EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CN0331(01)

Sag C-331/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vrhovno sodišče Republike Slovenije (Slovenien) den 8. juli 2014 — Petar Kezić s.p. Trgovina Prizma mod Republikken Slovenien — Ministero delle Finanze

OJ C 303, 8.9.2014, p. 30–31 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

8.9.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 303/30


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vrhovno sodišče Republike Slovenije (Slovenien) den 8. juli 2014 — Petar Kezić s.p. Trgovina Prizma mod Republikken Slovenien — Ministero delle Finanze

(Sag C-331/14)

2014/C 303/38

Processprog: slovensk

Den forelæggende ret

Vrhovno sodišče Republike Slovenije

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Petar Kezić s.p. Trgovina Prizma

Sagsøgt: Republikken Slovenien — Ministero delle Finanze

Præjudicielt spørgsmål

Skal sjette direktivs artikel 2, nr. 1), og artikel 4, stk. 1 (1), fortolkes således, at det under omstændigheder som de i nærværende sag foreliggende — hvor en person i egenskab af privatperson erhverver nogle grunde uden i den forbindelse at blive faktureret indgående moms, dernæst som selvstændig erhvervsdrivende opfører et indkøbscenter på disse grunde og bogfører blot en del af de grunde, hvorpå den pågældende opfører indkøbscentret, som anlægsaktiver tilhørende dennes virksomhed i henhold til nationale regnskabsregler for derefter at sælge indkøbscentret og alle grundene til bygherren til den opførte bygning — skal lægges til grund, at den pågældende person, allerede fordi denne ikke har bogført nogle grunde som anlægsaktiver tilhørende virksomheden, ikke har inddraget disse grunde i momsordningen og derfor i forbindelse med salget af disse ikke er afgiftspligtig og dermed ikke er pligtig at fakturere og betale udgående moms?


(1)  Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).


Top