Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 52018AE6302

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Handlingsplan for bekæmpelse af desinformation (JOIN(2018) 36 final)

EESC 2018/06302

OJ C 228, 5.7.2019, p. 89–94 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

5.7.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 228/89

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Handlingsplan for bekæmpelse af desinformation

(JOIN(2018) 36 final)

(2019/C 228/13)

Ordfører: Ulrich SAMM

Medordfører: Giulia BARBUCCI

Anmodning om udtalelse

Kommissionen, 12.3.2019

Retsgrundlag

Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence

Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet

Vedtaget i sektionen

5.3.2019

Vedtaget på plenarforsamlingen

20.3.2019

Plenarforsamling nr.

542

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

142/2/1

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

 EØSU noterer sig initiativets definition af desinformation som oplysninger, der er verificeret som falske eller vildledende, og som udgør en trussel mod demokratiet og er til skade for offentligheden. Udbredelse af desinformation er blevet en del af en hybrid krig med et tydeligt politisk mål. EØSU understreger imidlertid også, at ud over falske oplysninger er yderst selektive oplysninger, bagvaskelse, skræmmekampagner og tilskyndelse til had et angreb på borgernes grundlæggende rettigheder (friheder) og mindretals rettigheder.

1.2.

 Den mest effektive desinformation indeholder altid et gran af sandhed. Derfor er der behov for mange forskellige foranstaltninger fra alle interessenter for at levere kvalitetsinformation og øge bevidstheden. Med henblik derpå bifalder EØSU initiativet om en koordineret indsats for at beskytte EU, dens institutioner og borgere mod desinformation. EØSU fremhæver den hastende karakter af disse foranstaltninger, men er samtidig bekymret over, at virkningerne af handlingsplanen kan være begrænsede, da valget til Europa-Parlamentet i maj 2019 ikke er langt væk.

1.3.

 EØSU anerkender, at desinformation overvejende kommer fra tre kilder, nemlig Den Russiske Føderation (veldokumenteret af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil), økonomiske enheder og medier fra andre tredjelande (herunder Kina og USA) og fra interne kilder — både forskellige medier i EU-lande og politisk ekstremistiske bevægelser og organisationer. EØSU opfordrer Kommissionen til at udvide sin overvågning og træffe de rette modforanstaltninger.

1.4.

 EØSU understreger, at medlemsstaterne omgående bør tage de nødvendige skridt til at beskytte integriteten af deres valgsystemer og infrastruktur og teste dem under alle faser af valget til Europa-Parlamentet.

1.5.

 EØSU deler Kommissionens opfattelse af, at en omfattende reaktion over for desinformation også kræver aktiv deltagelse fra civilsamfundsorganisationer. EØSU støtter proaktivt den fælles indsats mod desinformation, bl.a. gennem sine udtalelser, høringer, going local-arrangementer og de mange presseaktiviteter, som udvalgets professionelle kommunikationsgruppe står bag.

1.6.

 Opbygning af modstandsdygtighed kræver, at alle sektorer i samfundet involveres, og navnlig at borgernes mediekendskab forbedres. Bevidstgørelse og kritisk tænkning starter i skolen, men skal også genopfriskes løbende gennem hele livet. Disse aktiviteter kræver, at der afsættes tilstrækkelig finansiering — lige her og nu og i den nye flerårige finansielle ramme.

1.7.

 De fælles bestræbelser skal støttes af så mange aktører som muligt på EU-niveau, i medlemsstaterne og tillige inden for rammerne af det sydlige og østlige partnerskab med inddragelse af offentlige og private organisationer. Uafhængige faktatjekkere og kvalitetsjournalistik spiller en central rolle og kræver tilstrækkelig finansiering for at kunne fungere nærmest i realtid.

1.8.

 EØSU bifalder især, at der i Horisont 2020 og i Horisont Europa er afsat forskningsmidler for at opnå en bedre forståelse af kilderne til desinformation og hensigterne, redskaberne og formålene bag desinformationen.

1.9.

 Taskforcene for strategisk kommunikation burde have været styrket for længe siden. EØSU bifalder derfor planen om at stille yderligere personale og nye værktøjer til rådighed. I lyset af de betydelige ressourcer, som visse lande bruger på at fabrikere desinformation, er det tydeligt, at EU har brug for et passende svar. Den forventede forøgelse af ressourcerne til taskforcene for strategisk kommunikation kan derfor kun ses som et første skridt i retning af yderligere stigninger i de kommende år.

1.10.

 EØSU er enig i, at de to andre taskforcer for strategisk kommunikation (Vestbalkan og Syd) bør revurderes, og det tilskynder medlemsstaterne til at bidrage til arbejdet i taskforcene for strategisk kommunikation ved at udsende nationale eksperter.

1.11.

 EØSU glæder sig over adfærdskodeksen som en frivillig forpligtelse for sociale medieplatforme og annoncører til at bekæmpe desinformation, men har samtidig sine tvivl om effektiviteten af den slags frivillige foranstaltninger. Kommissionen tilskyndes til at foreslå yderligere foranstaltninger, herunder foranstaltninger af lovgivningsmæssig karakter som f.eks. sanktioner, hvis gennemførelsen af adfærdskodeksen fortsætter med at være utilfredsstillende.

1.12.

 EØSU opfordrer indtrængende private virksomheder til at betragte annoncering på onlineplatforme, der bidrager til udbredelse af desinformation, som uetisk og uansvarlig og opfordrer dem til at tage skridt til at forhindre denne adfærd.

2.   Indledning — desinformation som en trussel mod Unionens demokratiske systemer

2.1.

 I forbindelse med dette initiativ forstås desinformation som oplysninger, der er verificeret som falske eller vildledende, som er fabrikeret, fremlagt og udbredt med henblik på økonomisk gevinst eller for bevidst at føre offentligheden bag lyset, som kan være til skade for offentligheden og true demokratiet. Rettigheder angribes ofte med bagvaskelse, skræmmekampagner og tilskyndelse til had.

2.2.

 De, der udbreder desinformation, gør det undertiden ved at påberåbe sig ytringsfriheden. Retten til information og pressefrihed er ganske rigtigt grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union, men vi er nødt til at bekæmpe ethvert misbrug af denne ret, når desinformation bevidst bruges på samfundsskadelig vis.

2.3.

 Digitale teknikker gør det nemmere at generere og udbrede desinformation. Disse teknikker omfatter:

—

troll-angreb på konti på de sociale medier

—

brugen af automatiseret internetsoftware (bots)

—

forfalskning af dokumenter

—

videomanipulation (såkaldt deepfake)

—

falske konti på sociale medier.

2.4.

 De sociale medier er blevet et vigtigt middel til udbredelse af desinformation, og i visse tilfælde, som i sagen med Cambridge Analytica, til at målrette desinformerende indhold mod bestemte brugere, der identificeres ved hjælp af uautoriseret adgang til og brug af personoplysninger, med det slutmål at påvirke valgresultater og derved true demokratiet.

Ud over de sociale medier spiller også de mere traditionelle metoder som TV, aviser, hjemmesider, kædemails og -beskeder fortsat en vigtig rolle i mange regioner. De anvendte værktøjer og teknikker ændrer sig hurtigt.

2.5.

 Aktørerne bag desinformation kan være interne, dvs. aktører i medlemsstaterne, eller eksterne, herunder statslige (eller regeringsstøttede) eller ikkestatslige aktører. Ifølge rapporter gør mere end 30 lande brug af desinformation og forskellige andre former for aktiviteter for at udøve påvirkning, herunder i deres eget land.

2.6.

 Ifølge EU-enheden for analyse og udveksling af oplysninger om hybride trusler, oprettet i 2016 under EU-Udenrigstjenesten, udgør desinformationskampagner, som Den Russiske Føderation står bag, den største trussel mod EU. Der er f.eks. rapporteret om desinformation fabrikeret og/eller udbredt af russiske kilder i forbindelse med flere valg og folkeafstemninger i EU. Desuden er desinformationskampagnerne vedrørende krigen i Syrien, nedskydningen af et MH-17-fly i Østukraine og anvendelsen af kemiske våben i Salisburyangrebet veldokumenterede. Andre tredjelande spiller imidlertid også en vigtig rolle inden for desinformation, og talrige aktører inden for EU udbreder også falske oplysninger.

2.7.

 I 2018 fremlagde EU en række initiativer til bekæmpelse af desinformation og ulovligt indhold samt for at styrke databeskyttelsen:

—

Fælles meddelelse om øget modstandsdygtighed og bedre kapacitet til at imødegå hybride trusler JOIN(2018) 16

—

Henstilling om foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet C(2018) 1177

—

Forordning om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret indhold online COM(2018) 640

—

Forordning for så vidt angår en kontrolprocedure vedrørende overtrædelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet COM(2018) 636 (1)

—

Det ændrede direktiv om audiovisuelle medietjenester (EU) 2018/1808

—

Meddelelse om bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet — Større ansvar for onlineplatforme COM(2017) 555 (2)

—

Forordning om oprettelse af det europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter for cybersikkerhed og netværket af nationale koordinationscentre (3)

—

Meddelelse om bekæmpelse af desinformation på internettet: en europæisk tilgang COM(2018)236 (4) og en rapport om gennemførelsen af meddelelsen COM(2018)794

—

Meddelelse om sikring af frie og retfærdige valg til Europa-Parlamentet COM(2018) 637, fremlagt på EU-ledernes møde i Salzburg den 19.-20. september 2018.

2.8.

 I lyset af det kommende valg til Europa-Parlamentet i 2019 samt de mere end 50 præsidentvalg, nationale valg eller lokal-/regionalvalg, der skal afholdes i medlemsstaterne inden 2020, haster det med en omgående koordineret indsats for at beskytte Unionen, dens institutioner og borgere mod desinformation.

3.   Resumé af handlingsplanen for bekæmpelse af desinformation

3.1.

 Handlingsplan JOIN(2018) 36 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant er en reaktion på Rådets opfordring til foranstaltninger til at »beskytte Unionens demokratiske systemer og bekæmpe desinformation«. Den koordinerede indsats til bekæmpelse af desinformation bygger på fire søjler:

3.2.

 Forbedring af EU-institutionernes evne til at opdage, analysere og blotlægge desinformation

—

Styrkelse af taskforcene for strategisk kommunikation samt EU-delegationerne med flere medarbejdere og nye værktøjer.

—

Revurdering af mandatet for taskforcene for strategisk kommunikation for Vestbalkan og Syd.

3.3.

 Styrkelse af den koordinerede fælles indsats til bekæmpelse af desinformation

—

Inden marts 2019 oprettelse af et system til hurtig varsling, som skal imødegå desinformationskampagner, i et tæt samarbejde med eksisterende netværk, Europa-Parlamentet, NATO og G7's mekanisme for hurtig reaktion.

—

Intensivering af kommunikationsindsatsen om Unionens værdier og politikker.

—

Styrkelse af den strategiske kommunikation i Unionens nabolande.

3.4.

 Mobilisering af den private sektor i forbindelse med bekæmpelse af desinformation

—

En adfærdskodeks for onlineplatforme, annoncører og reklamebranchen om desinformation blev offentliggjort den 26. september 2018. Kommissionen vil sikre tæt og konstant overvågning af gennemførelsen af kodeksen.

3.5.

 Øget kendskab til desinformation og forbedring af samfundets modstandsdygtighed

—

Målrettede kampagner over for offentligheden og uddannelsestilbud til medier og offentlige meningsdannere i Unionen og dens nabolande med henblik på at udbrede kendskabet til de negative virkninger af desinformation.

—

Indsatsen for at støtte uafhængige mediers arbejde og kvalitetsjournalistik samt forskning i desinformation fortsættes.

—

Medlemsstaterne bør i samarbejde med Kommissionen støtte oprettelsen af tværfaglige grupper af uafhængige faktatjekkere og forskere, som har specifik viden om det lokale informationsmiljø med henblik på at opdage og blotlægge desinformationskampagner på tværs af forskellige sociale netværk og digitale medier.

—

I forbindelse med mediekendskabsugen, der afholdes i marts 2019, vil Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne støtte grænseoverskridende samarbejde mellem mediekendskabsfagfolk.

—

Medlemsstaterne bør hurtigst muligt gennemføre de bestemmelser i direktivet om audiovisuelle medietjenester, der handler om mediekendskab.

—

Kommissionen vil nøje overvåge gennemførelsen af valgpakken og om nødvendigt yde relevant støtte og rådgivning.

4.   Generelle bemærkninger

4.1.

 EØSU noterer sig initiativets definition af desinformation som oplysninger, der er verificeret som falske eller vildledende, og som udgør en trussel mod demokratiet og er til skade for offentligheden. EØSU understreger imidlertid, at ud over falske oplysninger er yderst selektive oplysninger, bagvaskelse, skræmmekampagner og tilskyndelse til had et angreb på borgernes grundlæggende rettigheder (friheder) og mindretals rettigheder. Den mest effektive desinformation indeholder altid et gran af sandhed. Derfor er der behov for mange forskellige foranstaltninger fra alle interessenter for at levere kvalitetsinformation og øge bevidstheden.

4.2.

 Udbredelse af desinformation er blevet en del af en hybrid krig med et tydeligt politisk mål. EØSU hilser derfor dette initiativ om en koordineret indsats for at beskytte EU, dens institutioner og borgere mod desinformation velkommen. EØSU fremhæver den hastende karakter af disse foranstaltninger, men er samtidig bekymret over, at virkningerne af handlingsplanen kan være begrænsede, da valget til Europa-Parlamentet i maj 2019 ikke er langt væk. Der er imidlertid ingen tvivl om, at denne fælles indsats mod desinformation på lang sigt vil være af central betydning for beskyttelsen af EU's demokratiske systemer.

4.3.

 EØSU anerkender, at desinformation overvejende kommer fra tre kilder, nemlig Den Russiske Føderation (veldokumenteret af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil), økonomiske enheder og medier fra tredjelande (herunder Kina og USA) og interne kilder — både forskellige medier i EU-lande og politisk ekstremistiske bevægelser og organisationer. EØSU opfordrer Kommissionen til at udvide sin overvågning og træffe de rette modforanstaltninger.

4.4.

 EØSU understreger, at medlemsstaterne omgående bør tage de nødvendige skridt til at beskytte integriteten af deres valgsystemer og infrastruktur og teste dem før, under og efter valget til Europa-Parlamentet. Det er vigtigt, at Kommissionen støtter dem i denne opgave. Udveksling af bedste praksis, f.eks. som i eksemplet fra Sverige fra 2018, bør fungere som model for dette.

4.5.

 EØSU finder det positivt, at Kommissionen mener, at en omfattende reaktion over for desinformation også kræver aktiv deltagelse fra civilsamfundsorganisationer. Opbygning af modstandsdygtighed skal omfatte alle sektorer i samfundet og handler i særdeleshed om, at borgernes mediekendskab skal forbedres, så de bedre kan identificere og frasortere desinformation. Bevidstgørelse og kritisk tænkning starter i skolen, men skal også genopfriskes løbende gennem hele livet. Disse aktiviteter kræver imidlertid, at der afsættes tilstrækkelig finansiering — lige her og nu i den nye flerårige finansielle ramme.

4.6.

 EØSU støtter proaktivt den fælles indsats mod desinformation, bl.a. gennem sine udtalelser, høringer, going local-arrangementer og de mange presseaktiviteter, som udvalgets professionelle kommunikationsgruppe står bag.

4.7.

 De fælles bestræbelser skal støttes af så mange aktører som muligt på EU-niveau, i medlemsstaterne og inden for rammerne af det sydlige og østlige partnerskab med inddragelse af offentlige og private organisationer. Uafhængige faktatjekkere og kvalitetsjournalistik spiller en central rolle og kræver tilstrækkelig finansiering for at kunne fungere nærmest i realtid.

4.8.

 På lang sigt er et godt mediekendskab nøglen til demokratiets fremtid i Europa. EØSU støtter bestræbelserne på at skabe bedre forståelse af kilderne til desinformation, hensigterne, redskaberne og formålene bag desinformation, samt hvordan og hvorfor borgerne og undertiden hele samfund tiltrækkes af desinformationsfortællinger og bliver en del af mekanismerne, der videreformidler falske nyheder. EØSU bifalder især, at der afsættes midler til dette mål i Horisont 2020 og Horisont Europa.

5.   Særlige bemærkninger og anbefalinger

5.1.

 Taskforcene for strategisk kommunikation burde have været styrket for længe siden, hvilket allerede er blevet fremhævet i tidligere udtalelser (5). EØSU glæder sig derfor over planen om at stille yderligere medarbejdere og nye værktøjer til rådighed og tilslutter sig opfordringen til, at medlemsstaterne også opgraderer deres nationale kapacitet på dette område, når det er nødvendigt. I lyset af de betydelige ressourcer, som visse lande bruger på at fabrikere desinformation, er det tydeligt, at EU har brug for et passende svar. Den forventede forøgelse af ressourcerne til taskforcene for strategisk kommunikation kan derfor kun ses som et første skridt i retning af yderligere stigninger i de kommende år.

5.2.

 EØSU er enig i, at East Strategic Communication-taskforcens mandat bør opretholdes, og at mandatet for de to andre taskforcer (Vestbalkan og Syd) bør revurderes i lyset af det tiltagende omfang og den stadig større betydning af desinformationsaktiviteter i de pågældende regioner. EØSU opfordrer medlemsstaterne til at bidrage til arbejdet i taskforcene for strategisk kommunikation ved at udsende nationale eksperter. Først da vil systemet for hurtig varsling blive virkelig effektivt.

5.3.

 EØSU bifalder ligeledes de stærkt tiltrængte foranstaltninger, der skal sikre frie og retfærdige valg til Europa-Parlamentet, og anbefalingen om om nødvendigt at indføre sanktioner, herunder for ulovlig brug af personoplysninger med det formål at påvirke resultatet af valget. Udvalget glæder sig endvidere over det gode samarbejde med USA, NATO og Norge, og kræver, at Det Forenede Kongeriges centrale rolle opretholdes, uanset om brexit finder sted eller ej. Kampen mod desinformation skal udkæmpes solidarisk af medlemsstaterne.

5.4.

 Handlingsplanen ledsages af en statusrapport (6) om de forskellige foranstaltninger, navnlig vedrørende adfærdskodeksen som en frivillig forpligtelse for sociale medieplatforme og annoncører. I henhold til adfærdskodeksen er internetvirksomhederne forpligtede til at nedsætte indtægterne fra konti og websteder, der udbreder falske oplysninger, slå ned på falske konti og bots, give pålidelige nyhedskilder en fortrinsstilling og forbedre gennemsigtigheden af finansiering af politisk annoncering.

5.5.

 EØSU hilser adfærdskodeksen velkommen, men har samtidig sine tvivl om effektiviteten af sådanne frivillige foranstaltninger, og Kommissionen gav for nylig udtryk for den samme tvivl ved fremlæggelsen af den første rapport fra Google, Facebook, Twitter og Mozilla den 29. januar. Kommissionen tilskyndes til at foreslå yderligere foranstaltninger, herunder foranstaltninger af lovgivningsmæssig karakter som sanktioner, hvis modforanstaltningerne over for falske konti ikke gennemføres hurtigt nok eller håndhævelsen af andre dele af adfærdskodeksen fortsætter med at være utilfredsstillende.

5.6.

 EØSU opfordrer indtrængende private virksomheder til at betragte annoncering på onlineplatforme, der bidrager til udbredelse af desinformation, som uetisk og uansvarlig og opfordrer dem til at tage skridt til at forhindre denne adfærd.

Bruxelles, den 20. marts 2019.

Luca JAHIER

Formand

for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1)  EØSU’s udtalelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EUT C 237 af 6.7.2018, s. 19.

(3)  EØSU’s udtalelse om det europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter for cybersikkerhed og netværket af nationale koordinationscentre (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4)  EUT C 440 af 6.12.2018, s. 183.

(5)  EUT C 440 af 6.12.2018, s. 183.

(6)  COM(2018) 794.

Top