18.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 391/11

—

fremhæver, at EU's Østersøstrategi tilbyder et godt grundlag for afprøvning af, i hvilket omfang en specifik strategi for en større geografisk makroregion kan styrke EU's konkurrenceevne og fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

—

bifalder bestræbelserne på at samordne de reviderede målsætninger for EU's strategi for Østersøområdet (redde Østersøen, forbindelser til regionen og øget velstand) bedre med målsætningerne for Europa 2020-strategien;

—

påpeger, at båndene mellem forskning, innovation og industrielle aktører bør styrkes for at fremme den økonomiske samhørighed og konkurrenceevne. Regioner og universiteter bør derfor samarbejde i alle dele af makroregionen for at gøre Østersøområdet til en model for netværk for intelligent specialisering;

—

finder, at der fortsat bør fokuseres på at understøtte initiativerne om bæredygtig udvikling og at der bør træffes flere foranstaltninger for øget beskæftigelse, bedre kvalifikationer, mere velstand og større inklusion.

—

understreger, at skønt der er tale om en intern EU-strategi, er samarbejdet med tredjelande, herunder især med Rusland, strategiens nøgle til succes;

—

understreger, at den nordlige dimensions strukturer bør udnyttes optimalt i det tættere samarbejde mellem EU og Rusland i Østersøområdet;

—

er bekymret for kommuners og regioners manglende synlighed i forbindelse med implementeringen af strategien og foreslår, at det såvel i strategien som i en revideret handlingsplan udtrykkeligt anføres, at princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer skal præge implementeringen;

—

understreger, at politiske aktører skal vise et klart engagement og påtage sig en ledende rolle, hvis der skal ske fremskridt med hensyn til strategiens gennemførelse i alle deltagende lande;

—

påpeger, at de nationale strukturfondsprogrammers bidrag til gennemførelsen af EU's strategi for Østersøområdet må præciseres under hensyntagen til forskellene mellem regioner i medlemsstaterne og deres udviklingsbehov.

Ordfører

Pauliina HAIJANEN (FI/PPE), Medlem af byrådet i Laitila

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EU-strategien for Østersøområdet

COM(2012) 128 final

1.

hilser Kommissionens meddelelse af 23. marts 2012 velkommen og ser de foranstaltninger, den indeholder, som et skridt i retning af at forbedre fokus for EU's strategi for Østersøområdet, samordne politikker og finansiering, præcisere de enkelte aktørers ansvar og skabe bedre kommunikation;

2.

gør opmærksom på, at EU's strategi for Østersøområdet søger at forbedre den politiske koordination og sammenhæng mellem regioner i området med henblik på at løse fælles problemer i Østersøområdet og styrke velstanden i regionen på et bæredygtigt grundlag. Strategien beskæftiger sig med emner, som de enkelte medlemsstater og regioner ikke er i stand til at klare selv. En samordnet indsats og samarbejde mellem medlemsstater, kommuner og regioner, EU, organisationer, der har hele Østersøområdet som deres interessefelt, finansieringsinstitutter og ikke-statslige organisationer i makroregionen er en nøglefaktor;

3.

pointerer, at Regionsudvalgets udtalelse om "de lokale og regionale myndigheders rolle i opfyldelsen af Europa 2020-strategiens målsætninger" (CdR 72/2011 fin) understreger Østersøområdets potentiale som europæisk frontløber;

4.

fremhæver, at EU's Østersøstrategi som den første integrerede makroregionale strategi tilbyder et godt grundlag for afprøvning af, i hvilket omfang en specifik strategi for en større geografisk makroregion kan styrke EU's konkurrenceevne og fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Erfaringerne herfra bør spille en aktiv rolle i debatten om især EU's samhørighedspolitik med henblik på den næste programmeringsperiode.

5.

minder om, at det er Kommissionens holdning, at gennemførelsen af makroregionale strategier ikke bør indebære fastlæggelse af nye regler, etablering af nye institutioner eller godkendelse af ny finansiering; mener imidlertid, at der også bør være "tre ja'er": ja til fælles aftaler om anvendelse og kontrol af eksisterende regler i makroregionen, ja til etablering – under EU-organernes ansvar – af en platform, et netværk eller en territorial klynge bestående af regionale og lokale myndigheder og medlemsstater med inddragelse af interessenter og ja til koordineret anvendelse af eksisterende EU-midler til udvikling og gennemførelse af makroregionale strategier;

6.

bifalder bestræbelserne på at samordne målsætningerne for EU's strategi for Østersøområdet bedre med målsætningerne for Europa 2020-strategien. De tre overordnede mål for strategien, som fremlægges i meddelelsen: redde Østersøen, forbindelser til regionen og øget velstand, passer fint til Europa 2020-målsætningerne om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Hertil kommer, at det er vigtigt at understrege, at det er nødvendigt med et tættere regionalt samarbejde i forbindelse med innovationsaktiviteter med henblik på gennemførelsen af Europa 2020-strategien;

7.

bemærker, at der er vigtigt for gennemførelsen af Østersøstrategien, at flagskibsinitiativerne under Europa 2020-strategien omsættes i konkrete aktiviteter. Blandt flagskibsinitiativerne bør man især lægge vægt på "Den Digitale Dagsorden" og "Innovation i EU" med den ajourførte handlingsplan og fokusere mere på at fremme deres målsætninger i Østersøregionen. EU's strategi for Østersøområdet og samarbejdsnet i regionen giver et udmærket grundlag for udvikling af regionale forsknings- og innovationsstrategier for intelligent specialisering;

8.

opfordrer både medlemsstaterne og aktørerne på lokalt og regionalt niveau til at overveje, hvordan man i fællesskab kan omsætte den justerede målsætning om øget velstand i EU's Østersøstrategi til konkrete foranstaltninger. I handlingsplanen bør der fremover lægges stor vægt på foranstaltninger for øget beskæftigelse, bedre kvalifikationer, mere velstand og større inklusion. På nuværende tidspunkt indeholder handlingsplanen næsten ingen henvisninger til Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativer på disse områder;

9.

mener, at Europa 2020-strategiens prioritet om inklusiv vækst – en økonomi med høj beskæftigelse, der sikrer økonomisk, social og geografisk samhørighed, bør tages i betragtning ved gennemførelsen af strategien for Østersøområdet, da der stadig er betydelige forskelle i velstand og økonomiske resultater i de forskellige regioner i Østersøområdet. Der bør fortsat fokuseres på fremme af foranstaltninger, der forbedrer miljøet, og på at understøtte flagskibsinitiativerne om bæredygtig udvikling;

10.

understeger, at det fremover vil være vigtigere at tage synergier mellem forskellige finansieringsprogrammer med i overvejelserne for at opfylde Europa 2020-målene. I forhold til det kommende Horisont 2020-program for forskning og innovation bør der være en tæt og integreret samordning med de samhørighedspolitiske instrumenter, medlemsstaterne i Østersøområdet anvender, så det regionale perspektiv understreges, og regioner tilskyndes til at optrappe deres forsknings- og innovationsaktiviteter;

11.

ønsker at påpege, at EU's strategi for Østersøområdet har givet det lokale og regionale niveau nye muligheder for at styrke deres regionale konkurrenceevne og innovationspotentiale samt fremme intelligent specialisering på regionalt niveau. Regioner og universiteter bør derfor samarbejde i alle dele af makroregionen for at gøre Østersøområdet til en model for netværk for intelligent specialisering med fokus på kernespørgsmål og -aktiviteter for de enkelte regioner samt opnåelse af høj kvalitet og en kritisk masse gennem netværk. Udvikling og styrkelse af "triple helix"- og "quadruple helix"-innovationssystemer i samarbejde med højere læreanstalter, den offentlige sektor, den private sektor og borgerne i Østersøområdet er her af afgørende betydning;

12.

foreslår, at EU-medlemsstaterne i Østersøområdet tilskynder forskningscentre til at fokusere på forskningsområder, der understøtter intelligent specialisering i deres egen region, og at de udveksler erfaringer som en del af et samarbejdsnetværk i hele Østersøområdet. Det er vigtigt at opfordre tredjelande i Østersøområdet til også at deltage i dette forskningssamarbejde, bl.a. vedrørende miljø- og energispørgsmål, som berører det fælles afvandingsområde;

13.

ønsker at påpege, at båndene mellem forskning, innovation og industrielle aktører bør styrkes for at fremme den økonomiske samhørighed og konkurrenceevne. Virksomheder, industrien og universiteter skal have mulighed for at spille en mere aktiv rolle i arbejdet vedrørende strategien;

14.

anbefaler at fremme innovation og klyngesamarbejde mellem EU-lande og tredjelande samt at fremme samarbejde om markedsføring i Østersøområdet med henblik på at øge investeringer og turisme fra lande uden for EU. Disse foranstaltninger repræsenterer sammen med strategiens stærke miljødimension et effektivt skridt frem mod opfyldelsen af Europa 2020-målsætningerne i Østersøområdet;

15.

understreger, at Østersølandene i lyset af ovenstående bør behandle disse spørgsmål i deres nationale reformprogrammer, og at de lokale og regionale myndigheder bør inddrages tæt i dette forberedende arbejde;

16.

fremhæver, at et af de centrale mål for EU's Østersøstrategi er at mindske forureningen og forbedre situationen i Europas mest forurenede hav. I den forbindelse bør man sikre en harmonisk social og økonomisk udvikling i Østersølandene i og uden for EU.

17.

understreger, at skønt der er tale om en intern EU-strategi, er samarbejdet med tredjelande, herunder især med Rusland, strategiens nøgle til succes;

18.

ønsker at pointere, at Rusland i 2011 på føderalt niveau vedtog en "strategi for social og økonomisk udvikling af Ruslands nordvestlige føderale distrikt frem til 2020". Strategien for Nordvestrusland fastsætter mål for regionens økonomi, infrastruktur og logistik. Det er håbet, at strategien vil befordre et tættere strategisk samarbejde mellem EU's Østersøområde og Rusland, navnlig vedrørende miljø, økonomi, transport, energi, turisme og civil beskyttelse;

19.

understreger, at den nordlige dimensions strukturer bør udnyttes optimalt i det tættere samarbejde mellem EU og Rusland i Østersøområdet. Politikken for den nordlige dimension betragter den nordlige region som et samlet hele med henblik på at styrke samarbejdet mellem de forskellige partnerskabsmekanismer i Østersøområdet og regionerne ved Barentshavet;

20.

bifalder og støtter de konkrete tiltag, som det lokale og regionale niveau har taget for at udvikle praktisk samarbejde med især St. Petersborg og Leningradregionen. Et godt eksempel på en sådan bundstyret tilgang er den såkaldte Turku-proces, der er et fælles initiativ mellem Turku, Sydvestfinland, Hamborg og St. Petersborg.

21.

glæder sig over, at Kommissionen i meddelelsen tager hensyn til anbefalingerne om at fremme en fleksibel og formålsbestemt gennemførelse og styring af strategien i Regionsudvalgets udtalelse om EU-strategien for Østersøområdet (CdR 255/2009), når den fastsætter de vigtigste aktørers roller og ansvar (nationale kontaktpunkter, koordinatorer for prioriterede områder, lederne af de horisontale aktioner og lederne af flagskibsprojekter);

22.

anser Kommissionens forslag til afklaring af strategiens styringsstruktur og forbedring af samme for at være et skridt i den rigtige retning, men er bekymret for kommuners og regioners manglende synlighed i forbindelse med implementeringen af strategien; derfor foreslår udvalget, at det såvel i strategien som i en revideret handlingsplan udtrykkeligt anføres, at princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer skal præge implementeringen;

23.

understreger, at de makroregionale strategiers succes i Europa et langt stykke hen ad vejen afhænger af de lokale og regionale aktørers engagement og bidrag til opfyldelsen af målsætningerne. Det er også helt afgørende, at den private sektor inddrages. Politiske aktører skal vise et klart engagement og påtage sig en ledende rolle, hvis der skal ske fremskridt med hensyn til strategiens gennemførelse i alle deltagende lande;

24.

påpeger, at der stadig er brug for større inddragelse af lokale og regionale aktører i gennemførelsen af strategien for Østersøområdet. Dette skal tages i betragtning, ikke bare når strategiens handlingsplan skal justeres, men også når de enkelte aktørers rolle skal defineres. Som det er nu, kommer en stor del af koordinatorerne for prioriterede områder f.eks. fra sektorbaserede ministerier eller andre centralregeringsorganer. De nationale kontaktpunkter bør forpligtes til at stå i regelmæssige kontakt med lokale og regionale myndigheder og organisationer.

25.

henleder opmærksomheden på, at selv om EU's strategi for Østersøområdet først blev vedtaget, da den nuværende EU-programmeringsperiode allerede var i fuld gang, har forskellige strukturfondsprogrammer muliggjort gennemførelsen af en lang række projekter til støtte for strategien. EU's programmer for territorialt samarbejde, der er blevet gennemført i Østersøområdet, har været et centralt finansieringsværktøj til at fremme foranstaltninger navnlig på lokalt og regionalt niveau;

26.

henleder opmærksomheden på, at der kun er få finansieringsinstrumenter, som egner sig til tværnationale projekter og projekter med mange aktører. At finansieringsbeslutninger vedrørende de enkelte partnere tages på forskellige tidspunkter, bliver et problem, når der også er tale om forskellige finansieringskilder, hvilket forsinker gennemførelsen betydeligt. At der ikke nødvendigvis er nogen samordning mellem finansieringsbeslutninger og at nogle partnere er uden støtte, kan være en hæmsko for igangsættelsen af projekter;

27.

finder det vigtigt, at Kommissionens forslag til forordninger offentliggjort i oktober 2011 forpligter medlemsstaterne til at tage hensyn til eventuelle makroregionale strategier, når de udarbejder og gennemfører nye strukturfondsprogrammer, og understreger, at især det nye tværnationale program for Østersøområdet må være i overensstemmelse med prioriteterne i EU's strategi for Østersøområdet. Programplanlægningen for den næste periode bør indledes helt i starten af 2014, så man undgår, at igangværende projekter forsinkes unødigt;

28.

påpeger, at de nationale strukturfondsprogrammers bidrag til gennemførelsen af EU's strategi for Østersøområdet må præciseres under hensyntagen til forskellene mellem regioner i medlemsstaterne og deres udviklingsbehov. Hvis man er særlig opmærksom på fremme af intelligent specialisering på regionalt plan i de nationale programaktiviteter, åbner det enorme muligheder for indfrielsen af strategiens målsætninger. Ligeledes bør også partnerskabsaftalen mellem medlemsstaten og Kommissionen omtale EU's strategi for Østersøområdet;

29.

mener, at det er vigtigt at sikre startkapital, som foreslået i Kommissionens meddelelse, som middel til at fremme projektsamarbejde, eftersom dette vil inddrage lokale og regionale aktører og repræsentanter for organisationer og civilsamfundet mere i projektaktiviteterne;

30.

understreger, at det fremover vil blive vigtigt at kanalisere finansiering direkte til gennemførelsesforanstaltninger for strategien og at gøre det muligt at kombinere forskellige former for finansiering. Ud over offentlig finansiering skal anvendelse af tjenester fra forskellige finansieringsinstitutter promoveres, og samtidig skal betydningen af privat finansiering fremhæves. Der må udvikles metoder, som sikrer, at flere internationale samarbejdsforanstaltninger kan indgå i projekter, der finansieres via nationale strukturfondsprogrammer;

31.

bifalder de indikatorer til overvågning af gennemførelsen af strategien, som foreslås i Kommissionens meddelelse, men understreger samtidig, at overvågnings- og evalueringssystemet skal være så enkelt som muligt og baseres på indikatorer, som kan give et realistisk billede af de resultater, der er opnået gennem strategibaseret samarbejde; er parat til at deltage i debatten om udformning og udvælgelse af indikatorer.

32.

fremhæver, at gennemførelsen af makroregionale strategier kræver en gennemsigtig beslutningstagning, omfattende udveksling af information og udvikling af fælles praksis på alle niveauer. Især må informationsstrømmen forbedres såvel mellem medlemsstaterne i Østersøområdet som internt i disse lande. Dette vil stimulere et bredere engagement i gennemførelsen af strategiens målsætninger;

33.

betoner, at man gennem øget kommunikation om strategien vil skabe øget bevidsthed om EU's aktiviteter i den brede befolkning. Internetsider om strategien og en offentlig høring om ajourføring af strategiens handlingsplan er skridt i den rigtige retning;

34.

foreslår Kommissionen, at information om finansieringsprogrammer skal indsamles systematisk og offentliggøres, så finansiel rådgivning kan tilbydes fra centralt hold på såvel nationalt som lokalt plan. Problemet er i dag, at projektdeltagere ikke har tilstrækkelig adgang til information. Viden om egnede finansieringsinstrumenter bør formidles mere effektivt, så interessenterne ikke får problemer med at vælge instrumenter, der svarer til deres behov.

35.

gør opmærksom på, at EU's strategi for Østersøområdet har givet medlemsstater, regioner og kommuner nye muligheder for at styrke regional konkurrenceevne og innovation samt fremme intelligent specialisering på regionalt plan. Strategien har også generelt øget de lokale og regionale aktørers interesse for Østersøsamarbejde og deres engagement i dette samarbejde, ligesom den har styrket og tilført nye former for samarbejde;

36.

foreslår, at Regionsudvalget fortsætter med aktivt at overvåge gennemførelsen af EU-strategien for Østersøområdet på grundlag af den ajourførte handlingsplan, som bliver offentliggjort i slutningen af 2012, og fremlægger sine bemærkninger og konklusioner som et indlæg i den generelle debat om makroregionale strategier, især med henblik på gennemførelsen af EU's næste programmeringsperiode (2014-2020).