—

Artikel 1, stk. 3, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2009/446 (1) annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at fremlægge alle de relevante dokumenter, som førte til vedtagelsen af forordning (EU) 2019/446.

1.

Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionens tilbagekaldelse af »Control Union Certifications« (CUC) status som EU-certificeringsorgan for økologi forekommer at være vilkårlig, da dette er sket på grundlag af urigtige oplysninger.

2.

Med det andet anbringende gøres gældende, at sagsøgerens subjektive ret til beskyttelse i forhold til en vilkårlig tilbagekaldelse af Kommissionens udnævnelse af decertificeringsorganer for økologi, der skal foretage EU-økologikontrol i tredjelande, er blevet tilsidesat. Sagsøgerens interesse som en konkurrent på det økologiske marked er ikke blevet beskyttet.

3.

Med det tredje anbringende gøres gældende, at med tilbagekaldelsen af CUC’s udnævnelse som EU-certificeringsorgan er forsyningen af økologiske varer inden for rammerne af handelsforhold, der har varet i årtier, blokeret, og sagsøgerens rettigheder som importør er blevet påvirket direkte. Denne direkte påvirkning hidrører fra den anfægtede forordning, idet sagsøgeren var modtager, som importør, af de kontrolattester, som CUC udstedte, hvilket gjorde det muligt for sagsøgeren at få adgang til det økologiske marked i EU for fødevarer og foder. CUC er certificeringsorgan for økologi for landbrugene i Sortehavsregionen, hvorfra sagsøgerens hovedleverandør indkøber de økologiske varer.

4.

Med det fjerde anbringende gøres gældende, at Kommissionen har tilsidesat sagsøgerens ret til kun at blive underlagt forholdsmæssige indgreb i sin forretningsudøvelse, såvel som en basal, grundlæggende sikring af sagsøgerens ejendom og dennes ret til fri erhvervsudøvelse.

5.

Med det femte anbringende, der henviser til sagsøgerens anden påstand, hvorved sagsøgeren har begæret aktindsigt i Kommissionens dokumenter, gøres gældende, at sagsøgeren er omfattet af den almindelige ret til aktindsigt, der er fastsat i EU-retten, og som udspringer af retten til en retfærdig rettergang og retten til at blive hørt, der er beskyttet i de relevante menneskerettighedsinstrumenter.