EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996L0090

Rådets Direktiv 96/90/EF af 17. december 1996 om ændring af direktiv 92/118/EØF om dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser, som omhandlet i bilag A, kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener, i direktiv 90/425/EØF

OJ L 13, 16.1.1997, p. 24–25 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 03 Volume 020 P. 193 - 194
Special edition in Estonian: Chapter 03 Volume 020 P. 193 - 194
Special edition in Latvian: Chapter 03 Volume 020 P. 193 - 194
Special edition in Lithuanian: Chapter 03 Volume 020 P. 193 - 194
Special edition in Hungarian Chapter 03 Volume 020 P. 193 - 194
Special edition in Maltese: Chapter 03 Volume 020 P. 193 - 194
Special edition in Polish: Chapter 03 Volume 020 P. 193 - 194
Special edition in Slovak: Chapter 03 Volume 020 P. 193 - 194
Special edition in Slovene: Chapter 03 Volume 020 P. 193 - 194
Special edition in Bulgarian: Chapter 03 Volume 020 P. 163 - 164
Special edition in Romanian: Chapter 03 Volume 020 P. 163 - 164
Special edition in Croatian: Chapter 03 Volume 059 P. 24 - 25

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/04/2021; stiltiende ophævelse ved 32016R0429

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1996/90/oj

31996L0090

Rådets Direktiv 96/90/EF af 17. december 1996 om ændring af direktiv 92/118/EØF om dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser, som omhandlet i bilag A, kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener, i direktiv 90/425/EØF

EF-Tidende nr. L 013 af 16/01/1997 s. 0024 - 0025


RÅDETS DIREKTIV 96/90/EF af 17. december 1996 om ændring af direktiv 92/118/EØF om dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser, som omhandlet i bilag A, kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener, i direktiv 90/425/EØF

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra følgende betragtninger:

Ifølge Rådets direktiv 92/118/EØF af 17. december 1992 om dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser, som omhandlet i bilag A, kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener, i direktiv 90/425/EØF (4), skal der udarbejdes EF-lister over virksomheder, for hvis vedkommende de kompetente tredjelandsmyndigheder har givet Kommissionen forsikringer om, at de overholder EF-kravene;

for produkter som hud af hovdyr, ben og benprodukter, horn og hornprodukter, hove og hovprodukter, biavlsprodukter, jagttrofæer, gylle, uld, hår, børster og fjer som nævnt i bilag I, kapitel 3, kapitel 5, punkt B, kapitel 12, 13, 14 og 15 samt for honning synes det at være tilstrækkeligt at sikre, at virksomhederne bliver registreret af den kompetente myndighed i tredjelandet;

eftersom der i EF konsumeres kød af reptiler og arter, som ikke er omfattet af de specifikke krav, samt af produkter fra sådanne dyr, bør der fastsættes sundhedsbetingelser for produktion, markedsføring og indførsel af sådanne animalske produkter;

Rådets direktiv 92/46/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsbestemmelser for produktion og afsætning af rå mælk, varmebehandlet mælk og mælkebaserede produkter (5) gælder kun for mælk og mælkebaserede produkter fra køer, får, geder og bøfler;

der bør fastsættes specifikke sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel af mælk og mælkebaserede produkter fra andre arter;

det bør med henblik herpå overdrages til Kommissionen efter proceduren med Den Stående Veterinærkomité at fastsætte de nødvendige gennemførelsesbestemmelser til sikring af ensartede sundhedsmæssige betingelser for fremstilling, markedsføring og indførsel af sådanne animalske produkter;

anvendelsen af dette direktiv berører ikke Rådets forordning (EØF) nr. 3626/82 af 3. december 1982 om gennemførelse i Fællesskabet af konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (6) -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Direktiv 92/118/EØF ændres således:

1) I artikel 10,

i) affattes stk. 2, litra b), således:

»b) medmindre bilag II indeholder specifikke bestemmelser om det modsatte, skal de

- for produkter omhandlet i bilag I, kapitel 3, kapitel 5, punkt B, kapitel 12, 13 og kapitel 14, punkt I (ikke-forarbejdet gylle), samt kapitel 15 og for honning hidrøre fra en virksomhed, som er registreret af den kompetente myndighed i tredjelandet

- for andre produkter end de i første led omhandlede hidrøre fra virksomheder, der er opført på en EF-liste, der udarbejdes efter fremgangsmåden i artikel 18«;

ii) indsættes følgende tredje afsnit i stk. 3, litra a):

»Indtil gennemførelsesbestemmelserne i bilag II, kapitel 2, fjerde og femte led, er fastsat, sørger medlemsstaterne for, at indførslen af de deri nævnte produkter retter sig efter minimumsgarantierne i nævnte led«

iii) stk. 3, udgår litra b)

iv) stk. 6 ændres ordene: »den i stk. 2, litra a), og stk. 3, litra b)«, til »den i stk. 2, litra a) og b), andet led,«.

2) I bilag II, kapitel 2, ændres »Inden den 1. januar 1994« til »Inden den 1. juli 1997«.

3) I bilag II, kapitel 2, tilføjes følgende led:

»- samhandel med og indførsel af mælk og mælkebaserede produkter til konsum og hidrørende fra andre dyrearter end dem, der er omhandlet i direktiv 92/46/EØF, idet sådanne betingelser, alt efter dyreart, kan omfatte specifikke krav på følgende områder:

- malkekvægbesætningers sundhed og sundhedsstatus, bl.a. med hensyn til tuberkulose og brucellose

- hygiejne

- ved malkning

- ved indsamling, transport, behandling og forarbejdning af mælk

- hos personalet

- påvisning af restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer og/eller stoffer med hormonal virkning, antibiotika, pesticider eller andre skadelige stoffer i mælk eller mælke-baserede produkter

- kriterier for rå mælk, der anvendes som råvare

- mikrobiologiske kriterier for færdige produkter

- produktion, markedsføring og indførsel af kød af dyrearter, som ikke er omfattet af de specifikke krav, især kød af reptiler og produkter af reptiler til konsum.

Sådanne betingelser skal, alt efter dyreart, omfatte specifikke krav på følgende områder:

- mikrobiologiske og parasitologiske kriterier

- hygiejne ved slagtning

- påvisning af restkoncentrationer«.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. juli 1997. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 1996.

På Rådets vegne

I. YATES

Formand

(1) EFT nr. C 110 af 16. 4. 1996, s. 9.

(2) EFT nr. C 347 af 18. 11. 1996.

(3) Udtalelse afgivet den 27. november 1996 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(4) EFT nr. L 62 af 15. 3. 1993, s. 49. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens beslutning 96/340/EF (EFT nr. L 129 af 30. 5. 1996, s. 25).

(5) EFT nr. L 268 af 14. 9. 1992, s. 1.

(6) EFT nr. L 384 af 31. 12. 1982, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EØF) nr. 197/90 (EFT nr. L 29 af 31. 1. 1990, s. 1).

Top