EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52013IP0268

Europa-Parlamentets beslutning af 12. juni 2013 om årsberetningen om EU's konkurrencepolitik (2012/2306(INI))

OJ C 65, 19.2.2016, p. 86–96 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

19.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 65/86


P7_TA(2013)0268

Årsberetningen om konkurrencepolitikken

Europa-Parlamentets beslutning af 12. juni 2013 om årsberetningen om EU's konkurrencepolitik (2012/2306(INI))

(2016/C 065/09)

Europa-Parlamentet,

der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 101, 102 og 107,

der henviser til Kommissionens beretning om konkurrencepolitikken 2011 (COM(2012)0253) og til arbejdsdokumentet herom fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2012)0141),

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (1),

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (2),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. oktober 2008 om statsstøttereglernes anvendelse på foranstaltninger truffet over for pengeinstitutter i forbindelse med den aktuelle globale finanskrise (3) (bankmeddelelsen),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. december 2008 med titlen »Rekapitalisering af pengeinstitutter under den aktuelle finanskrise: Støttens begrænsning til det nødvendige minimum og sikkerhedsforanstaltninger mod uforholdsmæssige konkurrencefordrejninger« (4) (rekapitaliseringsmeddelelsen),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. februar 2009 om behandlingen af værdiforringede aktiver i Fællesskabets banksektor (5) (værdiforringelsesmeddelelsen),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. juli 2009 om genoprettelse af rentabiliteten i finanssektoren under den nuværende krise og vurdering af omstruktureringsforanstaltninger på grundlag af statsstøttereglerne (6) (omstruktureringsmeddelelsen),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. december 2008 om midlertidige EF-rammebestemmelser for statsstøtte, der ydes for at lette adgangen til finansiering under den nuværende finansielle og økonomiske krise (7) (de midlertidige rammebestemmelser),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. december 2010 om midlertidige EU-rammebestemmelser for statsstøtte, der ydes for at lette adgangen til finansiering under den nuværende finansielle og økonomiske krise (8) (de midlertidige rammebestemmelser, den nye midlertidige ramme, der erstatter den, der udløb den 31. december 2010),

der henviser til den endelige rapport af 2. oktober 2012 fra ekspertgruppen på højt plan om reformering af strukturen inden for EU's banksektor (9),

der henviser til Kommissionens meddelelse om anvendelsen af Den Europæiske Unions statsstøtteregler på kompensation for levering af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (10),

der henviser til Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (11),

der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Den Europæiske Unions rammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (2011)« (12),

der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 360/2012 af 25. april 2012 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte ydet til virksomheder, der udfører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (13),

der henviser til den undersøgelse fra juni 2011 om statsstøtte — krisebestemmelser for finanssektoren og realøkonomien — som Parlamentet har fået udarbejdet (14),

der henviser til den undersøgelse fra juni 2012 med titlen »Collective Redress in Antitrust«, som Parlamentet har fået udarbejdet (15),

der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, »Offentlig høring. På vej mod en sammenhængende EU-strategi for kollektive retsmidler« (SEC(2011)0173),

der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Modernisering af EU's statsstøttepolitik« (COM(2012)0209),

der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 15/2011 med titlen »Sikrer Kommissionens procedurer en effektiv forvaltning af statsstøttekontrollen?«,

der henviser til Kommissionens retningslinjer for visse statsstøtteforanstaltninger som led i ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner efter 2012 (herefter benævnt »ETS-retningslinjerne«) (16),

der henviser til rammeaftalen af 20. november 2010 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen (17) (herefter benævnt »rammeaftalen«), navnlig dennes punkt 12 (18) og 16 (19),

der henviser til erklæringen fra euroområdetopmødet af 29. juni 2012 (20),

der henviser til sine beslutninger af 22. februar 2005 om Kommissionens XXXIII. beretning om konkurrencepolitikken — 2003 (21), af 4. april 2006 om Kommissionens beretning om konkurrencepolitikken 2004 (22), af 19. juni 2007 om Kommissionens beretning om konkurrencepolitikken 2005 (23), af 10. marts 2009 om beretningerne om konkurrencepolitikken 2006 og 2007 (24), af 9. marts 2010 om beretningen om konkurrencepolitikken 2008 (25), af 20. januar 2011 om beretningen om konkurrencepolitikken 2009 (26) og af 2. februar 2012 om årsberetningen om EU's konkurrencepolitik (27),

der henviser til sin beslutning af 15. november 2011 om reform af EU's statsstøtteregler for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (28),

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Transport- og Turismeudvalget (A7-0143/2013),

A.

der henviser til, at konkurrencepolitikken er baseret på principperne om åbne markeder, og at ensartede spilleregler inden for alle sektorer er et af de grundlæggende principper i EU og hovedhjørnestenen i den europæiske sociale markedsøkonomi, et værktøj til gavn for europæiske forbrugere til at sikre et socialt og økonomisk sundt indre marked og til at bekæmpe misbrug fra økonomiske aktørers side og en afgørende faktor til sikring af i det indre markeds uhindrede funktion;

B.

der henviser til, at fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital er en forudsætning for vækst i Europa;

C.

der henviser til, at den økonomiske og finansielle krise og den statslige gældskrise startede i efteråret 2008 og forværredes i 2011, hvilket medførte en økonomisk lavkonjunktur i EU;

D.

der henviser til, at Kommissionen reagerede på krisen ved bl.a. at vedtage særlige regler for statsstøtte og anvendte konkurrencepolitikken som et redskab til krisestyring; der henviser til, at dette var, og stadig er, tænkt som en midlertidig ordning;

E.

der henviser til, at konkurrencepolitikken er af afgørende betydning for at imødegå krisen, for at støtte Europa 2020-strategien og det indre marked og for at gøre fremskridt hen imod en bankunion, en ægte økonomisk og monetær union og dybere integration og konvergens;

F.

der henviser til, at protektionisme kun vil forværre og forlænge krisen, og at en stringent håndhævelse af konkurrencereglerne er vigtig for at bringe den europæiske økonomi tilbage på sporet;

G.

der henviser til, at årsberetningen om EU's konkurrencepolitik bør bruges til at fremme Unionens overordnede konkurrenceevne ved at udvide konkurrencen og åbne for nye aktører og derigennem udvide og uddybe det indre marked og ikke kun bør vedrøre Kommissionens praktiske gennemførelse af konkurrencepolitikken;

H.

der henviser til, at konkurrencen ikke fungerer på samme tilfredsstillende måde i alle medlemsstater;

I.

der henviser til, at de sektorer, hvor konkurrencen er begrænset, netop er dem, der har et økonomisk resultat, der ligger under forventning;

Generelle betragtninger

1.

tager Kommissionens beretning om konkurrencepolitikken 2011 til efterretning; bemærker, at den nye tematiske struktur tager højde for de emner, som Parlamentet har taget op, og muliggør en klar afdækning af prioriteringer, mål og trufne foranstaltninger;

2.

understreger, at konkurrencepolitikken er en af hovedhjørnestenene i den europæiske sociale markedsøkonomi; understreger betydningen af at styrke kontrollen med karteller, statsstøtte og fusioner for at sikre økonomisk effektivitet, et velfungerende marked og sociale fremskridt; understreger ligeledes, at en forbedring af de små og mellemstore virksomheders og den tredje sektors adgang til og deltagelse i det indre marked kræver en aktiv konkurrencepolitik for at fjerne de eksisterende hindringer;

3.

kræver konsekvens mellem EU's konkurrencepolitiske mål og alle øvrige EU-politikker, inklusive sektorspecifik regulering, for at sikre at det indre marked for varer og tjenesteydelser fungerer tilfredsstillende for borgerne, miljøet og virksomhederne;

4.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de nationale konkurrencemyndigheder grundigt at vurdere forvridningerne i konkurrencen og de deraf følgende økonomiske konsekvenser; opfordrer Kommissionen til at identificere eventuelle skævheder mellem medlemsstaterne på dette område og årsagerne hertil;

5.

understreger, at gennemførelsen af konkurrencepolitikken i bred forstand ikke bør sigte mod en styrkelse af allerede etablerede virksomheder og leverandører af varer og tjenester, men som sit overordnede mål snarere bør tilstræbe en lettelse af adgangen for nye aktører og fremkomsten af nye idéer og teknikker og derved maksimere fordelene for EU's borgere;

6.

påpeger, at udvidelsen af den ekstraordinere kriseordning for statsstøtte var en afgørelse, som var påtvunget af omstændighederne, og at den har bidraget til forhindre yderligere finansiel og økonomisk ustabilitet i at blive værre, til at undgå protektionisme og til at etablere en mekanisme for omstrukturering af bankerne og kriseløsning, hvilket alt sammen er særlig nyttigt i programlandene, der står over for alvorlige problemer;

7.

er imidlertid bekymret over, at kriseordningen for statsstøtte, selv om den var tænkt som en midlertidig foranstaltning, synes at være blevet noget mindre midlertidig; konstaterer, at det i sin tredje årlige betænkning i træk har understreget behovet for at bringe disse midlertidige foranstaltninger til ophør hurtigst mulig; beklager endvidere, at metoden har svigtet i visse sager, og insisterer på, at der tages ved lære af tidligere eksempler på indgriben, og at praksis tilpasses i overensstemmelse hermed;

8.

fastholder, at de banker, der modtager statsstøtte, skal fokusere deres forretningsmodel på den levedygtige del af deres aktiviteter, forbedre adgangen til kredit for husholdningerne og virksomhederne, lægge loft over lønningerne og minimere indvirkningen på ikke-støttede konkurrenter og skatteyderne i EU; fremfører i den forbindelse, at det er nødvendigt at overveje forslagene fra ekspertgruppen på højt niveau om en strukturreform inden for EU's banksektor;

9.

understreger, at den igangværende konsolidering inden for banksektoren rent faktisk har øget adskillige store pengeinstitutters markedsandel, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til fortsat at overvåge sektoren nøje med henblik på at øge konkurrencen på de europæiske bankmarkeder;

10.

minder om erklæringen fra euroområdetopmødet af 29. juni 2012; er enig i, at det er af afgørende betydning at bryde den onde cirkel mellem banker og stater og snarest muligt at gennemføre deres tilsagn i praksis;

11.

opfordrer Kommissionen til strengt at håndhæve kartel- og fusionskontrolreglerne for at opnå bedre regulerede, gennemsigtige, åbne og fair finansmarkeder; påskønner Kommissionens undersøgelser af markedet for over the counter (OTC)-derivater, navnlig med hensyn til handelsoplysninger og handelsmæssige tjenesteydelser vedrørende credit default swap (CDS), betalingstjenester og distribution af finansoplysninger til markederne;

12.

opfordrer EU's konkurrencemyndigheder til at samarbejde med andre myndigheder og overvåge den adfærd, som store finansielle aktører og oligopoler som kreditvurderingsbureauer, udviser, og deres indvirkning på markedet samt episoder med prisvolatilitet i forbindelse med finansmarkederne og at prioritere efterforskning af den påståede manipulation med Libor-, Euribor- og Tiborrenterne højest;

13.

mener, at ovennævnte forhold skal undersøges til bunds, bl.a. for at fastslå, hvorvidt alle EU-instrumenter blev taget i brug for at forhindre, at dette skete; opfordrer endvidere Kommissionen til at undersøge konsekvenserne af sådanne forvridninger på prisdannelsen bl.a. på realkreditmarkedet;

Støtte til bæredygtig vækst, beskæftigelsen og forbedring af konkurrenceevnen

14.

erkender, at konkurrencepolitikken er et vigtigt instrument for den fortsatte udvikling og bevarelse af det indre marked, og at den en vigtig drivkraft for produktivitet, effektivitet og global konkurrenceevne og spiller en stor rolle for retfærdige og åbne markeder, for fremme af sunde offentlige finanser og for virkeliggørelsen af Europa 2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

15.

understreger, at uddybningen af det indre marked, en tilbagevenden til økonomisk vækst, det europæiske markeds tiltrækningskraft på globalt niveau, gennemførelsen af den digitale dagsorden og innovations- og forskningsfremme kræver en stærk konkurrence, en sund mangfoldighed af virksomhedsformer og en proaktiv erhvervspolitik; bemærker, at alle kartel-, statshjælps- og fusionskontrolinstrumenter er af afgørende betydning for at fremme markedsreguleringen samt tilskynde til gennemsigtighed og genopbygningen af økonomien;

16.

forventer, at Kommissionen håndhæver konkurrencepolitikken effektivt og fremmer miljøvenlige teknologier og ressourcer; bemærker, at de nye ETS-retningslinjer bør bidrage til at hindre CO2-lækage, beskytte prissignaler og minimere forvridninger; mener, at den nuværende lave ETS-pris ikke bidrager til at fremme klimavenlige teknologier og forsinker overgangen til en kulstoffattig økonomi;

17.

forsvarer det synspunkt, at offentlige foranstaltninger, der indføres for at yde støtte til ofre for omfattende svindel og ulovlig økonomisk praksis, og hvis eneste formål er at undgå yderligere tab og genskabe deres rettigheder, ikke bør betragtes som statsstøtte;

Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse

18.

bemærker, at EU-borgerne ønsker nødvendige og vigtige landsdækkende offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet samtidig med, at de ønsker mere konkurrence og mere ligelige vilkår for udbyderne af disse tjenesteydelser, uanset om de er offentlige eller private; understreger, at det med henblik herpå er vigtigt at sikre konkurrence mellem forskellige udbydere; understreger, at den nylige pakke om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse kunne føre til en enklere, klarere og mere fleksibel ramme i denne forbindelse; understreger Kommissionens ansvar i henhold til konkurrencereglerne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for at sikre, at den kompensation, der ydes for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, er i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler for at undgå at offentligheden påduttes dyre tjenesteydelser af dårlig kvalitet; er betænkelig ved, at for mange tjenesteydelser undtages fra kontrol fra konkurrencemyndighedernes side;

19.

opfordrer EU's konkurrencemyndigheder til at overvåge markederne for lægemidler, sundhed og forsikringer (navnlig markederne for generiske og innovative lægemidler) for at identificere potentielt misbrug af patentrettigheder og diskriminerende adfærd; bemærker, at disse tjenesteydelser bør underlægges kontrol for at beskytte de offentlige finanser, håndhæve konkurrencelovgivningen og varetage EU-borgernes rettigheder, selv om forvaltningen af sundhedssektoren og socialsikringen først og fremmest henhører under medlemsstaternes kompetence;

Forbedring af forbrugervelfærden: Udviklingen i forskellige sektorer

20.

er betænkelig ved, at fødevarepriserne siden midten af 2007 er steget væsentligt med store udsving i producentpriserne, og ved, at forbrugerfødevarepriserne bidrager kraftigt til inflationen i almindelighed; understreger, at den nye ramme for kollektive forhandlinger i værdikæden bør ledsages af en konkurrencefremmende indsats fra producentorganisationernes side og af en platform for overvågning af fødevarepriserne; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de nationale konkurrencemyndigheder at foretage en grundig undersøgelse af konkurrencen i den agroindustrielle sektor med hensyn til støtte, gennemsigtighed og forbrugerprisudviklingen på alle niveauer af værdikæden; erindrer om, at de fordele for forbrugerne, der kan opnås inden for fødevaresektoren, kan udbredes ved at gennemføre de samme reformer af konkurrencen inden for alle andre økonomiske sektorer;

21.

understreger, at tjenester af både almindelig økonomisk interesse og almindelig social interesse udgør en betydelig andel af det samlede tjenesteudbud i medlemsstaterne, hvilket indikerer, at man kan opnå betydelige gevinster ved at gøre tjenester af almindelig økonomisk og social interesse mere effektive; understreger, at det på den baggrund er vigtigt at sikre, at reglerne vedrørende tjenester af almindelig økonomisk og social interesse prioriterer beskyttelsen af forbrugerne;

22.

understreger den væsentlige rolle, som spekulation på fødevaremarkederne spiller for prisvolatiliteten; opfordrer Kommissionen til at behandle dette problem i beretningen om konkurrencepolitikken for 2011 og til at tage initiativ til at bringe spekulation på fødevaremarkederne til ophør;

23.

opfordrer Kommissionen til at kigge nærmere på producentorganisationers og andelsvirksomheders gavnlige rolle med henblik på at øge de mindre landbrugeres velfærd og styrke deres forhandlingsposition i forhold til de efterfølgende omsætningsled;

24.

glæder sig til Det Europæiske Konkurrencenetværks rapport om dette emne; henviser til, at korn og mælk og mejeriprodukter er de mest undersøgte sektorer i kartelsager og opfordrer de nationale konkurrencemyndigheder til at optrappe deres initiativer på dette område; opfordrer Kommissionen til at undersøge den europæiske sukkersektor, hvor der kunne konstateres en særligt høj prisinflation i 2011 og 2012;

25.

opfordrer endnu en gang Kommissionen til at gøre en indsats for i fuld udstrækning at få gennemført pakken om det indre energimarked; opfordrer den desuden til, eftersom der endnu ikke fuldt ud er opnået et åbent og konkurrencebaseret indre energimarked, aktivt at overvåge konkurrencen på energimarkederne, især i tilfælde, hvor privatiseringen af offentlige forsyningsvirksomheder sker med udgangspunkt i monopol- eller oligopolprægede markedsforhold;

26.

opfordrer Kommissionen til nøje at undersøge udviklingen på luftfragt- og kurermarkederne i EU; bemærker, at USA driver en form for duopol på kurermarkedet og i praksis har lukket de europæiske konkurrenter ude af markedet i de seneste 10 år; konkluderer, at yderligere fusioner inden for sektoren vil betyde, at der kun vil være én stor europæisk kurer- og logistikvirksomhed til at konkurrere i EU, hvilket ville få alvorlige konsekvenser for priskonkurrencen på det indre marked til skade for forbrugerne;

27.

understreger, at europæiske selskaber ikke har lige vilkår på det amerikanske luftfartsmarked, og at der selv i dag er tale om en indlysende manglende balance på luftfartsmarkedet i EU og USA, eftersom de europæiske fragtselskaber nægtes adgang til det amerikanske indenrigsmarked og kæmper en ulige kamp for at konkurrere; understreger, at denne ulige markedsadgang forvrider konkurrencen og skader den europæiske logistikindustri og dens kunder;

Fremme af konkurrencepolitikkens legitimitet og effektivitet

28.

går ind for, at Parlamentet bør spille en aktiv rolle i udformningen af konkurrencepolitikken, bl.a. som medlovgiver; mener, at Kommissionen bør være fuldt ansvarlig og følge op på Parlamentets beslutninger; har til hensigt at styrke den igangværende strukturerede dialog;

29.

opfordrer Kommissionen til fortsat at optræde upartisk og objektivt og at være åben over for forbedringer i konkurrenceprocedurerne; forsvarer de processuelle rettigheder, herunder virksomheders ret til at få indsigt i Kommissionens akter, inden de høres;

30.

opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme en retfærdig konkurrencekultur ved at identificere generelle principper og støtte virksomhedernes foranstaltninger på dette område, navnlig ved at udvise en større interesse for og indtage en mere positiv holdning til overholdelsen af dem, eftersom dette vil have en afgørende forebyggende virkning, der vil være i offentlighedens interesse;

31.

opfordrer Kommissionen til at overveje anvendelse af alternativ tvistbilæggelse og til at fremsætte det længe ventede forslag efter den almindelige lovgivningsprocedure med henblik på at lette individuelle og kollektive private erstatningssøgsmål for skader, der er påført virksomheder og forbrugere som følge af overtrædelser af EU's kartellovgivning; mener, at et sådant forslag vil fremme konkurrencen uden at tilskynde til urimelige søgsmål, dække mindre og diffuse skader og sikre fuld overensstemmelse med EU's åbenhedsregler, og at alle undtagelser gennem procedurer for straflempelse skal begrundes specifikt og i fuld udstrækning være i overensstemmelse med den offentlige retsfuldbyrdelse;

32.

henviser igen til sine tidligere beslutninger af 2. februar 2012 om årsberetningen om EU's konkurrencepolitik og om en sammenhængende EU-strategi for kollektive retsmidler;

33.

stiller sig positivt over for et samarbejde inden for Det Europæiske Konkurrencenetværk og med nationale domstole med henblik på at sikre effektiviteten af og sammenhængen i konkurrencepolitikkerne i hele EU; støtter en effektiv ansvarsdeling mellem medlemmerne af Det Europæiske Konkurrencenetværk, idet nogle markeder har flere nationale dimensioner end andre på grund af forskellige juridiske, økonomiske og kulturelle forhold; opfordrer Kommissionen til at fremme konvergens- og samarbejdsaftaler med andre retsmyndigheder, herunder regler om informationsudveksling under efterforskningen på passende betingelser;

34.

er bevidst om Kommissionens store og stigende arbejdsbyrde omkring håndhævelsen af konkurrencereglerne og gentager derfor, at Kommissionen har brug for flere ressourcer, navnlig gennem en omfordeling af de nuværende ressourcer, så den bliver mere proaktiv og effektiv i udførelsen af denne opgave;

35.

opfordrer Kommissionen til at fremme en konkurrencekultur både i EU og internationalt;

Bøder

36.

anbefaler, at tvistbilæggelsesproceduren tages i brug, at der efter omstændighederne pålægges bøder, som har afskrækkende virkning og står i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed, samtidig med at man undgår de negative økonomiske og sociale følger ved at drive trængte virksomheder ud af markedet;

37.

bemærker, at bøder ikke bør hindre virksomheder i at holde deres ledelse og personale ansvarlige internt eller efter omstændighederne medlemsstaterne i at beskæftige sig med spørgsmål vedrørende strafansvar; opfordrer Kommissionen til at overveje og aflægge beretning om disse aspekter;

38.

er betænkelig ved, at anvendelsen af bøder som det eneste instrument muligvis er for begrænset, ikke mindst som følge af risikoen for tab af arbejdspladser i tilfælde af manglende betalingsevne og foreslår, at der udvikles et større spektrum af mere avancerede instrumenter omfattende f.eks. individuelt ansvar, gennemsigtighed og ansvarliggørelse, kortere procedurer, retten til forsvar og retfærdig rettergang, mekanismer til sikring af, at processen i forbindelse med ansøgninger om bødenedsættelse fungerer (navnlig for at undgå interferens fra igangværende kartelsager i USA), programmer til sikring af, at virksomhederne overholder bestemmelserne, samt udvikling af europæiske standarder; er tilhænger af »gulerods- og stokmetoden« med sanktioner med en effektiv afskrækkende virkning, som samtidig tilskynder til overholdelse af bestemmelserne;

39.

konstaterer endnu en gang, at fremgangsmåden ved fastsættelse af bøder findes i et ikkelovgivningsmæssigt instrument — bøderetningslinjerne fra 2006 — og opfordrer igen Kommissionen til at indarbejde et detaljeret grundlag for beregning af bøder baseret på legalitetsprincippet i forordning (EF) nr. 1/2003 sammen med nye bødeprincipper;

40.

gentager sin opfordring til en generel revision af Kommissionens bøderetningslinjer under hensyntagen til seks års praktisk erfaring; mener, at Kommissionen under denne revision bør foretage en undersøgelse af den rolle, som programmer for overholdelse af gældende bestemmelser spiller, fastlægge betingelserne for, hvornår et moderselskab, som øver afgørende indflydelse på et datterselskab, bør hæfte solidarisk for overtrædelser af kartellovgivningen begået af sidstnævnte, og overveje spørgsmålet om straflempelse, gentagelsestilfælde, omsætningsloft og samspillet mellem offentlige og private udeståender;

41.

gentager, at antallet af anmodninger om bødenedsættelse på grund af manglende betalingsevne er øget, navnlig fra virksomheder med et enkelt produkt og fra SMV'er; bekræfter endnu en gang, at man bør overveje en ordning med udsættelse og/eller opdeling af bødebetalingen som alternativ til bødenedsættelse med henblik på at undgå virksomhedslukninger;

42.

glæder sig over, at Kommissionen har taget hensyn til de specifikke behov hos virksomheder med et enkelt produkt i sin beslutning (COMP/39452 af 28. marts 2012);

Overvejelser omkring bestemte sektorer

43.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at gøre fremskridt med hensyn til at gennemføre det indre transportmarked og samtidig sikre en åben og fair konkurrence i transport-, post- og turismesektoren og samtidig respektere andre af EU's politiske målsætninger om f.eks. velfungerende transport- og mobilitetstjenester, politiske mål på områder som offentlige tjenesteydelser, sociale normer, sikkerhed og miljøbeskyttelse, samt for EU's målsætning om at reducere CO2-udledninger og sin afhængighed af olie; glæder sig over bebudelsen af en akt om det indre marked II, der har til formål endelig at etablere det fælles europæiske luftrum og fortsætte åbningen af jernbanemarkedet og oprettelsen af et fælles europæisk jernbaneområde;

44.

mener, at Kommissionen yderligere bør styrke sammenhængen mellem konkurrencepolitikken og transportpolitikken for at forbedre konkurrenceevnen i EU's transportsektor;

45.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at være mere proaktiv med hensyn til at fremme konvergens i konkurrencereglerne under internationale forhandlinger for at sikre lige konkurrencevilkår for EU og tredjelande i transportsektoren;

46.

understreger betydningen af en ensartet udvikling af EU's transportområde og af at udligne forskelle i udviklingen af de forskellige medlemsstaters transportinfrastruktur og transportsystemer med henblik på virkeligt at opnå et indre EU-marked og sikre fair konkurrence på transportområdet;

47.

understreger den virkning, som forskelle i beskatningen har på konkurrencen mellem de mange transportformer og på den intermodale transport, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge en oversigt over afgifter og forskellige momsordninger for de forskellige transportformer;

48.

understreger, at fri og fair konkurrence på EU-niveau kræver, at fysiske, tekniske og lovgivningsmæssige hindringer mellem medlemsstaterne fjernes, navnlig gennem udvikling af interoperable og effektive transeuropæiske net;

49.

glæder sig i princippet over Kommissionens meddelelse om passagerrettigheder inden for samtlige transportformer, men understreger, at de enkelte transportformer i sagens natur er forskellige, og at ethvert forslag fra Kommissionen, samtidig med at det garanterer passagererne de eksisterende rettigheder, også skal sikre en forholdsmæssig og fleksibel fremgangsmåde, som tilgodeser forskellene mellem transportformerne;

50.

opfordrer de kompetente myndigheder til, i lyset af lufttransportaftalen mellem EU og USA, at styrke samarbejdet om at udvikle forenelige konkurrencereguleringstilgange med hensyn til luftfartsselskabsalliancer og til aktivt at søge efter metoder til at få de større alliancer til at konkurrere stærkere på det transatlantiske marked;

51.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen af lovgivningen om det fælles europæiske luftrum med henblik på at gøre prissætningen af tjenesteydelser mere gennemskuelig og således gøre det nemmere at føre kontrol med overholdelsen af konkurrencereglerne og maksimere de europæiske knudepunkters konkurrenceevne og sikkerhed samt fortsætte med at fremme de europæiske lufthavnes konkurrenceevne til gavn for både økonomien og passagererne;

52.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge et veldokumenteret overblik over de tilfælde, hvor luftfartsselskaber står i en fordelagtig position i forhold til andre tjenesteydere gennem særlige vilkår, eller hvor de, som det hævdes, misbruger deres dominerende stilling i visse lufthavne, særligt ved indførelsen af »et-stykke-bagage«-reglen og andre begrænsninger med hensyn til omfanget af kabinebagage;

53.

mener, at kommerciel virksomhed er en væsentlig indtægtskilde for lufthavne, og at denne form for aggressiv praksis kan udgøre misbrug af en transportvirksomheds dominerende stilling;

54.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke kontrollen med handel med, samt anvendelse og tildeling af slots i europæiske lufthavne for at sikre fair konkurrence og beskytte de regionale tilslutningsmuligheder over hele Europa;

55.

opfordrer Kommissionen til at overvåge de foranstaltninger, som påvirker lavprisflyselskaber, med henblik på at sikre, at de ikke anvendes til illoyal konkurrence;

56.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med sin revision af EU's retningslinjer for statslig luftfarts- og lufthavnsstøtte at sikre, at der ikke forekommer konkurrenceforvridning, og at fastsætte lige konkurrencevilkår for alle markedsaktører;

57.

understreger, at der kun er sket et beskedent fremskridt med hensyn til at liberalisere Europas jernbanesektor, og at denne situation stiller jernbanetransporten ugunstigt i forhold til andre transportmidler, særligt i betragtning de problemer, som er forbundet med jernbanesektorens konkurrenceevne i hele Europa;

58.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fuldføre gennemførelsen af det fælles europæiske jernbaneområde ved at skabe forudsætninger for at åbne sektoren for fri og fair konkurrence, herunder foranstaltninger, som skal gøre det muligt for effektive og innovative jernbaneselskaber at operere uden begrænsninger, og sikre en tydelig adskillelse mellem infrastrukturejere og jernbanevirksomheder, stærke nationale reguleringsorganer og harmoniserede personalebestemmelser; opfordrer Kommissionen til ved forberedelsen af åbningen af det interne jernbanemarked for passagerbefordring at tage hensyn til de nationale jernbaneselskabers forskellige driftsmodeller og fremsætte konkrete forslag til at fjerne de indirekte konkurrencehindringer, der skyldes inkonsekvente forskrifter om sikkerhed, interoperabilitet og godkendelse;

59.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at garantere åbningen af jernbanetransportsektoren for fair konkurrence og en bedre kvalitet af tjenesteydelserne uden at komme i konflikt med reglerne om offentlige tjenester;

60.

understreger, at en yderligere åbning af EU's marked for vejgodstransport kun kan accepteres, hvis transportvirksomheder er garanteret lige konkurrencevilkår, og der er sikret beskyttelse af sociallovgivningen og arbejdsvilkårene for mobile arbejdstagere i alle medlemsstater;

61.

understreger behovet for at undgå illoyal konkurrence inden for den liberaliserede vejtransportsektor ved at garantere, at sociale, sikkerheds- og miljømæssige regler anvendes korrekt, idet man bør være særlig opmærksom på åbningen af dette marked for cabotagetransport og på dumpingpraksis;

62.

opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at stille konkrete forslag med henblik på at fjerne de betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til sanktioner i forbindelse med alvorlige overtrædelser af EU-retten inden for vejtransporten, og dermed fjerne disse konkurrenceforvridende faktorer;

63.

opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre det tredje postdirektiv; tilskynder Kommissionen til nøje at undersøge og aflægge beretning om de sociale konsekvenser af liberaliseringen af postmarkedet og forsyningspligten på dette område, herunder finansieringen af forsyningspligten;

64.

opfordrer under henvisning til Lissabontraktaten, de nye konsoliderede beføjelser og det økonomiske potentiale inden for turistbranchen for EU, Kommissionen til at fremme et proaktivt samarbejde mellem turistforetagender og til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre EU's internationale konkurrenceevne med hensyn til udsøgte turistmål; opfordrer Kommissionen til at fremskynde procedurerne for lovgivningsforslaget om pakkerejser med henblik på at sikre passende konkurrence og for at sikre et åbent og frit marked i den europæiske turismesektor;

65.

finder, at man ved anvendelsen af lovgivning om statsstøtte bør tage sigte på at nå målsætningerne for Europa 2020-strategien, særligt ved at muliggøre investeringer i realøkonomien og prioritere en større fokusering på ressourcer til forskning, innovation og bæredygtig udvikling;

66.

bemærker, at det europæiske marked for elektroniske betalinger fortsat er opsplittet både på tværs af og inden for de nationale grænser; tilskynder til, at der træffes nødvendige gennemførelses- og håndhævelsesforanstaltninger med henblik på at sikre et mere åbent, gennemsigtigt, innovativt og konkurrencedygtigt indre marked for betalinger, som skaber fordele og valgmuligheder for alle forbrugere med hensyn til kort-, internet- og mobilbetalingsmuligheder samt »mobilpengepunge«, interoperabilitet, omkostninger og portabilitet; anmoder derfor Kommissionen om at vurdere mulighederne for at bringe nye aktører ind på det europæiske marked for kort-, internet- og mobilbetalinger samtidig med, at man beskytter fremtidige teknologiske nyskabelser inden for denne sektor; mener, at det er nødvendigt at indføre bedre kontrol med multilaterale bankgebyrer, og noterer sig med tilfredshed de forslag, som fremgår af akten for det indre marked II, om en revision af betalingstjenestedirektivet samt om et lovgivningsinitiativ vedrørende multilaterale bankgebyrer;

67.

støtter Kommissionens planer om fortsat at holde øje med gennemsigtigheden af de finansielle markeder, men er af den opfattelse, at der bør gøres en ekstra indsats for at garantere rettidige, pålidelige oplysninger af høj kvalitet, særligt i relation til derivatmarkederne;

68.

mener, at konkurrencen mellem virksomhederne bør foregå inden for nogle rammer, der sikrer overholdelse af forbrugerretten, og at et system med gruppesøgsmål og en ordning til alternativ konfliktløsning er afgørende redskaber i denne forbindelse;

69.

understreger, at det er Kommissionens faste praksis kun at vurdere virksomhedernes misbrug af deres markedsposition; mener, at dette ikke er tilstrækkeligt på visse markeder til at afværge risikoen for, at der opstår kartelaftaler; anmoder Kommissionen om at undersøge, hvordan det kan vurderes, hvordan risikoen for karteldannelse kan mindskes og konkurrencen forøges mest muligt; opfordrer Kommissionen til at indføre klare og gennemsigtige retningslinjer for en konkurrencepolitik, som tager højde for disse principper;

70.

opfordrer Kommissionen til at stræbe efter en fuldstændig gennemførelse af pakken om det indre energimarked, eftersom man endnu ikke har opnået et åbent og konkurrencedygtigt indre marked i energisektoren; tilskynder den til aktivt at overvåge konkurrencen på energimarkederne, især i tilfælde, hvor privatiseringen af offentlige forsyningsvirksomheder sker på baggrund af monopol- eller oligopolprægede markedsforhold;

71.

bemærker, at manglen på effektive regler for erstatning for skade forårsaget af overtrædelse af konkurrencereglerne er en ulempe for forbrugerne, og at bøder for sådanne overtrædelser kun kommer medlemsstaternes offentlige budgetter til gode;

72.

opfordrer Kommissionen til at sikre en fair og ligevægtig forhandlingsposition for producenter og distributører, mens man samtidig understreger:

nødvendigheden af at bekæmpe forskelsbehandling på området for onlinedistribution som reguleret af gruppefritagelsesforordningen om vertikale begrænsninger (Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010), således at man sikrer distributørernes muligheder for at anvende innovative distributionsmetoder, såsom onlineplatforme, og for at nå en større og mere varieret kundekreds;

forhandleres betydning på markedet for nye motorkøretøjer efter udløbet af Kommissionens forordning (EF) nr. 1400/2002 den 31. maj 2013; anmoder Kommissionen om at fastholde nødvendigheden af at udvikle principper om redelig adfærd mellem producenter og forhandlere med hensyn til indgåelse og overholdelse af vertikale aftaler i motorkøretøjssektoren, særligt med hensyn til beskyttelsen af investeringer efter kontraktens udløb samt muligheden for at overdrage en virksomhed til et andet medlem af det samme brand-netværk, således at man fremmer gennemsigtigheden i parternes handels- og aftalemæssige relationer;

73.

glæder sig i denne forbindelse over fødevareforsyningskædens interessenters indsats for at blive enige om principper for god praksis i B2B-relationer og for at gennemføre foranstaltninger om fri og fair konkurrence; opfordrer Kommissionen til fortsat at være indstillet på at overvåge gennemførelsen af disse principper, sådan som Parlamentet vil gøre det gennem sit årlige »Retail Roundtable«;

74.

erkender, at franchising er en god løsningsmodel, som gør uafhængige detailhandlere i stand til at overleve i et særdeles konkurrencepræget miljø; opfordrer Kommissionen til at følge udviklingen i forholdet mellem franchisegivere og franchisetagere, til at sikre en fair og ligevægtig forhandlingsposition mellem dem og til om nødvendigt at fremsætte lovforslag;

75.

finder, at Kommissionen ud over sit samarbejde med Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg også bør sikre en bedre strukturering af samarbejdet med forbrugerorganisationerne, og at dette samarbejdsforhold bør ses som et vigtigt led i tilsynet med konkurrencereglerne; understreger derfor, at dialogen mellem Kommissionens Generaldirektorat (GD) for konkurrence og disse organisationer bør støttes og styrkes;

76.

glæder sig over statsstøttepolitikken, som hjalp med til en stabilisering af det finansielle system, da den blev anvendt i forhold til bankerne; anmoder Kommissionen om at inkludere de offentlige banker, som beskæftiger sig med langtidsinvestering, herunder Den Europæiske Investeringsbank, i sin vurdering af, om det indre marked er velfungerende;

77.

mener, at ejerskabet og ledelsen af medieforetagender bør være gennemskuelige og ikke koncentreret; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan gældende konkurrenceregler fungerer i forhold til den øgede koncentration af kommercielle medier i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at anvende konkurrencereglerne og til at gribe ind der, hvor der er for stor mediekoncentration, og hvor mediepluralismen er i fare; kræver regler, der sikrer, at interessekonflikter håndteres korrekt og løses;

78.

opfordrer Kommissionen til bedre at integrere konkurrencepolitikken i forhold til beskæftigelsesmålene i Europa 2020-strategien for bedre at kunne støtte SMV'er, som er de vigtigste jobskabere;

79.

opfordrer Kommissionen til at medtage en specifik henvisning til konkurrencepolitikkens indvirkning på beskæftigelse og sociale forhold i sine kommende årsberetninger;

80.

påpeger, at EU's konkurrencedygtighed skal opnås ved hjælp af innovation og højt kvalificerede arbejdstagere uden at underminere lønnings- og/eller pensionsniveauet ved at sikre en høj social standard i alle medlemsstaterne og ved at styrke den indenlandske efterspørgsel; opfordrer derfor medlemsstaterne til at investere mere i uddannelse, erhvervsuddannelse, forskning og udvikling;

81.

opfordrer medlemsstaterne til at føre en aktiv og integrerende arbejdsmarkedspolitik for at styrke konkurrenceevnen for økonomierne i EU og for at sikre jobsøgende sikker, kvalitetsbetonet og bæredygtig beskæftigelse;

82.

glæder sig over Kommissionens tilgang til at definere tjenesteydelser af almen økonomisk interesse ved at indføre foranstaltninger til integration/reintegration af arbejdstagere på arbejdsmarkedet som en del af tjenesteydelser af særlig interesse for borgerne;

83.

opfordrer Kommissionen til først at prioritere vurderingen af den fremtidige udvikling for arbejdstagere i virksomheder, som er i gang med en omstrukturering og privatisering, idet der erindres om, at beskæftigelsesaspektet under en privatiseringsproces hele tiden skal prioriteres af den nationale regering og af Kommissionen;

84.

opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge gennemførelsen af statsstøttereglerne, da krisen stadig har afsmittende virkninger, og understreger behovet for at bevare tjenesteydelser af almen interesse i medlemsstaterne;

85.

opfordrer Kommissionen til fortsat årligt at aflægge beretning til Parlamentet om udviklingen i og følgerne af konkurrencepolitikkens anvendelse;

o

o o

86.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder.


(1)  EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1.

(2)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

(3)  EUT C 270 af 25.10.2008, s. 8.

(4)  EUT C 10 af 15.1.2009, s. 2.

(5)  EUT C 72 af 26.3.2009, s. 1.

(6)  EUT C 195 af 19.8.2009, s. 9.

(7)  EUT C 16 af 22.1.2009, s. 1.

(8)  EUT C 6 af 11.1.2011, s. 5.

(9)  http://ec.europa.eu/internal_market/bank/docs/high-level_expert_group/report_en.pdf

(10)  EUT C 8 af 11.1.2012, s. 4.

(11)  EUT L 7 af 11.1.2012, s. 3.

(12)  EUT C 8 af 11.1.2012, s. 15.

(13)  EUT L 114 af 26.4.2012, s. 8.

(14)  http://www.europarl.europa.eu/activities/committees/studies/download.do?language=en&file=42288

(15)  http://www.europarl.europa.eu/committees/en/studiesdownload.html?languageDocument=EN&file=74351

(16)  EUT C 158 af 5.6.2012, s. 4.

(17)  EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47.

(18)  »De enkelte medlemmer af Kommissionen sikrer, at der foregår en regelmæssig og direkte udveksling af oplysninger mellem kommissionsmedlemmet og formanden for det relevante parlamentsudvalg.«

(19)  »Senest tre måneder efter vedtagelsen af en parlamentsbeslutning skal Kommissionen skriftligt underrette Parlamentet om, hvordan den har reageret på specifikke anmodninger rettet til den i Parlamentets beslutninger, herunder i sager, hvor den ikke har været i stand til at følge Parlamentets synspunkter.«

(20)  http://consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/ec/131359.pdf

(21)  EUT C 304 E af 1.12.2005, s. 114.

(22)  EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 143.

(23)  EUT C 146 E af 12.6.2008, s. 105.

(24)  EUT C 87 E af 1.4.2010, s. 43.

(25)  EUT C 349 E af 22.12.2010, s. 16.

(26)  EUT C 136 E af 11.5.2012, s. 60.

(27)  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0031.

(28)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0494.


Top