EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62019TN0431

Sag T-431/19: Sag anlagt den 2. juli 2019 — Azzolini mod Parlamentet

OJ C 295, 2.9.2019, p. 54–54 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

2.9.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 295/54


Sag anlagt den 2. juli 2019 — Azzolini mod Parlamentet

(Sag T-431/19)

(2019/C 295/70)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Claudio Azzolini (Napoli, Italien) (ved advokat M. Merola)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Den foranstaltning, som sagsøgeren blev oplyst om ved den anfægtede meddelelse, hvorved Europa-Parlamentet har foretaget en ny fastsættelse af alderspensionsrettighederne og krævet tilbagebetaling af det beløb, der er blevet udbetalt på grundlag af den tidligere pensionsberegning, erklæres ugyldig eller annulleres i sin helhed.

Europa-Parlamentet pålægges at tilbagebetale de uretmæssigt indeholdte beløb med tillæg af lovbestemt rente fra datoen for indeholdelsen, indtil betaling sker, og tilpligtes at opfylde den dom, der afsiges i sagen, og at påtage sig alle initiativer, retsakter eller foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en umiddelbar og fuldstændig retablering af pensionens oprindelige omfang.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundende og de væsentligste argumenter er de samme som i sag T-389/19, Coppo Gavazzi mod Parlamentet.


Top