EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52019M9529

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.9529 — BC Partners/Vista Equity Partners/Advanced Computer Software Group) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure (EØS-relevant tekst.)

OJ C 307, 11.9.2019, p. 5–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

11.9.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 307/5


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.9529 — BC Partners/Vista Equity Partners/Advanced Computer Software Group)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 307/05)

1.   

Den 3. september 2019 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

BC Partners LLP (»BC Partners«, Det Forenede Kongerige), der rådgiver BC European Capital X, der handler på vegne af sin komplementar BCEC Management X Limited

Vista Equity Partners Management LLC (»Vista Equity Partners«, USA), der forvalter Vista Equity Partners Fund VII L.P.

Advanced Computer Software Group Ltd. (»Advanced«, Det Forenede Kongerige).

Fonde, der bliver rådgivet af BC Partners LLP, og fonde, der forvaltes af Vista Equity Partners Management, erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over Advanced. Advanced er i øjeblikket en porteføljevirksomhed, der udelukkende kontrolleres af Vista Equity Partners.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   BC Partners: kapitalfond, der er aktiv inden for rådgivning af finansielle investorer om investeringsforvaltning

—   Vista Equity Partners: investeringsvirksomhed, der har fokus på software-, data- og teknologibaserede virksomheder

—   Advanced: udbyder af software (herunder moderniseringsløsninger) og cloud samt IT-forvaltningstjenester til kunder i den offentlige og private sektor.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.9529 — BC Partners/Vista Equity Partners/Advanced Computer Software Group.

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.


Top