—

Efter sagsøgerens opfattelse tilsidesætter den anfægtede afgørelse proportionalitetsprincippet, da afvisningen af tildelingen i tilfælde af en urimelig byrde af emissionscertifikater med henblik på det af sagsøgte formulerede mål er fejlagtig og derudover fuldstændig uforholdsmæssig i forhold til den ulempe, som der opstår for sagsøgeren derved. Subsidiært anføres det på dette sted, at afgørelse 2011/278/EU (1) er i strid med EU-retten og ugyldig.

—

Inden for rammerne af dette anbringende gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter subsidiaritetsprincippet, hvorefter Den Europæiske Union skal begrænse sine handlinger til det nødvendige. I modsætning til hvad Kommissionen mener, har medlemsstaterne en (om end begrænset) ret til at udstede tildelingsregler. Regler om tildeling i tilfælde af en urimelig byrde som den, der fremgår af § 9, stk. 5, i den tyske Treibhausgas-Emissionshandelsgesetz, hører til de regler, som medlemsstaterne stadig kan udstede.

—

Sagsøgeren har inden for rammerne af dette anbringende gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er i strid med de almindelige regler i den europæiske støttelovgivning, hvorefter det er anerkendt, at virksomheder, der har økonomiske vanskeligheder og som gennemfører en varig saneringsplan, må modtage økonomisk bistand i form af en omstruktureringsstøtte. Sådanne støtter må Kommissionen ikke forbyde.

—

På dette sted gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede afgørelse griber ind i sagsøgerens grundlæggende rettigheder til frihed til at oprette og drive egen virksomhed, erhvervsfrihed og ejendom, uden at disse indgreb er begrundet i et af den Europæiske Unions anerkendte mål, der tjener almenvellet, eller med henblik på beskyttelsen af andres rettigheder og friheder.