EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62011CA0546
Case C-546/11: Judgment of the Court (Second Chamber) of 26 September 2013 (request for a preliminary ruling from Højesteret — Denmark) — Dansk Jurist- og Økonomforbund, acting on behalf of Erik Toftgaard v Indenrigs- og Sundhedsministeriet (Equal treatment in employment and occupation — Prohibition of discrimination on grounds of age — Directive 2000/78/EC — Article 6(1) and (2) — Refusal to grant availability pay to civil servants who have reached the age of 65 and are entitled to a pension)
Sag C-546/11: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 26. september 2013 — Dansk Jurist- og Økonomforbund, som mandatar for Erik Toftgaard mod Indenrigs- og Sundhedsministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Højesteret — Danmark) (Ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv — forbud mod diskrimination på grund af alder — direktiv 2000/78/EF — artikel 6, stk. 1 og 2 — afslag på udbetaling af rådighedsløn til tjenestemænd, som er fyldt 65 år og er berettigede til alderdomspension)
Sag C-546/11: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 26. september 2013 — Dansk Jurist- og Økonomforbund, som mandatar for Erik Toftgaard mod Indenrigs- og Sundhedsministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Højesteret — Danmark) (Ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv — forbud mod diskrimination på grund af alder — direktiv 2000/78/EF — artikel 6, stk. 1 og 2 — afslag på udbetaling af rådighedsløn til tjenestemænd, som er fyldt 65 år og er berettigede til alderdomspension)
OJ C 344, 23.11.2013, p. 13–14
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
23.11.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 344/13 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 26. september 2013 — Dansk Jurist- og Økonomforbund, som mandatar for Erik Toftgaard mod Indenrigs- og Sundhedsministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Højesteret — Danmark)
(Sag C-546/11) (1)
(Ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv - forbud mod diskrimination på grund af alder - direktiv 2000/78/EF - artikel 6, stk. 1 og 2 - afslag på udbetaling af rådighedsløn til tjenestemænd, som er fyldt 65 år og er berettigede til alderdomspension)
2013/C 344/21
Processprog: dansk
Den forelæggende ret
Højesteret
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Dansk Jurist- og Økonomforbund, som mandatar for Erik Toftgaard
Sagsøgt: Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Procesdeltagere: Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Personalestyrelsen, Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Højesteret — fortolkning af artikel 6, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16) — fastsættelse af aldersgrænser for adgang eller ret til alderdoms- eller invaliditetsydelse under erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger — forskelsbehandling på grundlag af alder — national lovgivning, der i tilfælde af nedlæggelse af en arbejdstagers stilling fastsætter en godtgørelse, der svarer til hans løn, i tre år eller indtil han når pensionsalderen — udbetaling af alderspension og ikke hans tidligere løn til en arbejdstager, der er fyldt 65 år og hvis stilling er blevet nedlagt, uanset den pågældendes ret til at være erhvervsaktiv efter det fyldte 65. år
Konklusion
|
1) |
Artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at bestemmelsen kun finder anvendelse på de alderdoms- eller invaliditetsydelser, der er omfattet af en erhvervstilknyttet social sikringsordning. |
|
2) |
Artikel 2 og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter en tjenestemand, der har nået den alder, hvor han kan modtage alderdomspension, alene af denne grund ikke har ret til den rådighedsløn, som er beregnet til de tjenestemænd, der afskediges som følge af nedlæggelsen af deres stillinger. |