EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019D0212(01)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 7. februar 2019 om offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende af det enhedsdokument, der er omhandlet i artikel 94, stk. 1, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013, og af henvisningen til offentliggørelsen af varespecifikationen for en betegnelse i vinsektoren (Nizza (BOB))

C/2019/1053

OJ C 55, 12.2.2019, p. 6–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

12.2.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/6


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 7. februar 2019

om offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende af det enhedsdokument, der er omhandlet i artikel 94, stk. 1, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013, og af henvisningen til offentliggørelsen af varespecifikationen for en betegnelse i vinsektoren

(Nizza (BOB))

(2019/C 55/06)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 97, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Italien har ansøgt om beskyttelse af betegnelsen »Nizza« i henhold til del II, afsnit II, kapitel I, afdeling 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(2)

I henhold til artikel 97, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013 har Kommissionen gennemgået ansøgningen og fundet, at betingelserne i artikel 93-96, artikel 97, stk. 1, og artikel 100-102 i nævnte forordning er opfyldt.

(3)

For at gøre det muligt at indgive indsigelser i henhold til artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013 bør det enhedsdokument, der er omhandlet i artikel 94, stk. 1, litra d), i samme forordning, og henvisningen til den offentliggørelse af varespecifikationen, der fandt sted under den nationale procedure for behandling af ansøgningen om beskyttelse af betegnelsen »Nizza«, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende

BESTEMT FØLGENDE:

Eneste artikel

Det enhedsdokument, der er udarbejdet i henhold til artikel 94, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 1308/2013, og henvisningen til offentliggørelsen af varespecifikationen for betegnelsen »Nizza« (BOB) findes i bilaget til denne afgørelse.

I henhold til artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013 giver offentliggørelsen af denne afgørelse ret til at gøre indsigelse mod beskyttelsen af den betegnelse, der er anført i nærværende artikel, stk. 1, inden for to måneder fra datoen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. februar 2019.

På Kommissionens vegne

Phil HOGAN

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.


BILAG

ENHEDSDOKUMENT

»Nizza«

PDO-IT-01896

Ansøgningsdato: 2.12.2014

1.   Betegnelse, der skal registreres

Nizza

2.   Type geografisk betegnelse

BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

Nizza og Nizza riserva (vinkategori 1)

Farve: intens rubinrød farve, som med alderen udvikler sig henimod granatrød

Aroma: intens, unik, æterisk

Smag: tør, fyldig, harmonisk og rund

Totalt minimumsalkoholindhold (i vol. %): 13 % (i vol.)

Sukkerfrit tørstofindhold på mindst: 26 g/l

Enhver analytisk parameter, der ikke vises i tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de grænseværdier, der er fastsat i national lovgivning og EU-lovgivning.

Generelle analytiske egenskaber

Samlet maksimumsalkoholindhold (i % vol.):

 

Virkeligt minimumsalkoholindhold (i % vol.):

 

Samlet minimumssyreindhold:

5,0 g/l udtrykt i vinsyre

Maksimalt indhold af flygtig syre (i milliækvivalenter pr. liter):

 

Maksimalt indhold af svovldioxid (i mg/l)

 

Nizza med betegnelsen »vigna« og Nizza riserva med betegnelsen »vigna« (vinkategori 1)

Farve: intens rubinrød farve, som med alderen udvikler sig henimod granatrød

Aroma: intens, unik, æterisk

Smag: tør, fyldig, harmonisk og rund

Totalt minimumsalkoholindhold (i vol. %): 13,5 % (i vol.)

Sukkerfrit tørstofindhold på mindst: 28 g/l

Enhver analytisk parameter, der ikke vises i tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de grænseværdier, som er fastsat i national lovgivning og EU-lovgivning.

Generelle analytiske egenskaber

Samlet maksimumsalkoholindhold (i % vol.):

 

Virkeligt minimumsalkoholindhold (i % vol.):

 

Samlet minimumssyreindhold:

5,0 g/l udtrykt i vinsyre

Maksimalt indhold af flygtig syre (i milliækvivalenter pr. liter):

 

Samlet maksimmumindhold af svovldioxid (i mg/l)

 

5.   Vinfremstillingsmetoder

5.1.   Særlig ønologisk fremgangsmåde

Lagring

Særlig ønologisk fremgangsmåde

Nizza: skal lagres i mindst 18 måneder, hvoraf mindst 6 måneder i træfade fra den 1. januar i det år, der følger efter høsten.

Nizza »vigna«: skal lagres i mindst 18 måneder, hvoraf mindst 6 måneder i træfade fra den 1. januar i det år, der følger efter høsten.

Nizza riserva: skal lagres i mindst 30 måneder, hvoraf mindst 12 måneder i træfade fra den 1. januar i det år, der følger efter høsten.

Nizza riserva »vigna«: skal lagres i mindst 30 måneder, hvoraf mindst 12 måneder i træfade fra den 1. januar i det år, der følger efter høsten.

Supplering af vinen på træfade

Særlig ønologisk fremgangsmåde

I den obligatoriske lagringsperiode kan vinen i træfadene suppleres med den samme vin fra den samme årgang, som kan lagres i andre typer beholdere end træfade, med op til 10 % af den samlede mængde.

Berigelse

Relevante restriktioner for vinfremstilling

Der er ingen bestemmelser vedrørende nogen form for berigelse med henblik på at øge Nizza DOCG-vinenes alkoholindhold.

5.2.   Maksimumsudbytter:

Nizza og Nizza riserva

49 hl pr. hektar

Nizza med betegnelsen »vigna« i det tredje år efter plantning

26,60 hl pr. hektar

Nizza med betegnelsen »vigna« i det fjerde år efter plantning

30,80 hl pr. hektar

Nizza med betegnelsen »vigna« i det femte år efter plantning

35 hl pr. hektar

Nizza med betegnelsen »vigna« i det sjette år efter plantning

39,90 hl pr. hektar

Nizza med betegnelsen »vigna« i det syvende år efter plantning

44,10 hl pr. hektar

6.   Afgrænset geografisk område

Dyrkningsområdet for »Nizza« DOCG (BOB) omfatter hele området for følgende kommuner: Agliano Terme, Belveglio, Calamandrana, Castel Boglione, Castelnuovo Belbo, Castelnuovo Calcea, Castel Rocchero, Cortiglione, Incisa Scapaccino, Mombaruzzo, Mombercelli, Nizza Monferrato, Vaglio Serra, Vinchio, Bruno, Rocchetta Palafea, Moasca og San Marzano Oliveto

7.   Primære druesorter

Barbera N.

8.   Tilknytning til det geografiske område

Nizza DOCG (BOB) (vinkategori 1)

Naturlige faktorer, der har relevans for tilknytningen

A)   Produktionsområdet omfatter 18 kommuner, der støder op til Nizza-kommune i provinsen Asti. Dette har traditionelt været det område, der er blevet valgt til at dyrke Barbera-drusorterne.

Det er et område med lave bakker med en højde mellem 150 og 400 meter, som er karakteriseret ved et tempereret klima med let vind og en gennemsnitlig årlig nedbørsmængde på 700 mm. Jordbunden er hovedsagelig kalkholdig, har middelstor dybde og hviler på en stenet grundmasse af mergel, kalk og sand. Vindyrkningsområdet Nizza er geologisk set en del af Pliocene-vandområdet i Asti-regionen, Det er mest af sedimentær oprindelse med hovedsagelig tertiære sandagtige mergelformationer. Jordbunden har et højt indhold af calciumcarbonat med generelt få organiske stoffer og lavt men fuldt afbalanceret næringsstofsniveau.

Menneskelige faktorer, der har relevans for tilknytningen

Den perfekte synergi mellem miljøet og mennesket i Nizza-området kan sammenfattes ved anvendelsen af det traditionelle »kontur«-system. Dobbelt guyot og passende udtynding af klaserne giver Nizza-vinstokkene et meget lavt afkast på højest 7 ton eller mindre og nogle gange fremskyndede snorbeskæringssystemer, og styringen af afkast og fornuftig forvaltning af bladene sammen med sydvendt eksponering øger Barbara-druens kvalitet maksimalt. Der udvises den største forsigtighed ved druehøsten, som udelukkende udføres manuelt for at bevare den karakteristiske kvalitet så meget som muligt. Vindyrkningsteknikken er blevet perfektioneret for at opnå denne udsøgte råvare. Dernæst følger en passende lagringsperiode på mindst 18 måneder, og på op til 30 måneder for Nizza Riserva. Landskabet i vindyrkningsområdet Nizza er det ekstraordinære resultat af en vinfremstillingstradition, der har udviklet sig og er blevet bragt videre siden oldtiden, og som understøtter det lokale samfund og den lokale økonomi.

Denne kulturelle tradition har frembragt en veletableret arv i form af ekspertise og vindyrkning, vinfremstilling og lagringsteknikker, der er baseret på et indgående kendskab til de Barbera-druesorter, der historisk er blevet dyrket der, og deres evne til at tilpasse sig de miljømæssige betingelser.

B)   Nærmere oplysninger om produktets kvalitet eller egenskaber, der i det væsentlige eller udelukkende kan tilskrives det geografiske område.

Nizza DOCG (BOB) er den mest værdifulde vin, der fremstilles i området. Det endelig produkt adskiller sig ved de egenskaber, som jordbundene i fremstillingsområdet har. Især Nizza-vinene fra området, der hovedsagelig består af lerede og sandede mergeljordbunde, har større intensitet og farvenuancer, en middel til høj pH-værdi og mindre syre, og en meget intens »jord«-aroma (på den lokale dialekt hedder mergel »tuf«). De er elegante, velstrukturerede og har lang levetid. Vinene fra områder, der hovedsagelig har sandet jordbund, har en mere udtalt syre, lavere farveintensitet og en brogethed af fine og elegante aromaer med dufte, der er mere balsamiske, af aromatisk græs forenet med en harmonisk struktur.

Optimal soleksponering, optimale jord- og klimaforhold og de jordtyper, der er beskrevet ovenfor, giver velstrukturerede vine, som har rige farver og er velegnede til lagring, og som kan bevares længe. Vinmarkernes eksponering fra syd til sydvest og sydøst påvirker også den mængde solskin, som druerne absorberer, og gavner druernes modning og kvalitet ved at øge koncentrationen af sukker og polyphenoler.

C)   Beskrivelse af årssammenhængen mellem de aspekter, der henvises til i henholdsvis punkt A og punkt B.

Nizza-vine får deres specifikke kvalitetsegenskaber takket være samspillet mellem det naturlige miljø og de menneskelige faktorer, som er de traditioner og den viden, der anvendes med hensyn til dyrkning, vinfremstilling og lagring. Især har producenterne truffet høje kvalitative valg vedrørende dyrkningen af druer (begrænsede afkast, især for de typer, der bærer betegnelsen »vigna«) og produktionen af vinene Nizza DOCG (BOB) ved at afstå fra at anvende berigelsesmetoder.

Den kulturelle viden, der stammer tilbage fra oldtiden, med vindyrkning i »kontur«-systemet, forvaltes kyndigt gennem anvendelsen af det traditionelle beskæringssystem dobbelt guyot. Disse faktorer i sammenhæng med temmeligt høje daglige temperaturerintervaller muliggør en optimal modning af druerne, som giver Nizza sine typiske organoleptiske og analytiske egenskaber.

Nizza-området er et historisk centrum for fremstilling af Barbera-vinene i Piemonte med en imponerende tradition for fremstilling, lagring og markedsføring af det endelige produkt, en forudsætning for fremstilling og efterfølgende etablering på markedet for strukturerede rødvine til middel og lang lagring.

9.   Vigtige yderligere betingelser

Aftapning inden for det afgrænsede område

Retlig ramme:

I EU-lovgivningen

Type yderligere betingelse:

Aftapning inden for det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

I henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 607/2009 skal aftapning eller emballering finde sted i det afgrænsede geografiske område for at sikre produktets kvalitet, garantere dets oprindelse og sikre effektiviteten af kontroller.

Faktisk er de særlige egenskaber og kendetegn ved vinene »Nizza« DOCG (BOB), der er forbundet med det geografiske oprindelsesområde, bedre sikret ved aftapning i det afgrænsede område, eftersom anvendelsen af samtlige tekniske regler vedrørende transport og emballering og overholdelsen af de pågældende regler hører under ansvaret og den faglige kompetence af de virksomheder, der fremstiller inden for det afgrænsede område.

Denne forpligtelse gør det muligt at undgå mulige risici, som transport uden for DOCG (BOB) vinområdet kunne medføre, såsom: oxidering og varmespænding fra høje eller lave temperaturer medførende forringelse af produktet og negative følger for de kemisk-fysiske egenskaber (syre, polyphenoler og farvestoffer) og organoleptiske egenskaber (farve, smag) og stabilitet. Især mindskes risikoen for mikrobiologisk kontaminering (fra bakterier, vira, svampe, skimmel- og gærsvampe).

De ovenfor nævnte risici undgås med denne forpligtelse, fordi det kontrolsystem, som aktørerne i alle fremstillingsfaserne pålægges af de kompetente myndigheder, især i aftapningsfasen, er mere effektivt i det afgrænsede område.

Denne betingelse indføres derfor til fordel for de aktører, der er ansvarlige for at sikre kvaliteten ved Nizza DOCG (BOB), med henblik på at forbrugerne gives garanti for oprindelse, kvalitet og overholdelse af varespecifikationen og for at opretholde navnets gode omdømme.

Link til varespecifikationen

https://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/12401


Top