EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CA0664

Sag C-664/15: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. december 2017 — Protect Natur-, Arten- und Landschaftsschutz Umweltorganisation mod Bezirkshauptmannschaft Gmünd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig) (Præjudiciel forelæggelse — miljø — direktiv 2000/60/EF — Den Europæiske Unions vandpolitiske foranstaltninger — artikel 4, stk. 1, og artikel 14, stk. 1 — forpligtelse til at forebygge forringelse af tilstanden for vandområder og til at tilskynde til, at alle interesserede parter inddrages aktivt i gennemførelsen af direktivet — Århuskonventionen — offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet — artikel 6 og artikel 9, stk. 3 og 4 — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 47 — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse — projekt, der kan få indvirkning på vandtilstanden — administrativ godkendelsesprocedure — miljøbeskyttelsesorganisation — anmodning om at opnå status som part i den administrative procedure — mulighed for at påberåbe sig rettighederne i henhold til direktiv 2000/60/EF — fortabelse af partsstatus i proceduren og af klageadgangen, såfremt de nævnte rettigheder ikke påberåbes rettidigt under den administrative procedure)

OJ C 72, 26.2.2018, p. 4–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

26.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/4


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. december 2017 — Protect Natur-, Arten- und Landschaftsschutz Umweltorganisation mod Bezirkshauptmannschaft Gmünd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)

(Sag C-664/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - miljø - direktiv 2000/60/EF - Den Europæiske Unions vandpolitiske foranstaltninger - artikel 4, stk. 1, og artikel 14, stk. 1 - forpligtelse til at forebygge forringelse af tilstanden for vandområder og til at tilskynde til, at alle interesserede parter inddrages aktivt i gennemførelsen af direktivet - Århuskonventionen - offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet - artikel 6 og artikel 9, stk. 3 og 4 - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse - projekt, der kan få indvirkning på vandtilstanden - administrativ godkendelsesprocedure - miljøbeskyttelsesorganisation - anmodning om at opnå status som part i den administrative procedure - mulighed for at påberåbe sig rettighederne i henhold til direktiv 2000/60/EF - fortabelse af partsstatus i proceduren og af klageadgangen, såfremt de nævnte rettigheder ikke påberåbes rettidigt under den administrative procedure))

(2018/C 072/04)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Protect Natur-, Arten- und Landschaftsschutz Umweltorganisation

Sagsøgt: Bezirkshauptmannschaft Gmünd

Konklusion

1)

Artikel 9, stk. 3, i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, der blev undertegnet i Århus den 25. juni 1998 og godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at en miljøbeskyttelsesorganisation, der er behørigt stiftet, og som opererer i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i national ret, skal kunne anfægte en afgørelse om godkendelse af et projekt, der kan være i strid med forpligtelsen til at forebygge forringelse af tilstanden for vandområder som fastsat i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, for en domstol.

2)

Artikel 9, stk. 3, i denne konvention, der blev godkendt ved afgørelse 2005/370, sammenholdt med chartrets artikel 47 og artikel 14, stk. 1, i direktiv 2000/60, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national procesret, der i en situation som den i hovedsagen omhandlede udelukker miljøbeskyttelsesorganisationer fra retten til deltagelse som part i proceduren i en godkendelsesprocedure, der har til formål at gennemføre direktiv 2000/60, og som begrænser retten til efterprøvelse med henblik på at anfægte afgørelser, der følger af en sådan procedure, alene til personer, der har partsstatus.

3)

Med forbehold for den forelæggende rets efterprøvelse af de relevante faktiske omstændigheder og nationale retsregler skal artikel 9, stk. 3 og 4, i den nævnte konvention, der blev godkendt ved afgørelse 2005/370, sammenholdt med chartrets artikel 47, fortolkes således, at de i en situation som den i hovedsagen omhandlede er til hinder for, at der over for en miljøbeskyttelsesorganisation indføres en national processuel regel om præklusion, hvorefter en person har fortabt sin status som part i proceduren og derfor ikke kan anlægge sag til prøvelse af den afgørelse, der følger af denne procedure, hvis denne person har undladt at gøre sine indsigelser gældende rettidigt under den administrative procedure og senest i forbindelse med de mundtlige forhandlinger i denne procedure.


(1)  EUT C 111 af 29.3.2016.


Top