EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CA0463

Sag C-463/11: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 18. april 2013 — L mod M (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg — Tyskland) (Direktiv 2001/42/EF — vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet — artikel 3, stk. 4 og 5 — fastlæggelse af de typer af planer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet — bebyggelsesplaner til »indre udvikling« fritaget for miljøvurdering i medfør af national lovgivning — fejlagtig vurdering af den kvalitative betingelse for »indre udvikling« — ingen indflydelse på bebyggelsesplanens gyldighed — til skade for direktivets effektive virkning)

OJ C 164, 8.6.2013, p. 4–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

8.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 164/4


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 18. april 2013 — L mod M (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg — Tyskland)

(Sag C-463/11) (1)

(Direktiv 2001/42/EF - vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet - artikel 3, stk. 4 og 5 - fastlæggelse af de typer af planer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet - bebyggelsesplaner til »indre udvikling« fritaget for miljøvurdering i medfør af national lovgivning - fejlagtig vurdering af den kvalitative betingelse for »indre udvikling« - ingen indflydelse på bebyggelsesplanens gyldighed - til skade for direktivets effektive virkning)

2013/C 164/06

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: L

Sagsøgt: M

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg — fortolkning af artikel 3, stk. 4 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197, s. 30) — anvendelsesområde — national lovgivning, der foreskriver en fremskyndet procedure, der ikke omfatter en miljøvurdering, for vedtagelse af lokale bebyggelsesplaner for mindre arealer, der opfylder visse kvalitative og kvantitative kriterier — ukorrekt vurdering af de kvalitative kriterier

Konklusion

Artikel 3, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet, sammenholdt med direktivets artikel 3, stk. 4, skal fortolkes således, at den er til hinder for nationale retsforskrifter som de i hovedsagen omhandlede, hvorefter tilsidesættelse af en kvalitativ betingelse, der er fastsat i en bestemmelse, som gennemfører dette direktiv, for at fritage vedtagelsen af en bebyggelsesplan af en bestemt type fra kravet om en miljøvurdering i henhold til direktivet, er uden betydning for planens gyldighed.


(1)  EUT C 355 af 3.12.2011.


Top