19.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 271/101

1.1

Trods EØSU's forbehold over for støttebeløbene og den måde, hvorpå initiativerne vedrørende beskæftigelse og ungdomsgaranti skal finansieres, er udvalget enigt med Kommissionen i, at det er nødvendigt at ændre Parlamentets og Rådets forordninger om Den Europæiske Socialfond og strukturfondene efter retningslinjerne i det foreliggende forslag.

1.2

EØSU understreger, hvor vigtigt det er, at de politikker, der nu er vedtaget, bidrager til vækst og skabelse af stabil beskæftigelse af høj kvalitet og styrker den sociale samhørighed.

1.3

EØSU beklager, at finansieringen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ikke stammer fra en forøgelse af Unionens budget, men tages fra det samlede samhørighedsbudget, som i forvejen er mindre end det disponible budget for perioden 2007/13.

1.4

EØSU er overbevist om, at det tildelte beløb på 6 milliarder EUR er utilstrækkeligt, fordi problemet er så stort, og det haster med at få det løst.

1.5

Eftersom krisen endnu ikke er overstået, og der heller ikke er kommet gang i jobskabelsen, foreslår EØSU enten større fleksibilitet i fastsættelsen af den procentdel af arbejdsløse unge, som kan få del i de afsatte midler, således at der bliver plads til en vurdering af udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden, eller - som et alternativ - at den fastsættes til 20 %.

1.6

EØSU anbefaler, at aldersgrænsen for adgang til ungdomsgarantien forhøjes til 30 år, især i lande med særligt høj ungdomsarbejdsløshed.

1.7

Endelig opfordrer EØSU medlemsstaterne til ikke at beskære de forpligtelsesbevillinger til fremme af ungdomsbeskæftigelsen, der er afsat i forslaget til flerårig finansiel ramme, og at acceptere Kommissionens forslag om at anvende yderligere midler for at nå målet om at få løst et problem, som sætter fremtiden på spil for en hel generation af unge europæere.

2.1

I forlængelse af Det Europæiske Råds beslutning af 28. februar 2013 om at indføre en ungdomsgaranti fremlægger Kommissionen nu to forslag: et forslag til en ændring til Kommissionens forslag COM(2011) 607 final/2 – Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (COM(2013) 145 final); og et andet forslag til en ændring af et kommissionsforslag COM(2012) 496 – Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for diverse fonde og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (COM(2013) 146 final).

2.2

Disse forslag skal sikre finansiering af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der som led i ungdomsgarantien skal garantere, at alle unge under 25 år modtager et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse eller et praktikophold senest fire måneder efter, at de har forladt det formelle uddannelsessystem eller er blevet arbejdsløse.

2.3

Den samlede finansiering for perioden 2014-2020 udgør 6 milliarder EUR, hvoraf 3 milliarder dækkes af Den Europæiske Socialfonds investeringer, og 3 milliarder hentes fra den særlige tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet inden for underudgiftsområde 1b: »Økonomisk, social og territorial samhørighed«.

2.4

Finansieringen er tiltænkt de NUTS 2-regioner, som i 2012 havde en ungdomsarbejdsløshed (15-24 år) på over 25 %.

3.1

Den dramatiske ungdomsarbejdsløshed, som er en kendsgerning i flere medlemsstater, retfærdiggør til overflod dette initiativ, som Rådet vedtog den 28. februar 2013, om indførelse af en ungdomsgaranti. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne har flere gange og på forskellig vis slået til lyd herfor.

3.2

Ifølge Kommissionen er der 7,5 millioner unge NEET'er (1) i Unionen, svarende til 12,9 % af de unge europæere i alderen 15-24 år. Mange af dem har ikke færdiggjort en uddannelse på sekundærtrinnet og er droppet ud af skolen; mange er indvandrere eller tilhører socialt dårligt stillede grupper i samfundet. Imidlertid er der i nogle lande også sket en forringelse af situationen for unge fra middelklassen (de nye fattige), som endnu ikke har gjort deres uddannelse færdig og er i fare for ikke at kunne fortsætte deres studier.

3.3

I tidligere udtalelser har EØSU understreget det katastrofale omfang, som ungdomsarbejdsløsheden har antaget i EU, og bedt alle berørte parter om at vedtage effektive og definitive hasteforanstaltninger for at gøre en ende på denne onde cirkel, som bringer en hel generations fremtid i fare (2). Dette er ikke kun et konkret problem for de berørte personer, men også en trussel mod den sociale samhørighed i EU, som på sigt vil kunne sætte den økonomiske vækst og konkurrenceevnen i Europa over styr.

3.4

EØSU er fortaler for, at de politikker, der nu er vedtaget, skal bidrage til at genvinde væksten og skabe stabil beskæftigelse af høj kvalitet, som er udstyret med de garantier og den beskyttelse, som traditionelt har bidraget til at opbygge den europæiske sociale model og til den sociale samhørighed. Samtidig peger udvalget endnu en gang på, hvor vigtigt det er, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne deltager fuldt ud i planlægningen, gennemførelsen og overvågningen af disse politikker.

3.5

I virkeligheden vil ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som indgår i ungdomsgarantien, kun kunne fungere, hvis »arbejdsmarkedets efterspørgsel« stimuleres tilsvarende (dvs. hvis der er økonomisk vækst). Derudover er uddannelse, lærlingeordninger og forbedringen af kompetencerne for millioner af unge med ringe udsigt til at blive integreret på arbejdsmarkedet enormt risikobetonede områder.

3.6

EØSU bemærker med bekymring, at Det Europæiske Råd først og fremmest opfatter Europas økonomiske vanskeligheder som et problem vedrørende budgetkonsolidering og end ikke forsøger at opgøre offeromkostningerne eller de negative følgevirkninger, såsom massiv ungdomsarbejdsløshed, desillusion og håbløshed (3).

4.1

I og med at de ændringer til forordningerne, som Kommissionen har fremlagt, har til formål at tilpasse den gældende forordning om Den Europæiske Socialfond og den mere generelle forordning om de forskellige EU-fonde til den beslutning, som Det Europæiske Råd traf på mødet den 7. og 8. februar, vedrører nedenstående bemærkninger ikke Kommissionens forslag, men de retningslinjer, som Rådet har vedtaget.

4.2

I en krisetid som den nuværende kan EØSU kun beklage, at Rådet foreslår et budget for Unionen for perioden 2014-2020, som er mindre end det foregående, hvilket betyder, at der ikke vil blive sat ind med de nødvendige midler for at tackle den aktuelle situation.

4.3

Det følger af denne beslutning, at den foreslåede finansiering til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden ikke består i en budgetforhøjelse, men at den tages fra bevillingerne til andre budgetposter, nemlig 3 milliarder fra Den Europæiske Socialfond og 3 milliarder fra samhørighedspolitikken.

4.4

Ligeledes er det samlede tildelte beløb på 6 milliarder EUR, fordelt på syv år, helt klart utilstrækkeligt (4).

4.5

Valget af år 2012 som skæringsår for bestemmelse af den ungdomsarbejdsløshedsprocent (25 %), der er forudsætningen for at nyde godt af de nu afsatte midler, tager ikke hensyn til krisens udvikling eller til den nuværende recession og kan betyde, at dramatiske situationer, som kan opstå i løbet af denne periode, bliver ignoreret. EØSU mener derfor, at der bør udvises større fleksibilitet for at kunne vurdere udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden. En anden mulighed er at udvise forsigtighed og nedsætte procentdelen til 20 %.

4.6

Endvidere anbefaler EØSU, at aldersgrænsen for at være omfattet af ungdomsgarantien sættes op til 30 år, således at den kommer til at gælde for unge, som afslutter deres universitetsuddannelse senere, eller som befinder sig i overgangsfasen mellem uddannelse og beskæftigelse. Dette er særligt vigtigt for de lande, som har en særligt høj ungdomsarbejdsløshed.

4.7

EØSU støtter beslutningen om at fritage medlemsstaterne for at skulle medfinansiere den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (3 milliarder EUR), og om at de midler, der afsættes til dette initiativ, ikke skal bidrage til resultatreserven på 5 %.

4.8

Med forbehold for ovenstående bemærkninger bekræfter EØSU, at dette initiativ bør støttes, men går dog ind for, at initiativet omdannes til en strukturforanstaltning som led i aktive beskæftigelsespolitikker og ikke begrænses til et instrument til imødegåelse af den nuværende økonomiske krise (5).