EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CA0092

Sag C-92/11: Domstolens dom (Første Afdeling) af 21. marts 2013 — RWE Vertrieb AG mod Verbraucherzentrale Nordrhein-Westfalen eV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland) (Direktiv 2003/55/EF — det indre marked for naturgas — direktiv 93/13/EØF — artikel 1, stk. 2, og artikel 3-5 — kontrakter indgået mellem erhvervsdrivende og forbrugere — almindelige vilkår — urimelige kontraktvilkår — den erhvervsdrivendes ensidige ændring af prisen for tjenesteydelsen — henvisning til en bindende ordning, der er udformet for en anden kategori af forbrugere — anvendeligheden af direktiv 93/13/EØF — forpligtelse til en klar, forståelig og gennemsigtig affattelse)

OJ C 156, 1.6.2013, p. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

1.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/3


Domstolens dom (Første Afdeling) af 21. marts 2013 — RWE Vertrieb AG mod Verbraucherzentrale Nordrhein-Westfalen eV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

(Sag C-92/11) (1)

(Direktiv 2003/55/EF - det indre marked for naturgas - direktiv 93/13/EØF - artikel 1, stk. 2, og artikel 3-5 - kontrakter indgået mellem erhvervsdrivende og forbrugere - almindelige vilkår - urimelige kontraktvilkår - den erhvervsdrivendes ensidige ændring af prisen for tjenesteydelsen - henvisning til en bindende ordning, der er udformet for en anden kategori af forbrugere - anvendeligheden af direktiv 93/13/EØF - forpligtelse til en klar, forståelig og gennemsigtig affattelse)

2013/C 156/04

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: RWE Vertrieb AG

Sagsøgt: Verbraucherzentrale Nordrhein-Westfalen eV

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesgerichtshof — fortolkning af artikel 1, stk. 2, i forbindelse med nr. 1), litra j), og nr. 2), litra b), andet punktum, i bilaget samt artikel 3 og 5 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29) — fortolkning af artikel 3, stk. 3, i forbindelse med bilag A, litra b) og c), til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 98/30/EF (EFT L 176, s. 57) — vilkår hvorefter en erhvervsdrivende ensidigt kan foretage prisændringer i kontrakter ved henvisning til en bindende ordning, der er udformet for en anden kategori af forbrugere — anvendeligheden af direktiv 93/13/EF — krav forbundet med en forpligtelsse til en klar, forståelig og gennemsigtig affattelse

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at nævnte direktiv finder anvendelse på de vilkår i almindelige betingelser, som er integreret i kontrakter indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, der gengiver en regel i den relevante nationale ret, der finder anvendelse på en anden type kontrakter, og som ikke er underkastet de omhandlede nationale retsforskrifter.

2)

Artikel 3 og 5 i direktiv 93/13, sammenholdt med artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 98/30/EF, skal fortolkes således, at det ved bedømmelsen af, om et standardiseret kontraktvilkår, hvorved forsyningsselskabet forbeholder sig ret til at ændre omkostningerne i forbindelse med gasleverancer, opfylder de krav om god tro, jævnbyrdighed og gennemsigtighed, der er fastsat i disse bestemmelser, eller ej, er af væsentlig betydning,

om begrundelsen og retningslinjerne for svingninger i disse omkostninger er klart beskrevet i kontrakten, så forbrugerne på grundlag af klare og forståelige kriterier kan forudse eventuelle ændringer af disse omkostninger. Der kan i princippet ikke kompenseres for en mangel på oplysninger herom forinden kontraktens indgåelse ved den omstændighed alene, at forbrugerne i kontraktens løbetid informeres om ændringer af omkostningerne med et rimeligt varsel og om deres ret til at opsige kontrakten, hvis de ikke ønsker at acceptere denne ændring, og

om den opsigelsesbeføjelse, som forbrugeren er blevet tillagt, i det konkrete tilfælde reelt kan udøves.

Det tilkommer den forelæggende ret at foretage denne bedømmelse i lyset af alle de faktiske omstændigheder i det konkrete tilfælde, herunder alle de vilkår, der er i almindelige betingelser i de forbrugerkontrakter, som det omtvistede vilkår indgår i.


(1)  EUT C 211 af 16.7.2011.


Top