Appel iværksat den 21. november 2012 af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 13. september 2012 i sag T-404/10 — National Lottery Commission mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-530/12 P)

2013/C 26/69

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved P. Bullock og F. Mattina, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: National Lottery Commission

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Harmoniseringskontoret gør tre anbringender gældende, nemlig (i) tilsidesættelse af varemærkeforordningens (1) artikel 76, stk. 1, (ii) tilsidesættelse af Harmoniseringskontorets ret til at blive hørt, og (iii) den åbenbart selvmodsigende og urigtige gengivelse af de faktiske omstændigheder, der har påvirket den appellerede dom.

Første anbringende er opdelt i to led. For det første tilsidesatte Retten varemærkeforordningens artikel 76, stk. 1, som Domstolen fortolkede i forbindelse med varemærkeforordningens artikel 53, stk. 2 og gennemførelsesforordningens (2) regel 37 i Elio Fiorucci-dommen, i det omfang den baserede sig på bestemmelser i national lovgivning, nemlig artikel 2704 i den italienske borgerlige lovbog, som ikke var blevet påberåbt af parterne og derfor ikke udgjorde en del af sagens genstand for appelkammeret. For det andet tilsidesatte Retten varemærkeforordningens artikel 76, i det omfang den baserede sig på national retspraksis, nemlig ovennævnte afgørelse nr. 13912 af 14. juni 2007 afsagt af Corte Suprema di Cassazione, hvortil der er henvist i den appellerede doms præmis 32, hvilken ikke var blevet gjort gældende af parterne, og som ikke udgjorde en del af sagens genstand for appelkammeret.

Andet anbringende vedrører tilsidesættelsen af Harmoniseringskontorets ret til at blive hørt, i det omfang Harmoniseringskontoret ikke fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til formelle og materielle aspekter vedrørende Corte Suprema di Cassaziones afgørelse. Det kan ikke udelukkes, at Rettens begrundelse og konklusion havde været anderledes, hvis Harmoniseringskontoret havde haft denne mulighed.

Det tredje anbringende vedrører den åbenbart selvmodsigende og urigtige gengivelse af de faktiske omstændigheder, der har påvirket Rettens begrundelse og konklusion. Harmoniseringskontoret er af den opfattelse, at Retten fejlfortolkede og fordrejede appelkammerets analyse så vel som National Lottery Commissions egne argumenter og undlod at tage i betragtning, at appelkammeret anvendte den korrekte retlige standard efter italiensk ret, idet den fandt, at National Lottery Commission ikke havde fremlagt bevis for, at datoen på postkontorets stempel, som var sat på 1986-aftalen, ikke var afgørende.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303, s. 1).