52017AR0831

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52017AR0831 - EN

Document 52017AR0831

Help

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Energieffektivitet og bygninger

OJ C 342, 12.10.2017, p. 119–129 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

12.10.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 342/119

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Energieffektivitet og bygninger

(2017/C 342/14)

Ordfører:

Michiel RIJSBERMAN (NL/ALDE), medlem af provinsstyrelsen for Flevoland

Basisdokumenter:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet

COM(2016) 761 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne

COM(2016) 765 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Direktivet om energieffektivitet, betragtning 4

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
(…) (…) Behovet for at Unionen når sine energieffektivitetsmål på EU-plan udtrykt i primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug i 2020 og 2030 bør fastlægges tydeligt i form af et bindende mål på 30 % .	(…) (…) Behovet for at Unionen når sine energieffektivitetsmål på EU-plan udtrykt i primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug i 2020 og 2030 bør fastlægges tydeligt i form af et bindende mål på 40 % .

Begrundelse

Et ambitionsniveau på 40 % vil føre til en stærkere økonomisk vækst, flere arbejdspladser og mindre import af fossile brændstoffer end et energisparemål på 30 %. Dette er i tråd med den holdning, Europa-Parlamentet indtil videre har givet udtryk for. Dette ændringsforslag hænger sammen med ændringsforslag 2 og de politiske anbefalinger, punkt 5.

Anbefalet ændring 2

Direktivet om energieffektivitet, betragtning 7

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Der stilles krav om, at medlemsstaterne opfylder et krav om kumulative energibesparelser i slutanvendelserne for hele forpligtelsesperioden, hvilket svarer til »nye« besparelser på 1,5 % af det årlige energisalg. Dette krav vil kunne opfyldes af nye politiktiltag, der vedtages i den nye forpligtelsesperiode fra 1. januar 2021 til 31. december 2030, eller ved hjælp af nye individuelle foranstaltninger i medfør af politiktiltag, der er vedtaget i eller før den foregående periode, såfremt de individuelle foranstaltninger, som medfører energibesparelser, først indføres i den nye periode.

Der stilles krav om, at medlemsstaterne opfylder et krav om kumulative energibesparelser i slutanvendelserne for hele forpligtelsesperioden, hvilket svarer til »nye« besparelser på 2 % af det årlige energisalg. Dette krav vil kunne opfyldes af nye politiktiltag, der vedtages i den nye forpligtelsesperiode fra 1. januar 2021 til 31. december 2030, eller ved hjælp af nye individuelle foranstaltninger i medfør af politiktiltag, der er vedtaget i eller før den foregående periode, såfremt de individuelle foranstaltninger, som medfører energibesparelser, først indføres i den nye periode.

Begrundelse

Denne ændring foretages i sammenhæng med ændringsforslag 3 og hænger sammen med de politiske anbefalinger, punkt 5 og 7. Med henblik på at nå ambitionsniveauet på 40 % er det nødvendigt med en årlig besparelse på mindst 2 %.

Anbefalet ændring 3

Direktivet om energieffektivitet, artikel 1, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Dette direktiv opstiller en fælles ramme af foranstaltninger til fremme af energieffektivitet i Unionen med henblik på at sikre, at Unionens overordnede mål for energieffektivitet på 20 % i 2020 og bindende overordnede mål på 30 % i 2030 nås, (…).	Dette direktiv opstiller en fælles ramme af foranstaltninger til fremme af energieffektivitet i Unionen med henblik på at sikre, at Unionens overordnede mål for energieffektivitet på 20 % i 2020 og bindende overordnede mål på 40 % i 2030 nås, (…).

Begrundelse

Begrundelsen for dette ændringsforslag hænger sammen med ændringsforslag 1 og de politiske anbefalinger, punkt 5.

Anbefalet ændring 4

Direktivet om energieffektivitet, artikel 7, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

b)	nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 på 1,5 % af det årlige energisalg til slutkunder målt i mængder i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019.

b)	nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 på 2 % af det årlige energisalg til slutkunder målt i mængder i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019.

Medlemsstaterne skal fortsætte med at opnå nye årlige besparelser på 1,5 % for ti år ad gangen efter 2030, medmindre det i Kommissionens gennemgang, som skal finde sted senest i 2027 og hvert tiende år derefter, konkluderes, at dette ikke er nødvendigt for at nå EU's langsigtede energi- og klimamål for 2050.

Medlemsstaterne skal fortsætte med at opnå nye årlige besparelser på 2 % for ti år ad gangen efter 2030, medmindre det i Kommissionens gennemgang, som skal finde sted senest i 2027 og hvert tiende år derefter, konkluderes, at dette ikke er nødvendigt for at nå EU's langsigtede energi- og klimamål for 2050.

Begrundelse

Begrundelsen for denne ændring hænger sammen med ændringsforslag 3 og de politiske anbefalinger, punkt 5, 7 og 8.

Anbefalet ændring 5

Direktivet om energieffektivitet, artikel 7

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Energispareforpligtelser

1. Medlemsstaterne skal nå kumulative energibesparelser i slutanvendelserne svarende til mindst:

a)	nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 på 1,5 % af det årlige energisalg til slutkunder målt i mængder i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2013

a)	nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 på 2,0 % af det årlige energisalg til slutkunder målt i mængder i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2013

(…)

Med henblik på litra b) og uden at dette berører anvendelsen af stk. 2 og 3, må medlemsstaterne kun medregne de energibesparelser, der skyldes nye politiktiltag, som er indført efter den 31. december 2020, eller politiktiltag indført i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020, hvis det kan påvises, at disse tiltag fører til konkrete foranstaltninger, som iværksættes efter den 31. december 2020 og medfører besparelser.

Energisalget målt i mængder, der anvendes til transport, kan helt eller delvis udelukkes fra disse beregninger.

Medlemsstaterne beslutter, hvordan den beregnede mængde af nye besparelser fordeles over de i litra a) og b) omhandlede perioder, så længe de krævede samlede kumulative besparelser er blevet opnået ved slutningen af hver periode.

2. Med forbehold af stk. 3 kan hver medlemsstat:

a)	udføre den beregning, der kræves i henhold til stk. 1, litra a), under anvendelse af satsen 1 % i 2014 og 2015, 1,25 % i 2016 og 2017, og 1,5 % i 2018, 2019 og 2020

b)	udelukke hele eller en del af salget målt i mængder af energi, der anvendes i de industrielle aktiviteter, som er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, fra beregningen

tillade, at energibesparelser, som opnås i energiomformningssektoren samt i distributions- og transmissionssektorerne, herunder effektiv fjernvarme- og fjernkøleinfrastruktur, som følge af gennemførelsen af kravene i artikel 14, stk. 4, artikel 14, stk. 5, litra b), og artikel 15, stk. 1-6 og 9, medregnes i den mængde a f energibesparelser, der kræves i henhold til stk. 1

d)	medregne energibesparelser fra individuelle foranstaltninger gennemført siden den 31. december 2008, der fortsætter med at have en effekt i 2020 og derefter, og som kan måles og verificeres, i den mængde af energibesparelser, der kræves i henhold til stk. 1. og

e)	udelukke den kontrollerbare mængde af energi produceret på eller i bygninger til eget brug fra beregningen af energibesparelseskravet, som er omhandlet i stk. 1, når denne mængde er blevet produceret som følge af politiktiltag til fremme af nye installationer af vedvarende energiteknologier.

Begrundelse

Energispareforpligtelserne skal tegne sig for en væsentlig del af fremskridtene inden for energieffektivitet. Det er derfor vigtigt, at der ikke er for mange undtagelser, hvilket også bidrager til klarhed i lovgivningen.

Anbefalet ændring 6

Direktivet om energieffektivitet, artikel 9a

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
2. I ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål med en central varme- og kølekilde eller forsyning fra fjernvarme- eller fjernkølesystemer, skal der installeres individuelle målere til at måle forbruget af varme, køling eller varmt vand for hver enhed i bygningen.	2. I ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål med en central varme- og kølekilde eller forsyning fra fjernvarme- eller fjernkølesystemer, skal der installeres individuelle målere til at måle forbruget af varme, køling eller varmt vand for hver enhed i bygningen , hvis det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt samt står i et rimeligt forhold til den samlede forbedring af bygningens energimæssige ydeevne i henhold til direktiv 2010/31/EU .
Er det ikke teknisk gennemførligt eller omkostningseffektivt at benytte individuelle målere til at måle opvarmning eller køling i hver bygningsenhed, anvendes der individuelle varmefordelingsmålere til at måle varmeforbruget i hver radiator, medmindre den pågældende medlemsstat godtgør, at installationen af sådanne varmefordelingsmålere ikke vil være omkostningseffektiv. I disse tilfælde kan der overvejes alternative omkostningseffektive metoder til måling af varmeforbruget. Hver enkelt medlemsstat fastlægger klare betingelser med hensyn til manglende teknisk gennemførlighed og manglende omkostningseffektivitet og offentliggør disse.	Er det ikke teknisk gennemførligt, omkostningseffektivt eller rimeligt i den givne situation at benytte individuelle målere til at måle opvarmning eller køling i hver bygningsenhed, anvendes der individuelle varmefordelingsmålere til at måle varmeforbruget i hver radiator, medmindre den pågældende medlemsstat godtgør, at installationen af sådanne varmefordelingsmålere ikke vil være omkostningseffektiv eller rimelig i den givne situation . I disse tilfælde kan der overvejes alternative omkostningseffektive metoder til måling af varmeforbruget. Hver enkelt medlemsstat fastlægger klare betingelser med hensyn til teknisk gennemførlighed, omkostningseffektivitet og rimelighed og offentliggør disse.
Der skal altid stilles individuelle målere til rådighed, når der er tale om nye bygninger af den i første afsnit omhandlede type, eller der foretages større renoveringsarbejder i en sådan bygning, jf. direktiv 2010/31/EU.
(…)	(…)
4. Med henblik på denne artikel skal målere og fordelingsmålere være fjernaflæselige enheder fra den 1. januar 2020.	4. Med henblik på denne artikel skal nye målere og fordelingsmålere være fjernaflæselige enheder fra den 1. januar 2020.
Målere og fordelingsmålere, som allerede er blevet installeret, men som ikke kan fjernaflæses, skal udstyres med denne funktion eller udskiftes med fjernaflæselige enheder senest 1. januar 2027, undtagen hvis den pågældende medlemsstat påviser, at det ikke er omkostningseffektivt.

Begrundelse

En ubetinget indførelse i henhold til artikel 9a, stk. 2, af individuelle målere i nye bygninger og bygninger, der gennemgår omfattende renovering, ville være til stor skade for social- og energieffektivitetspolitikken i nogle medlemsstater.

Nogle medlemsstater såsom Finland og Sverige har en ordning med »bruttohusleje«, hvor udlejeren er juridisk forpligtet til at dække alle lejerens energiomkostninger. Hensigten med denne bestemmelse i lejeloven er at beskytte borgerne mod energifattigdom. Bestemmelsen er også meget positiv i forhold til energieffektiviteten, fordi der med »bruttohusleje«-ordningen ikke er noget incitament for lejeren til at spare på energien, og energirenovering betalt af ejeren er den eneste måde, hvorpå man kan reducere lejerens energiforbrug. Direktivet vil i den foreliggende form tvinge lande som Finland og Sverige til enten:

—	at påbyde installation af individuelle målere og beholde »bruttohusleje«-ordningen, hvilket betyder, at målerne vil blive installeret med store omkostninger til ingen nytte;

—	eller påbyde installation af individuelle målere og vende tilbage til en »nettoleje«-ordning, hvor lejeren skal betale for sit energiforbrug.

En afskaffelse af bruttohusleje-ordningen vil føre til en væsentlig forringelse af den sociale beskyttelse mod energifattigdom, fordi bruttohusleje sikrer uafbrudt opvarmning på et optimalt niveau for dem, der er truet af energifattigdom.

Medlemsstater, som ikke har en »bruttohusleje«-ordning, men et presserende behov for at renovere en stor del af boligmassen, bør frit kunne prioritere renovering højere end installation af individuelle målere, især hvis et ubetinget krav herom skaber et incitament til renoveringer under tærsklen for »større renoveringsarbejder« for at undgå denne forpligtelse. Individuel måling og fakturering af varmeforbruget bør ikke afkobles fra medlemsstaternes beslutninger om det overordnede spørgsmål om, hvordan man kan forbedre bygningers energimæssige.

Artikel 9a, stk. 4, andet afsnit, indebærer intet mindre end, at alle målere og fordelingsmålere, som allerede nu eller senest i 2020 er blevet installeret, men som ikke kan fjernaflæses, skal udskiftes eller ændres senest 1. januar 2027. Dette berører hovedparten af målerne til at måle forbruget af varme, køling og varmt vand. I betragtning af den store indsats og finansielle investering, der allerede er foretaget eller planlagt med henblik på installation af sådanne individuelle målere i ejendomme med flere lejligheder og/eller kommercielle bygninger, er proportionaliteten af en sådan foranstaltning sammenlignet med den begrænsede forventede nytteværdi — mellem en fjernaflæselig måler og en måler, der ikke kan fjernaflæses — helt klart ikke dokumenteret. Derfor bør fjernaflæselige målere ifølge proportionalitetsprincippet først kræves installeret, når en måler eller varmefordelingsmåler udskiftes, hvilket i henhold til artikel 9a, stk. 4, første afsnit, vil være obligatorisk fra 2020.

Anbefalet ændring 7

Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, betragtning 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at tilpasse dette direktiv til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere direktivet ved at definere intelligensindikatoren og muliggøre dens indførelse. Intelligensindikatoren bør anvendes til at måle en bygnings evne til at udnytte IKT og elektroniske systemer til at optimere sin drift og samspillet med elnettet. Intelligensindikatoren vil øge bygningsejeres og -brugeres bevidsthed om værdien af bygningsautomatik og elektronisk overvågning af tekniske bygningsinstallationer og vil skabe tillid hos personerne, der opholder sig i bygningerne, hvad angår de reelle besparelser som følge af de forbedrede funktionaliteter.

Begrundelse

Denne bestemmelse er overflødig og bør udgå, eftersom diskussionen om, hvad der forstås ved en bygnings eller en boligs »intelligens« endnu er på et tidligt stadie. I forbindelse med indførelsen af et sådant instrument er det nødvendigt at gennemføre en omfattende høring af de forskellige interessenter. Bestemmelsen medfører en unødig forøgelse af den administrative byrde for virksomheder og ejendomsejere. Derfor bør dens merværdi og omkostningseffektivitet dokumenteres, og instrumentet evalueres. Kontrollen af, hvorvidt intelligensindikatoren overholder nærhedsprincippet, falder negativt ud. Dette ændringsforslag hænger sammen med ændringsforslag 6 og de politiske anbefalinger, punkt 17.

Anbefalet ændring 8

Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, artikel 1, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

efter artikel 2 indsættes følgende artikel 2a om »Langsigtet strategi for renovering«, der skal forelægges i overensstemmelse med de integrerede nationale energi- og klimaplaner i forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen]:

efter artikel 2 indsættes følgende artikel 2a om »Langsigtet strategi for renovering i tæt samarbejde med de regionale og lokale myndigheder« , der skal forelægges i overensstemmelse med de integrerede nationale energi- og klimaplaner i forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen]:

a)	første stykke består af artikel 4 i direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, bortset fra artiklens sidste afsnit

a)	første stykke består af artikel 4 i direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, bortset fra artiklens sidste afsnit

b)	Som stk. 2 og 3 indsættes:

b)	Som stk. 2, 3 og 4 indsættes:

»2. I deres langsigtede strategi, som er omhandlet i stk. 1, fastsætter medlemsstaterne en køreplan med klare milepæle og foranstaltninger til at nå det langsigtede mål for 2050 om at dekarbonisere deres nationale bygningsmasse, som omfatter specifikke milepæle for 2030.

Derudover skal den langsigtede strategi bidrage til bekæmpelsen af energifattigdom.

Disse nationale strategier bør — såvel i udarbejdelses- som opfølgningsfasen — fastlægge de nødvendige mekanismer til udformning af et system med flerniveaustyring for at sikre en lokal effekt af renoveringsindsatsen.

3. Med sigte på at yde vejledning ved investeringsbeslutninger, som omhandlet i stk. 1, litra d), skal medlemsstaterne indføre mekanismer for:

a)	aggregering af projekter for at gøre det lettere for investorer at finansiere de renoveringer, der er omhandlet i stk. 1, litra b) og c)

a)	aggregering af projekter for at gøre det lettere for investorer at finansiere de renoveringer, der er omhandlet i stk. 1, litra b) og c)

b)	afhjælpe risikoen ved energieffektivitetsaktiviteter for investorer og den private sektor og

b)	afhjælpe risikoen ved energieffektivitetsaktiviteter for investorer og den private sektor og

c)	anvendelse af offentlige midler til at mobilisere yderligere private investeringer eller til at rette op på specifikke markedssvigt.«

c)	anvendelse af offentlige midler til at mobilisere yderligere private investeringer eller til at rette op på specifikke markedssvigt.«

4. Med sigte på at styre udviklingen i retning af energieffektiv renovering skal medlemsstaterne indføre mekanismer for:

a)	at fremme samarbejdet mellem SMV'er i grupper og konsortier, således at de er i stand til at tilbyde samlede pakker til potentielle kunder;

b)	at støtte nye former for uddannelse og opkvalificering og strukturelle forbedringer af de eksisterende uddannelser;

c)	at styrke uformelle læringsveje;

d)	der afsættes midler fra Den Europæiske Socialfond til at efteruddanne og uddanne arbejdstagerne i bygge- og anlægssektoren i energieffektivitet;

e)	at træffe sensibiliserings- og uddannelsesforanstaltninger for forvaltere og brugere af bygninger af hensyn til behovet for bygningsrenoveringer.«

Begrundelse

Den langsigtede strategi for renovering bør udvikles i tæt samarbejde med de regionale og lokale myndigheder, da de er de mest berørte aktører. Desuden har bygningsarbejdernes kundskaber og færdigheder afgørende betydning for mulighederne for at forbedre bygningers energimæssige ydeevne. Samarbejde mellem entreprenører betyder, at potentielle kunder kan vælge mellem en mere omfattende pakke af foranstaltninger. Endvidere bør der især for bygningsforvaltere og -brugere træffes oplysnings- og uddannelsesforanstaltninger med henblik på at øge opmærksomheden om hensigtsmæssigheden af at renovere bygninger.

Anbefalet ændring 9

Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, artikel 8, stk. 6.

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere dette direktiv med en definition af »intelligensindikator« og med de betingelser, hvorunder »intelligensindikatoren« vil kunne angives som en supplerende oplysning til eventuelle lejere eller købere.

Intelligensindikatoren skal afdække fleksibilitetsfunktioner, forbedrede funktionaliteter og muligheder som følge af, at mere indbyrdes forbundet og indbygget intelligent udstyr integreres i de konventionelle tekniske bygningsinstallationer. Funktionerne skal gøre personerne i bygningen og bygningen selv bedre i stand til at reagere på komfort- eller driftskrav, deltage i efterspørgselsreaktion og bidrage til en optimal, smidig og sikker drift af de forskellige energisystemer og fjernvarme/køleinfrastrukturer, som bygningen er forbundet til.«

Begrundelse

Denne bestemmelse er overflødig og bør udgå. Denne ændring foretages i sammenhæng med ændringsforslag 7 og hænger sammen med de politiske anbefalinger, punkt 17, vedrørende nærhedsprincippet.

Anbefalet ændring 10

Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, artikel 10

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Artikel 10 ændres således:

a)	Stk. 6 affattes således:

a)	Stk. 6 affattes således:

»6. Medlemsstaterne sammenkæder deres finansielle foranstaltninger med henblik på energieffektivitetsforbedringer inden for renovering af bygninger med de energibesparelser, der opnås som følge af en sådan renovering. Besparelserne bestemmes ved at sammenligne energiattester udstedt før og efter renoveringen.«

b)	følgende indsættes som stk. 6a og 6b:

b)	følgende indsættes som stk. 6a, 6b og 7 :

»6a. Når medlemsstaterne opretter en database til registrering af energiattester, skal denne gøre det muligt at spore det faktiske energiforbrug i de omfattede bygninger, uanset deres størrelse og kategori. Databasen skal indeholde oplysninger om det faktiske energiforbrug for bygninger, som offentligheden ofte besøger, og som har et etageareal på over 250 m2, og disse oplysninger skal ajourføres regelmæssigt.

6b. Aggregerede anonymiserede data, der overholder EU's krav til databeskyttelse, skal efter anmodning stilles til rådighed, og det som minimum for de offentlige myndigheder med henblik på statistiske og forskningsmæssige formål.«

7. Kommissionen sikrer formidlingen af viden om bedste praksis i forbindelse med offentlige og private finansieringsordninger og sammenlægning af små renoveringsprojekter på energiområdet. Kommissionen sikrer også formidling af information om finansielle incitamenter til renovering.«

Begrundelse

Der er behov for at dele viden om bedste praksis. I de seneste år er der udviklet inspirerende eksempler i forskellige regioner og medlemsstater.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

Generelle anbefalinger

Det Europæiske Regionsudvalg påskønner den vision for regionernes og byernes rolle, som Kommissionen giver udtryk for i pakken »Ren energi for alle europæere«. Byer og regioner er der, hvor energiomstillingen rent faktisk finder sted. Udvalget anbefaler, at denne vision føres ud i livet ved, at det oplyses, hvordan Kommissionen vil støtte regionerne i forbindelse med energiomstillingen;

støtter og bifalder de lovgivningsforslag, Kommissionen har udarbejdet med henblik på at opfylde målene om mere intelligent og renere energi for alle, gennemføre målene fra Paris, støtte den økonomiske vækst, fremme investeringer og teknologisk lederskab og skabe nye muligheder for beskæftigelse og øget velfærd for borgerne. Disse forslag påvirker regionernes politikker, og Regionsudvalget mener, at regionerne har en rolle at spille i deres gennemførelse. Regionsudvalget opfordrer medlemsstaterne til at inddrage de lokale og regionale myndigheder i udformningen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner;

støtter og bifalder Kommissionens bevæggrunde for at sætte energieffektivitet først. Den billigste energi er den energi, vi ikke bruger. Energieffektivitet kan betragtes som en selvstændig energikilde, der er uudtømmelig og kan findes overalt. Energieffektivitet har afgørende betydning for, at vi kan nå klima- og energimålene, og energieffektivitet er tillige den mest omkostningseffektive måde at opfylde energiunionens målsætninger på;

minder om, at bekæmpelse af fattigdom er den helt store udfordring for den europæiske energipolitik, og at dette kræver en løsning på flere niveauer. Udvalget opfordrer derfor til, at der udarbejdes en fælles definition af energipolitikken samt en række målrettede politiske foranstaltninger til at håndtere problemet. Udvalget foreslår i denne forbindelse, at en fast andel (mindst 10 %) af energispareforpligtelserne skal opnås gennem foranstaltninger eller politikker rettet mod de mest sårbare forbrugere, og at der udvikles særlige finansielle instrumenter til at give de mest sårbare forbrugere mulighed for at deltage i og drage fordel af energieffektivitetsforanstaltningerne;

gør opmærksom på, at fortsat valgfrihed, når det gælder energimikset, indebærer en risiko for, at de energipolitiske mål frem mod 2030 og derefter ikke kan opfyldes. Direktiverne bør derfor gøres bindende på EU-niveau og underbygges med foranstaltninger på nationalt niveau.

Anbefalinger vedrørende direktivet om energieffektivitet

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at det er en stor udfordring for Europa at opfylde målene fra Paris. Europa er nødt til at øge ambitionerne med hensyn til energieffektivitet (40 % i 2030), hvis målene skal nås. Den vej, man er slået ind på med en energibesparelse på 1,5 % om året, er utilstrækkelig. En forhøjelse af ambitionsniveauet for energibesparelser til 2 % om året fører til større økonomisk vækst, øget beskæftigelse og mindre energiimport. I denne forbindelse vil det også være nødvendigt at tilpasse bilag V i det reviderede direktiv for at sikre, at det kun er de energibesparelsesforanstaltninger, som ikke modvirker andre af EU's klimapolitiske mål (såsom CO2-reduktion), der kan medregnes i de krævede energibesparelser, og at der tilskyndes til langsigtede bæredygtige løsninger;

påpeger, at denne opgave er vanskeligere for nogle regioner og medlemsstater end for andre, men overalt fører energibesparelser og energieffektivitet til øget beskæftigelse og økonomisk vækst;

er på det rene med, at Kommissionen befinder sig i en svær situation, men tilslutter sig det mål på 40 % i 2030, som Europa-Parlamentet har formuleret.

Forpligtelser

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at energisparepligten er det vigtigste instrument til at opnå øget energieffektivitet. Stadig flere medlemsstater indfører denne ordning. På fem år er antallet af medlemsstater, der benytter dette instrument, steget fra 5 til 15. Regionerne i de lande, som anvender dette instrument, er tilfredse med det. Regionsudvalget anbefaler, at de øvrige medlemsstater også begynder at anvende det;

10.

anbefaler, at der i forbindelse med revisionen af artikel 8 foretages en kritisk vurdering af størrelsen af de virksomheder, der er omfattet af denne bestemmelse, idet der også findes et stort besparelsespotentiale hos mindre virksomheder.

Tilsyn

11.

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at artikel 8 fastsætter, at energisyn er lovpligtige for visse virksomheder. Kommissionen ændrer ikke artikel 8. Udvalget foreslår imidlertid, at artiklen revideres, således at de samme virksomheder i alle medlemsstater bliver omfattet af direktivet. Dermed bliver der ens spilleregler for medlemsstaterne og ensartet lovgivning. Kravet om energisyn i større virksomheder bør omfatte et udvælgelseskriterium med hensyn til størrelsen af energiforbruget. Dette vil være mere rimeligt end blot at se på omsætning og antal ansatte. For at undgå dobbelt regulering bør artikel 8 lade energiforbrug, som allerede dækkes af energicertifikaterne i medfør af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, kunne være undtaget fra energisynet;

12.

anbefaler, at en forpligtelse til at træffe enhver energibesparende foranstaltning, der kan tjene sig ind på 5 år, kobles sammen med energisynene. Dette er f.eks. lovpligtigt i Nederlandene, hvor der findes en række anerkendte foranstaltninger for hver branche. Håndhævelsen bliver hermed lettere.

Måling

13.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker med tilfredshed Kommissionens forslag om yderligere at øge forbrugernes indflydelse som nøgleaktører på energimarkedet ved at forbedre tilvejebringelsen af oplysninger om deres varme- og køleforbrug og styrke deres rettigheder med hensyn til måling og fakturering af varmeenergiforbrug, især for personer, der bor i ejendomme med flere lejligheder. Hvad angår kravet om fordelingsmåling og individuel fakturering af varme bør dette dog kun gælde, hvis det er omkostningseffektivt og giver mening ud fra en teknisk betragtning. Desuden er det i betragtning af den store indsats og økonomiske investering med henblik på installation af individuelle målere, tvivlsomt, om det er rimeligt at kræve, at målerne skal være fjernaflæselige, set i forhold til den begrænsede forventede nytteværdi. For at øge oplysningsfrekvensen indføres der et krav om, at varmemålere skal kunne fjernaflæses. Denne pligt kan ses som en krænkelse af privatlivets fred. Regionsudvalget anbefaler medlemsstaterne at træffe foranstaltninger til beskyttelse af borgernes privatliv og garantere passende datasikkerhed ved ikke at indføre et obligatorisk krav om installation af intelligente målere, men lade dette ske på frivillig basis;

14.

værdsætter indførelsen af disse foranstaltninger på betingelse af, at deres omkostningseffektivitet og tekniske gennemførlighed vurderes. Dette er en vigtig garanti i relation til de forskellige udlejningsordninger, som findes i medlemsstaterne.

Fonde

15.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til også efter 2020 at afsætte midler til ren energi til alle EU-borgere ikke kun via strukturfondene, men også gennem de direkte forvaltede fonde og de finansieringstekniske instrumenter. Udvalget støtter Kommissionens tilsagn om at afhjælpe energifattigdommen og opfordrer til, at der efter 2020 stilles strukturfondsmidler (Socialfonden, Regionalfonden, Samhørighedsfonden) til rådighed for lokale og regionale myndigheder til bekæmpelse af energifattigdom;

16.

opfordrer Kommissionen til at udvikle hensigtsmæssige værktøjer og foranstaltninger til at mobilisere offentlige midler og tiltrække private investeringer på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau i energieffektivitetssektoren.

Anbefalinger vedrørende direktivet om bygningers energimæssige ydeevne

17.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter Kommissionens forslag om at forbedre bygningers energimæssige ydeevne. Ca. 75 % af bygningerne i Europa er ikke energieffektive, og kun 0,4-1,2 % af bygningsmassen renoveres årligt. Der ligger et enormt potentiale for energibesparelser i forbedringen af bygningers energimæssige ydeevne, navnlig i Central- og Østeuropa;

18.

anbefaler, at myndigheder og markedsdeltagere informerer husejerne bedre om mulighederne for energirenovering af boligen (hvad, hvordan og hvor). Det kan for eksempel ske ved hjælp af en let tilgængelig hjemmeside og attraktive ordninger. Desuden opfordrer Regionsudvalget til at fokusere på SMV'er og arbejdstagere i bygge- og anlægssektoren og gøre energirenovering af boliger og bygninger til en obligatorisk del af pensum ved uddannelsen af arbejdstagere i denne sektor.

Ladestandere i erhvervsbygninger

19.

Det Europæiske Regionsudvalg er enig med Kommissionen i, at der må ske en omstilling til bæredygtig transport (elkøretøjer). RU støtter forslaget om at installere infrastruktur til elbiler i alle nye erhvervsbygninger, eksisterende erhvervsbygninger (der gennemgår omfattende renovering) og større, nye beboelsesejendomme. Udvalget anbefaler, at Kommissionen udvikler en europæisk standard for ladepunkter til elbiler med henblik på at fremskynde overgangen til bæredygtig transport (elkøretøjer);

20.

forventer, at initiativet »intelligent finansiering af intelligente bygninger« vil bidrage til at frigøre og tiltrække omfattende private investeringer, og bakker op om dette støtteinitiativ, forudsat at de finansielle aspekter herved ikke lægges over på regionerne og kommunerne. De lokale og regionale myndigheder kan bidrage aktivt til at samle anmodninger om finansiering.

Offentlige bygninger

21.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter, at artikel 4 om bygningsrenovering i energieffektivitetsdirektivet flyttes til direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, men beklager, at energieffektivitetsdirektivets artikel 5 om offentlige organers bygninger som forbillede ikke er medtaget i samme revision. Regionsudvalget mener, at de lokale og regionale myndigheder bør gå foran med et godt eksempel hvad angår energieffektivitet i offentlige bygninger. Regionsudvalget opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at påtage sig denne rolle som forbillede.

Kompetence, subsidiaritet og proportionalitet

22.

Det Europæiske Regionsudvalg er enig i det retsgrundlag, som Kommissionen angiver for EU's kompetence på dette område. I henhold til artikel 194 i EUF-traktaten har EU kompetence til at træffe foranstaltninger til bl.a. at fremme energieffektiviteten. Foranstaltninger til bekæmpelse af energifattigdom skal baseres på artikel 151 i EUF-traktaten. Vurderingen af, om nærhedsprincippet er overholdt, er dels positiv, dels negativ. Regionsudvalget anser det for berettiget at opstille og håndhæve EU-mål for energieffektivitet. Udvalget er imidlertid afvisende over for indførelse af intelligensindikatoren ved hjælp af en delegeret retsakt, da diskussionen om intelligensindikatoren endnu ikke er bragt til ende. Vurderingen af, om proportionalitetsprincippet er overholdt, falder positivt ud.

Bruxelles, den 13. juli 2017.

Markku MARKKULA

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

Top