21.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 88/1

—

som henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om Midtvejsgennemgang/midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme (FFR) for årene 2014-2020, Et EU-budget med fokus på resultater (COM(2016) 603 final) (1) og det ledsagende dokument,

—

som henviser til sin udtalelse om midtvejsrevision af FFR (2);

1.

noterer sig det detaljerede forslag om midtvejsgennemgangen af FFR, som Kommissionen fremlagde den 14. september 2016;

2.

støtter sammenkædningen af forhandlingerne om midtvejsgennemgangen og budgetproceduren for EU-budgettet for 2017, idet denne tidshorisont gør, at midtvejsevalueringen kan vedtages tids nok til, at der bliver mulighed for drøftelser om den næste FFR for perioden efter 2020;

3.

beklager den mangel på ambition, som Kommissionen udviser ved kun at fremlægge en midtvejsevaluering af FFR, som allerede har nået sine grænser, og ikke en decideret revision, der ville sætte Den Europæiske Union i stand til at løfte de aktuelle udfordringer, som den står over for, og sikre, at EU-budgettet har fokus på områder, som resulterer i bæredygtig vækst og jobskabelse med en betydelig europæisk merværdi. Det forventer, at den næste FFR vil repræsentere et stort skridt i retning mod en modernisering af budgettet, således at det sikres, at det indrettes med sigte på at tackle de fremtidige udfordringer og de nye prioriteter, der er opstået;

4.

konstaterer, at denne midtvejsevaluering er et udtryk for Kommissionens tilgang om »Et EU-budget med fokus på resultater«, men finder det bekymrende, at udnyttelsesgraden af EU-programmer tilsyneladende har været det vigtigste kriterium for de foreslåede ændringer i bevillinger, og gentager over for EU-institutionerne sit tilbud om at spille en aktiv rolle i forbindelse med evalueringen af effektiviteten af alle EU-programmer;

5.

tager kraftigt afstand fra, at programmer under delt forvaltning ikke skulle virke, som er det indtryk, FFR-meddelelsen skaber, og understreger, at der er blevet igangsat over 200 000 projekter og allerede afsat 46 mia. EUR fra ESI-fondene til samfinansiering af projekter til en værdi af 68 mia. EUR trods den forsinkede vedtagelse af de nye forordninger for ESI-fondene og den yderst komplekse programmeringsprocedure;

6.

advarer i den forbindelse mod, at en eventuel ophævelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde til Spanien og Portugal, eller enhver anden medlemsstat, vil skade gennemførelsen af programmerne. Udvalget peger på, at a) RU er imod makroøkonomiske betingelser, da de går ud over byer og regioner; b) det ville stride imod ophævelser af sanktioner, der allerede har fundet sted i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1173/2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet; og c) det ville krænke proportionalitetsprincippet, som er fastsat i artikel 5 i EU-traktaten og protokol nr. 2 hertil. Det opfordrer derfor til, at beløbet ved en eventuel ophævelse skal være på nul under hensyntagen til de økonomiske og sociale forhold, arbejdsløsheden og de virkninger, en ophævelse vil have på økonomierne, som fastsat i artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 (forordningen om fælles bestemmelser);

7.

er således bekymret over tendensen til »centralisering« af EU-budgettet, som bestemt ikke går i spænd med skræddersyede løsninger på lokale og regionale problemstillinger; færre programmer under delt forvaltning vil indvirke negativt på forpligtelsen efter EU-traktaten til økonomisk, social og territorial samhørighed og principperne om nærhed, partnerskab og flerniveauforvaltning;

8.

beklager, at justeringer af finansieringsrammen for samhørighedspolitikken er medtaget i midtvejsevalueringen af FFR. Selv om de er obligatoriske i henhold til artikel 7 i FFR-forordningen, bør de ikke være genstand for yderligere forhandlinger;

9.

bifalder i princippet forslaget om at forlænge og styrke Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), hvilket vil blive genstand for en særskilt RU-udtalelse. Det forventer yderligere forbedringer hvad angår additionalitet, geografisk og sektoriel dækning og gennemsigtighed. Det gentager sin anmodning om en egentlig vurdering af de resultater, der er opnået med EFSI, nærmere bestemt synergierne med midler fra ESI-fondene, og hvordan de indtil nu har bidraget til den territoriale samhørighed, og ser frem til et tæt samarbejde med Europa-Parlamentet om en kritisk gennemgang af anvendelsen af EFSI i håb om, at regionerne vil blive mere inddraget i styringen med henblik på at sikre funktionel integration med samhørighedspolitikken;

10.

bifalder forhøjelsen af de finansielle bevillinger til Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten (CEF), men understreger, at disse forhøjelser ikke udligner de nedskæringer i budgettet til Horisont 2020 og CEF, der blev foretaget, dengang EFSI blev oprettet;

11.

noterer sig Kommissionens forslag om en gennemgang af finansforordningen og intention om at forenkle bestemmelserne som løsning på problemerne knyttet til den komplekse administration af og fejl i samhørighedspolitikken, især hvad angår gennemførelse af programmer under delt forvaltning og styrkede synergier mellem tilskud og finansielle instrumenter. Udvalget vil behandle gennemgangen nærmere i en særskilt udtalelse;

12.

hilser forhøjelsen af budgetbevillingerne til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og programmet Erasmus+ velkommen, men beklager samtidig manglen på initiativer til at bekæmpe langtidsarbejdsløsheden;

13.

noterer sig de af Kommissionen foreslåede fleksibilitetsforanstaltninger, især oprettelsen af en EU-krisereserve for genanvendelse af uudnyttede bevillinger, fjernelse af de årlige lofter for de samlede betalingsmargener og den tekniske justering af finansieringsrammen for samhørighedspolitikken, idet det anerkender dem som positive skridt i retning mod at håndtere den aktuelle krise ved hjælp af et mere fleksibelt EU-budget;

14.

beklager, at Kommissionen i midtvejsevalueringen ikke har foreslået yderligere tiltag over for de adskillige kriser i EU, der er forbundet med den fælles landbrugspolitik, herunder produktionskoncentration, skærpet international konkurrence, reduktion af arbejdsstyrken og øget tilbagegang i landdistrikter, som europæiske landmænd, forbrugere samt lokale og regionale myndigheder vil komme til at stå over for indtil udløbet af den indeværende programmeringsperiode;

15.

henviser på baggrund af den ambitiøse globale klimaaftale, som man nåede til enighed om i Paris i 2015, til EU's mål om, at 20 % af EU's midler skal gå til klimarelaterede projekter og politikker, men understreger, at denne andel udgør et minimum, og at en yderligere indsats formentlig er nødvendig, for at den kan sikres indtil 2020;

16.

glæder sig over det detaljerede midtvejsoverslag over betalinger, der letter bekymringerne over betalingsefterslæbet under den nuværende FFR. Dog er der grund til bekymring vedrørende de fremtidige betalinger som følge af de vedvarende forsinkelser i gennemførelsen af programmer under delt forvaltning. Det fremhæver, at det er medlemsstaternes og Rådets ansvar at afsætte tilstrækkelige betalingsbevillinger i de årlige budgetter til, at EU har midlerne til at tackle de aktuelle udfordringer;

17.

er bekymret for, at de disponible midler under den nuværende FFR, trods forhøjelser under udgiftsområde 3 og 4 til håndtering af flygtninge- og migrationskrisen, oprettelsen af EU-krisereserven og »fleksibilitetspuden«, ikke er tilstrækkelige til at opfylde de voksende krav til EU-budgettet hvad angår modtagelse, fordeling og integration af flygtninge og migranter og beskyttelse af dem i deres oprindelseslande. Udvalget peger i den forbindelse på, at de lokale og regionale myndigheder har et centralt ansvar for modtagelse og integration af migranter, og at det derfor ville være en stor hjælp for dem at have direkte adgang til muligheder for relevant EU-finansiering, når de står over for disse udfordringer. Det advarer om, at øget fleksibilitet ikke er løsningen på utilstrækkelige finansielle ressourcer;

18.

noterer sig forslaget om etablering af en Europæisk Fond for Bæredygtig Udvikling og vil behandle dette mere indgående i en særskilt udtalelse;

19.

bemærker, at Det Forenede Kongeriges mulige udtræden af Den Europæiske Union kan få indflydelse på den aktuelle flerårige finansielle ramme, er bekymret over konsekvenserne for den igangværende gennemførelse af mange EU-programmer og henstiller, at RU på et tidligt tidspunkt inddrages i de videre drøftelser om en revision af den aktuelle FFR;

20.

hilser afsnittet »Frem mod den næste flerårige finansielle ramme« velkommen som et første bidrag til en bredere debat om EU-budgettet i fremtiden. Det opfordrer EU-institutionerne til en snarlig dialog med Europas byer og regioner om den næste FFR's rækkevidde, struktur og instrumenter og vil senere udarbejde forslag derom;

21.

pålægger sin formand at fremsende denne resolution til Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet og formanden for Det Europæiske Råd.