EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62018CN0493
Case C-493/18: Request for a preliminary ruling from the Cour de cassation (France) lodged on 26 July 2018 — UB v VA, Tiger SCI, WZ, as UB’s trustee in bankruptcy, Banque patrimoine et immobilier SA
Sag C-493/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 26. juli 2018 — UB mod VA, Tiger SCI, WZ, som kurator for UB og Banque patrimoine et immobilier SA
Sag C-493/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 26. juli 2018 — UB mod VA, Tiger SCI, WZ, som kurator for UB og Banque patrimoine et immobilier SA
OJ C 364, 8.10.2018, p. 4–4
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
8.10.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 364/4 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 26. juli 2018 — UB mod VA, Tiger SCI, WZ, som kurator for UB og Banque patrimoine et immobilier SA
(Sag C-493/18)
(2018/C 364/04)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour de cassation
Parter i hovedsagen
Sagsøger: UB
Sagsøgte: VA, Tiger SCI, WZ, som kurator for UB og Banque patrimoine et immobilier SA
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Følger et søgsmål anlagt af kurator, som er udpeget af retten i den medlemsstat, hvor insolvensbehandlingen er indledt, direkte af insolvensbehandlingen, og har det snæver forbindelse hermed, i et tilfælde, hvor genstanden for søgsmålet er omstødelse af pant tinglyst på skyldners faste ejendomme beliggende i en anden medlemsstat og af salgene af disse faste ejendomme, der er gennemført i denne anden stat, med henblik på, at disse aktiver igen skal indgå i skyldners formue? |
2) |
Har i bekræftende fald retterne i den medlemsstat, hvor insolvensbehandlingen er indledt, enekompetence til at træffe afgørelse om kurators søgsmål, eller har derimod retterne i den medlemsstat, hvor de faste ejendomme er beliggende, enekompetence hertil, eller er der tale om konkurrerende kompetence mellem disse forskellige retter og på hvilke betingelser? |
3) |
Henhører den retsafgørelse ved hvilken retten i den medlemsstat, hvor insolvensbehandlingen er indledt, tillader kurator at anlægge et søgsmål i en anden medlemsstat, principielt under den rets kompetence, som har indledt behandlingen, og kan denne afgørelse have den virkning, at retterne i den anden stat tillægges kompetencen, særligt for så vidt som denne retsafgørelse vil kunne betegnes som en retsafgørelse om gennemførelse af en insolvensbehandling i den i artikel 25, stk. 1, i forordning [(EF) nr. 1346/2000] (1) nævnte forstand og umiddelbart vil kunne anerkendes ved anvendelse af denne bestemmelse? |
(1) Forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29.5.2000 om insolvensbehandling (EFT L 160, s. 1).