12.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/58

1.1

EØSU støtter generelt Kommissionens initiativ, navnlig dens indsats mod ungdomsarbejdsløsheden, men finder at meddelelsens indhold ikke stemmer overens med den ambitiøse overskrift – "Nytænkning på uddannelsesområdet".

1.2

Den nuværende økonomiske og sociale krise begrænser de budgetmæssige muligheder i EU-landene og navnlig i de lande, der er underlagt budgetmæssige justeringer, og hvis situation er forværret yderligere pga. nedskæringer i EU-budgettet. EØSU advarer mod, at de nedskæringer, der foretages på uddannelsesbudgetterne risikerer at gøre de nødvendige initiativer og forslag til fromme løfter.

1.3

Udvalget er bevidst om, at der findes store mangler i uddannelsessystemerne, som man hurtigst muligt må rette op på, og at det er bydende nødvendigt at løse problemerne med at skabe forbindelse mellem skolesystemet og arbejdsmarkedet. Derfor anbefaler EØSU

2.1

Uddannelse indtager ofte en central plads i EØSU's debatter, og udvalget glæder sig derfor over, at Kommissionens meddelelse slår fast, at "investeringer i uddannelse er afgørende for fremme af produktivitet og økonomisk vækst"  (1). Ligesom Kommissionen er udvalget endvidere meget opmærksom på de store forandringer, der er ved at ske på de europæiske arbejdsmarkeder, og som viser behovet for at tage uddannelsessystemerne op til revision for at løse påviste fejl eller mangler.

2.2

EØSU har bidraget til anerkendelse af uddannelse som en grundlæggende menneskeret (2) i en lang række udtalelser, hvori udvalget taler for, at uddannelsens centrale mål fortsat er at udvikle frie, kritiske og selvstændige borgere, der er i stand til at bidrage til udviklingen af det samfund, de lever i, og er bevidste om, at de deler værdier og en kultur.

2.3

Udvalget er overbevist om, at der som led i læreruddannelsen bør sættes fokus på kompetencer inden for moderne kommunikation. Dette skulle kunne bidrage til at gøre skolelivet relevant og interessant (3).

2.4

EØSU er endvidere enigt i, at det haster med at finde frem til sammenhængende og horisontale politiske svar på en række grundlæggende spørgsmål, herunder især den vedvarende høje skolefrafaldsprocent i Europa, arbejdstagernes lave deltagelse i livslang uddannelse, det lave uddannelsesniveau hos millioner af borgere, utilstrækkelige læsefærdigheder blandt børn og unge under 15 år og den massive ungdomsarbejdsløshed i nogle lande i EU.

2.5

EØSU frygter dog, at de initiativer, der foreslås i meddelelsen, falder til jorden, som situationen er i dag i de europæiske lande i krise. Budgetnedskæringerne, især i bevillingerne til uddannelse, kan gøre det sværere at rette op på elevers og studerendes ulige udgangspunkter og fremme målet om uddannelse af kvalitet for alle (4).

2.6

Skønt ansvaret for uddannelsesområdet henhører under medlemsstaterne, spiller Den Europæiske Union også en vigtig rolle, dels via den åbne koordinationsmetode på EU-plan mellem de forskellige undervisningsministre, dels via mekanismer for dataindsamling på EU-plan, og dels via diverse EU-initiativer på uddannelsesområdet, såsom Bologna- og Københavnprocessen, Bruggekommunikéet, det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS), det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET), den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) og de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring (ESGQA) (5).

2.7

Den bekymring, som brede sektorer i civilsamfundet nærer over for misforholdet mellem de unges erhvervede kvalifikationer og virksomhedernes behov, samt den vanskelige overgang fra skole til beskæftigelse eller fra arbejdsløshed til beskæftigelse, er berettiget, og der bør følgelig tages fat på disse problemer. Derfor bifalder EØSU i særlig grad Kommissionens beslutning om at styrke udvekslingen mellem uddannelses- og beskæftigelsesverdenen, fremme initiativer og fælles aktioner for at lette overgangen fra uddannelse til arbejde, fjerne hindringerne for mobilitet inden for EU, forbedre arbejdsmarkedets funktion væsentligt og sikre lige muligheder. EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte denne kurs for at bevare den europæiske sociale model og styrke den sociale samhørighed.

2.8

EØSU bifalder den nye handlingsramme for ungdomsbeskæftigelse, der er udarbejdet af arbejdsmarkedet parter som en væsentlig del af deres fælles arbejdsprogram for 2012-2014, og som præsenteredes første gang på det sociale trepartstopmøde den 14. marts 2013.

3.1

Udvalget glæder sig over, at Kommissionen vier bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden særlig opmærksomhed på fire nøgleområder: almen uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet, indarbejdning af praktisk læring på arbejdspladsen, indførelse af tosporede læringsmodeller og styrkelse af partnerskaber for at nå et fælles mål.

3.2

Titlen på meddelelsen er udtryk for en ambition, som indholdet ikke lever op til, muligvis fordi Kommissionen har villet koncentrere sig om ét enkelt mål. EØSU mener dog, at man kunne være gået et skridt længere i overvejelserne og have taget så presserende spørgsmål/udfordringer op som den nuværende demografi i Europa, energispørgsmålet og migration, som ville kræve langt mere komplekse svar. Ligeledes bør der i fremtiden tages hensyn til andre undersøgelser, herunder nogle, som FN og UNESCO for nyligt har udarbejdet (6).

3.3

Med Kommissionens forslag in mente peger EØSU på faren for, at uddannelse ene og alene betragtes som et middel til udvikling af rent erhvervsrettede kompetencer og til forbedring af beskæftigelsesevnen (7). EØSU gentager det synspunkt, at beskæftigelsesevne ikke alene afhænger af erhvervelse af grundlæggende færdigheder og praktisk erfaring, men også af kvaliteter og holdninger som f.eks. aktivt borgerskab, personlig udvikling og trivsel. Selv om beskæftigelsesevne kan betragtes som et mål at arbejde hen imod i forbindelse med en nyvurdering af uddannelse, bør den ikke fortolkes for snævert.

3.4

EØSU minder om, at for fuldt ud at opfylde de opstillede uddannelsesmål, må investeringerne i denne sektor ledsages af økonomiske politikker samt social- og arbejdsmarkedspolitikker, som støtter en bæredygtig udvikling og velfærden. EØSU har tidligere opfordret EU og medlemsstaterne til – ikke mindst i disse krisetider – at revidere og/eller opdatere politikkerne vedrørende beskæftigelse og offentlige tjenester af kvalitet, at vie særlige grupper (børn, voksne med særlige behov, indvandrere osv.) særlig opmærksomhed og at indarbejde kønsaspektet og fuld inddragelse af det organiserede civilsamfund i alle disse politikker (8).

3.5

Erkendelsen af, at der er et misforhold mellem de kvalifikationer, som arbejdsmarkedet efterspørger, og de kvalifikationer, som de unge og arbejdstagerne har, gør det mere presserende nødvendigt at sammenkoble uddannelses- og beskæftigelsesverdenen for at overvinde denne skævhed, selv om det samtidig er klart, at skole- og arbejdstid ikke er og ikke kan være det samme.

3.6

EØSU glæder sig over Det Europæiske Råds nylige beslutning om at lancere en "Ungdomsgaranti", som skal sikre, at alle unge under 25 år modtager et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse eller et praktikophold senest fire måneder efter, at de har forladt det formelle uddannelsessystem eller er blevet arbejdsløse.

3.7

EØSU gør dog opmærksom på, at de nuværende arbejdsløshedsniveauer ikke kun rammer de unge, men også ældre arbejdstagere. Derfor burde man udnytte disse arbejdstageres viden, ikke kun for at hjælpe de unge med at finde deres plads på arbejdsmarkedet, men også for at videregive viden, som er indvundet i kraft af vidtrækkende erfaringer.

3.8

Udvalget beklager, at Kommissionen i denne meddelelse ikke har grebet lejligheden til at anerkende den rolle, som ikke-formel uddannelse kan spille som et supplement til den formelle uddannelse, og gør opmærksom på den opfordring, som deltagerne i Symposiet i Strasbourg udsendte om fastlæggelse af en fælles proces på mellemlangt og langt sigt, som skal munde ud i en anerkendelse af ikke-formel uddannelse i Europa (9).

4.1.1

EØSU er enigt med Kommissionen i, at "der er behov for at koncentrere bestræbelserne om udvikling af tværfaglige kvalifikationer … navnlig iværksætterkvalifikationer", men mener, at de første skridt bør være at give alle et grundlag eller grundlæggende kvalifikationer. Udvalget deler endvidere Kommissionens opfattelse af, at sprogindlæring fortsat bør nyde særlig opmærksomhed. Faktisk vil unge, som har erhvervet gode grundlæggende og tværfaglige færdigheder (navnlig evnen til at arbejde i et team, beherskelse af adskillige sprog, it-kundskaber, evnen til at danne sin egen mening og give udtryk for den, evnen til at deltage i en beslutningsproces osv.), sandsynligvis have mindre vanskeligt ved at indtræde på arbejdsmarkedet og påtage sig en erhvervsaktivitet.

4.1.2

"Iværksætterkvalifikationer" eller "foretagsomhed" er utvivlsomt en vigtig faktor, for så vidt som der ikke kun tænkes på etablering af virksomheder. Uden foretagsomhed kommer man ikke langt i livet, især ikke i vanskelige tider som disse. At udviklingen af denne evne medtages som et mål for uddannelsespolitikkerne og i uddannelsesprogrammerne hilses således velkommen.

4.1.3

For at opbygge iværksætterånden kan det – ud over spørgsmålet om læseplaner – være vigtigt at give mulighed for praktikerfaring i virksomheder eller organisationer og tilskynde virksomheder og organisationer til at deltage i skolernes initiativer. Kommissionen og medlemsstaterne bør gøre det mere gennemskueligt, hvad der menes med "lige adgang til passende læring og erhvervsforberedende programmer" og opstille et sammenhængende sæt af indikatorer med henblik på at sammenligne de forskellige niveauer og evaluere resultaterne med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.

4.1.4

EØSU mener imidlertid, at iværksætterevnen kun kan udfolde hele sit potentiale, hvis den ledsages af evne til samarbejde og teamarbejde, som skolerne også bør udvikle hos børn og unge.

4.1.5

Der bør fortsat lægges særlig vægt på undervisningen i naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik ("STEM") (10) i uddannelsessystemerne, fordi disse fag stadig er centrale i et samfund domineret af teknologi og teknologisk udvikling, og fordi højtkvalificerede arbejdstagere med stor videnskabelig viden vil blive stadigt mere efterspurgte (11). Det er dog vigtigt, at disse fagområder præsenteres på en mere elevvenlig, mere kreativ og dermed mere attraktiv måde, som også fremmer større og bedre kønsmæssig ligevægt (12).

4.1.6

Dokumentet omtaler ikke følgerne af krisen og justeringspolitikkerne på videnskaben, forskningen og dens aktører (forskere, akademikere, universiteter) eller den hjerneflugt, som i denne tid finder sted i flere lande i EU. EØSU er i flere udtalelser (13) kommet ind på behovet for at tage konkrete skridt til at realisere det europæiske forskningsrum og har påpeget, at fri bevægelighed for forskere, videnskabelig viden og teknologi burde udgøre den "femte frihed" i det indre marked.

4.2.1

EØSU deler Kommissionens bekymring over misforholdet mellem uddannelse og arbejdsmarked. Et uddannelsessystem uden forbindelse med arbejdsmarkedet kan føre til ufuldstændige kvalifikationer og, endnu værre, til arbejdsløshed (14). EØSU er enigt i, at der bør fokuseres mere på en revision af den almene uddannelse og erhvervsuddannelse og skabes bedre forståelse af sammenhængen mellem almen uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelsesverdenen, således at førstnævnte reelt kan imødekomme arbejdsmarkedets behov. Udvalget understreger også vigtigheden af, at arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund deltager med henblik på at sikre en erhvervsuddannelse, der er relevant for arbejdsmarkedet  (15).

4.2.2

Uddannelse i og attestering af ikt-kompetencer har meget stor betydning for arbejdsmarkedet, og det er derfor nødvendigt at investere i passende programmer, som kan garantere disse kompetencer inden for erhvervsuddannelserne og de videregående udannelser, navnlig blandt unge kvinder. EØSU støtter forslaget om et europæisk kvalitetsmærke for industrien og for uddannelse og attestering på ikt-området.

4.2.3

EØSU understreger, at alle mennesker har ret til at råde over en vifte af kundskaber og kompetencer, som sætter dem i stand til at integrere sig fuldt ud i arbejdslivet og i samfundet. Retten til en erhvervsrettet uddannelse bør ikke kun gælde for de unge, som skal ud på arbejdsmarkedet, men for alle arbejdstagere, således at de kan holde deres viden ajour og tage de udfordringer op, som de igangværende ændringer medfører. Beskæftigelsesevne er ikke kun vigtig for de unge.

4.2.4

Læring på arbejdspladsen og især de tosporede systemer, som kombinerer klasseundervisning med lærlingeforløb, kan spille en vigtig rolle i de ændringer, der er nødvendige for at skabe beskæftigelse (16), men de bør også indgå i uddannelsessystemet, hvilket kræver en afklaring af de forskellige aktørers rolle. Det er af afgørende betydning at vække skolernes og virksomhedernes interesse for denne læringsform (17).

4.3.1

Erkendelsen af, at paradigmerne udvikles med en hidtil uset hastighed (overgang fra et industrisamfund til et vidensamfund og derfra til et netværkssamfund), gør det nødvendigt med en mere kreativ og innovativ tilgang, som forbinder forskellige livs- og aktivitetsområder, identificerer og udnytter de opnåede fremskridt, bygger bro mellem kultur, almen og faglig uddannelse og arbejdsmarkedet, styrker komplementariteten mellem ikke-formel og formel uddannelse og samtidig fremmer lige muligheder.

4.3.2

At fremme læring er et meningsfyldt mål, hvis man giver den enkelte de nødvendige forudsætninger herfor og ikke lader det afhænge udelukkende af den indsats, som hver enkelt kan og skal gøre. I modsat fald vil de sektorer i samfundet, som i forvejen er ugunstigt stillede eller marginaliserede, fortsat stå uden for som gruppe betragtet. Derfor er det med stigende bekymring, at EØSU konstaterer, at deltagelsen i voksenundervisningsprogrammer er overordentlig lav: voksnes gennemsnitlige deltagelse i livslang læring i EU ligger ifølge Kommissionen på 8,9 % og i 7 medlemsstater på kun 5 %.

4.3.3

Det er nødvendigt at forbedre procedurerne for anerkendelse af kundskaber erhvervet uden for skolen (ikke-formel uddannelse), som i øjeblikket er for stive, men det er også vigtigt at understrege, at de beslutninger, der træffes, bør være resultatet af samråd mellem de berørte arbejdsmarkedsparter og andre organisationer i civilsamfundet, og at det bør være staten, som garanterer kvaliteten af denne anerkendelse. Anerkendelsesprocedurerne kan bidrage mere effektivt til at gøre fordelene ved ikke-formel uddannelse mere synlige især for arbejdsmarkedets parter. Det er endvidere vigtigt, at oplysningerne om procedurerne for anerkendelse og godkendelse af kompetencer gøres så omfattende og letforståelige som muligt, så det sikres, at oplysningerne kommer alle til gavn.

4.3.4

I en tid med høj arbejdsløshed, især blandt de unge, står Europa over for den afgørende udfordring på mellemlangt og langt sigt at anlægge en ny mere åben og fleksibel tilgang til kompetenceerhvervelse. For at tage disse udfordringer op må medlemsstaterne blandt andet:

4.3.5

EØSU støtter Kommissionens planer om at skabe et europæisk område for kompetencer og kvalifikationer for at sikre øget harmonisering og gennemsigtighed i anerkendelsen af kompetencer og kvalifikationer i EU.

4.4.1

EØSU anerkender ligesom Kommissionen den nøglerolle, som lærere og undervisere spiller for forbedringen af uddannelsen og for tilskyndelsen af børn og unge til at opnå de kvalifikationer, som er nødvendige for at imødegå globaliseringens udfordringer Derfor forekommer det at være en nødvendig og positiv strategi at satse på uddannelse og ansættelse af velkvalificerede lærere og undervisere.

4.4.2

Selv om gode lærere og undervisere kan gøre udslaget, betyder dette dog ikke, at undervisningen alene er determinerende for elevernes indlæring, og man må heller ikke undervurdere den socioøkonomiske kontekst.

4.4.3

I en situation med store og dybtgående økonomiske, sociale og teknologiske ændringer er det yderst vigtigt at betragte lærerfaget som et nøgleelement i udviklingen af en uddannelse af høj kvalitet, som kan tilpasse sig vor tids krav. For at nå dette mål er det også af vital betydning at forbedre lærernes faglige og pædagogiske uddannelse, at sørge for passende løn- og karrierevilkår og at gøre lærerfaget mere attraktivt for de unge. Det er endvidere særdeles vigtigt at sikre en bedre kønsmæssig ligevægt i rekrutteringen af lærere.

4.4.4

Udvalget bemærker, at det i forbindelse med ansættelsen af lærere er ønskeligt at inddrage diversitetshensyn, især med hensyn til etnisk oprindelse, kultur, religion, alder osv. Endvidere er det i en situation med fri bevægelighed for personer og migrationer særligt vigtigt at styrke sprogkundskaber og interkulturelle kommunikationsfærdigheder blandt såvel børn og unge som lærerstaben for at forbedre samarbejdet også i situationer med forskellige modersmål. Lærerne bør tilbydes en passende uddannelse, som sætter dem i stand til at arbejde med skoletrætte eller nødlidende elever, i socialt belastede eller eksklusionstruede miljøer. Der er derfor behov for lærere, der kan tilpasse sig et multikulturelt og mangesidet læringsmiljø (18).

4.5.1

EØSU bifalder Kommissionens tilsagn om at sætte mere fokus på finansieringen af uddannelse begyndende med en debat med de mest relevante aktører om fordelene ved at investere i uddannelse (19). Udvalget støtter ligeledes hensigten om sammen med arbejdsmarkedets parter at undersøge, hvordan der kan gives større mulighed for kvalitetsuddannelse på arbejdspladsen.

4.5.2

EØSU anser det for positivt, at medlemsstaterne sætter gang i debatter på landsplan om mekanismer for bæredygtig finansiering af almen og faglig uddannelse. På trods af at der er sat fokus på dette forhold, opleves der imidlertid et fald i finansieringen af den almene og faglige uddannelse i mange medlemsstater (20). Udvalget understreger betydningen af en bred og permanent deltagelse af arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer i hele processen. Det bifalder indsatsen for at inddrage den private sektor i samfinansieringen af uddannelsessektoren, herunder navnlig erhvervs- og efteruddannelse, men anbefaler samtidig, at der fastlægges klare kriterier om delt ansvar mellem den offentlige og private sektor i sådanne tilfælde. Dette må ikke betyde, at staten fratages ansvaret for de forpligtelser, der er indgået på nationalt og internationalt plan om sikring af uddannelse af kvalitet for alle (21).

4.5.3

EØSU fremhæver kraftigt den betydning, programmer som Erasmus, Erasmus Mundus og Aktive Unge har for de unges mobilitet, hvis bidrag til unges personlige udvikling og til udviklingen af deres kvalifikationer og kompetencer er anerkendt af alle. Derfor bør finansieringen af dem styrkes i den nye flerårige finansielle ramme, og proceduren for udvælgelse af deltagere bør forbedres for at sikre alle lige, fair og reelle chancer. Dette bør gøres ved at tilskynde visse specifikke risikogrupper til at deltage i disse initiativer ved hjælp af programmer, og ved at tilbyde løsninger, som giver mulighed for at overvinde de økonomiske eller kvalifikationsmæssige hindringer, som mange studerende og unge støder på.

4.6.1

EØSU er enigt med Kommissionen i vigtigheden af et tættere samarbejde med de forskellige aktører og samfundsgrupper på området almen og faglig uddannelse. Partnerskaberne giver mulighed for en berigende udveksling af erfaringer og giver lejlighed til på uddannelsesområdet at inddrage aktører, som kan bidrage med og/eller ajourføre specifikke kvalifikationer, især dem, som arbejdsmarkedet efterspørger.

4.6.2

EØSU understreger det vigtige i at involvere alle berørte parter (bl.a. ungdomsorganisationer og organisationer i lokalsamfundet, skoler og lærere, forældre og værger, virksomheder og fagforeninger samt lokale, regionale og nationale myndigheder) i skolelivet og opstille klare mål, foretage regelmæssige evalueringer og tilføre tilstrækkelige midler, så uddannelserne kan være bæredygtige. Udvalget håber, at programmet Erasmus for Alle på afgørende vis kan tjene til at støtte, opmuntre og fremme partnerskaber, som arbejder for at sikre uddannelsens kvalitet og lige muligheder. Uddannelse kræver, som den helhedsorienterede proces den er, et højt niveau af erhvervsvejledning og -rådgivning. I øvrigt er der mange skoler, som om eftermiddagen danner rammen om kulturelle aktiviteter, møder og vedvarende uddannelsestilbud til flere aldersgrupper fra forskellige befolkningsgrupper. En sådan god praksis bør udbredes.

4.6.3

EØSU anerkender ungdomsorganisationernes store betydning for de unges deltagelse og deres bidrag til løsningen af de enorme problemer, som de unge i dag slås med. Blandt disse problemer er den største naturligvis ungdomsarbejdsløshed, hvis høje niveauer er helt uacceptable. Det kan være en positiv strategi at etablere partnerskaber med disse organisationer for at styrke erhvervelsen af "bløde færdigheder", f.eks. organisation, kommunikation, lederskab, initiativrigdom, sprogkundskaber m.m., forudsat at man også stiller de nødvendige midler til rådighed til de pågældende aktiviteter (22).

4.6.4

EØSU støtter ideen om at skabe garantisystemer for de unge i medlemsstaterne, som finansieres af en særlig fond og inden for rammerne af det flerårige finansielle program, men mener dog, at 6 mia. EUR er klart utilstrækkeligt i betragtning af, at en del af dette beløb tages fra Den Europæiske Socialfond.