Appel iværksat den 3. juni 2013 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 20. marts 2013 i sag T-92/11, Jørgen Andersen mod Europa-Kommissionen

(Sag C-303/13 P)

2013/C 252/29

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved L. Armati og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Jørgen Andersen, Kongeriget Danmark og Danske Statsbaner (DSB)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

subsidiært,

Anbringender og væsentligste argumenter

Kommissionen har fremført et enkelt appelanbringende om en tilsidesættelse af artikel 108, stk. 2 og 3, artikel 288 og 297, stk. 1, TEUF, idet det blev fastslået, at Kommissionen havde anvendt forordning (EF) nr. 1370/2007 (2) med tilbagevirkende kraft.

Det er Kommissionens opfattelse, at en bedømmelse af den omhandlede støtte på grundlag af forordning (EF) nr. 1370/2007 ikke medfører en anvendelse af denne forordning med tilbagevirkende kraft, men er forenelig med princippet om øjeblikkelig anvendelse, hvorefter en EU-retsakt fra sin ikrafttræden finder anvendelse på endnu ikke indtrådte virkninger af en situation, der er opstået, mens den gamle regel var gældende.

Domstolens retspraksis sondrer med hensyn til tilbagevirkende kraft mellem en endeligt etableret retlig situation (som den nye regel ikke finder anvendelse på), og midlertidige situationer, der opstod under den gamle regel, men som endnu ikke er afsluttede.

Kommissionen finder, at Retten begik en retlig fejl, idet den fastslog, at statsstøtte, der ydes af en medlemsstat under tilsidesættelse af anmeldelsespligten og standstill-forpligtelsen udgør en endeligt etableret retlig situation, snarere end en midlertidig situation. Det fremgår af bestemmelserne og retspraksis om tilbagesøgning af ulovlig støtte, at modtageren af sådan støtte ikke kan anses for at have modtaget denne støtte endeligt før det tidspunkt, hvor Kommissionen godkender støtten, og godkendelsesafgørelsen er blevet endelig. I betragtning af, at den kontrol, som Kommissionen skal føre med statsstøtte i medfør af artikel 108 TEUF, har sit grundlag i ufravigelige principper, kan støttemodtagerne principielt ikke have nogen berettiget forventning om, at den støtte, de har modtaget, er lovlig, medmindre den er blevet ydet under iagttagelse af proceduren i nævnte traktatbestemmelse.

Kommissionen har endelig ligeledes bemærket, at den appellerede dom er i åben og direkte modstrid med tidligere domme fra Domstolen om det samme spørgsmål.

(1)  EUT L 7, s.1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23.10.2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT L 315, s. 1).