Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Beretning om konkurrencepolitikken 2017

(COM(2018) 482 final)

(2019/C 110/08)

Ordfører:

Baiba MILTOVIČA

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 5.9.2018
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	21.11.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	12.12.2018
Plenarforsamling nr.	539
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	188/1/9

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU glæder sig over 2017-beretningens koncise udformning og målrettethed og det forhold, at den er ledsaget af et omfattende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene. En effektiv konkurrencepolitik, der håndhæves, er fundamentet for en bæredygtig markedsøkonomi. Den kan sikre lige vilkår for producenter af varer og tjenesteydelser, berolige forbrugerne, stimulere konkurrencen og opfylde grundlæggende sociale målsætninger som f.eks. forbrugernes valgfrihed samt politiske målsætninger, herunder EU-borgernes velfærd og fremme af europæisk markedsintegration. Over for tredjelande spiller den også en vigtig rolle med hensyn til at støtte en positiv forretningsmæssig, miljømæssig og social dynamik i den internationale handel.

1.2.

I 2017-beretningen lægges der stor vægt på overholdelse og håndhævelse, og der gives eksempler på den energiske indsats, Kommissionen har ydet. Forbrugere og små og mellemstore virksomheder bliver ofte stillet i en ufordelagtig situation af store virksomheder, der måske misbruger deres dominerende stilling på markedet, og derfor er tiltag rettet mod konkurrencebegrænsende praksis særligt velkomne.

1.3.

På baggrund af den hyppigere forekomst af konkurrencebegrænsende aktiviteter på EU's markeder er der sket en støt udvikling af de nationale konkurrencemyndigheder som vigtige håndhævere af konkurrenceretten. ECN+-direktivet, der forbedrer de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at blive mere effektive, styrker den nationale kapacitet på dette område.

1.4.

Det er helt afgørende at styrke de nationale konkurrencemyndigheders autonomi og afsætte de nødvendige ressourcer. Reel uafhængighed, sagkundskab og uddannelse er nødvendigt for en effektiv indsats, og ECN+-direktivet bør følges nøje for at sikre, at disse mål nås. Der bør tilskyndes til forebyggende foranstaltninger til modvirkning af konkurrencebegrænsende adfærd og bøderne bør forhøjes, så de udgør et effektivt afskrækkelsesmiddel.

1.5.

EØSU støtter Kommissionen med hensyn til privatretlig håndhævelse af konkurrencereglerne og mener, at kollektive søgsmål bør lettes i alle medlemsstaters retssystemer. Kommissionen bør fortsat overvåge effektiviteten af kollektive klagemuligheder ved konkurrenceretskrænkelser i de forskellige medlemsstater og om nødvendigt træffe yderligere foranstaltninger. I den forbindelse skuffer Kommissionens forslag med hensyn til kollektive søgsmål i forslaget om en ny aftale for forbrugerne (New Deal for Consumers).

1.6.

Det bør overvejes at medtage yderligere forslag om franchising i gruppefritagelsesforordningen (1) med henblik på at genoprette den forretningsmæssige og kontraktmæssige balance mellem franchisegiveren og franchisetagerne.

1.7.

I tilfælde hvor der er betydelige parakommercielle aktiviteter, som drives af lokale myndigheder, og som kan drage fordel af offentlige tilskud, hvilket giver unfair konkurrence, bør sådanne aktiviteter undersøges nærmere for at se, om det er nødvendigt at tilpasse statsstøttereglerne eller indføre andre instrumenter.

1.8.

Med hensyn til direktivet om whistleblowere anbefales det, at den nationale lovgivning i forbindelse med direktivets omsætning og gennemførelse skal bekræfte, at whistleblowere har adgang til fagforeningsrepræsentanter til enhver tid, og at der gives fuld beskyttelse til whistlebloweren i alle situationer.

1.9.

Hvor det er relevant for håndhævelsen af konkurrencelovgivningen, foreslås det, at en detaljeret analyse foretaget af Kommissionen af den praksis, der følges af energireguleringsmyndigheder i samtlige medlemsstater, i forbindelse med CEER og ACER muligvis vil kunne pege på tiltag, der vil kunne eliminere konkurrencebegrænsende praksis, som er til fortsat skade for forbrugerne.

1.10.

En ny evaluering i fremtidige beretninger om konkurrencepolitikken af, hvordan distributionskæden for fødevarer fungerer, kunne pege på og foreslå løsninger på problemet med dominerende detailkæders fortsatte udøvelse af markedsstyrke, som kan vise sig at være uhensigtsmæssig.

1.11.

I den digitale økonomi findes og udvikles der til stadighed en række former for konkurrencebegrænsende praksis. EØSU er bekymret over, at der ikke afsættes tilstrækkelige ressourcer til at overvåge denne hurtigt voksende og økonomisk blomstrende sektor, og opfordrer til, at der vedtages konkrete bestemmelser med dette for øje inden for den flerårige finansielle ramme.

1.12.

En række faktorer er ikke umiddelbart omfattet af konkurrencepolitikken, men giver ikke desto mindre anledning til bekymring om markedsforvridninger: store forskelle i selskabsbeskatningen mellem medlemsstaterne, forskellige former for ansættelsespraksis som samlet kan betegnes som social dumping, praksis som opstår inden for opgaveøkonomien og spørgsmål relateret til den cirkulære økonomi og global økonomisk bæredygtighed. Udvalget opfordrer Kommissionen til at udnytte sine beføjelser og sin kapacitet fuldt ud for, i det omfang det er muligt, at sikre, at de gråzoner, hvor der forekommer konkurrencebegrænsende adfærd, overvåges og afklares med henblik på at rette op på situationen.

1.13.

Konkurrencereglerne er en af de ældste dele af EU's regelværk, men står ikke altid i forhold til dette århundredes udfordringer. En omfattende og systematisk revision af EU's konkurrencelovgivning, der tager hensyn til økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige mål, vil være gavnlig, navnlig i lyset af den kunstige adskillelse, der er sket mellem markedet på den ene side og samfunds- og miljøforhold på den anden side.

2.   Indholdet i beretningen om konkurrencepolitikken 2017

2.1.

Konkurrencepolitikken er fundamentet for det indre marked, og den har eksisteret siden Romtraktaten og oprettelsen af det, der i dag er Den Europæiske Union. Den er nærmere fastlagt i bestemmelser som artikel 101 og 102 i TEUF, der præciserer dens indhold og omfang.

2.2.

I 2017 blev der gennemført konkrete tiltag til gavn for forbrugere og europæisk industri på en række nøgleområder: den digitale økonomi, energi, den farmaceutiske og agrokemiske sektor, netværksindustrier og finansielle markeder. Denne sammenfatning fremhæver hovedpunkterne i rapporten, som selv er en sammenfatning af omfattende arbejde inden for en række økonomiske sektorer.

2.3.

Politik skal omsættes til regler, og regler skal håndhæves. Kommissionen deltog i oprettelsen af Det Internationale Konkurrencenetværk og er også aktiv i alle internationale fora, der beskæftiger sig med konkurrence, herunder OECD, UNCTAD, WTO og Verdensbanken. Kommissionen arbejder navnlig tæt sammen med nationale konkurrencemyndigheder og har foreslået nye regler i form af et direktiv (2), som skal sætte medlemsstaternes konkurrencemyndigheder i stand til at håndhæve EU's kartel- og monopolregler mere effektivt.

2.4.

Det er vigtigt, at personer, som har viden om eksistensen af et kartel eller andre former for overtrædelse af kartel- og monopolreglerne eller om, hvordan disse fungerer, har midlerne til at bringe den pågældende praksis frem i lyset. Der er lanceret et nyt anonymt whistleblowerværktøj, som gør dette nemmere, og det er i aktiv brug.

2.5.

Kravene vedrørende underretning om mindre, og mindre problematiske, statsstøtteforanstaltninger er blevet forenklet, der er indført undtagelser, og 24 medlemsstater har tilsluttet sig Transparency Award Module, der giver oplysninger om statsstøtte.

2.6.

Der er blevet indledt en streng håndhævelse af konkurrencepolitikken på koncentrerede markeder. Lægemiddelsektoren var genstand for Kommissionens første undersøgelse af betænkeligheder ved urimeligt høje priser inden for medicinalindustrien. Flere fusioner i den agrokemiske sektor blev undersøgt, og en fusion inden for cementindustrien, som ville have begrænset konkurrencen, blev forbudt.

2.7.

Inden for energisektoren blev der iværksat håndhævelsesforanstaltninger i forhold til statsstøtte og kapacitetsmekanismer, og undersøgelsen af Gazproms forretningsmetoder i Central- og Østeuropa blev fortsat med en foreløbig konklusion om, at EU's konkurrenceregler bliver tilsidesat.

2.8.

Inden for transportområdet blev opkøb af virksomheder i luftfartssektoren undersøgt, og der blev afdækket konkurrencestridige aktiviteter inden for jernbanetransport i Litauen, hvilket resulterede i bøder og afhjælpende foranstaltninger, og statsstøtte til denne sektor i Grækenland og Bulgarien blev støttet. Der blev gennemført en kartelsag mod Scania med hensyn til vejtransport, og adskillige virksomheder inden for sektoren for bildele blev pålagt alvorlige bøder.

2.9.

Udvidelsen af den generelle gruppefritagelsesforordning til havne og lufthavne lettede mulighederne for at yde passende statsstøtte.

2.10.

Kommissionens undersøgelse af den planlagte fusion mellem Deutsche Börse og London Stock Exchange Group konkluderede, at den ville være monopolistisk, og følgelig blev den forbudt.

2.11.

Det bemærkes, at EU's konkurrencepolitik er nødt til at reagere konstruktivt og kreativt på udfordringen ved Det Forenede Kongeriges udtræden af EU. Som fastsat af Det Europæiske Råd bør eventuelle fremtidige handelsaftaler sikre lige konkurrencevilkår, navnlig hvad angår konkurrence og statsstøtte.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU glæder sig over beretningen for 2017, som indeholder talrige eksempler på, at Kommissionen lægger vægt på at fremme forbrugernes trivsel og forebygge, at forbrugerne lider skade. En følgevirkning af denne tilgang er ikke blot at styrke integrationen på det indre marked, men også at styrke den økonomiske udvikling og hermed forbundne socialpolitiske målsætninger.

3.2.

I det forløbne år har EØSU's udtalelser ofte påpeget vigtigheden af en effektiv og gennemført konkurrencepolitik. Benchmarks for forbrugervelfærd og -trivsel skaber sammen med opretholdelsen af en effektiv konkurrencestruktur tillige rationalet for at rette opmærksomheden mod udnyttelse, eliminerende adfærd og konkurrencebegrænsende aftaler. Ved at tilskynde til bedste økonomiske praksis fremmer en fast konkurrencepolitik styrkelsen af europæisk erhvervsliv på konkurrenceprægede verdensmarkeder og befordringen af de sociale målsætninger, som den bygger på.

3.3.   Emissioner fra motorkøretøjer

3.3.1.

I EØSU's udtalelse om EU-tiltag, der skal forbedre overholdelsen af miljøbestemmelser og forvaltningen af miljøet (3), anførtes det, at den utilstrækkelige overholdelse af de mekanismer, der skal sikre gennemførelsen af miljølovgivningen og forvaltningen af miljøet, på beklagelig vis også spiller en rolle i forbindelse med illoyal konkurrence og økonomisk skade. Udvalget bemærker, at overholdelse og efterlevelse af retsstatsprincippet er en grundlæggende forudsætning for en effektiv konkurrencepolitik.

3.3.2.

Set i dette perspektiv hilser EØSU det velkommen, at Kommissionens foreløbige undersøgelse af et muligt kartel, der implicerer BMW, Daimler, Volkswagen, Audi og Porsche, med hensyn til, om virksomhederne begrænsede udviklingen af selektive katalytiske reduktionssystemer og partikelfiltre, hvilket potentielt kunne begrænse udbredelsen af mere miljøvenlige teknologier, nu har ført til, at kartelteamet har indledt en formel undersøgelsesprocedure.

3.4.   Kollektive søgsmålsmekanismer

3.4.1.

Udvalget noterer sig den endelige gennemførelse af direktivet om erstatning i konkurrencesager (4), som til dels afhjælper problemet med at tilvejebringe en retlig mekanisme for gruppesøgsmål. Tilbagetrækningen af direktivforslaget, der blev udarbejdet i 2009 af GD COMP, sammenholdt med det nylige forslag om pakken til en ny aftale for forbrugerne er signaler om manglende politisk vilje til at tage afgørende skridt imod en definition af en virkelig effektiv ordning for kollektive søgsmål på europæisk plan. Derfor opfordrer EØSU Kommissionen til fortsat at overvåge effektiviteten af kollektive klagemuligheder ved konkurrenceretskrænkelser i de forskellige medlemsstater og om nødvendigt træffe yderligere foranstaltninger.

3.5.   Franchising i detailhandlen

3.5.1.

EØSU konstaterer, at der er et voksende problem i forbindelse med franchiseaftaler i detailsektoren, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for konkurrencen. F.eks. har en stor strid i Nederlandene mellem franchisegiveren HEMA og en række franchisetagere vedrørende eksisterende kontrakter og andelen af indtægterne fra internetsalg resulteret i ophævelse af franchiseaftaler. Udvalget opfordrer Kommissionen til at analysere situationen og fremsætte yderligere forslag om franchise, der ville kunne indføjes i gruppefritagelsesforordningen med henblik på at genoprette den forretningsmæssige og kontraktmæssige balance mellem franchisegiveren og franchisetagerne.

3.6.   Støtte på kommunalt plan

3.6.1.

I mange medlemsstater er lokale myndigheder begyndt at udvikle forretningsmæssige aktiviteter, hvortil de benytter offentligt ejede ressourcer og faciliteter. Dette kan føre til konkurrenceforvridning, hvis der er et støtteelement til stede. F.eks. står små og mellemstore virksomheder inden for turist- og restaurationsbranchen over for støttede aktiviteter i kantiner i sportsklubber og fritidscentre mv. Lokale myndigheder ejer eller giver offentlige tilskud til disse klubber og foreninger, der ofte er fritaget for at betale moms og nyder godt af sociale fordele, f.eks. frivilligt arbejde. Disse parakommercielle aktiviteter er ofte organiseret (målt i omsætning og overskud) som en normal kommerciel virksomhed. Udvalget opfordrer Kommissionen til at overvåge fænomenet og se på, om der kan gennemføres en tilpasning på EU-plan af statsstøttereglerne eller andre instrumenter med henblik på at regulere disse lokale aktiviteter, som i nogle tilfælde endog støttes med EU-midler!

3.7.   Oplysninger om statsstøtte

3.7.1.

Tilgængeligheden og brugen af Transparency Award Module (TAM) er særligt velkommen, fordi modulet gør det muligt for interesserede aktører (Kommissionen, konkurrenter og den brede offentlighed) at kontrollere statsstøttens overensstemmelse med reglerne. Til dato er ca. 30 000 støttesager blevet offentliggjort.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.   ECN+-direktivet

4.1.1.

EØSU glæder sig over den vægt, der i beretningen er lagt på håndhævelse, og har benyttet lejligheden til at gentage sit syn (5) på ECN+ (6)-direktivet, som giver konkurrencemyndighederne de nødvendige beføjelser til at blive mere effektive.

4.1.2.

Udvalget har tidligere givet udtryk for, at en forordning ville være et mere effektivt lovgivningsinstrument på området, men anerkender behovet for proportionalitet. Desuden bør konkurrencepolitikken sikre lige muligheder, og de nationale konkurrencemyndigheder bør råde over de juridiske redskaber og instrumenter, der er nødvendige for håndtere hemmelige karteller.

4.1.3.

Selv om ECN+-direktivet skulle sikre uafhængighed, ressourcer og en effektiv værktøjskasse til at gennemføre håndhævelse, er der stadig åbne spørgsmål om de nationale konkurrencemyndigheders selvstændighed og kompetencer. Reel uafhængighed, sagkundskab og uddannelse er nødvendigt for en effektiv indsats. Der bør tilskyndes til forebyggende foranstaltninger til modvirkning af konkurrencebegrænsende adfærd og bøderne bør forhøjes, så de udgør et effektivt afskrækkelsesmiddel. De nationale konkurrencemyndigheder bør også have beføjelse til på egen hånd at indlede retsforfølgning.

4.2.   Beskyttelse af whistleblowere

4.2.1.

Der bør arbejdes kraftigere på at informere offentligheden om konkurrencereglerne. Dette vil øge effektiviteten af nye værktøjer, der er tilgængelige for indberetning af overtrædelser, f.eks. whistleblowerværktøjet. Selv om EØSU finder det opmuntrende at se, at dette værktøj er i regelmæssig brug, har udvalget en række betænkeligheder ved det foreslåede direktiv, der har til formål at styrke beskyttelsen af whistleblowere (7).

4.2.2.

EØSU henviser til sin udtalelse om dette direktiv (8), hvor udvalget anbefaler, at direktivets anvendelsesområde ikke bør begrænses til overholdelse af EU-retten, men i stedet udvides til at omfatte overholdelse af national lovgivning.

4.2.3.

Det er også vigtigt, at der henvises til, at arbejdstagernes rettigheder bør omfattes, og at fagforeningsrepræsentanter og NGO'er nævnes som eksempler på juridiske personer. Whistleblowere bør have adgang til fagforeningsrepræsentanter på et hvilket som helst stadium i processen.

4.3.   Den digitale økonomi

4.3.1.

EØSU bemærker, at den nye forordning om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (9) blev vedtaget i slutningen af 2017 og bør sikre en bedre koordinering mellem forbrugernetværk med henblik på at håndhæve foranstaltninger mod grænseoverskridende konkurrencebegrænsende praksis. F.eks. peger forordningen på geoblokeringspraksis inden for e-handel, som af natur er et grænseoverskridende problem. Europæiske forbrugercentre har arbejdet med dette emne i mange år gennem indsamling af grænseoverskridende eksempler og praksis. Sammen med Det Europæiske Konkurrencenetværk og netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde forventes der nu en bedre koordineret håndhævelse.

4.3.2.

I den hastigt voksende digitale økonomi skabes der hele tiden mange andre former for konkurrencebegrænsende praksis, herunder anvendelse af avancerede algoritmer, som, baseret på en persons data indsamlet fra forskellige internetkilder, kan tilpasse priser, og som også gør det lettere for virksomheder at deltage i hemmelige aftaler på nettet. Kommissionen er nødt til at råde over tilstrækkelige budgetmidler for at overvåge og imødegå sådanne praksisser.

4.4.

EØSU mener, at et bedre samarbejde mellem de nationale konkurrencemyndigheder og forbrugerorganisationer vil være til gavn for begge parter, navnlig fordi de nationale forbrugerorganisationer har særdeles gode forudsætninger for at informere de nationale konkurrencemyndigheder om formodede overtrædelser. De kan nemlig forsyne myndighederne med værdifulde data fra deres egen klagebehandling.

4.5.

Energiunionen kan stimulere den igangværende proces med at skabe fair konkurrence i energisektoren i EU, som fortsat er et område, hvor der er et vidt spektrum af forbruger- og industripriser, og hvor udvalget på markedet kan være begrænset. EØSU mener, at en detaljeret analyse af reguleringspraksis — der varierer betydeligt mellem medlemsstaterne — vil danne grundlag for en konstruktiv dialog med henblik på at løse uoverensstemmelser, og dette bør udføres i fællesskab af de nationale konkurrencemyndigheder, de nationale tilsynsmyndigheder på energiområdet og Kommissionen. Det vil måske kaste lys over manglende valgmuligheder og over restriktiv praksis inden for eksempelvis fjernvarmeproduktion.

4.6.

Den urimelige udøvelse af en stærk markedsposition i detailleddet er et verserende spørgsmål. Kommissionen rejser spørgsmålet om, hvorvidt de store detailkæder har fået for stor forhandlingsstyrke (i de bilaterale forhandlinger med deres leverandører) og købekraft (på markedet som helhed) takket være deres dobbeltrolle som kunder hos og konkurrenter (via egne mærker) til deres leverandører (10). EØSU opfordrer til handling i overensstemmelse med udvalgets nylige udtalelse om dette spørgsmål (11) og gentager sin anbefaling til Kommissionen om, at fremtidige beretninger om konkurrencepolitikken skal omfatte overvågning af, hvordan distributionskæden for fødevarer fungerer.

4.7.   Konkurrencelovgivningen og den bredere offentlige interesse

4.7.1.

Markedsforvridninger kan skyldes en række faktorer, som ligger uden for konkurrencepolitikkens område. Blandt disse er store forskelle i selskabsbeskatningen mellem medlemsstaterne, forskellige former for ansættelsespraksis som samlet kan betegnes som social dumping, praksis som opstår inden for opgaveøkonomien og spørgsmål relateret til den cirkulære økonomi og global økonomisk bæredygtighed.

4.7.2.

Konkurrencelovgivningen, der bygger på økonomiske perspektiver fra midten af det 20. århundrede, skal nu leve op til det 21. århundredes udfordringer. For at overvinde den kunstige adskillelse mellem markedet på den ene side og samfunds- og miljøforhold på den anden side bør der indledes en omfattende og systematisk revision af EU's konkurrencelovgivning, der tager hensyn til økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige mål.

4.7.3.

EØSU mener, at der i gennemførelsen af konkurrencelovgivningen ud over forbrugernes interesser også bør tages hensyn ikke kun til de eksisterende forpligtelser i traktaterne, men også til EU's forpligtelser i forbindelse med målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaændringer.

4.7.4.

Virkningerne af markedskoncentration på de kommende generationer af forbrugere og producenter bør anerkendes. Forskellige beregningsmodeller for skadelige langsigtede virkninger bør vurderes, som det f.eks. er sket ved offentlige indkøb via anvendelse af livscykluskalkulation.

4.8.

EØSU har i flere nylige udtalelser (12) krævet, at de foranstaltninger, Kommissionen træffer vedrørende rimelig beskatning (med hensyn til multinationale selskaber og enkeltpersoner), styrkes, idet der fortsat er mange udestående problemer, herunder bekæmpelse af skattesvig, skattely, aggressiv skatteplanlægning og illoyal skattekonkurrence mellem medlemsstaterne.

4.9.

Navnlig forekommer der vedvarende og betydelige markedsforvridninger på grund af medlemsstaternes meget forskellige systemer for virksomhedsbeskatning. Denne beskatning svinger fra 9 % til 35 %, og der kan endda i nogle lande opnås lavere satser inden for kategorier som f.eks. intellektuel ejendomsret. Da skattepolitikken er et nationalt anliggende, vil EU's konkurrencepolitik altid have vanskeligt ved at mindske forvridningerne.

4.10.

Direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse, der skal være gennemført i medlemsstaternes lovgivning senest den 1. januar 2019, fastsætter regler rettet mod skatteundgåelsespraksis, der direkte indvirker på funktionen af det indre marked, og indeholder elementer, der skulle medvirke til at undgå divergerende nationale tilgange, hvilket er positivt.

---

(1)  Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010 (EUT L 102 af 23.4.2010, s. 1)

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX:32010R0330.

(2)  http://ec.europa.eu/competition/antitrust/proposed_directive_da.pdf.

(3)  EUT C 283 af 10.8.2018, s. 69.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/104/EU om erstatningssøgsmål i konkurrencesager (EUT L 349 af 5.12.2014, s. 1).

(5)  EUT C 345 af 13.10.2017, s. 70.

(6)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked (COM(2017) 142 final).

(7)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen [COM(2018) 218 final].

(8)  EØSU's udtalelse om øget whistleblowerbeskyttelse på EU-plan. Ordfører: Franca Salis-Madinier (EUT C 62 af 15.2.2019, s. 155).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 1).

(10)  Kommissionens arbejdsdokument SWD(2018) 349 final.

(11)  EUT C 283 af 10.8.2018, s. 69.

(12)  EUT C 262 af 25.7.2018, s. 1; EUT C 197 af 8.6.2018, s. 29; EUT C 81 af 2.3.2018, s. 29.