EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017TN0764

Sag T-764/17: Sag anlagt den 22. november 2017 — Autoridad Portuaria de Vigo mod Kommissionen

OJ C 134, 16.4.2018, p. 21–22 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

16.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 134/21


Sag anlagt den 22. november 2017 — Autoridad Portuaria de Vigo mod Kommissionen

(Sag T-764/17)

(2018/C 134/29)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Autoridad Portuaria de Vigo (Vigo, Spanien) (ved advokat J. Costas Alonso)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004) (berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004), der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende L 243 af 23. september 2017, annulleres.

Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (EUT L 139 af 30.4.2004) (berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004), der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende L 243 af 21. september 2017, annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Første anbringende om, at Kommissionen har givet implicit samtykke til, at medlemsstaterne kan anvende bestemmelserne om import af animalske produkter forskelligt i meget konkrete tilfælde som f.eks. ved beholdere med frosne fiskevarer med oprindelse i Kina, idet alt dette har negativ indvirkning på den loyale konkurrence mellem medlemsstaterne.

2.

Andet anbringende om, at problemet har vist sig at være størst med hensyn til import af animalske produkter og det såkaldte »dobbeltliste«-krav for fartøjer, som leverer til virksomheder i tredjelande.

3.

Tredje anbringende om, at ledere af fødevarevirksomheder, som importerer animalske produkter med oprindelse uden for Fællesskabet, kun kan importere fiskevarer fra et tredjeland, hvis både det pågældende tredjeland, hvorfra varen sælges, og den virksomhed, hvorfra varen afsendes, og hvori varen er fremstillet eller tilberedt, er opført på listen.


Top