EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62018TN0290
Case T-290/18: Action brought on 4 May 2018 — Agmin Italy v Commission
Sag T-290/18: Sag anlagt den 4. maj 2018 — Agmin Italy mod Kommissionen
Sag T-290/18: Sag anlagt den 4. maj 2018 — Agmin Italy mod Kommissionen
OJ C 231, 2.7.2018, p. 43–44
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Sag T-290/18: Sag anlagt den 4. maj 2018 — Agmin Italy mod Kommissionen
Sag anlagt den 4. maj 2018 — Agmin Italy mod Kommissionen
(Sag T-290/18)
2018/C 231/56Processprog: italienskParter
Sagsøger: Agmin Italy SpA (Verona, Italien) (ved advokat F. Guardascione)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Indledningsvis fastslås det, at den anfægtede afgørelse samt alle tidligere og heraf følgende akter, som er koordineret og/eller forbundet med afgørelsen, er uvirksomme og/eller ugyldige og/eller ikke skaber virkninger og/eller ikke eksisterer, eftersom de er lovstridige, da de tilsidesætter princippet om adskillelse af bevisoptagelsen fra beslutningsprocessen, tilsidesætter kontradiktionsprincippet, indebærer magtmisbrug i form af urigtig gengivelse og urigtig vurdering af de faktiske forhold, er åbenbart ulogiske og selvmodsigende, samt idet de er behæftet med manglende sagsoplysning og forskelsbehandling af de anførte grunde, med de deraf følgende retsvirkninger. |
— |
Under alle omstændigheder annulleres afgørelsen fra DG NEAR af 7. marts 2018 (ARES — 2018 — 1288022), der blev meddelt sagsøgeren den 9. marts 2018, og følgelig annulleres alle hermed forbundne sanktioner. |
— |
Subsidiært annulleres eller nedsættes den bøde, som Agmin blev pålagt, idet den er usædvanligt stor og uforholdsmæssig i forhold til den adfærd, som Agmin rent faktisk har udvist. |
— |
Ligeledes subsidiært fastslås det, at de anførte faktiske omstændigheder er egnede til at tillade revision af Agmin som omhandlet i artikel 106, stk. 9, i forordning nr. 966/2012. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Dette søgsmål er anlagt til prøvelse af Europa-Kommissionens afgørelse af 7. marts 2018 (ARES — 2018 — 1288022), som udelukkede sagsøgeren fra muligheden for at deltage i udbuddet om tildeling af finansielle tilskud fra Den Europæiske Unions og Den Europæiske Unions udviklingsfonds budget for den i artikel 106, stk. 14, litra c), i forordning nr. 966/2012 ( 1 ) fastsatte maksimale periode på tre år, samt til prøvelse af offentliggørelsen på Kommissionens hjemmeside efter den manglende, aftalte overgivelse af varerne (del 9 og 11) på de i leveringskontrakt ENPI/2014/351-804 aftalte vilkår og manglende garantistillelse (pre-financing guarantee for 89430,71 EUR) overgivet af Agmin til den ordregivende myndighed den 19. november 2014. Dette skyldes, at garantien er udstedt af en person, som på grundlag af de oplysninger, der var modtaget fra Banca d’Italia, alene havde tilladelse til at udstede garantier til fordel for banker og finansinstitutter, der må udstede lån, men ikke til andre personer eller enheder, såsom den ordregivende myndighed.
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.
1. |
Første anbringende om, at der i det foreliggende tilfælde foreligger magtmisbrug, også vedrørende princippet om adskillelse af bevisoptagelsen fra beslutningsprocessen, kontradiktion, en åbenbar mangel på logik og en begrundelsesmangel. |
2. |
Andet anbringende om tilsidesættelse og/eller urigtig anvendelse af »principles of European Contract Law 2002«, der fandt anvendelse i henhold til artikel 41 i de almindelige kontraktbestemmelser. |
3. |
Tredje anbringende om tilsidesættelse af princippet om sanktionens proportionalitet i artikel 5 TEU’s forstand, idet Kommissionen pålagde Agmin den størst gældende sanktion på tre år. |
Sagsøgeren har navnlig gjort gældende, at den anfægtede afgørelse har tilsidesat dennes rettigheder, idet Kommissionen ved vedtagelsen heraf ikke tog behørigt hensyn til, at den manglende levering var forårsaget af den ordregivende myndigheds afgørende, subsidiært sammenfaldende, ansvar, idet denne vilkårligt og uberettiget afviste at erstatte vareleverandøren med en anden producent, som havde erklæret sig rede til at levere varer af tilsvarende eller bedre kvalitet end den i de i udbuddet fastsatte tekniske specifikationer beskrevne.
( 1 ) – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25.10.2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012)