21979A0412(09)

(Oversaettelse) AFTALE OM ANVENDELSEN AF ARTIKEL VII I DEN ALMINDELIGE OVERENSKOMST OM TOLD OG UDENRIGSHANDEL ALMINDELIGE INDLEDENDE BEMAERKNINGER

1. Det primaere grundlag for ansaettelsen af toldvaerdien i medfoer af denne aftale er »transaktionsvaerdien«, saaledes som denne er defineret i artikel 1. Artikel 1 boer laeses i sammenhaeng med artikel 8, hvorefter der bl.a. skal foretages justeringer af den pris, som faktisk er betalt eller skal betales, naar visse saerlige elementer, der betragtes som udgoerende en del af toldvaerdien, paahviler koeberen, men ikke er indregnet i den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for de indfoerte varer. Artikel 8 indeholder ligeledes en bestemmelse om, at visse ydelser fra koeberen til saelgeren i form af saerlige varer eller tjenesteydelser i stedet for penge skal medregnes i transaktionsvaerdien. I artikel 2 til 7 er anfoert de metoder, der skal benyttes for ansaettelsen af toldvaerdien, hvis en saadan ansaettelse ikke kan foretages i henhold til bestemmelserne i artikel 1.

2. Naar toldvaerdien ikke kan ansaettes i henhold til bestemmelserne i artikel 1, skal toldvaesenet og importoeren normalt raadfoere sig med hinanden for at fastslaa grundlaget for vaerdiberegningen i henhold til bestemmelserne i artikel 2 eller 3. Det kan f.eks. ske, at importoeren raader over oplysninger med hensyn til toldvaerdien af tilsvarende eller lignende indfoerte varer, som ikke er direkte tilgaengelige for toldvaesenet paa indfoerselsstedet. Omvendt kan toldvaesenet ligge inde med oplysninger med hensyn til toldvaerdien af tilsvarende eller lignende indfoerte varer, som ikke er let tilgaengelige for importoeren. Et samraad mellem toldvaesenet og importoeren vil kunne goere det muligt for disse at udveksle oplysninger under overholdelse af forpligtelser med hensyn til forretningshemmeligheder for at kunne fastsaette det korrekte grundlag for toldvaerdiansaettelsen.

3. I artikel 5 og 6 er der givet to grundlag for ansaettelse af toldvaerdien, naar denne ikke kan ansaettes paa grundlag af transaktionsvaerdien af de indfoerte varer eller af tilsvarende eller lignende indfoerte varer. I henhold til artikel 5, paragraf 1, fastsaettes toldvaerdien paa grundlag af den pris, hvortil varerne saelges i den stand, hvori de er indfoert, til en uafhaengig koeber i indfoerselslandet. Importoeren kan ogsaa efter anmodning herom i henhold til bestemmelserne i artikel 5 lade vaerdiansaette varer, som forarbejdes yderligere efter indfoerselen. I henhold til artikel 6 ansaettes toldvaerdien paa grundlag af den beregnede vaerdi. Disse to metoder kan give anledning til visse vanskeligheder, og af denne grund har importoeren i henhold til bestemmelserne i artikel 4 ret til at vaelge, i hvilken orden disse to metoder skal anvendes.

4. Artikel 7 angiver, hvordan toldvaerdien skal ansaettes, hvis den ikke kan ansaettes i henhold til en af de foregaaende artikler.

PRAEAMBEL

PARTERNE I DENNE AFTALE (i det foelgende benaevnt »parterne«) -

SOM HENVISER til de multilaterale handelsforhandlinger,

SOM OENSKER at fremme maalene i Den almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel (i det foelgende benaevnt »Den almindelige Overenskomst« eller »GATT«) og at sikre yderligere fordele for udviklingslandenes internationale handel,

SOM ERKENDER betydningen af bestemmelserne i artikel VII i Den almindelige Overenskomst, og som oensker at udarbejde regler for anvendelsen af disse for at sikre stoerre ensartethed og stoerre sikkerhed ved deres gennemfoerelse,

SOM ERKENDER noedvendigheden af et retfaerdigt, ensartet og neutralt system til ansaettelse af toldvaerdien, som udelukker anvendelse af vilkaarlige eller fiktive toldvaerdier.

SOM ERKENDER, at grundlaget for ansaettelse af toldvaerdien saa vidt muligt boer vaere transaktionsvaerdien af de varer, som skal vaerdiansaettes,

SOM ERKENDER, at toldvaerdien boer ansaettes efter enkle og rimelige kriterier, der er forenelige med handelspraksis, og at vaerdiansaettelsesprocedurerne boer anvendes generelt uden hensyn til forsyningskilderne,

SOM ERKENDER, at vaerdiansaettelsesprocedurerne ikke boer anvendes til bekaempelse af dumping -

ER BLEVET ENIGE OM FOELGENDE:

DEL I REGLER OM TOLDVAERDI

Artikel 1

1. Toldvaerdien af de indfoerte varer skal vaere transaktionsvaerdien, dvs. den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne, ved salg til eksport til indfoerselslandet, og justeret i henhold til bestemmelserne i artikel 8, forudsat: a) at der ikke er fastsat nogen begraensninger med hensyn til koeberens raadighed over eller anvendelse af varerne ud over saadanne restriktioner, som: i) er paalagt eller kraevet af lovgivningen eller af de offentlige myndigheder i indfoerselslandet,

ii) fastsaetter graenser for det geografiske omraade, hvor varerne kan videresaelges, eller

iii) ikke i vaesentlig grad beroerer varernes vaerdi;

b) at salget eller prisen ikke er betinget af vilkaar eller ydelser, hvis vaerdi ikke kan bestemmes med hensyn til de varer, som skal vaerdiansaettes;

c) at ingen del af provenuet af nogen form for videresalg, overdragelse eller yderligere benyttelse af varerne fra koeberens side direkte eller indirekte tilfalder saelgeren, medmindre der kan foretages en passende justering i henhold til bestemmelserne i artikel 8 ; og

d) at koeberen og saelgeren ikke er forretningsmaessigt forbundet, eller, hvis dette er tilfaeldet, at transaktionsvaerdien kan antages som beregningsgrundlag i henhold til bestemmelserne i paragraf 2.

2. a) Ved bestemmelse af, om transaktionsvaerdien kan antages ved anvendelse af paragraf 1, er det forhold, at koeberen og saelgeren er forretningsmaessigt forbundet, som omhandlet i artikel 15, ikke i sig selv tilstraekkelig grund til at betragte transaktionsvaerdien som uantagelig. I saa fald undersoeges de saerlige omstaendigheder, som gaelder for salget, og transaktionsvaerdien godkendes, saafremt disse forbindelser ikke har paavirket prisen. Saafremt toldvaesenet ud fra de oplysninger, der er meddelt af importoeren, eller som stammer fra andre kilder, har anledning til at formode, at forbindelserne har paavirket prisen, goeres importoeren opmaerksom herpaa, og der gives denne rimelig mulighed for at svare. Hvis importoeren fremsaetter anmodning derom, gives toldvaesenets begrundelser skriftligt.

b) I tilfaelde af koeb mellem forretningsmaessigt forbundne personer godkendes transaktionsvaerdien, og varerne vaerdiansaettes i henhold til bestemmelserne i paragraf 1, naar importoeren kan paavise, at vaerdien ligger meget naer en af de i det foelgende naevnte vaerdier paa samme eller omtrent samme tidspunkt: i) transaktionsvaerdien ved salg til ikke forretningsmaessigt forbundne koebere af tilsvarende eller lignende varer ved eksport til samme indfoerselsland;

ii) toldvaerdien af tilsvarende eller lignende varer, saaledes som denne toldvaerdi er fastsat i henhold til bestemmelserne i artikel 5;

iii) toldvaerdien af tilsvarende eller lignende varer, saaledes som denne er fastsat i henhold til bestemmelserne i artikel 6;

iv) transaktionsvaerdien ved salg til ikke forretningsmaessigt forbundne koebere ved eksport til samme indfoerselsland af varer, der er af samme art som de indfoerte varer, medmindre de kommer fra et andet produktionsland, forudsat at saelgerne i ingen af de to transaktioner, der sammenlignes, er forretningsmaessigt forbundet.

Ved anvendelsen af de overfor naevnte kriterier tages der tilboerligt hensyn til forskelle, som paavises mellem de forskellige handelsled, varemaengder, de i artikel 8 naevnte forhold og de omkostninger, som baeres af saelgeren ved salg, hvor koeberen og saelgeren ikke er forretningsmaessigt forbundet, og som saelgeren ikke afholder ved salg, hvor koeberen og saelgeren er forretningsmaessigt forbundne.

c) De i paragraf 2, litra b), anfoerte kriterier skal anvendes paa importoerens initiativ og kun for at foretage en sammenligning. Alternative vaerdier kan ikke fastsaettes efter paragraf 2, litra b).

Artikel 2

1. a) Hvis de indfoerte varers toldvaerdi ikke kan ansaettes i henhold til bestemmelserne i artikel 1, beregnes toldvaerdien som transaktionsvaerdien af tilsvarende varer, som saelges til eksport til det samme indfoerselsland, og som udfoeres paa samme eller naesten samme tidspunkt som de varer, der skal vaerdiansaettes.

b) Ved anvendelsen af denne artikel ansaettes toldvaerdien ved benyttelse af transaktionsvaerdien af tilsvarende varer, som saelges i samme handelsled og i omtrent samme maengder som de varer, der skal vaerdiansaettes. Forekommer saadanne salg ikke, benyttes transaktionsvaerdien af tilsvarende varer, der er solgt i et andet handelsled og/eller i andre maengder, idet denne vaerdi justeres for at tage hensyn til de forskelle, der maatte skyldes handelsleddet og/eller varemaengden, forudsat at saadanne justeringer, hvad enten de foerer til en forhoejelse eller en nedsaettelse af vaerdien, kan stoettes paa forelagt bevismateriale, som klart viser, at de er rimelige og noejagtige.

2. Naar de i artikel 8, paragraf 2, omhandlede omkostninger er indbefattet i transaktionsvaerdien, justeres denne vaerdi for at tage hensyn til de vaesentlige forskelle i forbindelse med omkostningerne mellem de indfoerte varer og de paagaeldende tilsvarende varer som foelge af forskelle i afstande og transportmaader.

3. Saafremt der ved anvendelsen af denne artikel konstateres mere end én transaktionsvaerdi for tilsvarende varer, benyttes den laveste transaktionsvaerdi ved ansaettelsen af de indfoerte varers toldvaerdi.

Artikel 3

1. a) Hvis toldvaerdien af de indfoerte varer ikke kan ansaettes i henhold til bestemmelserne i artikel 1 og 2, er toldvaerdien transaktionsvaerdien af lignende varer, som saelges til eksport til det samme indfoerselsland, og som udfoeres paa samme eller naesten samme tidspunkt som de varer, der skal vaerdiansaettes.

b) Ved anvendelsen af denne artikel ansaettes toldvaerdien ved benyttelse af transaktionsvaerdien af lignende varer, som saelges i samme handelsled og i omtrent samme maengder som de varer, der skal vaerdiansaettes. Forekommer saadanne salg ikke, benyttes transaktionsvaerdien af tilsvarende varer, der er solgt i et andet handelsled og/eller i andre maengder, idet denne vaerdi justeres for at tage hensyn til de forskelle, der maatte skyldes handelsleddet og/eller varemaengden, forudsat at saadanne justeringer, hvad enten de foerer til en forhoejelse eller en nedsaettelse af vaerdien, kan stoettes paa forelagt bevismateriale, som klart viser, at de er rimelige og noejagtige.

2. Naar de i artikel 8, paragraf 2, omhandlede omkostninger er indbefattet i transaktionsvaerdien, justeres denne vaerdi for at tage hensyn til de vaesentlige forskelle i forbindelse med omkostningerne mellem de indfoerte varer og de paagaeldende lignende varer som foelge af forskelle i afstande og transportmaader.

3. Saafremt der ved anvendelsen af denne artikel konstateres mere end én transaktionsvaerdi for lignende varer, benyttes den laveste transaktionsvaerdi ved ansaettelsen af de indfoerte varers toldvaerdi.

Artikel 4

Hvis toldvaerdien af de indfoerte varer ikke kan ansaettes i henhold til bestemmelserne i artikel 1, 2 og 3, ansaettes toldvaerdien i henhold til bestemmelserne i artikel 5, eller, naar toldvaerdien ikke kan ansaettes i henhold til denne artikel, da i henhold til bestemmelserne i artikel 6 ; dog saaledes at artikel 5 og 6 paa importoerens anmodning kommer til anvendelse i omvendt raekkefoelge.

Artikel 5

1. a) Hvis de indfoerte varer eller tilsvarende eller lignende indfoerte varer saelges i indfoerselslandet i den stand, hvori de indfoeres, ansaettes toldvaerdien af de indfoerte varer i henhold til denne artikel paa grundlag af enhedsprisen for de indfoerte varer eller de tilsvarende eller lignende indfoerte varer, ved salg i den stoerste samlede maengde paa samme eller naesten samme tidspunkt som indfoerselen af de varer, der skal vaerdiansaettes, til personer, der ikke er forretningsmaessigt forbundet med saelgerne, dog med de fradrag, som vedroerer: i) enten provisioner, som i almindelighed betales eller er aftalt, eller de tillaeg, som i almidelighed beregnes for avancer og generalomkostninger i forbindelse med salg i det paagaeldende land af indfoerte varer af samme art eller type;

ii) saedvanlige transport- og forsikringsomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, der paaloeber i indfoerselslandet;

iii) eventuelt de omkostninger, som er naevnt i artikel 8, paragraf 2, og

iv) told og andre nationale afgifter, som skal betales i indfoerselslandet i forbindelse med indfoersel eller salg af varerne.

b) Hvis hverken de indfoerte varer eller tilsvarende eller lignende indfoerte varer saelges paa samme eller naesten samme tidspunkt, hvor de varer, der skal vaerdiansaettes, indfoeres, beregnes toldvaerdien, i oevrigt under forbehold af bestemmelserne i paragraf 1, litra a), paa grundlag af enhedsprisen for de indfoerte varer eller tilsvarende eller lignende indfoerte varer ved salg i indfoerselslandet i den stand, hvori de indfoeres, paa det naermeste tidspunkt efter indfoerselen af de varer, der skal vaerdiansaettes, dog inden 90 dage efter indfoerselen.

2. Hvis hverken de indfoerte varer eller tilsvarende eller lignende indfoerte varer saelges i indfoerselslandet i den stand, i hvilken de indfoeres, ansaettes toldvaerdien, naar importoeren fremsaetter anmodning herom, paa grundlag af enhedsprisen for de indfoerte varer ved salg efter yderligere forarbejdning af den stoerste samlede maengde til personer i indfoerselslandet, der ikke er forretningsmaessigt forbundet med saelgerne, idet der tages passende hensyn til vaerditilvaeksten ved den yderligere forarbejdning og til de fradrag, som er naevnt i denne artikels paragraf 1, litra a).

Artikel 6

1. Toldvaerdien for indfoerte varer i henhold til bestemmelserne i denne artikel ansaettes paa grundlag af en beregnet vaerdi. Denne beregnede vaerdi skal udgoere summen af: a) prisen eller vaerdien af materialer og fabrikation eller andre arbejdsprocesser ved fremstillingen af de indfoerte varer;

b) et beloeb for avancer og generalomkostninger svarende til, hvad der almindeligvis indgaar i salg af varer af samme art eller type som de varer, der skal vaerdiansaettes, og som fremstilles af producenter i udfoerselslandet til eksport til indfoerselslandet;

c) prisen eller vaerdien af enhver anden omkostning, der skal tages i betragtning ved det af parterne i henhold til artikel 8, paragraf 2, trufne valg med hensyn til vaerdiansaettelse.

2. Ingen af parterne kan opfordre eller forpligte en person, der ikke er bosat paa dens eget territorium, til at forelaegge regnskaber eller andre dokumenter til gennemsyn eller til at give adgang til regnskaber eller andre dokumenter med henblik paa at ansaette en beregnet vaerdi. Dog kan de oplysninger, som varernes producent meddeler med henblik paa ansaettelse af toldvaerdien i henhold til bestemmelserne i denne artikel, efterproeves i et andet land af indfoerselslandets myndigheder med producentens samtykke og paa betingelse af, at de giver et tilstraekkeligt varsel til det paagaeldende lands regering, og at denne ikke modsaetter sig undersoegelsen.

Artikel 7

1. Hvis toldvaerdien af de indfoerte varer ikke kan ansaettes i henhold til bestemmelserne i artikel 1 til 6, ansaettes den ifoelge rimelige fremgangsmaader, der er forenelige med grundsaetningerne og de almindelige bestemmelser i denne aftale og artikel VII i Den almindelige Overenskomst og paa grundlag af de oplysninger, som er tilgaengelige i indfoerselslandet.

2. Toldvaerdien i henhold til bestemmelserne i denne artikel kan ikke baseres paa: a) salgsprisen i indfoerselslandet for varer, der er fremstillet i dette land;

b) et system, hvorefter man til brug for toldvaerdiansaettelse gaar ud fra den hoejeste af to mulige vaerdier;

c) vareprisen paa udfoerselslandets hjemmemarked;

d) andre produktionsomkostninger end med de beregnede vaerdier, som er fastsat for tilsvarende eller lignende varer i henhold til bestemmelserne i artikel 6;

e) prisen for varer, der udfoeres til et andet land end indfoerselslandet;

f) mindste toldvaerdier, eller

g) vilkaarlige eller fiktive vaerdier.

3. Saafremt importoeren fremsaetter anmodning herom, skal der gives ham skriftlig meddelelse om den toldvaerdi, der ansaettes i henhold til bestemmelserne i denne artikel, samt om den fremgangsmaade, der benyttes ved ansaettelsen.

Artikel 8

1. Ved ansaettelsen af toldvaerdien i henhold til bestemmelserne i artikel 1 laegges der til den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for de indfoerte varer: a) foelgende elementer i det omfang, de paahviler koeberen, men ikke er indbefattet i den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for varerne: i) provision og maeglerhonorar, dog ikke indkoebsprovision,

ii) prisen for beholdere, som ved toldbehandlingen betragtes som udgoerende en del af selve varen,

iii) emballeringsomkostninger omfattende saavel arbejdsloen som materialer;

b) den forholdsmaessigt udregnede vaerdi af foelgende varer og tjenesteydelser, naar de leveres direkte eller indirekte af koeberen uden beregning eller til nedsat pris til brug ved fremstilling og salg til eksport af de indfoerte varer, for saa vidt denne vaerdi ikke er indbefattet i den pris, der faktisk er betalt eller skal betales: i) materialer, komponenter, dele og lignende elementer, som indgaar i de indfoerte varer,

ii) vaerktoej, matricer, forme og lignende genstande, der anvendes ved fremstillingen af de indfoerte varer,

iii) materialer, der forbruges ved fremstillingen af de indfoerte varer,

iv) ingenioerarbejde, udviklingsarbejde, kunst- og designarbejde, tegninger og skitser, som udfoeres andetsteds end i indfoerselslandet, og som er noedvendige for fremstillingen af de indfoerte varer;

c) royalty og licensafgifter vedroerende de varer, der skal vaerdiansaettes, og som koeberen er forpligtet til at afholde, direkte eller indirekte, som betingelse for salg af de varer, der skal vaerdiansaettes, for saa vidt saadanne royalty eller licensafgifter ikke er indbefattet i den pris, der er betalt eller skal betales;

d) vaerdien af enhver del af provenuet for ethvert videresalg og enhver yderligere overdragelse eller udnyttelse af de indfoerte varer, som direkte eller indirekte tilfalder saelgeren.

2. Hver af parterne skal ved udarbejdelsen af sin lovgivning traeffe foranstaltninger til, at der i toldvaerdien helt eller delvis indbefattes eller udelukkes foelgende: a) transportomkostningerne for de indfoerte varer indtil indfoerselshavnen eller -stedet;

b) omkostninger ved lastning, losning og haandtering i forbindelse med transporten af de indfoerte varer indtil indfoerselshavnen eller -stedet ; og

c) forsikringsomkostningerne.

3. Tillaeg til den pris, som faktisk er betalt eller skal betales, foretages i medfoer af denne artikel kun paa grundlag af objektive og maalelige oplysninger.

4. Ved fastsaettelsen af toldvaerdien maa der kun foretages tillaeg til den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, hvis de er foreskrevet i denne artikel.

Artikel 9

1. Naar det er noedvendigt at omregne en valuta for at ansaette toldvaerdien, benyttes den kurs, som er behoerigt offentliggjort af indfoerselslandets kompetente myndigheder, og som saa effektivt som muligt for hver periode, som daekkes af en saadan offentliggoerelse, er udtryk for denne valutas loebende vaerdi i handelsforhold i indfoerselslandets valuta.

2. Den benyttede omregningskurs skal vaere den, der er gaeldende paa udfoerselstidspunktet eller indfoerselstidspunktet, alt efter hvad der bestemmes af hver af parterne.

Artikel 10

Enhver oplysning af fortrolig art, eller som meddeles fortroligt med henblik paa ansaettelse af toldvaerdi, skal behandles som strengt fortrolig af de paagaeldende myndigheder, som ikke maa videregive den uden udtrykkelig tilladelse fra den person eller den regering, som har meddelt oplysningen, undtagen i den udstraekning de kan blive forpligtet dertil ifoelge gaeldende retsplejeregler.

Artikel 11

1. Hver af parternes lovgivning foreskriver, at importoeren eller enhver anden person, som skal svare told i forbindelse med ansaettelse af toldvaerdien, har ret til klage uden sanktion.

2. En foerste klage uden sanktion kan indbringes for en af toldvaesenets instanser eller et uafhaengigt organ, men enhver af parternes lovgivning foreskriver ret til uden sanktion at indbringe sagen for en domstol.

3. Afgoerelsen i en klagesag meddeles klageren, og praemisserne til afgoerelsen meddeles skriftligt. Klageren underrettes ligeledes om en eventuel ret til yderligere klage.

Artikel 12

Love, anmodninger samt almengyldige retsafgoerelser og administrative afgoerelse, som danner grundlag for denne aftales ivaerksaettelse, offentliggoeres af det paagaeldende indfoerselsland i henhold til artikel X i Den almindelige Overenskomst.

Artikel 13

Saafremt det under fastsaettelsen af toldvaerdien af de indfoerte varer bliver noedvendigt at udsaette den endelige ansaettelse af denne vaerdi, kan importoeren uanset dette disponere over sine varer, forudsat at han, hvis dette kraeves af ham, stiller en tilstraekkelig sikkerhed i form af kaution, depositum eller paa anden passende maade til daekning af den endelige told, som kan paalaegges varerne. Hver af parternes lovgivning skal indeholde bestemmelser, som kommer til anvendelse i saadanne tilfaelde.

Artikel 14

Bemaerkningerne i bilag I til denne aftale er en integrerende del af aftalen, og aftalens artikler laeses og anvendes i forbindelse med de tilhoerende bemaerkninger. Bilag II og III udgoer ligeledes en integrerende del af denne aftale.

Artikel 15

1. I denne aftale forstaas ved: a) udtrykket »toldvaerdi af de indfoerte varer« vaerdien af varerne, som denne er fastsat med henblik paa opkraevning af vaerditold af de indfoerte varer;

b) udtrykket »indfoerselsland« det land eller toldomraade, hvortil varerne indfoeres;

c) udtrykket »producerede« ogsaa dyrkede, fabrikerede eller udvundne.

2. a) I denne aftale forstaas ved udtrykket »tilsvarende varer« varer, der fremtraeder som de samme i alle henseender, herunder fysiske egenskaber, kvalitet og omdoemme. Mindre forskelle i udseende udelukker ikke, at varer, som i oevrigt er i overensstemmelse med definitionen, betragtes som »tilsvarende«.

b) I denne aftale forstaas ved udtrykket »lignende varer« varer, der uden at vaere ens i alle henseender har lignende egenskaber og bestaar af lignende materialer, hvorved de kan tjene til samme formaal og kan ombyttes i handelen. Varernes kvalitet, deres omdoemme og tilstedevaerelsen af et fabriks- eller varemaerke taeller blandt de faktorer, der skal tages i betragtning ved konstatering af, om der er tale om lignende varer.

c) Udtrykkene »tilsvarende varer« og »lignende varer« omfatter ikke varer, som, alt efter tilfaeldet, indebaerer eller omfatter ingenioerarbejde eller udviklingsarbejde, kunst- og designarbejde, tegninger og skitser, for hvilke der ikke er foretaget nogen justering i medfoer af bestemmelserne i artikel 8, paragraf 1, litra b), punkt iv), fordi disse arbejder blev udfoert i indfoerselslandet.

d) Varer kan kun anses som »tilsvarende varer« eller »lignende varer«, hvis de er produceret i samme land som de varer, der skal vaerdiansaettes.

e) Varer, der er produceret af en anden person, kan kun tages i betragtning, hvis der ikke findes henholdsvis tilsvarende varer eller lignende varer, der alt efter tilfaeldet er produceret af samme person som de varer, der skal vaerdiansaettes.

3. I denne aftale forstaas ved udtrykket »varer af samme art eller af samme type« varer, som er omfattet af en varegruppe eller et varesortiment, som produceres af en saerlig erhvervsgren eller en saerlig sektor af en erhvervsgren, og som omfatter tilsvarende eller lignende varer.

4. Ved anvendelsen af denne aftale kan personer kun anses for forretningsmaessigt forbundet: a) hvis de indgaar i direktionen eller bestyrelsen for den andens virksomhed og omvendt;

b) hvis de juridisk set er selskabsdeltagere;

c) hvis de er arbejdsgiver og arbejdstager;

d) hvis en af personerne direkte eller indirekte besidder, kontrollerer eller raader over 5 % eller mere af den andens aktier eller anparter med stemmeret;

e) hvis den ene af dem direkte eller indirekte kontrollerer den anden;

f) hvis de begge direkte eller indirekte kontrolleres af en tredjemand;

g) hvis de tilsammen direkte eller indirekte kontrollerer en tredjemand, eller

h) hvis de er medlemmer af samme familie.

5. Personer, som er forretningsmaessigt forbundet ved at den ene er eneagent, eneforhandler eller enekoncessionshaver for den anden, uanset den benyttede betegnelse, anses som forretningsmaessigt forbundet i henhold til denne aftale, hvis de opfylder et af de i paragraf 4 i denne artikel anfoerte kriterier.

Artikel 16

Efter skriftlig anmodning har importoeren ret til af toldvaesenet i indfoerselslandet at faa en skriftlig redegoerelse for, hvordan toldvaerdien af de af ham indfoerte varer er blevet ansat.

Artikel 17

Ingen bestemmelse i denne aftale fortolkes som en begraensning i eller en anfaegtelse af toldvaesenets ret til at kontrollere sandheden eller rigtigheden af nogen erklaering, noget dokument eller nogen angivelse, som forelaegges med henblik paa ansaettelse af toldvaerdi.

DEL II FORVALTNING, RAADSLAGNING OG BILAEGGELSE AF TVISTER

Institutioner

Artikel 18

I medfoer af denne aftale oprettes der: 1. en toldvaerdikomité (i det foelgende benaevnt »komiteen«), som sammensaettes af repraesentanter for hver af parterne. Komiteen vaelger selv sin formand og traeder normalt sammen en gang om aaret eller efter de naermere regler, der fastsaettes i denne aftales bestemmelser herom, for at give parterne mulighed for at raadfoere sig med hinanden om spoergsmaal i forbindelse med parternes forvaltning af toldvaerdisystemet, i det omfang denne forvaltning kan beroere aftalens gennemfoerelse eller fremme af dens maal, og for at udoeve andre befoejelser, som parterne maatte tillaegge den. GATT's sekretariat varetager komiteens sekretariatsopgaver;

2. et teknisk udvalg for toldvaerdi (i det foelgende benaevnt »det tekniske udvalg«) under Toldsamarbejdsraadets auspicier, som udoever de befoejelser, der er naevnt i bilag II til denne aftale, og udfoerer sit arbejde i overensstemmelse med de procedureregler, der er anfoert heri.

Raadslagning

Artikel 19

1. Finder en part, at en fordel, som for denne part hidroerer direkte eller indirekte fra denne aftale, ophaeves eller forringes, eller at gennemfoerelsen af et af aftalens maal hindres paa grund af foranstaltninger, som traeffes af en anden part eller af andre parter, kan denne part for at naa til en gensidigt tilfredsstillende loesning af spoergsmaalet kraeve raadslagninger med den eller de paagaeldende parter. Hver part skal behandle enhver anmodning om raadslagning, som fremsaettes af en anden part, med velvilje.

2. De beroerte parter skal uopholdeligt indlede de begaerede raadslagninger.

3. De parter, der deltager i raadslagninger om et saerligt spoergsmaal, som beroerer denne aftales gennemfoerelse, bestraeber sig paa at afslutte disse raadslagninger inden for en rimelig kort tid. Det tekniske udvalg yder paa begaering raad og bistand til de parter, som deltager i raadslagninger.

Bilaeggelse af tvister

Artikel 20

1. Saafremt raadslagninger, der er indledt i henhold til artikel 19, ikke foerer til en gensidigt tilfredsstillende loesning for de involverede parter, traeder komiteen sammen paa begaering af enhver af parterne i tvisten inden 30 dage efter modtagelsen af en saadan begaering for at undersoege spoergsmaalet med henblik paa at medvirke til en gensidigt tilfredsstillende loesning.

2. For at undersoege spoergsmaalet og fastlaegge sine procedurer overvejer komiteen, om de omtvistede spoergsmaal vedroerer handelspolitiske betragtninger eller problemer, som kraever en detaljeret teknisk undersoegelse. Komiteen kan paa eget initiativ anmode det tekniske udvalg om, som foreskrevet i paragraf 4, at foretage en undersoegelse af ethvert spoergsmaal, der kraever en teknisk undersoegelse. Paa begaering af enhver af parterne i tvisten, der maatte finde, at spoergsmaalene er forbundet med tekniske problemer, anmoder komiteen det tekniske udvalg om at foretage en saadan undersoegelse.

3. I enhver fase under en procedure for bilaeggelse af en tvist kan kompetente organer og eksperter, som er sagkyndige i de spoergsmaal, der behandles, raadspoerges ; saadanne organer og eksperter kan anmodes om egnede oplysninger og bistand. Komiteen tager resultaterne af hele det arbejde, som det tekniske udvalg har foretaget i forbindelse med det omtvistede spoergsmaal, i betragtning.

Tekniske spoergsmaal

4. Naar det tekniske udvalg i henhold til bestemmelserne i paragraf 2 er blevet opfordret dertil, undersoeger det spoergsmaalet og afgiver en rapport til komiteen inden for en frist paa hoejst tre maaneder at regne fra den dag, hvor det har faaet forelagt det tekniske spoergsmaal, medmindre denne frist forlaenges efter faelles aftale mellem parterne i tvisten.

Panelernes procedurer

5. I de tilfaelde, hvor spoergsmaalet ikke indbringes for det tekniske udvalg, nedsaetter komiteen et panel paa begaering af enhver af parterne i tvisten, hvis der ikke har kunnet findes nogen gensidigt tilfredsstillende loesning inden tre maaneder efter den dag, hvor komiteen er blevet opfordret til at undersoege sagen. Hvis spoergsmaalet indbringes for det tekniske udvalg, nedsaetter komiteen et panel paa begaering af enhver af parterne i tvisten, saafremt der ikke har kunnet findes en gensidigt tilfredsstillende loesning inden en maaned fra den dag, hvor det tekniske udvalg afgiver sin rapport til komiteen.

6. a) Naar der nedsaettes et panel gaelder de i bilag III anfoerte procedureregler for dette.

b) Hvis det tekniske udvalg har afgivet en rapport om de tekniske sider af det omtvistede spoergsmaal, stoetter panelet sig til denne rapport i sin undersoegelse af disse tekniske sider.

Opfyldelse af forpligtelserne

7. Naar undersoegelsen er afsluttet, eller naar det tekniske udvalg eller panelet har afgivet sin rapport til komiteen, tager denne uopholdeligt spoergsmaalet op til behandling. Hvad angaar rapporterne fra panelerne, traeffer komiteen de noedvendige foranstaltninger normalt inden 30 dage efter modtagelsen af rapporten. Saadanne foranstaltninger omfatter: i) en fremstilling af sagens faktiske forhold, og

ii) henstillinger til en eller flere af parterne eller en hvilken som helst anden afgoerelse, som findes hensigtsmaessig.

8. Hvis en part, til hvem der er rettet henstillinger, ikke ser sig i stand til at ivaerksaette disse, meddeler denne part uopholdeligt grundene hertil skriftligt til komiteen. I saa fald undersoeger denne, hvilke yderligere foranstaltninger der maatte vaere egnede.

9. Saafremt komiteen finder, at omstaendighederne er tilstraekkelig alvorlige til at begrunde en saadan foranstaltning, kan den bemyndige en eller flere parter til over for en anden eller flere andre parter at udsaette anvendelsen af forpligtelser i henhold til denne aftale, naar den finder en saadan udsaettelse berettiget i betragtning af omstaendighederne.

10. Komiteen foelger enhver sag, i hvilken den har afgivet henstillinger eller truffet afgoerelse.

11. Saafremt der mellem parter opstaar en tvist vedroerende rettigheder eller forpligtelser i henhold til denne aftale, skal disse afslutte procedurerne for bilaeggelse af tvister, i henhold til denne aftale, inden de goer de rettigheder gaeldende, som tilkommer dem ifoelge Den almindelige Overenskomst, herunder paaberaabelse af artikel XXIII heri.

DEL III SAERLIG OG DIFFERENTIERET BEHANDLING

Artikel 21

1. Udviklingslande, som er parter i denne aftale, kan udsaette anvendelsen af dens bestemmelser i et tidsrum af ikke over fem aar fra den dag, hvor aftalen traeder i kraft for de naevnte lande. De deltagende udviklingslande, som vaelger at udsaette anvendelsen af denne aftale, giver meddelelse om deres beslutning til generaldirektoeren for de kontraherende parter i GATT.

2. Ud over paragraf 1 kan de deltagende udviklingslande udsaette anvendelsen af artikel 1, paragraf 2, litra b), punkt iii), og artikel 6 i et tidsrum af ikke over tre aar fra den dag, hvor de bringer alle de andre bestemmelser i denne aftale i anvendelse. De deltagende udviklingslande, som vaelger at udsaette anvendelsen af de i denne paragraf naevnte bestemmelser, giver meddelelse om deres beslutning til generaldirektoeren for de kontraherende parter i GATT.

3. Industrilande, som er parter i denne aftale, yder paa betingelser, som fastsaettes efter faelles overenskomst, teknisk bistand til deltagende udviklingslande, som fremsaetter begaering herom. Paa dette grundlag udarbejder de deltagende industrilande tekniske bistandsprogrammer, som blandt andet kan omfatte uddannelse af personale, bistand til forberedelse af gennemfoerelsesforanstaltninger, adgang til information om metoder til ansaettelse af toldvaerdi samt raadgivning vedroerende anvendelse af bestemmelserne i denne aftale.

DEL IV AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Godkendelse og tiltraedelse

Artikel 22

1. Denne aftale skal staa aaben for godkendelse, ved undertegnelse eller paa anden maade, for de regeringer, der er kontraherende parter i GATT, og for Det europaeiske oekonomiske Faellesskab.

2. Denne aftale skal staa aaben for godkendelse, ved undertegnelse eller paa anden maade, for regeringer, der midlertidigt har tiltraadt GATT, paa vilkaar, der er i overensstemmelse med den faktiske anvendelse af rettigheder og forpligtelser i henhold til denne aftale, og hvorved der tages hensyn til rettigheder og forpligtelser i henhold til dokumenterne vedroerende deres midlertidige tiltraedelse.

3. Denne aftale skal staa aaben for tiltraedelse for enhver anden regering paa vilkaar, der er i overensstemmelse med den faktiske anvendelse af rettigheder og forpligtelser i henhold til denne aftale, og som skal aftales mellem den paagaeldende regering og parterne, ved deponering af et tiltraedelsesdokument, der indeholder de saaledes aftalte vilkaar, hos generaldirektoeren for de kontraherende parter i GATT.

4. Med hensyn til godkendelse finder bestemmelserne i artikel XXVI, paragraf 5, litra a) og b), i Den almindelige Overenskomst anvendelse.

Forbehold

Artikel 23

Der kan ikke tages forbehold over for nogen af denne aftales bestemmelser uden samtykke fra de oevrige parter.

Ikrafttraeden

Artikel 24

Denne aftale traeder i kraft den 1. januar 1981 for de regeringer (1), der senest paa denne dato har godkendt eller tiltraadt aftalen. For enhver anden regering traeder den i kraft paa den 30. dag efter datoen for aftalens godkendelse eller tiltraedelse.

National lovgivning

Artikel 25

1. Enhver regering, der godkender eller tiltraeder denne aftale, skal sikre, at dens love, andre forskrifter og administrativ praksis senest paa den dato, hvor aftalen traeder i kraft for den paagaeldende regering, er i overensstemmelse med denne aftales bestemmelser. (1)Ordet »regeringer« forstaas saaledes, at det omfatter Det europaeiske oekonomiske Faellesskabs kompetente myndigheder.

2. Enhver part underretter komiteen om enhver aendring i love og andre forskrifter, der vedroerer denne aftale, og i anvendelsen af saadanne love og andre forskrifter.

Undersoegelse

Artikel 26

Komiteen undersoeger aarligt under hensyntagen til denne aftales maal, hvorledes den gennemfoeres og fungerer. Komiteen underretter aarligt de kontraherende parter i GATT om begivenhederne i den periode, der er omfattet af saadanne undersoegelser.

AEndringer

Artikel 27

Parterne kan aendre denne aftale blandt andet under hensyntagen til erfaringerne i forbindelse med dens gennemfoerelse. AEndringer, som parterne i henhold til de af komiteen fastlagte procedurer er blevet enige om, traeder ikke i kraft for nogen part, foer den paagaeldende part har godkendt saadanne aendringer.

Opsigelse

Artikel 28

Parterne kan opsige denne aftale. En saadan opsigelse faar virkning efter udloebet af en frist paa 60 dage regnet fra den dato, hvor generaldirektoeren for de kontraherende parter i Gatt har modtaget skriftlig meddelelse om opsigelse. Enhver part kan ved modtagelsen af en saadan meddelelse anmode om omgaaende indkaldelse af komiteen.

Sekretariat

Artikel 29

GATT's sekretariat varetager sekretariatsopgaverne i forbindelse med denne aftale, bortset fra de befoejelser, der specielt er tillagt det tekniske udvalg, hvis sekretariat varetages af Toldsamarbejdsraadet.

Deponering

Artikel 30

Denne aftale deponeres hos generaldirektoeren for de kontraherende parter i GATT, som omgaaende til hver af parterne og til hver kontraherende part i GATT sender en bekraeftet genpart af aftalen og af enhver aendring dertil i henhold til artikel 27, samt meddelelse om enhver godkendelse eller tiltraedelse i henhold til artikel 22 og om enhver opsigelse i henhold til artikel 28.

Registrering

Artikel 31

Denne aftale registreres i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 102 i De forenede Nationers pagt.

Udfaerdiget i Genève den tolvte april nitten hundrede og nioghalvfjerds i ét eksemplar paa engelsk, fransk og spansk ; alle tre tekster har samme gyldighed.

BILAG I FORTOLKENDE BEMAERKNINGER

ALMINDELIGE BEMAERKNINGER

Raekkefoelge for anvendelse af vaerdiansaettelsesmetoderne

1. I artikel 1 til 7 er beskrevet den maade, hvorpaa toldvaerdien for indfoerte varer skal fastsaettes i medfoer af bestemmelserne i denne aftale. Vaerdiansaettelsesmetoderne er opstillet i den raekkefoelge, hvori de finder anvendelse. Den foerste metode til fastsaettelse af toldvaerdien er beskrevet i artikel 1, og de indfoerte varer skal vaerdiansaettes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel, hver gang de deri anfoerte betingelser er opfyldt.

2. Naar toldvaerdien ikke kan ansaettes i henhold til bestemmelserne i artikel 1, gennemgaas de efterfoelgende artikler i raekkefoelge, indtil en artikel findes, hvorefter toldvaerdien kan ansaettes. Bortset fra bestemmelserne i artikel 4 er det foerst, naar toldvaerdien ikke kan ansaettes i henhold til bestemmelserne i en given artikel, at bestemmelserne i den umiddelbart efterfoelgende artikel kan benyttes.

3. Hvis importoeren ikke anmoder om, at artikel 5 og 6 anvendes i omvendt raekkefoelge, skal den normale raekkefoelge overholdes. Saafremt importoeren fremsaetter en saadan anmodning, men det derefter viser sig umuligt at ansaette toldvaerdien i henhold til bestemmelserne i artikel 6, skal toldvaerdien ansaettes i henhold til bestemmelserne i artikel 5, hvis dette er muligt.

4. Naar toldvaerdien ikke fastsaettes i henhold til bestemmelserne i artikel 1 til 6, skal den ansaettes efter bestemmelserne i artikel 7.

Anvendelse af almindelig anerkendte regnskabsprincipper

1. »Almindelig anerkendte regnskabsprincipper« er saadanne, som i et land paa et givet tidspunkt er anerkendt med almindelig tilslutning eller finder vaesentlig stoette i fagkredse, og som er bestemmende for, hvilke oekonomiske midler og forpligtelser, der skal bogfoeres som aktiver og passiver, hvilke aendringer i aktiver og passiver der skal bogfoeres, hvorledes aktiverne og passiverne samt de aendringer, der sker i disse, skal maales, hvilke oplysninger der skal offentliggoeres og paa hvilken maade, og hvilke finansielle oversigter der skal opstilles. Disse normer kan bestaa i brede retningslinjer, som finder almindelig anvendelse, saavel som detaljer med hensyn til praksis og fremgangsmaader.

2. I henhold til denne aftale benytter hver parts toldvaesen oplysninger, der er opstillet paa en maade, som er forenelig med de almindelige anerkendte regnskabsprincipper i landet, og som egner sig for den paagaeldende artikel. For eksempel skal saedvanlige avancer og generalomkostninger i henhold til bestemmelserne i artikel 5 fastsaettes paa baggrund af oplysninger, der er opstillet paa en maade, som er forenelig med de almindelige anerkendte regnskabsprincipper i indfoerselslandet. Paa den anden side skal saedvanlige avancer og generalomkostninger i henhold til bestemmelserne i artikel 6 fastsaettes paa grundlag af oplysninger, der er opstillet paa en maade, som er forenelig med de almindelige anerkendte regnskabsprincipper i produktionslandet. Som et andet eksempel kan naevnes, at et element, der er anfoert i artikel 8, paragraf 1, litra b), punkt ii), og som er fremstillet i indfoerselslandet, vaerdiansaettes paa baggrund af oplysningerne paa en maade, som er forenelig med de almindelig anerkendte regnskabsprincipper i dette land.

Bemaerkning til artikel 1

Pris, der faktisk er betalt eller skal betales

Den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, er den fulde betaling, som koeberen erlaegger eller skal erlaegge til saelgeren eller til fordel for denne for de indfoerte varer. Betalingen skal ikke noedvendigvis ske ved overfoersel af penge. Den kan ske i akkreditiver eller omsaettelige papirer. Den kan foretages direkte eller indirekte. Et eksempel paa en indirekte betaling kan vaere, at koeberen helt eller delvis indfrier en gaeld for saelgeren.

De aktiviteter, som koeberen udfoerer for egen regning, bortset fra saadanne, for hvilke der er fastsat en justering i artikel 8, betragtes ikke som en indirekte betaling til saelgeren, selv om de kan betragtes som en fordel for saelgeren. Omkostningerne ved saadanne aktiviteter laegges derfor ikke til den pris, der faktisk er betalt eller skal betales ved ansaettelse af toldvaerdien.

Toldvaerdien omfatter ikke foelgende omkostninger, forudsat at de er adskilt fra den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for de indfoerte varer: a) omkostninger vedroerende bygnings-, installations- eller monteringsarbejder, vedligeholdelse eller teknisk bistand, som er udfoert efter indfoerselen, for saa vidt angaar indfoerte varer saasom industrianlaeg, -maskiner eller -materiel;

b) transportomkostninger efter indfoerselen.

c) told og afgifter i indfoerselslandet.

Ved den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, forstaas prisen for de indfoerte varer. Saaledes indgaar overfoersler af dividender og andre betalinger fra koeberen til saelgeren, som ikke vedroerer de indfoerte varer, ikke som en del af toldvaerdien.

Paragraf 1, litra a), punkt iii)

Blandt de begraensninger, som ikke vil goere en pris, der faktisk er betalt eller skal betales, uantagelig, er begraensninger, som ikke i vaesentlig grad beroerer varernes vaerdi. Dette kan for eksempel vaere tilfaeldet, naar en saelger kraever af en koeber af automobiler, at han ikke videresaelger eller udtiller dem foer en bestemt dato, som markerer begyndelsen af modelaaret.

Paragraf 1, litra b)

Hvis salget eller prisen er afhaengig af vilkaar eller ydelser, hvis vaerdi, hvor det drejer sig om de varer, der skal vaerdiansaettes, ikke kan fastslaas, kan transaktionsvaerdien ikke anerkendes ved toldvaerdiansaettelsen. Der kan f.eks. vaere tale om foelgende forhold: a) saelgeren fatsaetter prisen for de indfoerte varer under den betingelse, at koeberen ligeledes koeber andre varer i bestemte maengder;

b) prisen for de indfoerte varer er afhaengig af den eller de priser, til hvilken koeberen af de indfoerte varer saelger andre varer til saelgeren af disse indfoerte varer;

c) prisen fastsaettes paa grundlag af en betalingsmaade, som er uden forbindelse med de indfoerte varer : f.eks. er de indfoerte varer halvfabrikata, som saelgeren har leveret paa betingelse af at modtage en bestemt maengde af faerdigvarerne.

Imidlertid medfoerer vilkaar eller ydelser, som staar i forbindelse med produktionen eller markedsfoeringen af de indfoerte varer, ikke afvisning af transaktionsvaerdien. For eksempel medfoerer det forhold, at koeberen til saelgeren leverer ingenioerarbejder eller tegninger, som er udfoert i indfoerselslandet, ikke, at transaktionsvaerdien lades ude af betragtning i henhold til artikel 1. Ligesaa, hvis koeberen for egen regning, selv om det sker efter aftale med saelgeren, udfoerer aktiviteter i forbindelse med markedsfoeringen af de indfoerte varer, indgaar vaerdien af disse aktiviteter ikke i toldvaerdien, og disse aktiviteter medfoerer heller ikke, at transaktionsvaerdien afvises.

Paragraf 2

1. I artikel 1, paragraf 2, litra a) og b), er der fastsat forskellige maader til at afgoere, om transaktionsvaerdien kan antages.

2. I paragraf 2, litra a), bestemmes det, at naar koeberen og saelgeren er forretningsmaessigt forbundet, undersoeges de saerlige omstaendigheder ved salget, og transaktionsvaerdien antages som toldvaerdi, forudsat at disse forbindelser ikke paavirker prisen. Dette skal ikke forstaas saaledes, at omstaendighederne ved salget skal undersoeges hver gang, der er en forretningsforbindelse mellem koeberen og saelgeren. En saadan undersoegelse kraeves kun, naar der hersker tvivl om, hvorvidt prisen kan accepteres. Naar toldvaesenet ikke naerer tvivl om, at prisen kan accepteres, skal denne antages, uden at der kraeves yderligere oplysninger fra importoeren. For eksempel kan toldvaesenet tidligere have undersoegt spoergsmaalet om forbindelse eller allerede have detaljerede oplysninger om koeberen og saelgeren og allerede paa grundlag af denne undersoegelse og disse oplysninger have vished for, at disse forbindelser ikke paavirker prisen.

3. Naar toldvaeseneet ikke kan acceptere transaktionsvaerdien uden yderligere undersoegelser, skal det give importoeren mulighed for at meddele alle andre naermere oplysninger, som maatte vaere noedvendige for undersoegelsen af omstaendighederne ved salget. Med henblik paa dette skal toldvaesenet vaere rede til at undersoege de relevante aspekter i handelen, herunder den maade, paa hvilken koeberen og saelgeren har ordnet deres handelsforhold, og den maade, paa hvilken den paagaeldende pris har vaeret fastsat, for at afgoere, om forbindelserne har paavirket prisen. Saafremt det kan godtgoeres, at koeberen og saelgeren, selv om de er forretningsmaessigt forbundet som naevnt i artikel 15, koeber og saelger af hinanden, som om de ikke var forretningsmaessigt forbundet, vil det dermed vaere paavist, at disse forbindelser ikke har paavirket prisen. Hvis f.eks. prisen har vaeret fastsat paa en maade, der er forenelig med normal praksis for prisfastsaettelse i den paagaeldende erhvervsgren eller med den maade, hvorpaa saelgeren fastsaetter sine priser ved salg til koebere, som ikke er forretningsmaessigt forbundet med ham, vil det dermed vaere paavist, at forbindelserne ikke har paavirket prisen. Ligesaa, naar det godtgoeres, at prisen er tilstraekkelig til at daekke alle omkostninger og sikre en repraesentativ avance i virksomhedens samlede avance et repraesentativt tidsrum (f.eks. paa aarsbasis) ved salg af varer af samme art eller type, vil det dermed vaere paavist, at prisen ikke har vaeret paavirket heraf.

4. I paragraf 2, litra b), bestemmes det, at importoeren skal have mulighed for at godtgoere, at transaktionsvaerdien ligger meget naer en »test« -vaerdi, som tidligere er godkendt af toldvaesenet og derfor kan accepteres i henhold til bestemmelserne i artikel 1. Naar et af de i paragraf 2, litra b), anfoerte kriterier er opfyldt, er det ikke noedvendigt at undersoege spoergsmaalet om paavirkning i henhold til paragraf 2, litra a). Saafremt toldvaesenet allerede har tilstraekkelige oplysninger til, at det uden yderligere undersoegelser har vished for, at et af de i paragraf 2, litra b), anfoerte kriterier er opfyldt, vil det ikke have nogen anledning til at kraeve, at importoeren skal foere bevis herfor. I paragraf 2, litra b), forstaas ved udtrykket »ikke forretningsmaessigt forbundne koebere« koebere, som ikke staar i forretningsforbindelse med saelgeren i noget enkelt tilfaelde.

Paragraf 2, litra b)

Forskellige faktorer skal tages i betragtning ved afgoerelsen af om en vaerdi »ligger meget naer« en anden vaerdi. Det drejer sig isaer om arten af de indfoerte varer, arten af den paagaeldende erhvervsgren, den saeson, hvor varerne indfoeres, og spoergsmaalet om, hvorvidt forskellen i vaerdi er af betydning kommercielt set. Da disse faktorer kan variere fra det ene tilfaelde til det andet, vil det vaere umuligt i alle tilfaelde at anvende en ensartet norm som f.eks. en fast procentdel. For eksempel vil det for at afgoere, om transaktionsvaerdien ligger meget naer de »test« -vaerdier, som er anfoert i artikel 1, paragraf 2, litra b), kunne vise sig, at en lille vaerdiforskel kan vaere uantagelig i et tilfaelde vedroerende en bestemt varetype, medens en betydelig forskel kan vaere antagelig i et tilfaelde, der vedroerer en anden varetype.

Bemaerkning til artikel 2

1. Ved anvendelsen af artikel 2 benytter toldvaesenet, hver gang det er muligt, et salg af tilsvarende varer, der er foretaget i samme handelsled og i omtrent samme maengde som salget af de varer, der skal vaerdiansaettes. Saafremt der ikke foreligger et saadant salg, kan et salg af tilsvarende varer, som finder sted i en af de tre foelgende situationer, benyttes: a) salg i samme handelsled, men i andre maengder,

b) salg i et andet handelsled, men i omtrent samme maengder, eller

c) salg i et andet handelsled og i andre maengder.

2. Naar et salg i en af disse tre situationer er konstaret, foretages der justeringer, alt efter tilfaeldet, for: a) kun de faktorer, som vedroerer maengderne,

b) kun de faktorer, som vedroerer handelsleddene, eller

c) de faktorer, som vedroerer baade handelsleddene og maengderne.

3. Udtrykket »og/eller« giver adgang til at benytte salgene og foretage de noedvendige justeringer i en hvilken som helst af de tre ovenfor naevnte situationer.

4. For saa vidt angaar artikel 2 forstaas ved transaktionsvaerdien af tilsvarende indfoerte varer en toldvaerdi, som er justeret i henhold til denne artikels paragraf 1, litra b), og paragraf 2, og som allerede er antaget i medfoer af artikel 1.

5. En betingelse for en justering paa grund af forskellige handelsled eller forskellige varemaengder, er, at denne justering, hvad enten den foerer til en forhoejelse eller en nedsaettelse af vaerdien, kun foretages paa grundlag af forelagte beviser, der klart viser, at den er rimelig og noejagtig, for eksempel gaeldende prislister, hvor der er anfoert priser, som refererer til forskellige handelsled eller til forskellige varemaengder. Hvis f.eks. de indfoerte varer, der skal vaerdiansaettes, bestaar i en forsendelse paa ti enheder, og de eneste indfoerte tilsvarende varer, for hvilke der findes en transaktionsvaerdi, vedroerte et salg paa 500 enheder, og det erkendes, at saelgeren yder kvantumsrabat, kan den noedvendige justering foretages under henvisning til saelgerens prisliste og ved benyttelse af den pris, som gaelder for salg af ti enheder. Dette kraever ikke, at der skal have fundet et salg af ti enheder sted, blot det godtgoeres ved salg i andre maengder, at prislisten er paalidelig. Foreligger et saadant objektivt kriterium ikke, er fastsaettelse af en toldvaerdi i henhold til bestemmelserne i artikel 2 imidlertid ikke hensigtsmaessig.

Bemaerkning til artikel 3

1. Ved anvendelsen af artikel 3 benytter toldvaesenet, hver gang det er muligt, et salg af lignende varer, der er foretaget i samme handelsled og i omtrent samme maengde som de varer, der skal vaerdiansaettes. Saafremt der ikke foreligger et saadant salg, kan et salg af lignende varer, som finder sted i en af de tre foelgende situationer, benyttes: a) salg i samme handelsled, men i andre maengder,

b) salg i et andet handelsled, men i omtrent samme maengder, eller

c) salg i et andet handelsled og i andre maengder.

2. Naar et salg i en af disse tre situationer er konstateret, foretages der justeringer, alt efter tilfaeldet, for: a) kun de faktorer, som vedroerer maengderne,

b) kun de faktorer, som vedroerer handelsleddene, eller

c) de faktorer, som vedroerer baade handelsleddene og maengderne.

3. Udtrykket »og/eller« giver adgang til at benytte salgene og foretage de noedvendige justeringer i en hvilken som helst af de tre ovenfor naevnte situationer.

4. For saa vidt angaar artikel 3 forstaas der ved handelsvaerdien af lignende indfoerte varer en toldvaerdi, som er justeret i henhold til denne artikels paragraf 1, litra b), og paragraf 2, og som allerede er antaget i medfoer af artikel 1.

5. En betingelse for en justering paa grund af forskellige handelsled eller forskellige varemaengder, er, at denne justering, hvad enten den foerer til en forhoejelse eller en nedsaettelse af vaerdien, kun foretages paa grundlag af forelagte beviser, der klart viser, at den er rimelig og noejagtig, for eksempel gaeldende prislister, hvor der er anfoert priser, som refererer til forskellige handelsled eller til forskellige varemaengder. Hvis f.eks. de indfoerte varer, der skal vaerdiansaettes, bestaar i en forsendelse paa ti enheder, og de eneste indfoerte lignende varer, for hvilke der findes en transaktionsvaerdi, vedroerte et salg paa 500 enheder, og det erkendes, at saelgeren yder kvantumsrabat, kan den noedvendige justering foretages under henvisning til saelgerens prisliste og ved benyttelse af den pris, som gaelder for salg af ti enheder. Dette kraever ikke, at der skal have fundet et salg af ti enheder sted, blot det godtgoeres ved salg af forskellige maengder, at prislisten er paalidelig. Foreligger et saadant objektivt kriterium ikke, er fastsaettelse af en toldvaerdi i henhold til bestemmelserne i artikel 3 imidlertid ikke hensigtsmaessig.

Bemaerkning til artikel 5

1. Ved udtrykket »enhedsprisen for ... ved salg i den stoerste samlede maengde« forstaas den pris, til hvilken det stoerste antal enheder er solgt ved salg til personer, som ikke er forretningsmaessigt forbundet med de personer, af hvem de koeber de paagaeldende varer i det foerste handelsled, hvor disse salg finder sted efter indfoerselen.

2. Eksempel : varer saelges paa grundlag af en prisliste, der indeholder gunstige enhedspriser for koeb i stoerre maengder.

>PIC FILE= "T0014446">

Det stoerste antal enheder, der er solgt til en given pris, er 80 ; som foelge heraf er enhedsprisen for den stoerste samlede maengde 90.

3. Andet eksempel : Der forekommer to salg. I det foerste er der solgt 500 enheder til en pris af 95 valutaenheder hver. I det andet er der solgt 400 enheder til en pris af 90 valutaenheder hver. I dette eksempel er det stoerste antal enheder, som er solgt til en given pris, 500 ; som foelge heraf er enhedsprisen for den stoerste samlede maengde 95.

4. Tredje eksempel : I foelgende situation er forskellige varemaengder solgt til forskellige priser. >PIC FILE= "T0014447">

I dette eksempel er det stoerste antal solgte enheder til en given pris 65 ; som foelge heraf er enhedsprisen for den stoerste samlede maengde 90.

5. Et salg i indfoerselslandet paa de vilkaar, som beskrevet ovenfor i punkt 1, til en person, som direkte eller indirekte og uden beregning eller til nedsat pris til benyttelse ved produktion og salg til eksport af de indfoerte varer leverer et af de i artikel 8, paragraf 1, litra b), anfoerte elementer, skal ikke tages i betragtning ved fastsaettelsen af enhedsprisen for saa vidt angaar artikel 5.

6. Det bemaerkes, at de i artikel 5, paragraf 1, omtalte »avancer og generalomkostninger« skal opfattes som en helhed. Det beloeb, som laegges til grund for dette fradrag, skal fastsaettes paa grundlag af oplysninger, som meddeles af importoeren eller paa dennes vegne, medmindre importoerens beloeb ikke er forenelige med de beloeb, som gaelder for salg i indfoerselslandet af indfoerte varer af samme art eller type. Naar importoerens tal ikke er forenelige med disse sidstnaevnte beloeb, kan det beloeb, som laegges til grund for avancer og generalomkostninger, fastsaettes ud fra andre relevante oplysninger end dem, der meddeltes af importoeren eller paa dennes vegne.

7. »Generalomkostninger« omfatter direkte og indirekte omkostninger ved markedsfoeringen af de paagaeldende varer.

8. Lokale skatter, som skal betales i forbindelse med salg af varerne, og som ikke giver grundlag for fradrag i henhold til bestemmelserne i artikel 5, paragraf 1, litra a), punkt iv), fratraekkes i henhold til bestemmelserne i artikel 5, paragraf 1, litra a), punkt i).

9. For at fastsaette provisionerne eller de saedvanlige avancer og generalomkostninger i henhold til bestemmelserne i artikel 5, paragraf 1, boer spoergsmaalet om, hvorvidt visse varer er »af samme art eller type« som andre varer, afgoeres i hver enkelt tilfaelde under hensyntagen til de saerlige omstaendigheder. Der boer foretages en undersoegelse af salg i indfoerselslandet af den snaevreste gruppe eller det mindste sortiment af indfoerte varer af samme art og type, herunder de varer, der skal vaerdiansaettes, og for hvilke der kan fremskaffes de fornoedne oplysninger. For saa vidt angaar artikel 5 omfatter »varer af samme art eller type« varer, som er indfoert fra samme land som de varer, der skal vaerdiansaettes, samt varer, der er indfoert fra andre lande.

10. For saa vidt angaar artikel 5, paragraf 1, litra b), er »det naermeste tidspunkt« det tidspunkt, hvor de indfoerte varer eller tilsvarende eller lignende indfoerte varer saelges i tilstraekkelig maengde til, at enhedsprisen kan fastslaas.

11. Naar metoden i artikel 5, paragraf 2, anvendes, fastsaettes fradragene for vaeditilvaeksten som foelge af yderligere forarbejdning, paa grundlag af objektive og maalelige oplysninger om prisen for dette arbejde. Beregningerne foretages paa grundlag af formler, forskrifter og konstruktionsmetoder, som er anerkendt i den paagaeldende erhvervsgren, samt af anden praksis i denne erhvervsgren.

12. Det anerkendes, at den i artikel 5, paragraf 2, omhandlede vaerdiansaettelsesmetode normalt ikke finder anvendelse, naar de indfoerte varer som foelge af yderligere forarbejdning mister deres identitet. Dog kan der forekomme tilfaelde, hvor vaerditilvaeksten som foelge af yderligere forarbejdning kan fastsaettes noejagtigt uden stoerre vanskelighed, selv om de indfoerte varer har mistet deres identitet. Omvendt kan der vaere tilfaelde, hvor de indfoerte varer bevarer deres identitet, men udgoer et saa ringe element af de varer, som saelges i indfoerselslandet, at benyttelsen af denne vaerdiansaettelsesmetode ville vaere uberettiget. Ud fra de foregaaende betragtninger boer situationer af denne art undersoeges i hvert enkelt tilfaelde.

Bemaerkning til artikel 6

1. Som almindelig regel fastsaettes toldvaerdien i medfoer af denne aftale paa grundlag af umiddelbart tilgaengelige oplysninger i indfoerselslandet. For at fastsaette en beregnet vaerdi kan det dog blive noedvendigt at undersoege produktionsomkostningerne for de varer, der skal vaerdiansaettes, og andre oplysninger, som maa indhentes uden for indfoerselslandet. Desuden hoerer varernes producent i de fleste tilfaelde ikke under indfoerselslandets jurisdiktion. Anvendelsen af metoden for den beregnede vaerdi vil i almindelighed vaere begraenset til de tilfaelde, hvor koeberen og saelgeren er forretningsmaessigt forbundet, og hvor producenten er indstillet paa at give indfoerselslandets myndigheder de noedvendige omkostningsberegninger og muliggoere al yderligere kontrol, som maatte vise sig noedvendigt.

2. »Prisen eller vaerdien«, som omtales i artikel 6, paragraf 1, litra a), fastsaettes paa grundlag af oplysninger om produktionen af de varer, der skal vaerdiansaettes, som gives af producenten eller paa dennes vegne. Den skal bygge paa producentens forretningsregnskab, forudsat at dette regnskab er foreneligt med de almindeligt antagne regnskabsprincipper i det land, hvor varerne produceres.

3. »Prisen eller vaerdien« skal omfatte prisen for de elementer, der er naevnt i artikel 8, paragraf 1, litra a), punkt ii) og iii). Den skal ogsaa omfatte vaerdien af ethvert element som anfoert i artikel 8, paragraf 1, litra b), indregnet i passende forhold i henhold til bestemmelserne i bemaerkning til artikel 8, som direkte eller indirekte leveres af koeberen til brug for produktionen af de indfoerte varer. Vaedien af de elementer, der er anfoert i artikel 8, paragraf 1, litra b), punkt iv), og som er fremstillet i indfoerselslandet, skal kun medregnes i det omfang, de paahviler producenten. Det er en selvfoelge, at prisen eller vaerdien af de i det paagaeldende stykke naevnte elementer ikke maa medregnes to gange ved ansaettelsen af den beregnede vaerdi.

4. Det »beloeb for avancer og generalomkostninger«, der er omtalt i artikel 6, paragraf 1, litra b), skal fastsaettes paa grundlag af oplysninger, der meddeles af producenten eller paa hans vegne, medmindre producentens tal er uforenelige med de beloeb, som almindeligvis indgaar i salg af varer af samme art eller type som de varer, der skal vaerdiansaettes, og som produceres af producenter i udfoerselslandet med henblik paa eksport til indfoerselslandet.

5. I denne forbindelse skal det bemaerkes, at »beloebet for avancer og generalomkostninger« skal opfattes som en helhed. Det foelger heraf, at hvis producentens avance i et specielt tilfaelde er ringe og hans generalomkostninger er hoeje, kan hans avance og generalomkostninger tilsammen alligevel vaere forenelige med, hvad der almindeligvis indgaar i salget af varer af samme art eller type. Dette kan for eksempel vaere tilfaeldet, naar en vare lanceres i indfoerselslandet, og producenten noejes med en ringe eller ingen avance for at opveje de hoeje generalomkostninger ved lanceringen. Naar producenten kan paavise, at det er paa grund af saerlige forretningsmaessige omstaendigheder, at han tager en ringe avance paa sine salg af de indfoerte varer, skal tallene for hans faktiske avancer tages i betragtning paa betingelse af, at han kan begrunde dem ud fra en rimelig forretningsmaessig synsvinkel, og at hans prispolitik er et udtryk for de saedvanlige prispolitiske fremgangsmaader i den paagaeldende erhvervsgren. Dette kan for eksempel vaere tilfaeldet, naar producenter har vaeret tvunget til midlertidigt at nedsaette deres priser paa grund af en uforudset nedgang i efterspoergselen, eller naar de saelger varer for at supplere et varesortiment, der fremstilles i indfoerselslandet, og noejes med en ringe avance for at opretholde deres konkurrencedygtighed. Naar producentens egne tal for avancer og generalomkostninger ikke er forenelige med de beloeb, som i almindelighed indgaar i salg af varer af samme art eller type som de varer, der skal vaerdiansaettes, og som produceres af producenter i udfoerselslandet med henblik paa eksport til indfoerselslandet, kan beloebet for avancer og generalomkostninger fastsaettes paa grundlag af andre relevante oplysninger end dem, der er meddelt af varernes producent eller paa hans vegne.

6. Naar andre oplysninger end dem, der er blevet meddelt af producenten eller paa hans vegne, benyttes for at fastsaette en beregnet vaerdi, underretter myndighederne i indfoerselslandet paa importoerens anmodning ham om kilden til disse oplysninger, de benyttede grundlag og de beregninger, som er foretaget ud fra disse grundlag, med forbehold af bestemmelserne i artikel 10.

7. De i artikel 6, paragraf 1, litra b), omhandlede »generalomkostninger« omfatter direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med fremstilling og salg af varer til eksport, som ikke er indbefattet i henhold til artikel 6, paragraf 1, litra a).

8. Det skal i hver enkelt tilfaelde afgoeres, om visse varer er »af samme art eller type« som andre varer, under hensyntagen til de foreliggende omstaendigheder. For at fastsaette de saedvanlige avancer og generalomkostninger i henhold til bestemmelserne i artikel 6 skal der foretages en undersoegelse af salgene til eksport til indfoerselslandet af den snaevreste gruppe eller den mindste kategori af varer, herunder de varer, som skal vaerdiansaettes, for hvilke der kan indhentes de noedvendige oplysninger. For saa vidt angaar artikel 6 skal »varer af samme art eller type« komme fra samme land som de varer, der skal vaerdiansaettes.

Bemaerkning til artikel 7

1. De toldvaerdier, som fastsaettes i henhold til bestemmelserne i artikel 7, skal i videst muligt omfang bygge paa tidligere fastsatte toldvaerdier.

2. De fremgangsmaader for vaerdiansaettelse, som skal benyttes i medfoer af artikel 7, boer vaere de i artikel 1 til 6 anfoerte, men en rimelig smidighed i anvendelsen af disse metoder vil vaere i overensstemmelse med maalene og bestemmelserne i artikel 7.

3. Det skal i nogle eksempler vises, hvad der forstaas ved rimelig smidighed: a) Tilsvarende varer : Kravet om, at tilsvarende varer skal udfoeres paa samme eller omtrent samme tidspunkt som de varer, der skal vaerdiansaettes, kan fortolkes smidigt ; tilsvarende indfoerte varer, der er fremstillet i et andet land end udfoerselslandet for de varer, der skal vaerdiansaettes, kan danne grundlag for en ansaettelse af toldvaerdien ; toldvaerdien af tilsvarende indfoerte varer, som allerede er ansat i henhold til bestemmelserne i artikel 5 og 6 kan benyttes.

b) Lignende varer : Kravet om, at lignende varer skal udfoeres paa samme eller omtrent samme tidspunkt som de varer, der skal vaerdiansaettes, kan fortolkes smidigt ; lignende indfoerte varer, der er fremstillet i et andet land end udfoerselslandet for de varer, der skal vaerdiansaettes, kan danne grundlag for en ansaettelse af toldvaerdien ; toldvaerdien af lignende indfoerte varer, som allerede er fastsat i henhold til bestemmelserne i artikel 5 og 6, kan benyttes.

c) Deduktiv metode : Kravet om, at varerne skal vaere solgt »i den stand, hvori de er indfoert«, som anfoert i artikel 5, paragraf 1, litra a), kan fortolkes smidigt ; fristen paa »90 dage« kan haandhaeves smidigt.

Bemaerkning til artikel 8

Paragraf 1, litra a), punkt i)

Ved udtrykket »indkoebsprovision« forstaas beloeb, som en importoer betaler sin agent for at have repraesenteret sig i udlandet ved indkoeb af de varer, der skal vaerdiansaettes.

Paragraf 1, litra b), punkt ii)

1. To faktorer spiller ind ved indregningen af de i artikel 8, paragraf 1, litra b), punkt ii), naevnte elementer i de indfoerte varer, nemlig vaerdien af selve dette element og den maade, hvorpaa denne vaerdi indregnes i de indfoerte varer. Indregningen af disse elementer boer ske paa rimelig maade under hensyntagen til omstaendighederne og i overensstemmelse med de almindeligt antagne regnskabsprincipper.

2. Med hensyn til vaerdien af elementet gaelder det, at hvis importoeren erhverver dette af en saelger, som han ikke er forretningsmaessigt forbundet med, for en given pris, udgoer denne pris vaerdien af elementet. Hvis det paagaeldende element er produceret af importoeren eller af en person, som han er forretningsmaessigt forbundet med, vil vaerdien vaere produktionsprisen. Hvis elementet tidligere har vaeret benyttet af importoeren, hvad enten han har erhvervet det eller selv produceret det, skal den oprindelige koebs- eller produktionspris justeres nedad under hensyntagen til dets anvendelse for at naa frem til vaerdien af dette element.

3. Naar vaerdien af elementet er fastsat, skal den indregnes i de indfoerte varer. Her findes forskellige muligheder. For eksempel vil vaerdien kunne indregnes i den foerste forsendelse, saafremt importoeren oensker at betale tolden af den samlede vaerdi paa én gang. Som et andet eksempel kan importoeren anmode om, at vaerdien indregnes i det antal enheder, der er produceret indtil tidspunktet for den foerste forsendelse. Endelig kan han anmode om, at vaerdien indregnes i hele den planlagte produktion, hvis der findes kontrakter eller faste forpligtelser for denne produktion. Den benyttede indregningsmaade afhaenger af den dokumentation, som forelaegges af importoeren.

4. Til belysning af det foregaaende kan naevnes det tilfaelde, hvor en importoer til producenten leverer en form, som skal benyttes til fremstillingen af de indfoerte varer, og som indgaar en kontrakt med ham om koeb af 10 000 enheder. Ved ankomsten af den foerste forsendelse paa 1 000 enheder har producenten allerede fremstillet 4 000 enheder. Importoeren kan i saa fald anmode toldvaesenet om at indregne formens vaerdi paa 1 000, 4 000 eller 10 000 enheder.

Paragraf 1, litra b), punkt iv)

1. Tillaeg for de i artikel 8, paragraf 1, litra b), punkt iv), naevnte elementer, skal beregnes paa grundlag af objektive og maalelige oplysninger. For i videst muligt omfang at lette importoerens og toldvaesenets arbejde med fastsaettelsen af de vaerdier, som skal laegges til, boer oplysninger, som er direkte tilgaengelige i koeberens forretningsregnskaber saa vidt muligt benyttes.

2. For elementer, som leveres af koeberen, og som han har koebt eller lejet, er den tillagte vaerdi koebsprisen eller lejen. For elementer, som er almeneje, skal der ikke foretages andet tillaeg end udgiften til genparter.

3. Om det er let at beregne de vaerdier, der skal laegges til, afhaenger af den paagaeldende virksomheds struktur, ledelse og regnskabsmetoder.

4. Det vil f.eks. kunne forekomme, at en virksomhed, som indfoerer forskellige produkter fra forskellige lande, foerer regnskabet for sin designafdeling, der er beliggende uden for indfoerselslandet, paa en saadan maade, at det klart fremgaar, hvilke omkostninger der skal indregnes i et givet produkt. I et saadant tilfaelde kan der foretages en direkte justering paa hensigtsmaessig maade i henhold til bestemmelserne i artikel 8.

5. Paa den anden side kan det ske, at en virksomhed lader omkostningerne ved sin designafdeling, der er beliggende uden for indfoerselslandet, indgaa i sine generalomkostninger uden at indregne dem i bestemte produkter. I et saadant tilfaelde vil det vaere muligt i henhold til bestemmelserne i artikel 8 at foretage en hensigtsmaessig justering med hensyn til de indfoerte varer ved at indregne de samlede udgifter for designafdelingen i den samlede produktion, som drager fordel af denne afdelings arbejde og ved at laegge de saaledes indregnede omkostninger til de indfoerte varer paa enhedsbasis.

6. Forskelle i ovennaevnte omstaendigheder maa naturligvis kraeve, at der tages hensyn til forskellige faktorer ved fastsaettelsen af den egnede indregningsmetode.

7. I de tilfaelde, hvor fremstillingen af det paagaeldende element omfatter flere lande og straekker sig over et vist tidsrum, boer justeringen begraenses til den faktiske vaerditilvaekst for dette element uden for indfoerselslandet.

Paragraf 1, litra c)

1. Royalty og licensafgifter som omhandlet i artikel 8, paragraf 1, litra c), kan blandt andet omfatte betalinger for patenter, fabriks- eller varemaerker og ophavsrettigheder. Ved ansaettelse af toldvaerdien laegges omkostninger i forbindelse med retten til at mangfoldiggoere de indfoerte varer i indfoerselslandet dog ikke til den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for de indfoerte varer.

2. Betalinger, som koeberen erlaegger for retten til at forhandle eller videresaelge de indfoerte varer, laegges ikke til den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for de indfoerte varer, hvis disse betalinger ikke er en betingelse for salg af de indfoerte varer til eksport til indfoerselslandet.

Paragraf 3

Naar der ikke findes objektive og maalelige oplysninger med hensyn til de tillaeg, der skal foretages i henhold til bestemmelserne i artikel 8, kan transaktionsvaerdien ikke fastsaettes i henhold til bestemmelserne i artikel 1. Dette kan f.eks. forekomme i foelgende situation : der betales en royalty paa grundlag af prisen ved salg i indfoerselslandet af en liter af en bestemt vare, som er indfoert paa kilogrambasis og omformet til en oploesning efter indfoerselen. Hvis denne royalty delvis er baseret paa de indfoerte varer, og delvis paa andre faktorer, som ikke har nogen forbindelse med disse (f.eks. naar de indfoerte varer blandes med ingredienser af indenlandsk oprindelse og ikke mere kan identificeres, eller naar denne royalty ikke kan adskilles fra specielle finansielle ordninger mellem koeberen og saelgeren), vil det ikke vaere hensigtsmaessigt at forsoege at foretage et tillaeg for denne royalty. Hvis derimod beloebet for denne royalty kun bygger paa de indfoerte varer og er let maaleligt, kan der foretages et tillaeg til den pris, der faktisk er betalt eller skal betales.

Bemaerkning til artikel 9

For saa vidt angaar artikel 9 kan »indfoerselstidspunktet« vaere tidspunktet for angivelse til fortoldning.

Bemaerkning til artikel 11

1. Ifoelge artikel 11 har importoeren adgang til at klage over en ansaettelse af toldvaerdi, som toldvaesenet har foretaget for de varer, der skal vaerdiansaettes. Klagen kan i foerste omgang indbringes for en hoejere toldmyndighed, men importoeren har ret til i sidste instans at indbringe sagen for domstolene.

2. »Uden sanktion« betyder, at importoeren ikke kan vaere hjemfalden til boede eller trussel om boede, alene fordi han har valgt at benytte sig af sin klageret. Normale retsomkostninger og advokatsalaerer betragtes ikke som boede.

3. Dog er ingen af bestemmelserne i artikel 11 til hinder for, at en part kan kraeve, at den fastsatte told betales fuldt ud, inden klage indbringes.

Bemaerkning til artikel 15

Paragraf 4

For saa vidt angaar denne artikel omfatter udtrykket »personer« ogsaa juridiske personer.

Paragraf 4, litra e)

For saa vidt angaar denne aftale anses en person for at kontrollere en anden, naar vedkommende, retligt eller faktisk, er i stand til over for sidstnaevnte at paalaegge forpligtelser eller udstede retningslinjer.

BILAG II DET TEKNISKE UDVALG FOR TOLDVAERDI

1. I henhold til denne aftales artikel 18 oprettes Det tekniske udvalg for Toldvaerdi under Toldsamarbejdsraadet for paa teknisk plan at sikre ensartet fortolkning og anvendelse af denne aftale.

2. Det tekniske udvalgs befoejelser omfatter: a) undersoegelse af de saerlige tekniske problemer, som opstaar i den daglige forvaltning af aftaleparternes systemer for toldvaerdiansaettelse og afgive responsa vedroerende passende loesninger paa grundlag af forelagte kendsgerninger;

b) paa begaering undersoegelse af love, fremgangsmaader og praksis i forbindelse med vaerdiansaettelse, for saa vidt disse falder ind under denne aftale, og udfaerdigelse af rapporter om resultaterne af disse undersoegelser;

c) udarbejdelse og udsendelse af aarsberetninger om de tekniske aspekter ved denne aftales gennemfoerelse og status;

d) meddelelse af oplysninger og udtalelser om ethvert spoergsmaal vedroerende beregning af toldvaerdi af indfoerte varer, som maatte blive begaeret af en af parterne eller af komiteen. Saadanne oplysninger og udtalelser kan gives i form af responsa, kommentarer eller forklarende bemaerkninger;

e) efter anmodning herom lettelse af adgang til teknisk bistand for parterne for at fremme international godkendelse af denne aftale, og

f) udoevelse af alle andre befoejelser, som komiteen maatte tillaegge det.

Almindelige bemaerkninger

3. Det tekniske udvalg bestraeber sig paa inden for rimelig kort tid at afslutte sit arbejde med saerlige spoergsmaal, isaer saadanne som det har faaet forelagt af aftaleparterne eller af komiteen.

4. I sit arbejde skal det tekniske udvalg paa passende maade bistaas af sekretariatet for Toldsamarbejdsraadet.

Repraesentation

5. Hver part har ret til at vaere repraesenteret i det tekniske udvalg. Hver part kan udpege en delegeret og en eller flere suppleanter til at repraesentere sig i det tekniske udvalg. Hver part, der saaledes er repraesenteret i det tekniske udvalg, betegnes i det foelgende som medlem af det tekniske udvalg. Repraesentaterne for medlemmerne af det tekniske udvalg kan bistaas af konsulenter. GATT's sekretariat kan ogsaa deltage i saadanne moeder med observatoerstatus.

6. De medlemmer af Toldsamarbejdsraadet, som ikke er parter i denne aftale, kan lade sig repraesentere i det tekniske udvalgs moeder ved en delegeret og en eller flere suppleanter. Disse repraesentanter deltager som observatoerer i det tekniske udvalgs moeder.

7. Under forbehold af tilladelse fra formanden for det tekniske udvalg kan generalsekretaeren for Toldsamarbejdsraadet (i det foelgende benaevnt »generalsekretaeren«) opfordre repraesentanter for regeringer, som hverken er parter i denne aftale eller medlemmer af Toldsamarbejdsraadet, samt repraesentanter for internationale regerings- eller erhvervsorganisationer til som observatoerer at deltage i det tekniske udvalgs moeder.

8. Anmeldelse af de udpegede delegerede, suppleanter og konsulenter til det tekniske udvalgs moeder sendes til general-sekretaeren.

Det tekniske udvalgs moeder

9. Det tekniske udvalg samles saa ofte, det er noedvendigt, dog mindst to gange om aaret. Datoen for hvert moede fastsaettes af det tekniske udvalg under dets foregaaende samling. Moededatoen kan aendres, enten paa begaering af et medlem af det tekniske udvalg, som bekraeftes af et simpelt flertal af det tekniske udvalgs medlemmer eller, i hastetilfaelde, paa begaering af formanden.

10. Det tekniske udvalgs moeder afholdes ved Toldsamarbejdsraadets saede, medmindre andet besluttes.

11. Bortset fra hastetilfaelde giver generalsekretaeren alle det tekniske udvalgs medlemmer og de i punkt 6 og 7 omtalte deltagere meddelelse mindst 30 dage foer aabningen af hver samling i det tekniske udvalg.

Dagsorden

12. En foreloebig dagsorden for hver samling udarbejdes af generalsekretaeren og sendes til det tekniske udvalgs medlemmer og de i punkt 6 og 7 naevnte deltagere mindst 30 dage foer aabningen af samlingen, bortset fra hastetilfaelde. Denne dagsorden indeholder alle de punkter, hvis optagelse er blevet godkendt af det tekniske udvalg under dets forudgaaende samling, alle punkter, som formanden har optaget paa dagsordenen paa eget initiativ, og alle punkter, som er blevet begaeret optaget af generalsekretaeren, komiteen eller af et medlem af det tekniske udvalg.

13. Det tekniske udvalg fastsaetter sin dagsorden ved aabningen af hver samling. Under samlingen kan det tekniske udvalg til enhver tid aendre dagsordenen.

Sammensaetning og forretningsorden

14. Det tekniske udvalg vaelger blandt sine medlemmers delegerede en formand og en eller flere naestformaend. Formanden og naestformaendene vaelges for et aar. Formanden og naestformaendene kan genvaelges. En formand eller en naestformand, som ophoerer med at repraesentere et medlem af det tekniske udvalg, mister automatisk sit mandat.

15. Hvis formanden er fravaerende under et moede eller en del af et moede, varetages formandskabet af en naestformand med samme befoejelser og forpligtelser som formanden.

16. Formanden for et moede deltager i det tekniske udvalgs forhandlinger i sin egenskab af formand og ikke som repraesentant for et medlem af det tekniske udvalg.

17. Udover at udoeve de befoejelser, der er tillagt ham ved disse regler, erklaerer formanden hvert moede aabnet og afsluttet, leder droeftelserne, giver ordet og giver i henhold til bestemmelserne regler for forhandlingerne. Formanden kan ligeledes kalde en taler til orden, hvis dennes bemaerkninger ikke er relevante.

18. Under droeftelsen af enthvert spoergsmaal kan enhver delegation fremsaette forslag til dagsorden. I saa fald traeffer formanden straks afgoerelse. Hvis hans afgoerelse bestrides, saetter formanden den til afstemning ; den opretholdes som saadan, hvis den ikke forkastes.

19. Generalsekretaeren eller de af ham udpegede medlemmer af sekretariatet varetager sekretariatsopgaverne under det tekniske udvalgs moeder.

Beslutningsdygtighed og afstemninger

20. Det tekniske udvalg er beslutningsdygtigt, naar et simpelt flertal af dets medlemmer er repraesenteret.

21. Hvert medlem af det tekniske udvalg har én stemme. Enhver af det tekniske udvalgs afgoerelser skal vedtages med et flertal af mindst to tredjedele af de tilstedevaerende medlemmer. Uanset udfaldet af afstemningen om et givet spoergsmaal, kan det tekniske udvalg frit forelaegge komiteen og Toldsamarbejdsraadet en fuldstaendig rapport om dette spoergsmaal med angivelse af de forskellige synspunkter, der er kommet til udtryk under debatten om dette.

Sprog og dokumenter

22. Det tekniske udvalgs officielle sprog er engelsk, fransk og spansk. Indlaeg og erklaeringer, som fremsaettes paa et af disse tre sprog, oversaettes straks til de andre officielle sprog, medmindre alle delegationerne bliver enige om at give afkald paa oversaettelse. Indlaeg og erklaeringer, som fremsaettes paa noget andet sprog, oversaettes til engelsk, fransk og spansk under forbehold af de samme betingelser, men i saa fald skal den paagaeldende delegation soerge for oversaettelsen til engelsk, fransk eller spansk. Engelsk, fransk og spansk er de eneste sprog, som benyttes i det tekniske udvalgs officielle dokumenter. Memoranda og korrespondance, som forelaegges til behandling i det tekniske udvalg, skal vaere affattet paa et af de officielle sprog.

23. Det tekniske udvalg udarbejder en beretning om hver af sine samlinger og, hvis formanden finder det paakraevet, protokoller eller referater af sine moeder. Formanden eller den af ham dertil udpegede person forelaegger en beretning om det tekniske udvalgs arbejder ved hvert moede i komiteen og ved hvert moede i Toldsamarbejdsraadet.

BILLAG III AD HOC PANELER

1. Paneler, som komiteen nedsaetter i medfoer af denne aftale, har foelgende befoejelser: a) de undersoeger de spoergsmaal, som komiteen henviser til dem;

b) de raadfoerer sig med parterne i tvisten og giver dem alle muligheder for at naa til en gensidigt tilfredsstillende loesning, og

c) giver en fremstilling af saagens omstaendigheder, i det omfang disse har forbindelse med anvendelsen af bestemmelserne i denne aftale, og fremlaegger undersoegelsesresultater, der kan hjaelpe komiteen til at afgive henstillinger eller traeffe afgoerelser i det foreliggende spoergsmaal.

2. For at lette nedsaettelsen af paneler skal komiteens formand foere en uformel navneliste over embedsmaend, som har kendskab til toldvaerdiansaettelse og har erfaring med hensyn til handelsforbindelser og oekonomisk udvikling. Personer, som ikke er embedsmaend, vil ogsaa kunne opfoeres paa denne liste. Med henblik herpaa opfordres hver part i denne aftale til i begyndelsen af hvert aar til udvalgets formand at angive navnene paa en eller flere regeringseksperter, som denne part vil vaere rede til at stille til raadighed i forbindelse med dette arbejde. Naar der nedsaettes et panel, fremsaetter formanden efter samraad med de paagaeldende parter og inden syv dage efter, at panelet er nedsat, forslag om sammensaetningen af dette panel, der bestaar af tre eller fem medlemmer, fortrinsvis embedsmaend. De direkte involverede parter skal inden syv arbejdsdage meddele deres reaktioner paa formandens udpegelse af medlemmer til panelet og maa kun modsaette sig disse, hvis der foreligger tvingende grunde hertil.

Statsborgere i de lande, hvis regeringer er parter i en tvist, kan ikke vaere medlemmer af det panel, der skal behandle denne. Medlemmerne af et panel optraeder paa egne vegne og ikke som repraesentanter for deres regering eller for nogen organisation. Regeringer eller organisationer maa derfor ikke give dem instrukser om spoergsmaal, som forelaegges panelet.

3. Hvert panel skal selv tilrettelaegge sit arbejde. Enhver part, som har vaesentlig interesse i sagen, og som har meddelt komiteen dette, skal have mulighed for at blive hoert. Hvert panel kan raadfoere sig med enhver kilde, den maatte finde velegnet, indhente oplysninger hos denne og anmode den om tekniske udtalelser. Foer panelet henvender sig til en kilde, under en parts jurisdiktion for at udbede sig oplysninger eller tekniske udtalelser, giver den denne parts regering meddelelse herom. Hver part i denne aftale skal uden ophold og udfoerligt svare paa enhver begaering om oplysninger, der fremsaettes af et panel, som finder saadanne oplysninger noedvendige og formaalstjenelige. Fortrolige oplysninger, som meddeles panelet, maa ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra den person eller den regering, som har meddelt dem. Naar panelet anmodes om at give saadanne oplysninger, og den ikke har faaet tilladelse til at videregive dem, gives de i form af et ikke fortroligt sammendrag, som kan godkendes af den person eller den regering, der har meddelt oplysningerne.

4. Naar parterne i en tvist ikke er naaet til en tilfredsstillende loesning, giver panelet en skriftlig fremstilling af resultaterne af sine undersoegelser. Panelets rapport indeholder normalt en begrundelse for undersoegelsesresultaterne. Saafremt der opnaas enighed mellem parterne, kan panelet i sin rapport noejes med at give en kort fremstilling af sagen og fastslaa, at der er fundet en loesning.

5. Panelet stoetter sig til enhver rapport, som det tekniske udvalg har afgivet i henhold til bestemmelserne i artikel 20, paragraf 4, i denne aftale, i forbindelse med behandlingen af de problemer, der er knyttet til spoergsmaal af teknisk art.

6. De tidsfrister, som er noedvendige for panelerne, varierer fra tilfaelde til tilfaelde. Panelerne bestraeber sig paa at afgive resultatet af deres undersoegelser og eventuelt deres henstillinger til komiteen uden unoedigt ophold og normalt inden for en frist af tre maaneder fra den dag, hvor panelet blev nedsat.

7. For at bidrage til, at der mellem parterne i en tvist findes gensidigt tilfredsstillende loesninger, og for at faa kendskab til deres kommentarer, forelaegger hvert enkelt panel foerst parterne den beskrivende del af sin rapport ; derefter skal den forelaegge dem sine konklusioner eller et sammendrag af sine konklusioner, idet der fastsaettes en rimelig frist, foer disse fremsendes til parterne.