—

Sagsøgeren har i denne forbindelse bl.a. gjort gældende, at EU-systemet for handelen med drivhusgasemissionskvoter for den tredje handelsperiode (2013-2020) ikke udelukker tildelinger i særlige tilfælde med urimelige byrder og ikke fratager Kommissionen forpligtelsen til, når den træffer afgørelse, at tage hensyn til virksomhedernes grundlæggende rettigheder og proportionalitetsprincippet. Dette har Kommissionen overset og den har dermed underkendt det skøn, der er givet den ved EU-retten.

—

Sagsøgeren har på dette sted anført, at den kompetente nationale myndigheds afslag på den ansøgte tildelingsmængde tilsidesætter sagsøgerens grundlæggende rettigheder i henhold til artikel 17 og artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt proportionalitetsprincippet. Den omstændighed, at sagsøgeren er blevet tildelt for få kvoter, fører i sagsøgerens tilfælde til en åbenbart uforholdsmæssig byrde, der ikke tilsigtes med direktiv 2003/87/EF. Det forhold, at virksomheder som sagsøgerens bringes i en situation, der truer deres eksistens, er hverken egnet, nødvendigt eller hensigtsmæssigt til at opfylde de formål, der er forankret i direktivet.