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF

EF-Tidende nr. L 203 af 10/08/2000 s. 0009 - 0028


Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/40/EF

af 26. juni 2000

om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivgning om motorkøretøjers afskærmning fortil mod underkøring og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Med beslutning 97/836/EF(4) bemyndigede Rådet efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet Fællesskabet til at tiltræde overenskomsten under FN's Økonomiske Kommission for Europa om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter, indgået i Genève den 20. marts 1958, som revideret den 16. oktober 1995.

(2) Med sin tiltrædelse af nævnte overenskomst har Fællesskabet tiltrådt en fastlagt liste af regulativer, som er udarbejdet i henhold til denne overenskomst. FN/ECE-regulativ nr. 93(5) er omfattet af listen.

(3) En nedbringelse af antallet af trafikofre på de europæiske veje forudsætter, at de foranstaltninger, der er fastlagt i FN/ECE-regulativ nr. 93, snarest muligt indføres i den EF-typegodkendelsesprocedure, der er fastlagt i Rådets direktiv 70/156/EØF(6), med henblik på bedre beskyttelse af personer i personbiler og lette varevogne, så risikoen for kvæstelser i tilfælde af frontalt sammenstød med tunge erhvervskøretøjer mindskes, og for at gøre det muligt for fabrikanter af afskærmningsanordninger og køretøjer udstyret med sådanne anordninger at opnå EF-typegodkendelse, hvis de opfylder nævnte regulativs bestemmelser.

(4) I overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet som udtrykt i traktatens artikel 5 kan målene i dette direktiv ikke nås i tilstrækkelig grad af medlemsstaterne i betragtning af den foreslåede foranstaltnings omfang og virkninger i den pågældende sektor, og de kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan. Dette direktiv går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dets mål, dvs. EF-typegodkendelse.

(5) Dette direktiv er et af særdirektiverne under EF-godkendelsesproceduren. Følgelig bør bestemmelserne i direktiv 70/156/EØF om køretøjer, køretøjssystemer, komponenter og separate tekniske enheder også finde anvendelse på dette direktiv.

(6) På baggrund af det betydelige antal trafikulykker, som erhvervskøretøjer på mere end 3,5 tons er indblandet i, og med henblik på at forbedre sikkerheden på vejene bør bestemmelserne om sådanne køretøjer gøres obligatoriske ved dette direktiv uden at afvente en supplering af EF-typegodkendelsesproceduren for denne køretøjsklasse.

(7) Direktiv 70/156/EØF bør ændres i overensstemmelse hermed -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I dette direktiv forstås ved:

a) "køretøj": ethvert motorkøretøj som defineret i bilag II, del A, i direktiv 70/156/EØF

b) "anordning til afskærmning fortil mod underkøring": en anordning til afskærmning fortil mod underkøring, som er beregnet til at indgå i et køretøj, og som kan typegodkendes som separat teknisk enhed i henhold til artikel 2 i direktiv 70/156/EØF.

Artikel 2

1. Fra den 10. august 2001 eller, hvis den offentliggørelse, der er nævnt i artikel 3, forsinkes til efter den 10. februar 2001, seks måneder efter datoen for nævnte offentliggørelse, kan medlemsstaterne ikke:

a) nægte EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse af en type køretøj eller en type afskærmning fortil mod underkøring som separat teknisk enhed

eller

b) forbyde registrering, salg eller ibrugtagning af et køretøj eller af en anordning til afskærmning fortil mod underkøring som separat teknisk enhed

med begrundelse i køretøjets afskærmning fortil mod underkøring, hvis køretøjet eller den separate tekniske enhed opfylder forskrifterne i dette direktiv.

2. Fra den 10. august 2003:

a) meddeler medlemsstaterne ikke længere EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse af en ny type køretøj eller en ny type anordning til afskærmning fortil mod underkøring som separat teknisk enhed

b) nægter medlemsstaterne registrering, salg og ibrugtagning af fabriksnye køretøjer eller fabriksnye anordninger til afskærmning fortil mod underkøring som separate tekniske enheder

med begrundelse i køretøjets afskærmning fortil mod underkøring, hvis kravene i dette direktiv ikke er opfyldt.

3. De administrative bestemmelser vedrørende EF-typegodkendelse fastsættes i bilag I.

Dette direktivs anvendelsesområde og de tekniske krav, der skal opfyldes for at opnå EF-typegodkendelse, er fastsat i bilag II.

Artikel 3

Regulativ nr. 93 udstedt af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende inden den 10. februar 2001.

Artikel 4

I direktiv 70/156/EØF foretages følgende ændringer:

1) Bilag I ændres således:

a) Punkt 2.3.4 affattes således:

"2.3.4. Bredde af forreste aksel (målt ved dækkenes yderste kant, eksklusive en eventuel udbuling af dækkene ved vejbanen): ..."

b) Følgende punkter indsættes:

"9.22. Afskærmning fortil mod underkøring

9.22.1. Tegninger af de køretøjsdele, der har betydning for beskyttelsen fortil mod underkøring, dvs. tegning af køretøjet og/eller chassiset med bredeste foraksels anbringelse og montering, tegning af montering af og/eller beslag til afskærmningen fortil mod underkøring. Hvis afskærmningen mod underkøring ikke er en særlig anordning, skal det tydeligt fremgå af tegningen, at de krævede mål er overholdt: ...

9.22.2. Hvis afskærmningen fortil mod underkøring er en særlig anordning, fuldstændig beskrivelse og/eller tegning af anordningen (inklusive montering og beslag) eller, hvis den er godkendt som separat teknisk enhed, EF-typegodkendelsesnummer: ...".

2. Bilag IV ændres således:

a) I del I indsættes følgende nummer i tabellen:

">TABELPOSITION>"

b) I del II indsættes følgende nummer i tabellen:

">TABELPOSITION>"

Artikel 5

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 10. august 2001. Hvis den offentliggørelse, der er nævnt i artikel 3, forsinkes til efter den 10. februar 2001, opfylder medlemsstaterne denne forpligtelse senest seks måneder efter datoen for nævnte offentliggørelse. De underretter straks Kommissionen herom.

Medlemsstaterne anvender disse love og bestemmelser fra den 10. august 2001 eller, hvis den offentliggørelse, der er nævnt i artikel 3, forsinkes til efter den 10. februar 2001, seks måneder efter datoen for nævnte offentliggørelse.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 6

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 7

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 26. juni 2000.

På Europa-Parlamentets vegne

N. Fontaine

Formand

På Rådets vegne

J. Coelho

Formand

(1) EFT C 89 af 30.3.1999, s. 11.

(2) EFT C 209 af 22.7.1999, s. 8.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 27.10.1999 (EFT C 154 af 5.6.2000, s. 50), Rådets fælles holdning af 27.3.2000 (EFT C 178 af 27.6.2000, s. 1) og Europa-Parlamentets beslutning af 17.5.2000.

(4) EFT L 346 af 17.12.1997, s. 78.

(5) FN/ECE-document E/ECE/324.

(6) EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1, specialudgave 1970 (I), s. 82. Direktivet er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/91/EF (EFT L 11 af 16.1.1999, s. 25).

BILAGSFORTEGNELSE

>TABELPOSITION>

BILAG I

ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER VEDRØRENDE EF-TYPEGODKENDELSE

1. ANSØGNING OM EF-TYPEGODKENDELSE

1.1. Ansøgning om EF-typegodkendelse af en anordning til afskærmning fortil mod underkøring som en separat teknisk enhed

1.1.1. Ansøgning om EF-typegodkendelse i henhold til artikel 3, stk. 4, i direktiv 70/156/EØF af en anordning til afskærmning fortil mod underkøring, der anses for at være en separat teknisk enhed i henhold til artikel 2 i direktiv 70/156/EØF, indgives af fabrikanten af anordningen til afskærmning fortil mod underkøring.

1.1.2. En model af oplysningsskemaet er gengivet i tillæg 1.

1.1.3. Et representativt prøveeksemplar af den pågældende anordning indleveres til den tekniske tjeneste, der forestår prøvningen. Tjenesten kan rekvirere endnu et prøveeksemplar, hvis det skønnes nødvendigt. Prøveeksemplarerne skal være mærket tydeligt og uudsletteligt med fabrikantens handelsnavn eller mærke samt typebetegnelsen.

1.2. Ansøgning om EF-typegodkendelse af en køretøjstype for så vidt angår montering af anordning til afskærmning fortil mod underkøring, der er EF-typegodkendt som separat teknisk enhed

1.2.1. Ansøgning om EF-typegodkendelse i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv 70/156/EØF indgives af køretøjets fabrikant.

1.2.2. Oplysningsskemaet udformes som vist i tillæg 2.

1.2.3. Et repræsentativt prøveeksemplar af et køretøj af den type, der skal godkendes, samt et eksemplar af den afskærmning fortil mod underkøring til montering, der er godkendt som separat teknisk enhed, indleveres til den tekniske tjeneste, der forestår prøvningen.

1.3. Ansøgning om EF-typegodkendelse af en køretøjstype for så vidt angår dens afskærmning fortil mod underkøring

1.3.1. Ansøgning om EF-typegodkendelse i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv 70/156/EØF indgives af køretøjets fabrikant.

1.3.2. En model af oplysningsskemaet er gengivet i tillæg 3.

1.3.3. Et repræsentativt prøveeksemplar af et køretøj af den type, der skal godkendes, indleveres til den tekniske tjeneste, der forestår prøvningen.

2. MEDDELELSE AF EF-TYPEGODKENDELSE

2.1. Er de pågældende bestemmelser opfyldt, meddeles EF-typegodkendelse i medfør af artikel 4, stk. 3 og, i de relevante tilfælde, stk. 4, i direktiv 70/156/EØF.

2.2. EF-typegodkendelsesattesten udformes som vist i:

2.2.1. tillæg 4 for en anordning til afskærmning fortil mod underkøring som separat teknisk enhed

2.2.2. tillæg 5 for en køretøjstype for så vidt angår montering af en anordning til afskærmning fortil mod underkøring, der er EF-typegodkendt som separat teknisk enhed, og

2.2.3. tillæg 6 for en køretøjstype for så vidt angår dens afskærmning fortil mod underkøring.

2.3. Hver godkendt køretøjstype eller type anordning til afskærmning fortil mod underkøring tildeles et godkendelsesnummer i overensstemmelse med direktiv 70/156/EØF, bilag VII. En medlemsstat må ikke tildele to forskellige køretøjs- eller afskærmningstyper det samme nummer.

3. EF-TYPEGODKENDELSESMÆRKE FOR SEPARATE TEKNISKE ENHEDER

3.1. Der skal være anbragt et EF-typegodkendelsesmærke på hver anordning til afskærmning fortil mod underkøring, som er i overensstemmelse med den type, der er godkendt i henhold til dette direktiv.

3.2. Dette mærke består af et rektangel, som omslutter bogstavet "e" (lille e) efterfulgt af kodenummeret for den medlemsstat, som har meddelt EF-typegodkendelse:

1 for Tyskland

2 for Frankrig

3 for Italien

4 for Nederlandene

5 for Sverige

6 for Belgien

9 for Spanien

11 for Det Forenede Kongerige

12 for Østrig

13 for Luxembourg

17 for Finland

18 for Danmark

21 for Portugal

23 for Grækenland

24 for Irland

I nærheden af rektanglet skal mærket også indeholde "basisgodkendelsesnummeret", som er del 4 af det i direktiv 70/156/EØF, bilag VII, omhandlede EF-typegodkendelsesnummer, med to foranstillede cifre, der er løbenummeret på den seneste væsentlige tekniske ændring af direktiv 2000/40/EF på den dato, da EF-komponenttypegodkendelse meddeltes. I nærværende direktiv er dette løbenummer 00.

3.3. EF-typegodkendelsesmærket skal være påført anordningen til afskærmning fortil mod underkøring således, at det ikke kan slettes og er letlæseligt, også når anordningen er monteret på køretøjet.

3.4. Et eksempel på EF-typegodkendelsesmærket er vist i tillæg 7.

4. ÆNDRING AF TYPEN OG ÆNDRINGER AF TYPEGODKENDELSER

4.1. I tilfælde af ændring af en køretøjstype, der er godkendt i henhold til dette direktiv, finder bestemmelserne i artikel 5 i direktiv 70/156/EØF anvendelse.

5. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

5.1. Produktionens overensstemmelse sikres ved de foranstaltninger, der er fastlagt i artikel 10 i direktiv 70/156/EØF.

Tillæg 1

OPLYSNINGSSKEMA Nr. ...

vedrørende EF-typegodkendelse af anordning til afskærmning fortil mod underkøring som separat teknisk enhed

(direktiv 2000/40/EF, senest ændret ved direktiv .../.../EF)

>PIC FILE= "L_2000203DA.001502.EPS">

Tillæg 2

OPLYSNINGSSKEMA Nr. ...

i henhold til bilag I til Rådets direktiv 70/156/EØF(1) vedrørende EF-typegodkendelse af en køretøjstype for så vidt angår montering af anordning til afskærmning fortil mod underkøring, der er typegodkendt som separat teknisk enhed

(direktiv 2000/40/EF, senest ændret ved direktiv .../.../EF)

>PIC FILE= "L_2000203DA.001602.EPS">

>PIC FILE= "L_2000203DA.001701.EPS">

(1) Numrene og fodnoterne i dette oplysningsskema svarer til dem, der er anvendt i bilag I til direktiv 70/156/EØF. Numre, som ikke er relevante for dette direktiv, er udeladt.

Tillæg 3

OPLYSNINGSSKEMA Nr. ...

i henhold til bilag I til Rådets direktiv 70/156/EØF(1) vedrørende EF-typegodkendelse af en køretøjstype for så vidt angår dens afskærmning fortil mod underkøring

(direktiv 2000/40/EF, senest ændret ved direktiv .../.../EF)

>PIC FILE= "L_2000203DA.001802.EPS">

>PIC FILE= "L_2000203DA.001901.EPS">

(1) Numrene og fodnoterne i dette oplysningsskema svarer til dem, der er anvendt i bilag I til direktiv 70/156/EØF. Numre, som ikke er relevante for dette direktiv, er udeladt.

Tillæg 4

MODEL

(største format: A4 (210 mm × 297 mm))

EF-TYPEGODKENDELSESATTEST

>PIC FILE= "L_2000203DA.002002.EPS">

>PIC FILE= "L_2000203DA.002101.EPS">

Tillæg 5

MODEL

(største format: A4 (210 mm × 297 mm))

EF-TYPEGODKENDELSESATTEST

>PIC FILE= "L_2000203DA.002202.EPS">

>PIC FILE= "L_2000203DA.002301.EPS">

Tillæg 6

MODEL

(største format: A4 (210 mm × 297 mm))

EF-TYPEGODKENDELSESATTEST

>PIC FILE= "L_2000203DA.002402.EPS">

>PIC FILE= "L_2000203DA.002501.EPS">

Tillæg 7

EKSEMPEL PÅ EF-TYPEGODKENDELSESMÆRKE

>PIC FILE= "L_2000203DA.002602.TIF">

Anordningen med ovenstående EF-typegodkendelsesmærke er en afskærmning fortil mod underkøring, der er typegodkendt i Tyskland (e 1) i henhold til dette direktiv (00) under basisgodkendelsesnummer 2439.

Nummeret er kun et eksempel.

BILAG II

ANVENDELSESOMRÅDE OG TEKNISKE KRAV

1. ANVENDELSESOMRÅDE

1.1. Dette direktiv finder anvendelse på følgende:

1.1.1. anordninger til afskærmning fortil mod underkøring, der som separate tekniske enheder er beregnet til montering på køretøjer i klasse N2 og N3(1)

1.1.2. køretøjer i klasse N2 og N3 for så vidt angår montering af anordning til afskærmning fortil mod underkøring, som er typegodkendt som separat teknisk enhed

1.1.3. køretøjer i klasse N2 og N3 for så vidt angår disse køretøjers afskærmning fortil mod underkøring.

1.2. Køretøjer i klasse N2 med en masse på højst 7,5 tons skal kun opfylde kravet om frihøjde på 400 mm som fastsat i dette direktiv.

1.3. Kravene i dette direktiv finder ikke anvendelse på følgende:

1.3.1. terrængående køretøjer i klasse N2 og N3

1.3.2. køretøjer, hvis brug er uforenelig med forskrifterne for afskærmning fortil mod underkøring.

2. DEFINITIONER

I dette direktiv forstås ved:

2.1. Et køretøjs "teknisk tilladte totalmasse": dets masse som defineret i punkt 2.8 i bilag I til direktiv 70/156/EØF.

2.2. "Ubelæsset køretøj": et køretøj i køreklar stand som defineret i punkt 2.6 i bilag I til direktiv 70/156/EØF.

2.3. "En type anordning til afskærmning fortil mod underkøring": anordninger til afskærmning fortil mod underkøring, der indbyrdes ikke er væsentligt forskellige med hensyn til karakteristika som form, dimensioner, fastgørelse, materialer og de mærker, der er nævnt i punkt 1.1.3 i bilag I.

2.4. "Afskærmning fortil mod underkøring", at der foran på køretøjet forefindes et af følgende:

en særlig anordning til afskærmning fortil mod underkøring, eller

karrosseri, chassisdele eller andre komponenter, som i kraft af deres form og egenskaber kan anses for at yde afskærmning fortil mod underkøring.

2.5. "Køretøjstype": køretøjer, der indbyrdes ikke er væsentligt forskellige med hensyn til følgende:

2.5.1. bredde af forreste aksel målt ved dækkenes yderste kant, eksklusive en eventuel udbuling af dækkene ved vejbanen

2.5.2. konstruktion, dimensioner, form og materialer af køretøjets forparti, i det omfang disse har betydning for kravene i de relevante dele af direktivet

2.5.3. den på køretøjet monterede godkendte anordning til afskærmning fortil mod underkøring

2.5.4. teknisk tilladt totalmasse.

3. TEKNISKE KRAV

De tekniske krav, der skal opfyldes for at opnå en EF-typegodkendelse i henhold til dette direktiv, findes i artikel 6, 8 og 10 samt bilag 5 til FN/ECE-regulativ nr. 93 med følgende undtagelser:

3.1. Ved udtrykket "communication document contained in annex 1" i punkt 8.2 forstås "EC type-approval certificate contained in Annex I, Appendix 5".

3.2. Ved udtrykket i parentes "(annex 1, item 9.)" i punkt 8.3 forstås "(Annex I, Appendix 4, Addendum, Paragraph 1.4)".

3.3. Ved udtrykket i parentes "(annex 1, item 8.)" i punkt 8.6 forstås "(Annex I, Appendix 1, Paragraph 2.3)".

3.4. Ved udtrykket "For applications pursuant to Part III" i punkt 3.5.1 i bilag V forstås "For applications pursuant to Annex I, Paragraph 1.3".

(1) Som defineret i bilag II, del A, i direktiv 70/156/EØF.

Top