10.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 208/32

—

der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. november 2012 om »Nytænkning på uddannelsesområdet: investering i kvalifikationer for bedre socioøkonomiske resultater« (COM(2012)0669),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2012»Årlig vækstundersøgelse 2013« (COM(2012)0750),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 15. februar 2013»Investeringer i uddannelse« — et svar på »Nytænkning på uddannelsesområdet: investering i kvalifikationer for bedre socioøkonomiske resultater« og »Årlig vækstundersøgelse 2013«,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af d. 23. november 2011 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af »ERASMUS FOR ALLE« — EU-programmet for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt" (COM(2011)0788),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. september 2012»Udkast til fælles rapport 2012 fra Rådet og Kommissionen om gennemførelse af nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (EU-strategi for unge 2010-2018)« (COM(2012)0495), og det tilsvarende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2012)0256),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 26. november 2012 om »Uddannelse i Europa 2020 — uddannelse som bidrag til økonomisk genopretning, vækst og beskæftigelse« (1),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. december 2011»Almen uddannelse og erhvervsuddannelse i et intelligent, bæredygtigt og rummeligt Europa« (COM(2011)0902),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2010)2020),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om den sociale dimension af uddannelse (2),

—

der henviser til Rådets resolution af 28. november 2011 om en ny europæisk dagsorden for voksenuddannelse (3),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) (4),

—

der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring (5),

—

der henviser til sin beslutning af 1. december 2011 om løsning af problemet med elever, der forlader skolen for tidligt (6),

—

der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om indlæring i tidlig alder i Den Europæiske Union (7),

—

der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om unge på vej — en ramme for forbedring af undervisnings- og uddannelsessystemerne i Europa (8),

—

der henviser til sin beslutning af 18. maj 2010 om nøglekompetencer i en verden under forandring: gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 (9),

—

der henviser til sin beslutning af 18. december 2008 om livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation — implementering af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 (10),

—

der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 12. april 2013 om nytænkning på uddannelsesområdet (11),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0314/2013),

A.

der henviser til, at et af de overordnede mål i Europa-2020 er at mindske andelen af unge, der forlader skolen tidligt, til under 10 % og øge andelen af unge, der får en tertiær uddannelse eller en rigtig faglig uddannelse, til mindst 40 %;

B.

der henviser til, at strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) indeholder benchmarks om, at mindst 95 % af børn mellem fire år og alderen for obligatorisk skolestart bør deltage i undervisning i den tidligste barndom, og at andelen af 15-årige med utilstrækkelige færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskab bør være under 15 %; og at gennemsnitligt mindst 15 % af de voksne (aldersgruppen 25–64) bør deltage i livslang læring.

C.

der henviser til, at en af EU’s vigtigste prioriteter er at fremme mobiliteten, og at der er blevet fastsat et mål for 2020 om at sikre, at 20 % af EU’s universitetskandidater har tilbragt en del af deres tid på universitetet i udlandet; der henviser til, at elevers, læreres og arbejdstageres mobilitet spiller en central rolle i den europæiske integration;

D.

der henviser til, at ungdomsmobilitetsprogrammer for perioden 2014 — 2020 bør frembyde reelle muligheder for erhvervelse af viden og nye færdigheder og på denne måde bidrage til at øge beskæftigelsen blandt unge;

E.

der henviser til, at Kommissionen i sin årlige vækstundersøgelse for 2013 opfordrer til at fremme vækst og konkurrenceevne og bekæmpe arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen med en fornuftig investering i almen uddannelse og erhvervsuddannelse;

F.

der henviser til, at arbejdsløshedsprocenten blandt unge op til 25 år i EU i marts 2013 var på 23,5 %, mens der samtidigt var mere end 2 mio. ledige stillinger, der ikke kunne besættes; der henviser til, at antallet af arbejdsløse og arbejdsløshedens varighed er stigende i adskillige medlemsstater, og at matchningen på arbejdsmarkedet bliver mindre og mindre effektiv;

G.

der henviser til, at den vedvarende økonomiske krise og spareforanstaltningerne, der sigter mod finanspolitisk konsolidering i flere medlemsstater, sætter unionsborgernes liv under hårdt pres på grund af arbejdsløshed, social udstødelse og fattigdom; der henviser til, at krisens følger for især unge i ekstreme tilfælde fører til underernæring eller psykiske problemer; der henviser til, at især i disse medlemsstater med mere skrøbelige økonomier har budgetnedskæringer på uddannelsesområdet gjort adgang sværere og undergravet undervisningsstandarder;

H.

der henviser til, at krise- og sparepolitikker i øjeblikket har en direkte negativ påvirkning på unges udsigt til at få adgang til og forblive i uddannelse og beskæftigelse; der henviser til, at udgifter til uddannelse er en investering i fremtiden og derfor bør skånes for besparelsesforanstaltninger;

I.

der henviser til, at unge står over for stigende problemer i deres overgang fra uddannelse til arbejde, og at manglende formelt samspil mellem uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet øger risikoen for høj arbejdsløshed; der henviser til, at erhvervsuddannelser af høj kvalitet er afhængige af et tæt samarbejde mellem den offentlige og den private sektor og en omfattende inddragelse af arbejdsmarkedets parter;

J.

der henviser til, at tilgængelig og fleksibel almen uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet har afgørende indvirkning på unge uddannelsessøgendes personlige udvikling og selvrealisering, og at sådan uddannelse også fremmer deres aktive unionsborgerskab og velbefindende samt styrker deres evne til at tilpasse sig til og bidrage til samfundet og til erhvervslivet; der henviser til, at økonomiske og sociale problemer fører til stigende EU-skepsis blandt borgeren;

K.

der henviser til, at mobning i skolen underminerer unges trivsel og fører til dårlige resultater og at elever forlader skolen for tidligt;

L.

der henviser til, at åbne uddannelsesressourcer forbedrer kvaliteten og tilgængeligheden af og lige muligheder inden for uddannelse og fremmer en interaktiv, kreativ, fleksibel og personaliseret læringsproces gennem anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) og nye teknologier; der henviser til, at åben uddannelse øger vedvarende beskæftigelsesegnethed ved at støtte livslang læring;

M.

der henviser til, at visse sektorer såsom ikt-sektoren og sundhedssektoren har stadig større vanskeligheder med at besætte ledige stillinger med kvalificeret personale til trods for den generelt høje ungdomsarbejdsløshed; der henviser til, at der i visse medlemsstater kan observeres en stadig større kløft mellem dimittenders kvalifikationer og de færdigheder, der er brug for på arbejdsmarkedet;

N.

der henviser til, at arbejdskraftsbehovene ændrer sig hurtigt; der henviser til, at det er nødvendigt at tilstræbe uddannelse af høj kvalitet og personlig udvikling og at undersøge fremtidige tendenser inden for arbejdskraftbehov nærmere med henblik på at tilpasse og modernisere undervisningsplaner og uddannelsesprogrammer, således at behovet for en kerne af grundliggende viden og livslange læringsstrategier opfyldes og for at tilbyde de rette færdigheder til de rette job såsom anvendelse af nye teknologier og sociale netværk uden at tilsidesætte det akademiske mål om at videregive viden; der henviser til, at det, efterhånden som uddannelsesmodellerne ændrer sig, er nødvendigt, at lærerfaget ændrer sig tilsvarende f.eks. med hensyn til færdigheder og kvalifikationer, status og karriere;

O.

der henviser til, at færdigheder, teknologi og job ændrer sig hurtigt, og at alle vil være tvunget til at tilpasse sig nye teknologier flere gange i løbet af deres arbejdsliv og derfor skal have en kerne af grundlæggende viden, der er tilstrækkeligt robust til at sætte dem i stand til at gøre det;

P.

der henviser til, at stimulering på nationalt niveau af økonomisk vækst, produktivitet og alsidighed har en enorm effekt på jobmarkedet i form af en stigning i antallet af nye arbejdspladser, en forbedring af deres kvalitet og en bedre integration af unge på arbejdsmarkedet;

1.

hilser Kommissionens meddelelse velkommen, især dens stærke fokus på bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed gennem investering i færdigheder, opfordring til modernisering af universitetsuddannelser, såvel som fremme af erhvervsuddannelser i verdensklasse, fleksible indlæringsforløb, herunder ved hjælp af fremme af åbne uddannelsesressourcer, arbejdsbaseret indlæring og inddragelse af arbejdsmarkedets partnere i udformningen; hilser yderligere håndteringen af manglen på velkvalificerede lærere velkommen gennem en mere effektiv rekruttering af lærere samt fastholdelse og faglig støtte;

2.

mener, at uddannelser spiller en rolle, der er langt større end blot at opfylde de økonomiske målsætninger i de europæiske og nationale strategier; gentager i denne forbindelse, at uddannelsers primære opgave er at forberede mennesker til livet såvel som til at være aktive borgere i stadig mere komplekse samfund;

3.

bemærker, at mange familier som følge af den økonomiske og finansielle krise ikke længere har råd til at betale for videregående uddannelse, hvilket har ført til stigende frafald på dette niveau; mener, at medlemsstater bør opretholde alle personers ret til gratis, universel uddannelse af høj kvalitet uanset deres økonomiske situation;

4.

erindrer om, at øgede sprogkompetencer bidrager til at skabe mobilitet, forbedre ansættelsesmuligheder, folks forståelse af andre kulturer og interkulturelle relationer; støtter fuldt ud Kommissionens forslag om en ny EU-referenceramme for sprogkompetencer, i henhold til hvilken mindst 50 % af de 15-årige bør have kendskab til et første fremmedsprog, og mindst 75 % bør lære et andet fremmedsprog inden 2020;

5.

erkender, at dårlige sprogkundskaber udgør en væsentlig hindring for arbejdstagernes frie bevægelighed og for den internationale konkurrenceevne for virksomhederne i Unionen, særligt i områder, hvor de europæiske borgere bor tæt på grænsen til et naboland med et andet sprog; minder om, at sprogindlæring anses for at være langt mere effektiv i en ung alder;

6.

insisterer på, at de studerendes mobilitet sikres med henblik på at forbedre elevernes kompetencer i sprog og kommunikation, hvilket er en forudsætning for deres tilpasning til EU’s fælles arbejdsmarked;

7.

efterlyser en holistisk tilgang til almen uddannelse og erhvervsuddannelse, som tager fat på både akademiske og erhvervsfaglige aspekter, og minder om, at en uddannelses bredere betydning bør anerkendes med hensyn til personlig vækst og udvikling; opfordrer indtrængende til yderligere at støtte erhvervelse og anerkendelse af kompetencer, der er baseret på ikke-formel og uformel læring, og fremhæver denne lærings vigtige rolle som en del af en strategi for livslang læring, som er rettet mod et socialt set inklusivt videnssamfund med stærke individer og aktive borgere; bemærker, at gennemførelsen af en sådan strategi vil afhænge af, hvilken grad af uafhængighed vores unge kan opnå;

8.

opfordrer medlemsstaterne til at udføre mere konsekvent benchmarking med de relevante europæiske modeller for bedste praksis inden for uddannelse og beskæftigelse;

9.

opfordrer med henblik på at opfylde de overordnede mål og målsætninger, som EU forpligtede sig til i Europa 2020-strategien, nemlig gennemførelsen af intelligent, inklusiv og grøn vækst, skabelsen af en stærkere og innovativ europæisk union og fremme af social integration og et højere solidaritetsniveau, samtidig med at borgerne forberedes til et velfungerende og tilfredsstillende liv; henleder opmærksomheden på Europa 2020-målet om at bruge 3 % af BNP på forskning og udvikling;

10.

anmoder medlemsstaterne om at opprioritere offentlige udgifter til og investeringer i almen uddannelse, erhvervsuddannelse, forskning og innovation; minder om, at budgetnedskæringer på disse områder vil have en negativ indvirkning på uddannelse, og at investering i disse områder er vigtigt for Unionens økonomiske genopretning og globale konkurrenceevne og for de fremskridt, der skal gøres for at nå Europa 2020-målene;

11.

støtter kraftigt overvågningen af nationale forhold og lanceringen af en debat på EU-plan med de relevante interessenter om effektiviteten af investeringerne i og fordele ved almen uddannelse og erhvervsuddannelse; understreger, at uddannelse garanterer en bæredygtig udvikling, som bør forblive en prioritet uafhængigt af den nuværende krise;

12.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage lovgivning, der forbyder forskelsbehandling på baggrund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, handicap, religion eller tro og alder inden for uddannelse; opfordrer indtrængende Rådet til hurtigt at vedtage det horisontale direktiv mod forskelsbehandling, som er nøglen til at sikre reel ligestilling og bekæmpe fordomme og forskelsbehandling, herunder i skolen;

13.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre lige adgang til uddannelse og til at komme med tiltag, der er i tråd med de uddannelsessøgende elevers behov, navnlig behov hos medlemmer af sårbare grupper, såsom mennesker, der ikke er i gang med en almen uddannelse, i beskæftigelse eller under erhvervsuddannelse;

14.

opfordrer til oprettelse af specifikke tiltag for at forbedre sammenhængen mellem almen uddannelse, erhvervsuddannelse og arbejdslivet med henblik på at styrke konkurrenceevnen og forudse arbejdsmarkedets fremtidige behov; understreger betydningen af regionale politikker, der giver grobund for oprettelsen af regionale innovationsmiljøer ved at føre kreative virksomheder, universiteter, investorer og kulturorganisationer sammen om opgaven at fremme almen uddannelse og erhvervsuddannelse;

15.

anbefaler, at uddannelse og videnskab kommer til at indgå som prioriterede områder i medlemsstaternes strategipapirer for programmeringsperioden 2014 — 2020 med henblik på tilvejebringelse af ressourcer til udvikling af disse områder, indførelsen af nye uddannelsesmæssige teknologier, herunder uddannelse af lærerkræfter, og forbedring af undervisningens kvalitet;

16.

opfordrer medlemsstaterne til at skabe en tættere forbindelse mellem de centrale strategiske politiske udfordringer, der er blevet identificeret i løbet af det europæiske semester, og aktiviteterne under den åbne koordinationsmetode rettet mod at støtte medlemsstaterne i at sikre tilgængelig uddannelse af høj kvalitet også i en tid med finanspolitiske begrænsninger;

17.

minder om, at unge har et stort potentiale og en afgørende rolle at spille, når det gælder om at nå Europa 2020-målene for uddannelse og beskæftigelse; minder medlemsstaterne om den tætte sammenhæng mellem det at forlade skolen tidligt, manglende erhvervsrelaterede kvalifikationer og ungdomsarbejdsløshed; minder ligeledes om, at førskoleundervisning og -pasning og den betydelige rolle, som forældrene spiller, skaber grundlaget for fremtidig indlæring og udvikling af unge, men at denne undervisning udelukkende bør gives på en legende måde og ikke ved at bruge skolemetoder eller lægge pres på i form af mål, der skal nås;

18.

understreger, at unge også er samfundets mest sårbare samfundsgruppe; betoner betydningen af at anerkende de unge som en prioriteret gruppe i Unionens sociale vision og betydningen af at styrke unges mobilitet; opfordrer yderligere medlemsstaterne til at fremme politikker mod mobning for at nedbringe antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, og sikre alle reel adgang til uddannelse;

19.

anmoder om anerkendelse og involvering af ungdoms- og civilsamfundsorganisationer i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af strategier for livslang læring; fremhæver ungdoms- og civilsamfundsorganisationers rolle som en supplerende uddannelsesudbyder for ikke-formel og uformel læring og muligheder for frivilligt arbejde, og at de således bidrager til elevers og unges udvikling af både tværfaglige kvalifikationer og individuelle personlige kompetencer, såsom kreativ og kritisk tankegang, initiativlyst, informationsbehandling og problemløsning, samarbejde og kommunikation samt selvtillid, lederskab og iværksætterånd;

20.

opfordrer til anerkendelse af kvalifikationer, som unge mennesker i løbet af deres studier har opnået på udenlandske universiteter, især kvalifikationer opnået i forbindelse med Erasmus-programmet;

21.

opfordrer til, at studerende og de organisationer, som de er knyttet til, involveres i beslutningsprocesserne vedrørende uddannelse, og fremhæver, at undervisningen bør baseres på en struktureret dialog med eleverne i forbindelse med udarbejdelsen af læseplaner og metoder, der kan fremme en strategi for livslang læring;

22.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme tiltrækningskraften og forbedre den arbejdsmarkedsbaserede relevans af erhvervsuddannelser, gøre disse til en integreret del af undervisningssystemet og sikre deres kvalitet; opfordrer til en stærkere fokus på erhvervelsen af basale færdigheder gennem formel og uformel uddannelse fra en tidlig alder, men også blandt voksne, og på tværfaglige kvalifikationer, især gennem indførelsen af iværksætter- og ikt-uddannelse i samarbejde med erhvervslivet og ved at understøtte kreativitet for at hjælpe unge med at komme ind på arbejdsmarkedet og øge deres beskæftigelsesevner såvel som at udvikle muligheder for at starte deres egen virksomhed; understreger nødvendigheden af, at medlemsstaterne kan tilbyde nystartede virksomheder, der går fallit, et sikkerhedsnet og kan fjerne bureaukratiet;

23.

anerkender vigtigheden af at udvikle og gennemføre uddannelsesprogrammer for iværksættere i hele Europa; understreger, at de studerende adgang til uddannelse i iværksætteri varierer og ofte bestemmes på institutionsniveau; opfordrer derfor medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne at indføre nogle elementer af undervisning i iværksætteri i grunduddannelsers, erhvervsuddannelsers og universitetsuddannelsers læseplaner; mener, at fokus særligt bør rettes mod at overvinde de uligheder og store forskelle, der er i udviklingen af en sådan undervisning i iværksætteri, hvilket fremgår af 2008-undersøgelsen om iværksætteri i de videregående uddannelser og blev bekræftet på symposiet på højt plan om iværksætteruddannelse i Budapest i 2011;

24.

understreger, at bedre viden og færdigheder er af afgørende betydning; fremhæver behovet for på uddannelsesområdet at gøre videnskab, teknologi, teknik og matematik mere attraktive og betydelige samt styrke områder, hvor det forudses, at der i fremtiden vil være mangel på arbejdskraft, og hvor der vil være brug for et stigende antal kvalificerede medarbejdere inden for de nærmeste år, og som vil kunne sikre bæredygtige job af god kvalitet (f.eks. grøn økonomi, forretningsvirksomhed, ikt, sundhed og uddannelse); anerkender, at videnskab, teknologi, teknik og matematik er områder af stor betydning for at kunne hjælpe flere unge med at finde arbejde i krisetider, opfordrer også til den rette balance mellem erhvervelse af teoretisk viden og praktiske færdigheder under studierne, og det uden at forsømme samfundsvidenskabsstudiet;

25.

opfordrer medlemsstaterne til også at sørge for mere effektiv uddannelse med fokus på tværfaglige færdigheder, sprogfærdigheder og iværksætterfærdigheder med henblik på at opnå et højere niveau af beskæftigelsesevner overalt i EU; opfordrer medlemsstaterne til at oplyse deres borgere om rettigheder, borgerpligter og forpligtelser, og om hvordan de kan nyde godt af retten til fri bevægelighed i EU; understreger, at der ligeledes skal lægges vægt på humaniora gennem hele skoletiden med henblik på at udvikle aktivt medborgerskab og social integration;

26.

understreger, at det er nødvendigt, at læseplaner er tværfaglige og udarbejdes til at udvikle åbne kompetencer, der kan overføres, og at folk er i stand til at bygge bro fra et studie til et andet; understreger, at det er nødvendigt at lægge særlig vægt på undervisning i områder og indhold, hvor de nationale og internationale statistikker har tydeliggjort, at der er mangler i de enkelte lande.

27.

understreger, at det er nødvendigt at fokusere på sammenhængen mellem uddannelse, de unges forventninger og arbejdsmarkedets behov for at sikre, at overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet, der også sigter på at garantere de unges autonomi, bliver lettere og af høj kvalitet;

28.

fremhæver det vigtige i at støtte unge, specielt dem, der ikke er i gang med en almen uddannelse, i arbejde eller under erhvervsuddannelse, ved at fremme praktikophold og lærepladser af høj kvalitet, uddannelsesprogrammer, der tilbyder en ny chance, veltilrettelagt vekseluddannelse og arbejdsbaseret læring samt specifikke tiltag til at give adgang til videregående uddannelser og deres aktive integration i uddannelse og arbejde; betragter disse som værdifulde skridt i overgangen fra uddannelse til arbejdsliv samt for at sænke ungdomsarbejdsløsheden;

29.

opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte foranstaltninger til at øge ansattes og arbejdsløses deltagelse i erhvervsmæssige omskolingsprogrammer med henblik på at nedbringe risikoen for arbejdsløshed, især langtidsarbejdsløshed, for den del af arbejdsstyrken, hvis erhverv bliver mindre og mindre efterspurgt;

30.

opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde arbejdsgiverne til at tilbyde flere ordentlige praktikpladser, til at udvikle klare kvalitetskriterier, der sigter mod at undgå misbrug, og til at mindske de administrative procedurer for de virksomheder, der tilbyder unge arbejde eller uddannelsesmuligheder for at forbedre deres karriereforløb;

31.

minder medlemsstaterne om EU-programmernes rolle for så vidt angår fremme af uddannelse, mobilitet, sprogkundskaber, aktivt medborgerskab, de europæiske værdier, kulturel bevidsthed og andre værdifulde færdigheder, som alle bidrager til at forbedre mulighederne for beskæftigelse og styrke unges interkulturelle forståelse; understreger, at det er nødvendigt med yderligere støtte til programmerne i den flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2014-2020 med fokus på læringsmobilitet, samarbejde og politiske reformer;

32.

henleder opmærksomheden på, at erfaring i udlandet har en merværdi, der kan hjælpe unge, der har forladt skolen tidligt, og unge uden uddannelsesmæssige kvalifikationer til at finde et job; mener, at Erasmus +-programmet udgør en glimrende ramme for, at folk i denne kategori også har mulighed for at tage en del af deres erhvervsuddannelse i udlandet;

33.

glæder sig over den fornyede fokus på opnåelse af automatisk anerkendelse af sammenlignelige akademiske grader og dets mål om at stille alle studerende på lige fod, uanset hvor de har fået deres eksamensbevis; opfordrer medlemsstaterne til i denne forbindelse at øge deres bestræbelser på anerkendelse af akademisk grader;

34.

understreger, hvor svært det kan være at komme ind på arbejdsmarkedet efter afslutningen af ens studier, hvor en lang periode med arbejdsløshed og tvungen inaktivitet kan opstå, især i tider med økonomisk krise, som det er tilfældet nu; opfordrer medlemsstaterne til at etablere de nødvendige politikker til støtte for håndteringen af disse problemer;

35.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at investere i systemer for en tidlig arbejdsmarkedsaktivering og beskæftigelsesordninger for at kunne tilbyde arbejdserfaring og fremme beskæftigelsesmuligheder, etablere bedre vejledning og skræddersyede karrierecentre og tilbyde uddannelse eller genopfriskningskurser for unge, som bliver arbejdsløse, eller som har fuldført formel uddannelse, med henblik på at sætte dem i stand til at blive uafhængige, til at leve et selvstændigt liv og til at sikre faglig udvikling;

36.

opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre den europæiske ungdomsgaranti, arbejdsbaseret læring, lærepladser og tostrengede uddannelsesmodeller, der er let tilgængelige og karriereorienterede, tilbyde passende arbejdsvilkår med en stærk læringskomponent og forbundet med en kvalifikationsprocedure, og arbejde sammen med regionerne for at sikre, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet vil være virkeligt komplementært til og supplere eksisterende regionale og nationale tiltag til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed; minder om, at disse typer af midlertidig arbejde bør være trædesten på vejen mod fast arbejde; opfordrer også til, at finansieringsinstrumenterne inden for samhørighedspolitik anvendes som en støtteforanstaltning;

37.

understreger, at ungdomsgarantiordningen ikke kan erstatte strukturelle foranstaltninger og reformer, som skal sætte uddannelsessystemerne og arbejdsmarkederne i nogle medlemsstater i stand til at tage fremtidens udfordringer op;

38.

anmoder indtrængende medlemsstaterne om at stoppe med at skære i støtten til unges beskæftigelse og uddannelse; understreger, at fonde og instrumenter fra garantiordningen især bør anvendes til dette formål; mener, at medlemsstaterne også bør bruge midler fra samhørighedspolitikken som en støtteforanstaltning, og at sådanne midler specifikt bør målrettes mod projekter, der støtter ungdomsbeskæftigelse og unges uddannelse;

39.

opfordrer til en integreret tilgang, der udnytter finansieringsmulighederne i Den Europæiske Socialfond (ESF), Samhørighedsfonden og de nationale finansieringskilder til at opnå intelligent vækst; understreger den rolle, ESF spiller i at støtte investeringer i uddannelse, færdigheder og livslang læring; opfordrer derfor kraftigt til at sikre en samlet minimumsandel til ESF på 25 % af budgettet til samhørighedspolitikken; er ligeledes af den opfattelse, at det er vigtigt for medlemsstaterne at øge deres nationale uddannelsesinstitutioners bevidsthed om andre muligheder for EU-finansiering af uddannelsesmæssige formål;

40.

understreger behovet for at øge lærernes bevidsthed om nøglekompetencer, såsom teknikker til at lære at lære, sociale kompetencer og medborgerkompetencer, initiativ, kulturel bevidsthed og selvudfoldelse; henleder derfor opmærksomheden på, at det er vigtigt at investere i ordninger for livslang læring for lærere;

41.

minder om, at det er på det subnationale niveau, at de mest nøjagtige og opdaterede oplysninger om regionale arbejdsmarkeder kan indhentes, og tillige dér hvor de lokale og regionale myndigheder kan spille en betydelig rolle med hensyn til at indkredse, hvor der er et misforhold mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer, tilbyde relevante omskolings- og erhvervsuddannelsesprogrammer samt stimulere investeringer for at imødekomme det lokale behov;

42.

fremhæver, at studerende i mange udkantsområder og ugunstigst stillede mikroregioner har store problemer i forbindelse med den fysiske adgang til skoler, hvilket bidrager til en kraftigt stigning i frafaldsprocenterne; opfordrer derfor, i betragtning af de svære økonomiske vanskeligheder, der plager de fleste europæiske borgere, medlemsstaterne til at tage konkrete skridt til at nedbryde denne form for barrierer;

43.

glæder sig ligeledes over lanceringen af den europæiske alliance for lærlingeuddannelser; opfordrer medlemsstaterne til at medtage faglig praksis i deres reformer og tiltag som en del af planerne for at opfylde ungdomsgarantien og mobilisere europæisk og national finansiering for at nå dette mål;

44.

fremhæver, at stærke partnerskaber trækker på synergier mellem finansielle og menneskelige ressourcer og bidrager til at dele omkostningerne ved livslang læring, hvilket er særligt vigtigt i sparetider, og hvilket vil bidrage til at stoppe faldet i offentlige investeringer i ungdomsbeskæftigelse og ungdomsuddannelse; minder om, at partnerskaber også har en positiv indvirkning på uddannelse og erhvervsuddannelse ved at bidrage til forbedring af dens kvalitet og tilgængelighed, mens uddannelsesinstitutionernes integritet og uafhængighed samtidig opretholdes;

45.

opfordrer til at styrke den sociale og civile dialog om almen undervisning og erhvervsuddannelse både nationalt og på EU-plan og til at styrke arbejdsmarkedets parters rolle i den politiske beslutningsproces;

46.

anser tilskyndelsen til partnerskaber mellem den offentlige og private sektor for at være et vigtigt skridt i retning af at sikre fælles ansvar for uddannelse og karriereudvikling med det formål at hjælpe kandidater med at tilpasse sig hurtigt til industriens og markedets krav og sikre, at der er yderligere ressourcer til rådighed for at ajourføre uddannelsesprocessen til den teknologiske udvikling;

47.

bemærker, at Kommissionens meddelelse af 20. november 2012 om »Nytænkning på uddannelsesområdet: investering i kvalifikationer for bedre socioøkonomiske resultater« ikke specificerer nogen konkrete gennemførelsesforanstaltninger for samarbejdet mellem uddannelsessektoren og forskellige arbejdsmarkedsparter og erhvervspartnere; opfordrer Kommissionen til at bede den private sektor om støtte og udspil samt andre former for samarbejde til at forbedre uddannelserne for bedre at forberede de studerende på overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet;

48.

opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres samarbejde og partnerskaber mellem virksomheder og uddannelsessektoren på alle niveauer, herunder sociale partnere og arbejdsgivere samt studerende og ungdomsorganisationer, især med hensyn til undervisningsplaner, tilvejebringelse af vejledning og uddannelse, erhvervsuddannelse og specialisering med en række undervisningsplaner, der i højere grad opfylder efterspørgslen på arbejdsmarkedet og bidrager til at finde en varig løsning på problemet vedrørende misforhold mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer; opfordrer til at styrke den sociale og civile dialog både nationalt og på EU-plan og til at styrke arbejdsmarkedets parters rolle i den politiske beslutningsproces;

49.

glæder sig dog over alliancerne for viden og sektorkvalifikationer i Kommissionens forslag om det nye flerårige program inden for områderne almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport; finder, at disse alliancer er innovative og varige måder at øge menneskelig kapital på;

50.

understreger de forskellige aktørers fælles ansvar for livslang læring, såsom uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder og virksomheder såvel som enkeltpersoner, der er ansvarlige for deres eget liv;

51.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til nøje at overveje begrebet omkostningsdeling som en måde at finansiere uddannelse på; advarer om, at ingen omkostningsdelingsmekanisme kan anvendes på bekostning af enkeltpersoner; mener, at lighed og universel adgang skal gives prioritet i ethvert uddannelses- og erhvervsuddannelsessystem;

52.

opfordrer til mere samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og uddannelsesleverandørerne, erhvervssektoren, arbejdsmarkedets parter, civile organisationer og lokale, regionale og nationale myndigheder og jobformidlinger med henblik på at udveksle bedste praksisser og fremme partnerskaber og arbejde mod at sørge for ordentlige arbejds- og uddannelsespraktikpladser samt lærepladser som en effektiv foranstaltning til at klare problemet med ledige stillinger og den bæredygtige integration af personer i overgangsperioden fra uddannelse til arbejde; understreger, at det er nødvendigt at sikre disse praksissers forenelighed med de foranstaltninger og initiativer, der træffes på EU-plan; opfordrer også til en øget anvendelse af de forskellige EU-programmer og fonde, der står til rådighed, især regionalstøtte;

53.

finder det af afgørende betydning at anerkende vigtigheden af at kombinere offentlige og private investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse; fremhæver samtidig, at behovet for at sikre sig mod mulige uønskede bivirkninger, såsom at socioøkonomisk dårligt stillede grupper hindres adgang til almen uddannelse og erhvervsuddannelse;

54.

bemærker de demografiske ændringer i EU, såsom en aldrende befolkning, lave fødselstal samt hjerneflugt og flugt af menneskelig kapital; bemærker følgelig behovet for at erhverve nye kvalifikationer og kompetencer hele livet igennem for at være i stand til at håndtere verdensøkonomiens udfordringer og leve op til arbejdsmarkedets nye krav;

55.

bemærker, at det er vigtigt at anerkende uddannelse som en menneskeret, som alle skal have adgang til, for at befordre den personlige og samfundsmæssige udvikling og for at erhverve livsfærdigheder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme fri adgang til uddannelsesmæssigt og videnskabeligt materiale for at sænke uddannelses- og forskningsomkostninger, især i lyset af de seneste budgetnedskæringer på disse områder i hele Unionen;

56.

tilskynder medlemsstaterne til at fremme samarbejde og synergi inden for området livslang læring, især til at udvide adgangen til læring og udformning og til at tilpasse og modernisere uddannelsesinstitutionernes læseplaner, f.eks. ved at benytte det hastigt voksende potentiale i digital læring og åbne uddannelsesressourcer, med henblik på, at de lever op til unges forventninger og tager de nye udfordringer i den moderne verden op;

57.

glæder sig over Kommissionens bebudede meddelelse om at gøre uddannelsessystemerne mere åbne for omverdenen med henblik på at forbedre effektiviteten, tilgængeligheden og ligheden i almen uddannelse, erhvervsuddannelse og læringssystemer ved at styrke integrationen af ikt og nye teknologier i almen uddannelse og erhvervsuddannelse; opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til initiativer til åben uddannelse;

58.

bemærker med bekymring, at der findes store forskelle i de disponible ikt-ressourcer og den disponible ikt-viden i skoler og på højere læreanstalter i og mellem medlemsstaterne; understreger, at indførelsen af ikt-infrastruktur og viden skal integreres i alle uddannelsessektorer for at klæde de studerende bedst muligt på til den digitale tidsalder;

59.

minder om vigtigheden af at have læreruddannelser og uddannelse af undervisere af høj kvalitet, der skal suppleres med mobilitet og faglig uddannelse af uddannelsespersonalet gennem hele deres karriere; fremhæver, at uddannelse og udvælgelse, herunder efteruddannelse, af lærere er afgørende for at sikre den generelle kvalitet i uddannelsessystemet;

60.

understreger behovet for innovative undervisningsmetoder og innovativt undervisningsindhold, som lærer eleverne om tilgange til uddannelse (»lære at lære«), også i betragtning af elever fra sårbare samfundsgrupper eller dem, der har specielle uddannelsesbehov; bemærker især de hurtige ændringer inden for ikt og digitale medier samt iværksætteruddannelser; fremhæver, at de andre undervisere (f.eks. ungdomsarbejdere, voksenundervisere, studievejledere og forældre) har en vigtig rolle og et værdifuldt samarbejde som svar på ændringer i uddannelsernes art;

61.

opfordrer endvidere indtrængende medlemsstaterne til at investere i livslang læring for undervisere for på denne måde at støtte deres faglige og personlige udvikling samt til at fremme deres status og forbedre deres arbejdsvilkår; understreger yderligere de mulige fordele ved at opnå lærererfaring i et andet europæisk land;

62.

opfordrer til, at lærerne bliver værdsat og får en ordentlig anerkendelse, for at kvaliteten af den undervisning, der gives eleverne, kan forbedres;

63.

understreger, at det er vigtigt at indføre ensartede og objektive kriterier for at vurdere nyttevirkningen og effektiviteten af lærernes arbejde og deres indflydelse på elevernes faglige resultater og personlig udvikling;

64.

fremhæver, at individualiserede læringsforløb er vigtige for at hjælpe folk til at ajourføre og opgradere deres produktive, sociale og økonomiske kompetencer hele livet igennem; mener, at individuel coaching, vejledning og mentorordninger er en måde at videregive viden og ekspertise til studerende på, identificere deres personlige styrker og nødvendige kompetencer i det specifikke erhverv;

65.

mener, at vigtigheden af at åbne op for adgangen til læring er en topprioritet for Unionen, og at der skal fokuseres på de grupper, der ikke har tilstrækkelige grundlæggende færdigheder; tilskynder medlemsstaterne til at indføre særlige foranstaltninger i form af økonomisk støtte til folk fra lavere socioøkonomiske baggrunde for at sikre alle mulighed for at nå det højeste niveau af uddannelse og endog sikre, at elevernes behov og velfærd opfyldes;

66.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at uddannelsessystemet henvender sig til alle kommende studerende gennem hele deres uddannelsesforløb for at fremme og sikre et inkluderende og integreret uddannelsessystem og tilbyde understøttende og skræddersyede ordninger og individuelt tilpassede forløb, især til medlemmer af udsatte samfundsgrupper, der risikerer ikke at deltage eller at blive udelukket, såsom romaer og andre minoriteter, migranter og mennesker med psykiske og/eller fysiske handicap og særlige uddannelsesmæssige behov;

67.

understreger behovet for at integrere ligestilling, særligt på områderne videnskab, teknologi, teknik og matematik, hvor kvinder er stærkt underrepræsenterede, med henblik på at overvinde kønsopdeling på arbejdsmarkedet og løndiskrimination og at fjerne forskelsbehandling baseret på køn og seksuel orientering inden for uddannelse, og efterlyser politikker med det sigte at tiltrække og sikre social integration af de mest sårbare og dårligt stillede grupper, herunder ældre, i undervisning; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at indføre specifikke foranstaltninger i form af praktisk bistand, økonomisk støtte og yderligere uddannelse;

68.

opfordrer medlemsstaterne til at sørge for et bredt spektrum af støttestrukturer, f.eks. stipendier og legater, studielån på lempelige vilkår, tutorundervisning, mentorordninger og hjælp til at netværke til underprivilegerede studerende i løbet af deres studier for at forhindre dem i at falde fra på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser samt på videreuddannelsesniveau at hjælpe dem med at få adgang til Erasmusprogrammet, hvor de nuværende deltagelsesfrekvenser for studerende fra lavindkomstfamilier er lavere end gennemsnittet, og fremme deres adgang til gode praktikophold i virksomheder, offentlig administration og medierne med henblik på at hjælpe dem med at få den nødvendige erhvervserfaring og et støttenetværk for deres fremtidige succes på arbejdsmarkedet, såvel som at integrere deres specifikke holdninger i institutionskulturen;

69.

insisterer på en målrettet tilgang til den faglige uddannelse af børn med særlige uddannelsesbehov og af børn og voksne med handicap for at udvide adgangen til uddannelse, støtte deres familier og give dem mulighed for at udnytte deres potentialer;

70.

mener, at alle medlemsstater bør gøre en større indsats for at nedbringe frafaldsprocenter, og dermed opfylde de overordnede Europa 2020-mål om at nå ned på under 10 %, ved at indføre førskoleundervisning, udviklings- og hjælpeprogrammer, der er målrettet aldersgruppen, dækker hele den tidlige barndomsperiode fra fødsel til seksårsalderen og er af høj kvalitet, og garantere børns lige adgang hertil;

71.

minder desuden om, at ved at sørge for et bredt udvalg af fritidsaktiviteter og inddrage forældre i uddannelsesprocessen er alle disse skridt af afgørende betydning for at tackle uligheder, som skyldes ugunstige vilkår i den tidlige barndom, forhindre, at dårligt stillede studerende undervises i særlige adskilte skoler og forhindre fattigdom og social udstødelse i at gå i arv, hvilket kan overvåges ved hjælp af inddragelse af relevante interessenter, såsom etablerede lokale ngo'er;

72.

deler Kommissionens bekymringer over den alarmerende lave deltagelse i voksenuddannelse i de fleste medlemsstater, med et gennemsnit på 8,9 % i EU; understreger derfor behovet for at fokusere på lavtkvalificerede voksne og på den rolle, som voksenundervisning spiller for at nå disse grupper samt på læreprocesser mellem de forskellige generationer; minder om de muligheder, digital læring og åbne uddannelsesressourcer kan give hvad angår adgang til almen uddannelse og erhvervsuddannelse; minder om vigtigheden af at fremme digitale færdigheder og adgang til og anvendelse af ikt for alle aldersgrupper i befolkningen;

73.

opfordrer medlemsstaterne til med henblik på at sikre social solidaritet og imødegå demografiske udfordringer at fremme frivillige aktiviteter for alle aldersgrupper og opfordrer dem indtrængende til at fremme de uddannelseskurser, der er påkrævet for inden for pleje- og støttesektorerne;

74.

understreger de muligheder, som de åbne onlinekurser (MOOC) giver i forhold til at gøre uddannelser af høj kvalitet tilgængelige for alle, hvilket giver mere fleksible og kreative måder at lære på, fremmer lighed mellem alle elever og reducerer omkostningerne til undervisning for studerende og for universiteterne;

75.

anerkender, at det at gøre op med de fordomme, der hindrer studerende i at tage et uddannelsesforløb, der ikke nødvendigvis opfattes som et, der fører til højt anerkendte karrierer og stillinger i samfundet, er afgørende for bekæmpelse af arbejdsløshed og til at gøre erhvervsuddannelser og uformel læring mere attraktive; understreger desuden, at studerende bør informeres klart om de realistiske udsigter for beskæftigelse, som deres valg af uddannelse fører til, i tider med høj ungdomsarbejdsløshed; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at fremme programmer for erhvervsvejledning og støtte for elever og studerende i deres karrierevalg;

76.

mener, at gennemførelse af erhvervsvejledningen og systemer for karriereudvikling er et vigtigt skridt hen imod at lede unge ind på den rigtige uddannelse og karrierevej, og at dette vil øge deres motivation for at studere og tage en erhvervsuddannelse;

77.

støtter stærkt oprettelsen af et europæisk område for færdigheder og kvalifikationer med henblik på at opnå gennemsigtighed og anerkendelse af kvalifikationer, der er opnået på en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse; foreslår, hvor det er hensigtsmæssigt, at udvide anerkendelsen til, også at omfatte kvalifikationer, der er opnået uden for det formelle uddannelses- og erhvervsuddannelsessystem, der kan ses som et redskab til indflydelse, demokratisk deltagelse, social integration og som en vej til at involvere eller bringe folk tilbage på arbejdsmarkedet;

78.

understreger betydningen af en rettidig gennemførelse og rapportering om gennemførelsen af initiativer til forbedring af anerkendelse af kvalifikationer på tværs af grænserne inden for EU, især den europæiske referenceramme for kvalifikationer, det europæiske meritoverførselssystem (ECTS) og det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse ((ECEVET);

79.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle en komparativ ramme for universitetsgrader og etablere et referencepunkt for de uddannelser og kvalifikationer, som opnås i uddannelsessystemerne;

80.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til jævnligt at kontrollere og vurdere, med inddragelse af de relevante interessenter, om det er lykkedes for deres uddannelsessystem og -programmer at nå ud til medlemmerne af udsatte samfundsgrupper, om det er lykkedes dem at sikre lige adgang til inkluderende kvalitetsundervisning på alle niveauer, og om færdigheder erhvervet gennem deres uddannelse rent faktisk har styrket de studerendes beskæftigelsesmuligheder, sociale integration og aktive medborgerskab; opfordrer også medlemsstaterne til hurtigst muligt at efterkomme de uddannelsesrelaterede anbefalinger, der er fremsat i det europæiske semester, og andre anbefalinger fra Kommissionen;

81.

opfordrer Kommissionen til at kontrollere, hvorvidt medlemsstaterne har taget de nødvendige skridt til at reformere deres uddannelsessystemer med henblik på at nå de ovennævnte mål;

82.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.