EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2020/417/06

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb 2020/C 417/06

PUB/2020/928

OJ C 417, 2.12.2020, p. 54–54 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

2.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 417/54


Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2020/C 417/06)

Image 1

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Grækenland

Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende stat: Grækenland

Anledning til erindringsmønten: 100 år siden Thrakiens forening med Grækenland

Beskrivelse af designet: Motivet gengiver en gammel mønt med en grif fra den thrakiske by Abdera. I omskrift langs møntens indre del ses ordene »100 ÅR SIDEN THRAKIENS FORENING MED GRÆKENLAND« og »DEN HELLENSKE REPUBLIK« samt udstedelsesåret »2020« og en palmette (møntmærket for det græske møntvæsen). Til venstre ses endvidere kunstnerens monogram (George Stamatopoulos). Regionen Thrakien, der ligger i landets nordøstlige hjørne, blev forenet med Grækenland efter afslutningen af Første Verdenskrig.

På møntens ydre ring ses EU-flagets tolv stjerner.

Antal udstedte mønter: 750 000

Udstedelsesdato: Maj 2020


(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).


Top