EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996D0281

96/281/EF: Kommissionens beslutning af 3. april 1996 om markedsføring af genetisk modificerede sojabønner (Glycine max. L.) med øget tolerance over for herbicidet glyphosat, i medfør af Rådets direktiv 90/220/EØF (Tekst af betydning for EØS)

OJ L 107, 30.4.1996, p. 10–11 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 15 Volume 003 P. 55 - 56
Special edition in Estonian: Chapter 15 Volume 003 P. 55 - 56
Special edition in Latvian: Chapter 15 Volume 003 P. 55 - 56
Special edition in Lithuanian: Chapter 15 Volume 003 P. 55 - 56
Special edition in Hungarian Chapter 15 Volume 003 P. 55 - 56
Special edition in Maltese: Chapter 15 Volume 003 P. 55 - 56
Special edition in Polish: Chapter 15 Volume 003 P. 55 - 56
Special edition in Slovak: Chapter 15 Volume 003 P. 55 - 56
Special edition in Slovene: Chapter 15 Volume 003 P. 55 - 56
Special edition in Bulgarian: Chapter 15 Volume 003 P. 165 - 166
Special edition in Romanian: Chapter 15 Volume 003 P. 165 - 166

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 13/02/2012; ophævet ved 32012D0082

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1996/281/oj

31996D0281

96/281/EF: Kommissionens beslutning af 3. april 1996 om markedsføring af genetisk modificerede sojabønner (Glycine max. L.) med øget tolerance over for herbicidet glyphosat, i medfør af Rådets direktiv 90/220/EØF (Tekst af betydning for EØS)

EF-Tidende nr. L 107 af 30/04/1996 s. 0010 - 0011


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 3. april 1996 om markedsføring af genetisk modificerede sojabønner (Glycine max. L.) med øget tolerance over for herbicidet glyphosat, i medfør af Rådets direktiv 90/220/EØF (Tekst af betydning for EØS) (96/281/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 90/220/EØF af 23. april 1990 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (1), ændret ved Kommissionens direktiv 94/15/EF (2), særlig artikel 13, og

ud fra følgende betragtninger:

Der er ved artikel 10 18 i direktiv 90/220/EØF indført en fællesskabsprocedure, hvorefter den kompetente myndighed i en medlemsstat kan godkende markedsføring af produkter, der består af genetisk modificerede organismer;

de kompetente myndigheder i en medlemsstat (Det Forenede Kongerige) har fået forelagt en anmeldelse vedrørende markedsføring af et sådant produkt;

de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige har derefter sendt dossieret til Kommissionen med en positiv udtalelse;

de kompetente myndigheder i andre medlemsstater har rejst indsigelse mod dette dossier;

Kommissionen skal derfor i medfør af artikel 13, stk. 3, i direktiv 90/220/EØF træffe en beslutning efter proceduren i artikel 21 i nævnte direktiv;

produktet er anmeldt til markedsføring med henblik på håndtering i miljøet under import og før og under oplagring og forarbejdning til ikke-levedygtige sojabønnefraktioner og ikke med henblik på udsæd;

efter at have gennemgået de forskellige indsigelser på grundlag af direktiv 90/220/EØF og de oplysninger, der er forelagt i dossieret, er Kommissionen nået til følgende konklusioner:

- der er ikke grund til at tro, at indsættelse i sojabønner af gener, der koder for glyphosat-tolerance og kloroplast transit peptid, vil have negative virkninger på menneskers sundhed og miljøet

- der er ingen sikkerhedsmæssige grunde til, at dette produkt adskilles fra andre sojabønner

- der er ingen sikkerhedsmæssige grunde til, at det anføres i mærkningen, at produktet er fremstillet med gensplejsningsmetoder;

ifølge artikel 11, stk. 6, og artikel 16, stk. 1, i direktiv 90/220/EØF kan der træffes yderligere sikkerhedsforanstaltninger, hvis der fremkommer nye oplysninger om risici ved produktet;

denne beslutning udelukker ikke, at medlemsstaterne anvender nationale bestemmelser om levnedsmiddel- eller fodersikkerhed i overensstemmelse med fællesskabsretten, for så vidt som disse bestemmelser ikke vedrører den genetiske modifikation af produktet eller dettes bestanddele;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det i henhold til artikel i 21 i direktiv 90/220/EØF nedsatte udvalg -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. Med forbehold af andre fællesskabsforskrifter og stk. 2 og 3 give myndighederne i Det Forenede Kongerige i medfør af artikel 13 i direktiv 90/220/EØF tilladelse til markedsføring af følgende produkt, anmeldt af Monsanto Europe (ref. C/UK/94/M3/1):

Produktet består af sojabønner hidrørende fra en sojabønne (Glycine max. L. cv A5403) linje (40-3-2), hvori følgende sekvenser er indsat:

en enkelt kopi af det gen, der koder for glyphosat-tolerance CP4 5 enrolpyruvylshikimat-3-phosphat synthetase (CP4 EPSPS), fra Agrobacterium sp. stamme CP4, og den kloroplast-transit-peptid (CTP) kodende sekvens fra Petunia hybrida med promotor P-E35S fra blomkålsmosaikvirus og nopalin-synthetasegenterminatoren fra Agrobacterium tumefaciens.

2. Tilladelsen skal omfatte alt afkom hidrørende fra krydsninger af dette produkt med traditionelt avlede sojabønnelinjer.

3. Tilladelsen skal omfatte følgende anvendelser af produktet: håndtering af produktet i miljøet under import, før og under oplagring og før og under forarbejdning af produktet til ikke-levedygtige produkter.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. april 1996.

På Kommissionens vegne

Ritt BJERREGAARD

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 117 af 8. 5. 1990, s. 15.

(2) EFT nr. L 103 af 22. 4. 1994, s. 20.

Top