Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 62016TN0818

Sag T-818/16: Sag anlagt den 22. november 2016 — Netflix International og Netflix mod Kommissionen

OJ C 30, 30.1.2017, p. 51–52 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

30.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 30/51

Sag anlagt den 22. november 2016 — Netflix International og Netflix mod Kommissionen

(Sag T-818/16)

(2017/C 030/59)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Netflix International BV (Amsterdam, Nederlandene) og Netflix, Inc. (Los Gatos, Californien, De Forenede Stater) (ved advokaterne C. Alberdingk Thijm, S. van Schaik og S. van Velze)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Kommissionens afgørelse af 1. september 2016, hvorved en ændring af den tyske lov om foranstaltninger til fremme af tysk film i sin syvende udgave erklæres forenelig med det indre marked (1), annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.

1.

Første anbringende om en tilsidesættelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester (2).

—

Kommissionen tilsidesatte artikel 13, stk. 1, i direktivet om audiovisuelle medietjenester, idet den fandt, at den tyske foranstaltning er forenelig med denne artikel som fortolket i lyset af den foreslåede ændring til direktivet om audiovisuelle medietjenester.

—

Kommissionen tilsidesatte artikel 2, stk. 1, artikel 2, stk. 2, og artikel 3 i direktivet om audiovisuelle medietjenester, idet den fandt, at den tyske foranstaltning ikke er i strid med oprindelseslandsprincippet.

2.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 110 TEUF.

—

Kommissionen tilsidesatte artikel 110 TEUF, idet den fandt, at den tyske foranstaltning ikke forskelsbehandler distributører af audiovisuelle on demand-medietjenester (»video on demand-distributører«), som har hjemsted uden for Tyskland, men som henvender sig til en tysk kundekreds.

3.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse af artikel 56 TEUF.

—

Kommissionen tilsidesatte artikel 56 TEUF, idet den ikke vurderede, om den tyske foranstaltning er i strid med den fri udveksling af tjenesteydelser, hvilket den er.

4.

Fjerde anbringende om en tilsidesættelse af artikel 49 TEUF.

—

Kommissionen tilsidesatte artikel 49 TEUF, idet den ikke vurderede, om den tyske foranstaltning er i strid med etableringsfriheden, hvilket den er.

5.

Femte anbringende om en tilsidesættelse af artikel 107 TEUF.

—

Kommissionen tilsidesatte artikel 107 TEUF, idet den fandt, at den tyske foranstaltning er en type statsstøtte, der kan begrundes af et kulturelt formål, og er forenelig med det indre marked.

6.

Sjette anbringende om en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter.

—

Kommissionen tilsidesatte væsentlige formforskrifter, idet den ikke opfyldte begrundelseskravene fastsat i artikel 296, stk. 2, TEUF og kravene til god forvaltning fastsat i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«).

(1)  Kommissionens afgørelse (EU) 2016/2042 af 1.9.2016 om Tysklands påtænkte støtteordning SA.38418 — 2014/C (ex 2014/N) for filmproduktion og -distribution (meddelt under nummer C(2016) 5551) (EUT 2016, L 314, s. 63).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10.3.2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT 2010, L 95, s. 1).

Top