Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om en Union med ligestilling: EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse

(2021/C 106/06)

Hovedordfører: Jácint HORVÁTH (HU/PES), kommunalbestyrelsesmedlem i Nagykanizsa Basisdokumenter: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — En Union med ligestilling: EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse COM(2020) 620 final Forslag til Rådets henstilling om romaernes ligestilling, integration og deltagelse COM(2020) 621 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger — romaerne som et europæisk etnisk mindretal

1.

Det Europæiske Regionsudvalg er tilfreds med Kommissionens meddelelse, som vidner om Kommissionens og Det Europæiske Råds kontinuerlige indsats for at integrere romasamfundene (1) og vilje til at komme forskelsbehandling og udstødelse af romaer til livs. Udvalget glæder sig ligeledes over Rådets seneste henstilling vedrørende dette spørgsmål og understreger, at det er vigtigt at informere de lokale og regionale niveauer og fastsætte konkrete mål. Med henblik herpå opfordrer udvalget indtrængende Kommissionen og Rådet til at sikre en passende opfølgning på de opnåede resultater;

2.

understreger, at romaerne er Europas største etniske mindretal. Mange romaer fratages fortsat deres grundlæggende rettigheder, lever i fattigdom og udsættes for ekstrem forskelsbehandling og social udstødelse. Da dette er et europæisk problem, og disse mennesker er europæiske borgere, er det så meget desto mere chokerende, at EU-medlemsstaternes regeringer og EU endnu ikke har formået at gennemføre vellykkede integrations- og inklusionspolitikker, der giver romaerne mulighed for fuldt ud at udøve de rettigheder og det ansvar, der følger af unionsborgerskabet;

3.

minder om, at et af Kommissionens vigtigste mål (2) — en Union med ligestilling — ikke vil kunne nås i Europa uden aktiv deltagelse af romasamfundene, som anslås at udgøre 10-12 mio. mennesker;

4.

bekræfter, at der i det seneste årti kun er gjort begrænsede fremskridt med hensyn til integration af romaerne. Der er gjort enkelte fremskridt, hvad angår visse af de sektorspecifikke prioriteter, der opstilles i meddelelsen, men overordnet set er de opstillede mål ikke blevet nået. Det vil derfor blive nødvendigt i fremtiden at se nærmere på tildelingen af ressourcer til dette spørgsmål og om nødvendigt øge dem, fortsætte udviklingen af en integreret tilgang og tilskynde til anvendelse af innovative løsninger. Det skal især understreges, at det er nødvendigt fortsat at yde professionel og økonomisk støtte til vellykkede programmer for at opnå langvarige resultater;

5.

bemærker desuden, at det er nødvendigt at forny og optrappe indsatsen for romaernes ligestilling, sociale integration og deltagelse på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan;

6.

opfordrer medlemsstaterne til i lyset af de fortsat utilfredsstillende resultater, når det gælder om at finde en løsning på problemerne med uddannelse, beskæftigelse, sundhed og boliger, der skyldes forskelsbehandling og den sociale situation, at optrappe deres indsats, bl.a. ved at øge de regionale og lokale myndigheders medansvar;

7.

anerkender, at romasamfundene rammes særdeles hårdt af virkningerne af covid-19-pandemien. Pandemien og de socioøkonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser heraf forværrer de eksisterende forskelle yderligere og udvider kløften. Desuden udvander pandemiens virkninger nogle af de resultater, der hidtil er opnået. Det er derfor nødvendigt at afsætte flere ressourcer til romaerne som led i genopretningsprocessen;

8.

bemærker, at en forbedring af romaernes ligestilling og integration ikke alene er væsentlig for de grundlæggende rettigheder, men også har en klar økonomisk betydning. En vellykket gennemførelse af strategien vil også være afgørende for de økonomiske resultater i de medlemsstater, hvor romaerne udgør en stor del af befolkningen (over 1 %);

9.

glæder sig især over Europa-Parlamentets betænkning om »Gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration: bekæmpelse af negative holdninger til personer med romabaggrund i Europa« (3), der blev vedtaget i 2020, og hvori der fastsættes specifikke foranstaltninger og mål. RU anbefaler desuden, at der tages hensyn til de fremadrettede konklusioner i denne rapport under udarbejdelsen af de nationale strategiske rammer for romaer;

10.

støtter erklæringen mod romafjendtlighed (4) fra borgmestre og lokale og regionale folkevalgte fra Europarådets medlemsstater. Udvalget opfordrer derudover EU-institutionerne til at indgå i et tættere samarbejde med Europarådet om at forbedre romaernes situation, bl.a. ved at støtte den nyoprettede europæiske alliance af byer og regioner for inklusion af romaer og rejsende folk samt oplysningskampagnen »Dosta!«, som er en stor succes;

11.

bifalder og glæder sig især over, at premierministrene i landene på Vestbalkan, hvor romaer udgør en stor andel af befolkningen, i juli 2019 vedtog en erklæring om integration af romaer i forbindelse med EU's udvidelsesproces (5), hvori de forpligtede sig til konkrete forbedringer af romaernes situation inden EU-tiltrædelse.

Nationale strategiske rammer for romaer, overordnede mål

12.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at der i meddelelsen tages hensyn til konklusionerne fra evalueringen af den foregående ramme, de årlige vurderinger af gennemførelsen af de nationale strategier og analysen af årsagerne til tidligere foranstaltningers begrænsede virkninger, og at den bygger på omfattende høringer;

13.

påpeger imidlertid, at der i meddelelsen ikke redegøres for de positive og negative erfaringer med gennemførelsen af tidligere nationale strategier for romaer. Der drages ingen konklusioner, der tales ikke om bedste praksis eller nogen effektive foranstaltninger, der er blevet truffet af de enkelte medlemsstater, og som vil kunne vedtages eller gennemføres andre steder;

14.

anfører, at en af nøglerne til at opnå fremskridt på dette område er at pålægge medlemsstaterne at indføre en national strategisk ramme for romaer. Udvalget beklager, at flere medlemsstater i den foregående cyklus ikke udviklede en strategisk ramme, idet den var frivillig;

15.

bekræfter sin støtte til det arbejde, der udføres af Kommissionen, som gennem offentliggørelse af retningslinjer for integrationsstrategier ønsker at hjælpe EU's medlemsstater og kandidatlandene med at udarbejde effektive nationale strategier for romaer. Udvalget bemærker imidlertid, at hvis man havde taget ved lære af de mange negative erfaringer i forbindelse med gennemførelsen af EU's romastrategi i den foregående cyklus, ville det ved udviklingen af den nuværende strategi have været muligt at foretage en konsekvent nytænkning af tilgangen på dette område;

16.

bemærker med bekymring, at undersøgelser foretaget af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) bekræfter den foruroligende situation med forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, ikke kun i forbindelse med jobsøgning, men også på arbejdspladsen, hvor 22 % af respondenterne har følt sig som ofre for forskelsbehandling på grund af deres etniske oprindelse eller indvandrerbaggrund. Hvad angår adgangen til varer og tjenesteydelser (offentlig forvaltning, offentlig transport, butikker, restauranter osv.), oplevede romaerne (28 %) den højeste grad af forskelsbehandling;

17.

bemærker endvidere, at meddelelsen ikke tager hensyn til den mulige mangel på civilsamfundsorganisationer og eksperter, som er en væsentlig hindring for fremskridt i nogle medlemsstater, hovedsageligt fordi NGO'ernes funktion hæmmes. I sidste ende kan dette have indvirkning på mulighederne for integration af romaer;

18.

understreger, at de nationale strategiske rammer for romaer skal bidrage til gennemførelsen af EU's handlingsplan mod racisme og den europæiske søjle for sociale rettigheder samt til gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling. Sammenhængen med disse forskellige dokumenter, bidraget til målene og omfanget af disse bør nævnes specifikt i de nationale strategiske rammer for romaer;

19.

bemærker, at Kommissionen i sin meddelelse og sit forslag til Rådets henstilling har fastsat yderst ambitiøse, men også nødvendige, diversificerede og afbalancerede mål, både horisontalt og sektorspecifikt. For reelt at nå disse mål senest i 2030 bør den bredest mulige vifte af lokale og nationale civilsamfundsorganisationer for romaer inddrages i planlægningen, gennemførelsen og overvågningen af samt opfølgningen på de nationale strategiske rammer for romaer. Derudover bør de fremsatte forslag integreres, og der bør gives mulighed for en regelmæssig revision af strategien;

20.

gør opmærksom på, at meddelelsen ikke tager højde for en situation, hvor der ikke opnås noget resultat af de foranstaltninger, der er fastsat i de strategiske rammer. I lyset af erfaringerne fra den foregående cyklus giver muligheden for, at nogle medlemsstater ikke gennemfører de nationale strategiske rammer, fortsat anledning til alvorlig bekymring for udvalget. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til nøje at overvåge fremskridtene i medlemsstaterne, sikre at den relevante EU-lovgivning håndhæves og hurtigt vurdere behovet for yderligere lovgivning, da manglen på sanktioner risikerer at forsinke romaernes integration og inklusion yderligere. Kommissionen bør overveje at oprette et europæisk rådgivende udvalg med bl.a. eksperter inden for romapolitikker samt repræsentanter for lokale og regionale myndigheder med konkrete erfaringer med romaspørgsmål i felten. Udvalget fremhæver endvidere behovet for at forbedre romaernes repræsentativitet i udformningen og gennemførelsen af de nationale strategiske rammer for romaer;

21.

støtter yderligere samarbejde med Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) i forbindelse med den regelmæssige gennemgang af de nationale strategiske rammer for romaer. Tilgængeligheden af tilstrækkelige data er af afgørende betydning, både for at vurdere situationen og måle fremskridtene. Der bør tages behørigt hensyn til dette, da der ved mange lejligheder er opstået et problem med, at midler til integration af romaer er blevet brugt på målgrupper uden romabaggrund;

22.

understreger, at de mål og foranstaltninger, der er fastsat i de nationale strategiske rammer for romaer, bør tage hensyn til de særlige territoriale forhold i medlemsstaterne og til ugunstigt stillede mikroregioner, der kræver særlige foranstaltninger;

23.

er enig i, at udfordringerne med hensyn til romaernes ligestilling, sociale integration og deltagelse varierer kraftigt afhængigt af størrelsen af romabefolkningen og dens andel af den samlede befolkning samt af den bredere økonomiske sammenhæng og den nedarvede udstødelse og forskelsbehandling. De varierer også, alt efter hvor og hvordan romaerne bor (landdistrikt, by, som rejsende, segregerede områder) og de specifikke aspekter såsom grænseoverskridende mobilitet, migration og problemer med civiloplysninger.

24.

understreger imidlertid, at den nationale strategiske ramme skal afspejle de lokale og regionale forskelle, identificere områder med specifikke problemer og bidrage til anvendelsen af skræddersyede løsninger;

25.

glæder sig over Kommissionens opfordring til medlemsstater med store romabefolkninger om at medtage mere ambitiøse forpligtelser i deres nationale strategiske ramme for romaer, som bør integrere romaernes ligestilling og integration i politikker på regionalt og lokalt plan;

26.

støtter Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om hvert andet år at rapportere om gennemførelsen af de nationale strategiske rammer for romaer suppleret med data fra civilsamfundet og FRA. Udvalget opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde hen imod den bredest mulige inddragelse af civilsamfundsorganisationer og lokale og regionale myndigheder, der beskæftiger sig med romaspørgsmål;

Bemærkninger til de sektorspecifikke mål

27.

Det Europæiske Regionsudvalg bekræfter, at de fire centrale tematiske områder, som Kommissionen har udpeget til at definere sine grupper af mål, nemlig uddannelse, beskæftigelse, sundhedspleje og boliger, spiller en central rolle for romaernes integration, sammen med den rolle, der spilles af de sociale tjenester, navnlig på lokalt og regionalt niveau;

28.

minder om, at romabørn ifølge EU's anden undersøgelse af mindretal og forskelsbehandling (EU MIDIS II) (6) halter bagefter andre børn inden for alle uddannelsesindikatorer. Kun omkring halvdelen (53 %) af alle romabørn mellem fire år og den alder, hvor den obligatoriske skolegang begynder, deltager i førskoleundervisning. Gennemsnitligt har 18 % af romaerne i alderen 6-24 år et lavere uddannelsesniveau end det, der svarer til deres alder. Andelen af unge romaer, der forlader skolen tidligt, er uforholdsmæssigt høj sammenlignet med befolkningen generelt. Udvalget fordømmer den segregation af romabørn, som på trods af det lovbestemte forbud mod denne praksis og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols seneste retspraksis stadig finder sted i skolerne i visse medlemsstater.

29.

glæder sig over den henstilling, som Europarådet vedtog i juli 2020 (7), om at integrere romabefolkningens og/eller de rejsendes historie i skolernes læseplaner og undervisningsmateriale. Henstillingen er særlig relevant for medlemsstater med en betydelig romabefolkning

30.

anbefaler, at der i rammens målsætninger medtages fakta om romaernes historie og kultur i lærebøger på primær- og sekundærtrinnet samt indikatorer for dette. Målet er at sikre, at eleverne navnlig i lande, hvor romaerne udgør mere end 1 % af befolkningen, kan tilegne sig positiv historisk, litterær og kunstnerisk viden om romaer i alle skoleårene. Forebyggelse af racisme mod romaer gennem uddannelse bør være en prioritet i alle medlemsstater, uanset hvor stor en andel af befolkningen romaerne udgør;

31.

bemærker, at de digitale uddannelsesmodeller, der er indført på grund af covid-19-pandemien, er medvirkende til, at romabørn i skolealderen forlader skolen for tidligt, idet de fleste mangler de nødvendige IT-værktøjer og adgang til højhastighedsinternet, ikke er i stand til at behandle programmets emner selvstændigt og ikke modtager tilstrækkelig støtte fra forældrene;

32.

understreger derfor, at når de restriktive foranstaltninger, der er indført på uddannelsesområdet som følge af covid-19-pandemien, ophæves, vil uddannelsesmæssige støtteprogrammer være af afgørende betydning;

33.

bemærker, at ifølge EU's anden undersøgelse af europæiske mindretal og forskelsbehandling (EU-MIDIS II) (8) er det kun en fjerdedel af romaer over 16 år, som er »beskæftigede« eller »selvstændige«. Beskæftigelsesfrekvensen for romakvinder er betydeligt lavere end for mænd (16 % mod 34 %). Samlet set viser undersøgelsen, at andelen af romaer i alderen 20-64 år i lønnet beskæftigelse er 43 %, hvilket ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet (70 % i 2015);

34.

understreger, at ifølge den ovennævnte undersøgelse foretaget af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) er det blandt romaerne, at man finder den mest udprægede forskelsbehandling, når det gælder sundhedspleje (8 %), mens deres forventede levetid er lavere end for den samlede befolkning;

35.

bakker op om Europa-Parlamentets opfordring til medlemsstaterne om at sikre effektiv og rettidig afhjælpning for alle, der overlever tvangssterilisation, herunder gennem indførelse af effektive erstatningsordninger;

36.

henleder opmærksomheden på, at en betydelig andel af romaerne lever i husstande uden adgang til det offentlige forsyningsnet og basale boligfaciliteter. De har derfor en stor risiko for at leve under meget dårlige boligforhold.

37.

er enig i opfordringen til medlemsstaterne om at sikre romaerne tilstrækkelig adgang til ordentlige, ikkeafsondrede boliger, og at alle nationale strategiske rammer for romaer omfatter målet om at forhindre tvangsudsættelser uden alternative boligtilbud som anført i Rådets henstilling og bilag 1 til meddelelsen. Udvalget ser gerne, at målet nås allerede midtvejs i den periode, som rammen dækker, da et stort antal romaer i EU er blevet sat ud af deres bolig og dermed har mistet deres hjem og lever under uværdige forhold;

Bemærkninger til de institutionelle rammer

38.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at fordi der hverken er blevet gennemført en samlet reform af ressourceallokeringen eller udviklet institutionel kapacitet og absorptionsevne, er det ikke forventeligt, at der vil ske en gennemgribende ændring af ressourceanvendelsen. Hvis støtteprogrammerne skal være effektive, er det også nødvendigt at strømline og forenkle procedurerne og ændre formidlingsorganernes fremgangsmåde. Støttepolitikken bør forenkles, den bør være nemmere at forstå, være mere gennemsigtig og bringes tættere på borgerne.

39.

bemærker, at romaer, der er særligt berørt af udstødelse, og som gør brug af deres ret til fri bevægelighed til at bo og/eller arbejde i andre medlemsstater, ofte udsættes for forskelsbehandling og udnyttelse i disse lande. Regionsudvalget understreger betydningen af tværnationalt samarbejde på nationalt, regionalt og lokalt plan for at forhindre udnyttelse på tværs af grænserne;

40.

anbefaler, at man primært benytter sig af andre støtteteknikker (prioriterede projekter, procedurer med forhandling, overordnede tilskud, normativ støtte) og ikke så meget af udbudsprogrammer som skaber ulige konkurrencevilkår, når man ønsker at støtte integrationsprogrammer;

41.

anbefaler at stoppe brugen af den fælles betegnelse »roma«, da den ikke tager hensyn til mangfoldigheden i befolkningen med romabaggrund. Udvalget foreslår i stedet at vedtage udtrykket »personer med romabaggrund«;

42.

anbefaler medlemsstaterne, at de ud over de rette faglige garantier løbende sikrer en uhindret finansiering af de initiativer for social opstigning, som har vist sig effektive, samt andre projekter på området. Det har nemlig vist sig, at flere projekter, som allerede var vellykkede, kun havde kunnet opnå ny finansiering efter, at de var blevet udlagt som innovation og eksempler på en hidtil uset udvikling. Det er ligeledes afgørende at sikre løbende finansiering af effektive projekter, der gennemføres af civilsamfundsorganisationer uden egne midler eller aktiver, og som ikke råder over økonomiske reserver.

43.

finder det særlig vigtigt, at romaorganisationer, der arbejder for integration, har mulighed for gradvist at øge deres kapacitet i overensstemmelse med princippet om gradvis udvikling og vækst. Det bør også være muligt at gennemføre startupprojekter, som kun har behov for meget små beløb, sådan at også de dårligst stillede områder har mulighed for at påbegynde en bevidst integration af romaerne. Denne proces bør skydes i gang og støttes af et program for forberedelse af projekter, og dens iværksættelse bør ske med støtte fra mentorer;

44.

understreger, at finansieringen af nationale strategiske rammer også kræver en integreret tilgang for så vidt angår de forskellige midler, der er afsat til udvikling. Der bør lægges vægt på behovet for en mere effektiv koordinering af projekter vedrørende udvikling af infrastrukturer og menneskelig kapacitet, så der bliver samlet adgang til ressourcerne fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond (ESF) i forbindelse med integrerede udviklingsprogrammer for komplekse projekter, der har til formål at styrke den sociale samhørighed. Koordineringen af disse ressourcer kræver, at man justerer de relevante gennemførelsesinstrumenter, som støtter den strategiske tilgang;

45.

glæder sig navnlig over Kommissionens tilsagn i EU-handlingsplanen mod racisme 2020-2025 om at foregå med et godt eksempel som institution ved at træffe foranstaltninger til en betydelig forbedring af repræsentativiteten blandt Kommissionens ansatte gennem rekrutterings- og udvælgelsestiltag. Når Kommissionen gennemfører disse foranstaltninger, vil den sikre, at de også kommer til at gælde for romaer, og den opfordrer de øvrige EU-institutioner til at tage initiativer til at fremme diversitet og integration på arbejdspladsen. RU støtter denne tilgang og mener også, den bør gælde udvalget.

De lokale og regionale myndigheders rolle

46.

Det Europæiske Regionsudvalg henleder medlemsstaternes regeringers opmærksomhed på, at det vil være hensigtsmæssigt at inddrage de lokale og regionale myndigheder i udarbejdelsen af de nationale strategiske rammer for romaerne. De lokale og regionale myndigheder er de organisationer, der er tættest på romaerne. De befinder sig i frontlinjen og konfronteres løbende med de problemer, der opstår, og de råder over reelle midler og ressourcer til at forbedre situationen;

47.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder er det forvaltningsniveau, der bærer det største ansvar for integration af romaerne, og at de bør støtte inklusionen af dem med en ikke-paternalistisk tilgang fra bunden og op;

48.

opfordrer til, at man i alle medlemsstater sørger for, at der oprettes og drives lokale og/eller regionale fora for udveksling, som kan følge gennemførelsen af de strategiske nationale rammer, så man styrker dialogen og sikrer et vist samarbejdsniveau. Kun veletablerede arbejdsrelationer mellem alle interessenter kan føre til effektiv integration, og styrkelse af den decentraliserede tilgang sikrer en mere effektiv gennemførelse af programmerne;

49.

anbefaler, at de lokale myndigheder i områder, hvor der er romagrupper, støtter programmerne for udvikling af lokalsamfund, som giver de berørte små romasamfund og -grupper adgang til yderst vigtig praktisk basisviden, som det er nødvendigt at beherske i dagligdagen;

50.

opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at sørge for, at der i de lokale og regionale medier offentliggøres indhold, som gør op med fordomme om romaer;

51.

henleder også de lokale og regionale myndigheders opmærksomhed på, at udbredelse af viden om romaernes historie og kultur og fremme af kendskabet til andre kulturer har potentiale til at mindske racismen effektivt.

---

(1)  Ligesom i Kommissionens meddelelse omfatter det overordnede begreb »roma« i denne udtalelse en bred vifte af forskellige folkeslag såsom roma, sinti, kalé, romanichel og boyash/rudari. Den omfatter også grupper såsom ashkali, egyptere, yenish, dom, lom, rom og abdal samt rejsende folk, herunder etniske rejsende eller dem, der administrativt betegnes som »gens du voyage«, og folk, som identificerer sig som sigøjnere, tsiganes eller tziganes, uden at disse gruppers specifikke særpræg fornægtes.

(2)  Et EU med ligestilling: EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025 — COM(2020) 565 final.

(3)  https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-9-2020-0147_DA.html.

(4)  http://a.cs.coe.int/team81/congress_form/Inscriptions/Declaration_Against_anti_gypsyism.aspx.

(5)  https://www.romaeducationfund.org/wp-content/uploads/2019/07/Western-Balkans-Declaration-on-Roma-Integration-and-EU-enlargement.pdf.

(6)  https://fra.europa.eu/en/project/2015/second-european-union-minorities-and-discrimination-survey.

(7)  https://search.coe.int/cm/Pages/result_details.aspx?ObjectId=09000016809ee48c.

(8)  https://fra.europa.eu/en/project/2015/second-european-union-minorities-and-discrimination-survey.