22.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 430/1

(1)

Rådets forordning (EØF) nr. 1192/69 (4) tillader medlemsstaterne at betale kompensation til 40 specificerede jernbanevirksomheder for udgifter til opfyldelse af forpligtelser, som virksomheder inden for andre transportformer ikke skal afholde. Anvendes reglerne for normalisering korrekt, fritages medlemsstaterne for kravet om anmeldelse af statsstøtte.

(2)

Der er vedtaget en række EU-retsakter, der åbner markederne for godstransport og international personbefordring med jernbane op for konkurrence, og som, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU (5), fastsætter visse grundlæggende principper, herunder at jernbanevirksomheder skal drives efter de principper, som gælder for kommercielle virksomheder, at enheder med ansvar for fordeling af kapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur skal være adskilt fra enheder, der driver jernbanetrafik, og at der skal være en regnskabsmæssig adskillelse, at alle jernbanevirksomheder, der har fået tildelt licens i overensstemmelse med EU-kriterier, skal have adgang til jernbaneinfrastrukturen på et fair og ikkediskriminerende grundlag, og at infrastrukturforvaltere kan opnå statslig finansiering.

(3)

Forordning (EØF) nr. 1192/69 hænger ikke sammen med og er uforenelig med de gældende lovgivningsmæssige foranstaltninger. Navnlig er det inden for rammerne af et liberaliseret marked, hvor jernbanevirksomheder konkurrerer direkte med de specificerede jernbanevirksomheder, ikke længere hensigtsmæssigt at behandle disse to grupper af virksomheder forskelligt.

(4)

For at fjerne uoverensstemmelser i Unionens retsorden og med henblik på at bidrage til forenkling ved at fjerne en retsakt, der er blevet forældet, er det derfor hensigtsmæssigt at ophæve forordning (EØF) nr. 1192/69.

(5)

Medlemsstaterne kan betale kompensation for udgifter til anlæg, hvor en bane krydser en vej, på grundlag af artikel 8 i direktiv 2012/34/EU. De kan dog få brug for tid til at ændre deres nationale love og administrative bestemmelser for at tage højde for ophævelsen af forordning (EØF) nr. 1192/69. Derfor bør denne ophævelse ikke få øjeblikkelig virkning for de tilfælde, der er omfattet af bilag IV til forordning (EØF) nr. 1192/69 —