18.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/235

—

der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—

der henviser til de fælles drøftelser mellem Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55,

—

der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Budgetkontroludvalget (A8-0038/2017),

A.

der henviser til, at det nuværende politiske klima og de gældende økonomiske og politiske udfordringer i en globaliseret verden nødvendiggør konsekvente og beslutsomme afgørelser og foranstaltninger fra EU's side på bestemte områder som f.eks. intern og ekstern sikkerhed, grænsekontrol og migrationspolitik, stabilisering af naboskabsområdet, vækst og beskæftigelse, navnlig for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, samt gennemførelsen af aftalerne fra FN's klimakonference i 2015;

B.

der henviser til, at euroområdet efter en vellykket start for euroen har været præget af manglende konvergens, politisk samarbejde og ejerskab;

C.

der henviser til, at de forskellige kriser og globale udfordringer gør det nødvendigt for euroområdet så hurtigt som muligt at foretage et kvantespring fremad i integrationsprocessen;

D.

der henviser til, at medlemskabet af et fælles valutaområde kræver fælles redskaber og solidaritet på europæisk plan og forpligtelser og ansvarlighed fra alle de deltagende medlemsstaters side;

E.

der henviser til, at tilliden inden for euroområdet skal genoprettes;

F.

der henviser til, at en veldefineret køreplan, der repræsenterer en samlet tilgang, er nødvendig for at realisere alle fordelene ved den fælles valuta og samtidig sikre dens bæredygtighed og virkeliggørelse af målene om stabilitet og fuld beskæftigelse;

G.

der henviser til, at dette omfatter den aftalte fuldførelse af bankunionen, en styrket finanspolitisk ramme med en kapacitet til at absorbere chok og incitamenter til vækstfremmende strukturreformer for at supplere de nuværende pengepolitiske foranstaltninger;

H.

der henviser til, at en finanspolitisk kapacitet og den tilhørende konvergenskodeks er afgørende elementer i denne proces, som kun kan blive en succes, hvis ansvar og solidaritet er tæt forbundne;

I.

der henviser til, at aftalen om en finanspolitisk kapacitet for euroområdet kun er en af brikkerne i puslespillet og skal gå hånd i hånd med et nyt afsæt i en entydig europæisk ånd blandt euroområdets nuværende og kommende medlemmer;

1.

i.    Generelle principper

Overførsel af suverænitet over pengepolitikken kræver alternative tilpasningsmekanismer, såsom gennemførelsen af vækstfremmende strukturreformer, det indre marked, bankunionen og kapitalmarkedsunionen for at skabe en sikrere finanssektor og en finanspolitisk kapacitet til at håndtere makroøkonomiske chok og øge konkurrenceevnen og stabiliteten i medlemsstaternes økonomier for at gøre euroområdet til et optimalt valutaområde.

Konvergens, god regeringsførelse og konditionalitet, der håndhæves via institutioner, der holdes demokratisk ansvarlige i euroområdet og/eller på nationalt plan, er vigtige, navnlig for at forhindre permanente overførsler, moral hazard og uholdbar offentlig risikodeling.

Efterhånden som omfanget og troværdigheden af den finanspolitiske kapacitet øges, vil den bidrage til at genoprette finansmarkedernes tillid til de offentlige finansers bæredygtighed i euroområdet ved i princippet at gøre det muligt at beskytte skatteyderne bedre og nedbringe den offentlige og private risiko.

Den finanspolitiske kapacitet skal omfatte den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) og en supplerende specifik budgetkapacitet for euroområdet Budgetkapaciteten skal etableres som et supplement til men uden at stille spørgsmålstegn ved ESM;

Som et første skridt bør den specifikke budgetmæssige kapacitet for euroområdet være en del af Unionens budget ud over lofterne i den flerårige finansielle ramme og bør finansieres af euroområdet og de andre deltagende medlemslande via en indtægtskilde, der skal aftales mellem de deltagende medlemsstater, og betragtes som formålsbestemte indtægter og garantier. Den finanspolitiske kapacitet kan finansieres ved hjælp af egne indtægter, når man først er i en stabil situation, jf. henstillingerne m Monti-rapporten om EU’s fremtidige finansiering.

ESM bør, samtidig med at den udfører sine nuværende opgaver, udvikles yderligere og omdannes til en europæisk valutafond (EMF) med tilstrækkelig udlåns- og lånekapacitet og et klart fastsat mandat, for at absorbere asymmetriske og symmetriske chok.

ii.    Tre søjler af den finanspolitiske kapacitet for konvergens og stabilisering af euroområdet

Den finanspolitiske kapacitet bør opfylde tre forskellige

På baggrund af disse mål vil det være nødvendigt at undersøge, hvilke funktioner kan virkeliggøres inden for rammerne af EU's eksisterende retsgrundlag, og hvilke, der kræver en justering eller ændring af traktaten.

Søjle 1: Konvergenskodeks

Den nuværende økonomiske situation kræver en investeringsstrategi parallelt med den finanspolitiske konsolidering og ansvar gennem overholdelse af rammerne for økonomisk styring.

Ved siden af stabilitets- og vækstpagten bør konvergenskodeksen, der vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure og under hensyntagen til de landespecifikke henstillinger, i en femårig periode fokusere på konvergenskriterierne for beskatning, arbejdsmarked, investeringer, produktivitet, social samhørighed, de offentlige forvaltningers kapacitet og god regeringsførelse inden for de eksisterende traktater.

Inden for rammerne af den økonomiske forvaltning bør overholdelsen af konvergenskodeksen være en forudsætning for fuld deltagelse i den finanspolitiske kapacitet, og hver medlemsstat bør fremsætte forslag til, hvordan konvergenskodeksens kriterier kan nås.

En finanspolitisk kapacitet for euroområdet bør suppleres af en langsigtet strategi for gældsbæredygtighed og -reduktion og fremme vækst og investeringer i landene i euroområdet, hvilket vil nedbringe de samlede refinansieringsomkostninger og gælden i forhold til BNP.

Søjle 2: Absorption af asymmetriske chok

I betragtning af den betydelige integration mellem euroområdets medlemsstater kan asymmetriske chok med en indvirkning på stabiliteten i euroområdet som helhed ikke fuldstændig udelukkes på trods alle bestræbelser, der gøres af medlemsstaterne, for at opnå politisk koordinering, konvergens og bæredygtige strukturreformer.

Stabilisering gennem ESM/EMF bør suppleres med automatiske stødabsorptionsmekanismer.

Stabilisering skal tilskynde til god praksis og undgåelse af moral hazard.

Et sådant system skal omfatte klare regler om realistiske tidsfriser for betalinger og tilbagebetalinger og størrelsen og finansieringsmekanismerne i forbindelse med et sådant system skal være klart defineret, samtidigt med at systemet skal være budgetneutralt over en længere cyklus.

Søjle 3: Absorption af symmetriske chok

Fremtidige symmetriske chok kan risikere at destabilisere hele euroområdet, idet valutaområdet endnu ikke råder over instrumenter, der er nødvendige til at imødegå en ny krise af samme omfang som den foregående.

I tilfælde af symmetriske chok som følge af manglende intern efterspørgsel kan pengepolitikken ikke alene sætte gang i økonomien, især i en situation med renter tæt på nul. Budgettet for euroområdet, bør være tilstrækkeligt stort til at kunne håndtere disse symmetriske chok ved at finansiere investeringer, der fremmer den samlede efterspørgsel og fuld beskæftigelse i overensstemmelse med artikel 3 i TEU.

iii.    Styring, demokratisk ansvarlighed og kontrol

Fællesskabsmetoden bør have forrang i den økonomiske styring i euroområdet.

Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter bør have en styrket rolle i den nye ramme for økonomisk styring for at skærpe den demokratiske ansvarlighed. Dette omfatter større nationalt ejerskab af det europæiske semester og en reform af den interparlamentariske konference i henhold til artikel 13 i den finanspolitiske aftale med henblik på at give det mere substans for at udvikle en stærkere parlamentarisk og offentlig opinion. For at forbedre ejerskabet bør de nationale parlamenter kontrollere de nationale regeringer, ligesom Europa-Parlamentet bør kontrollere de udøvende EU-myndigheder.

Stillingerne som formand for Eurogruppen og medlem af Kommissionen med ansvar for økonomiske og finansielle anliggender kunne sammenlægges, og formanden for Kommissionen bør i dette tilfælde udnævne dette medlem til næstformand for Kommissionen.

En finansminister og et finansministerium i Kommissionen bør være fuldt ud demokratisk ansvarlige og råde over alle nødvendige midler og beføjelser til at anvende og håndhæve de eksisterende rammer for økonomisk styring og optimere udviklingen af euroområdet i samarbejde med finansministrene fra euroområdets medlemsstater.

Europa-Parlamentet bør gennemgå sin forretningsorden og sin interne organisation for at sikre fuld demokratisk ansvarlighed over for medlemmerne af Europa-Parlamentet fra de deltagende medlemsstater;

2.

3.

4.