EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52012AE1576
Opinion of the European Economic and Social Committee on the ‘Green Paper on the feasibility of introducing stability bonds’ COM(2011) 818 final
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Grønbog om mulighederne for at indføre stabilitetsobligationer« COM(2011) 818 final
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Grønbog om mulighederne for at indføre stabilitetsobligationer« COM(2011) 818 final
OJ C 299, 4.10.2012, p. 60–71
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
4.10.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 299/60 |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Grønbog om mulighederne for at indføre stabilitetsobligationer«
COM(2011) 818 final
2012/C 299/12
Ordfører: Gérard DANTIN
Kommissionen besluttede den 23. november 2011 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:
"Grønbog om mulighederne for at indføre stabilitetsobligationer"
COM(2011) 818 final.
Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed, som vedtog sin udtalelse den 13. juni 2012.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 482. plenarforsamling den 11.-12. juli 2012, mødet den 11. juli 2012, følgende udtalelse med 135 stemmer for, 33 imod og 25 hverken for eller imod:
1. Konklusioner og anbefalinger
1.1 Der er brug for mere EU – ikke mindre EU – for at overvinde den nuværende krise, undgå langvarig recession og skabe betingelserne for ny vækst og en positiv udvikling i beskæftigelsen. Dette forudsætter en stærk vilje fra Kommissionens side til at konsolidere og anvende fællesskabsmetoden . Hvad dette angår, hilses grønbogen velkommen.
1.2 Men derudover skal Kommissionen fuldt ud udøve sin initiativret i forbindelse med alle parametre og formulere forslag, der passer til krisens omfang, i stedet for at vælge mellemstatslige lapperier.
1.3 Mere EU: et nyt EU bør forene solidaritet, ansvar og gensidig tillid. Essensen af sidstnævnte består især i symmetri og ligevægt i den økonomiske styring af en budgetmæssig og skattemæssig harmonisering, der er effektiv og uomgængelig. Mere EU for at sikre budgetansvar og integration. Mere EU for at skabe gensidig dækning for risici knyttet til statsgæld, for at genoprette kreditværdigheden på længere sigt, fremme og gennemføre strukturelle reformer og mobilisere investeringer i vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse i hele EU med henblik på at realisere et socialt Europa og skabe velfærd for alle.
1.4 EØSU glæder sig derfor meget over offentliggørelsen af grønbogen om stabilitetsobligationer. Grønbogens indhold følger en logik, hvorefter Den Europæiske Union i stadig stigende omfang integreres – med et fælles marked, herunder et europæisk kapitalmarked – og udgør et nødvendigt supplement til den eksisterende fælles valutapolitik i eurozonen. Samtidig vil euroobligationer kunne øge tilliden hos potentielle investorer og således stabilisere efterspørgslen efter statsobligationer og få rentesatserne til at falde.
1.5 EØSU mener ikke desto mindre, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om risikoen for moralsk hasard og det konkrete udtryk, som en sådan tillægges i grønbogen, præsenteres på den rigtige måde, samt at dette emne bør undersøges nærmere, inden man drager problematiske konklusioner. Hvis grønbogens hypotese var rigtig, altså at markedsdisciplinens svækkelse som følge af ensretningen af rentesatserne vil medføre en uansvarlig forøgelse af de offentlige udgifter og højere budgetunderskud, så ville man have kunnet konstatere en sådan udvikling siden indførelsen af euroen. Men det er ikke tilfældet.
1.6 Udvalget er enigt med Kommissionen i, at stabilitetsobligationer skal have høj kreditkvalitet for at blive accepteret af investorerne og medlemsstaterne i eurozonen. På grund af tøvende og sene politiske indgreb er usikkerheden i dag dog blevet så stor, at selv euroobligationer med solidarisk garanti formentlig ikke vil få samme modtagelse i morgen som for bare få måneder siden.
1.6.1 Efter EØSU's opfattelse er det derfor absolut nødvendigt, at Den Europæiske Centralbank (ECB) i højere grad inddrages i løsningen af krisen, f.eks. ved at udstede en banklicens til den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) eller til den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM).
1.7 Når det gælder de forskellige "muligheder for udstedelse af stabilitetsobligationer", synes udvalget, at metode nr. 2, som består i "delvis substitution af national udstedelse med stabilitetsobligationer, med solidarisk garanti", er den mest acceptable, idet den ligger generelt set mest ligefor.
1.8 Udstedelsen af sådanne stabilitetsobligationer skal naturligvis, som også påpeget af formanden for Det Europæiske Råd, ske inden for nogle "solide rammer for budgetdisciplin og konkurrenceevne for at undgå moralsk risiko og fremme ansvarlighed og overholdelse. Processen mod udstedelsen af fælles gældsbeviser bør baseres på kriterier og ske i faser, således at fremskridt med at samle den budgetrelaterede beslutningstagning følges op af tilsvarende skridt mod en samling af risici" (1). EØSU er enigt i, at "de centrale byggesten" i denne proces skal være en integreret finansiel ramme, en integreret budgetramme og en integreret ramme for økonomisk politik. De bør ledsages af en sammenhængende og dertil svarende ramme af demokratisk legitimitet og ansvarlighed på europæisk plan uden at skærpe stramningerne. EØSU foreslår i den forbindelse, at den potentielle moralske risiko gøres til genstand for en grundig undersøgelse fra Kommissionens side, som gør det muligt at finde passende løsninger inden for denne struktur.
2. Indledning
2.1 Grønbogen skal lancere en stor offentlig høring om stabilitetsobligationer (2) blandt de berørte aktører. Denne høring skal tjene som grundlag for Kommissionens forslag til en politik på området.
2.2 Intensiveringen af euroområdets statsgældskrise har udløst en bred debat om mulighederne for fælles udstedelse. Idéen er ofte blevet fremført som et effektivt instrument til at løse de likviditetsproblemer, som flere medlemsstater i eurozonen slås med. På denne baggrund anmodede Europa-Parlamentet Kommissionen om at undersøge mulighederne for fælles udstedelse i forbindelse med vedtagelsen af lovpakken om euroområdets økonomiske styring, og understregede, at den fælles udstedelse af stabilitetsobligationer også forudsætter yderligere skridt i retning af en fælles økonomisk politik og finanspolitik (3).
2.3 Det Økonomiske og Sociale Udvalg har i flere udtalelser beskæftiget sig med denne problematik og har især fremlagt sin holdning i initiativudtalelsen om "Vækst og statsgæld i EU: To nyskabende forslag" (4).
2.4 EØSU glæder sig over offentliggørelsen af denne grønbog, over debatten, som den vil rejse, og den valgte tilgang, som senere skal danne grundlag for Kommissionens forslag. I forbindelse med dette emne har Kommissionen langt om længe fundet fællesskabsmetoden frem igen.
3. Indholdet i grønbogen
3.1 Efter en beskrivelse af grønbogens kontekst præsenteres og forklares adskillige aspekter, som danner grundlag for og berettiger forslagene i den.
3.1.1
3.1.1.1 Udsigten til indførelse af stabilitetsobligationer kan muligvis afbøde den aktuelle statsgældskrise, idet højtrente-medlemsstater vil kunne drage fordel af lavrente-medlemsstaters større kreditværdighed. Hvis denne virkning skal vare ved, vil en køreplan i retning af fælles udstedelse af obligationer dog skulle ledsages af parallelaftaler om en strammere økonomisk styring, der sikrer gennemførelsen af de nødvendige budgetmæssige og strukturelle tilpasninger, som kan garantere bæredygtighed i de offentlige finanser og forhindre moralsk hasard.
3.1.1.2 Stabilitetsobligationer vil gøre euroområdets finansielle system mere modstandsdygtigt over for fremtidige negative chok og således styrke den finansielle stabilitet. Stabilitetsobligationer vil give alle deltagende medlemsstater en mere sikker adgang til refinansiering og forhindre, at de pludseligt mister adgang til markedet. Samtidig vil banksystemet i euroområdet have fordel af adgangen til stabilitetsobligationer.
3.1.1.3 Stabilitetsobligationer ville fremskynde effekten af euroområdets pengepolitik og virke befordrende på effektiviteten på euroområdets statsobligationsmarked og i euroområdets finanssystem i bredere forstand. De vil også lette porteføljeinvesteringer i euro og fremme et mere afbalanceret globalt finanssystem.
3.1.2
Efter at have konstateret, at stabilitetsobligationer giver betydelige fordele i form af finansiel stabilitet og økonomisk effektivitet, opregner grønbogen deres potentielle ulemper.
3.1.2.1 I Kommissionens forslag nævnes følgende former for moralsk hasard:
— |
visse former for stabilitetsobligationer vil reducere forpligtelsen til budgetdisciplin eller helt fjerne den, når medlemsstaterne i euroområdet sammenlægger kreditrisikoen for dele af eller hele deres offentlige gæld. Derved opstår en risiko for moralsk hasard, fordi en kreditrisiko, som opstår på grund af et enkelt lands manglende budgetdisciplin, skal deles af alle andre deltagende lande, |
— |
eftersom udstedelse af stabilitetsobligationer kan svække markedsdisciplinen, kræves der betydelige ændringer i rammerne for den økonomiske styring i euroområdet, hvilket vil kunne få følger for den budgetmæssige suverænitet, |
— |
stabilitetsobligationer skal have en høj kreditkvalitet for at blive accepteret af investorerne, |
— |
det vil også være vigtigt at opnå en høj kreditkvalitet for at sikre, at alle medlemsstaterne i euroområdet accepterer stabilitetsobligationer, kreditvurderingen for stabilitetsobligationer vil primært afhænge af de deltagende medlemsstaters kreditkvalitet og den underliggende garantistruktur. |
3.1.2.2 Overensstemmelse med EU-traktaten vil være af afgørende betydning for at sikre en vellykket indførelse af stabilitetsobligationer. Visse optioner kan være i modstrid med TEUF og kræve ændringer af traktaten, især artikel 125, der forbyder en medlemsstat at påtage sig en anden medlemsstats forpligtelser. Udstedelse af stabilitetsobligationer med solidarisk garanti vil principielt udgøre en overtrædelse af "redningsforbuddet". Udstedelse af stabilitetsobligationer med pro rata-garanti (ikke solidarisk) vil derimod være forenelig med de nugældende traktatbestemmelser.
3.2 Muligheder for udstedelse af stabilitetsobligationer
3.2.1 Ud over de mange forslag vedrørende stabilitetsobligationer, som er kommet frem under den offentlige debat, foreslår grønbogen tre metoder på grundlag af graden af substitution af nationale udstedelser (fuldstændig eller delvis) og arten af den underliggende sikkerhedsstillelse (solidarisk garanti eller pro rata-garanti). De tre metoder er følgende:
3.2.1.1 |
Metode nr. 1: Fuldstændig substitution af national udstedelse med stabilitetsobligationer, med solidarisk garanti Med denne metode dækkes euroområdets offentlige finansiering fuldt ud ved udstedelse af stabilitetsobligationer, og nationale udstedelser ophører. Det vil sandsynligvis være kreditvurderingen for de største medlemsstater i euroområdet, der vil dominere ved bestemmelse af stabilitetsobligationernes kreditvurdering, hvilket betyder, at en stabilitetsobligation udstedt i dag kunne forventes at få en høj kreditvurdering. Denne metode vil mest effektivt levere fordelene ved udstedelse af stabilitetsobligationer, men samtidig indebærer den størst risiko for moralsk hasard. Denne metode forudsætter meget robuste rammer for at sikre overholdelse af budgetdisciplinen, den økonomiske konkurrenceevne og mindskelse af de makroøkonomiske skævheder i de enkelte lande. |
3.2.1.2 |
Metode nr. 2: Delvis substitution af national udstedelse med stabilitetsobligationer, med solidarisk garanti Ved denne metode understøttes udstedelsen af stabilitetsobligationer med solidarisk garanti, men det er kun en begrænset del af de nationale udstedelser, der erstattes. Den del af udstedelsen, som ikke er stabilitetsobligationer, vil fortsat være omfattet af de respektive nationale garantier. Følgelig vil markedet for statsobligationer i euroområdet bestå af to særskilte dele: stabilitetsobligationer og statsobligationer. Et vigtigt aspekt ved denne metode vil være de specifikke kriterier for fastlæggelse af de relative andele af stabilitetsobligationer og nationale obligationer. |
3.2.1.3 |
Metode nr. 3: Delvis substitution af national udstedelse med stabilitetsobligationer, med pro rata-garanti Med denne metode substitueres de nationale obligationer kun delvis med stabilitetsobligationer og understøttes med pro rata-garanti af medlemsstaterne i euroområdet. Denne metode er forskellig fra metode nr. 2, for så vidt som medlemsstaterne fortsat hæfter for deres respektive andel af de udstedte stabilitetsobligationer og for deres nationale udstedelser. |
4. Generelle bemærkninger
4.1 Grønbogen skal ses i lyset af den krise, som går gennem Europa. Krisen har mange facetter: den handler på én gang om økonomi og finanser, betalingsbalancer, statsgæld, miljø og sociale forhold (med 23 mio. arbejdsløse) og rammer selve fundamentet for den europæiske integrationsproces. Krisen har især sat spot på visse mangler i grundprincipperne bag Den Økonomiske og Monetære Union. Det er ikke nok med en fælles centralbank og en stabilitets- og vækstpagt for at sikre den fælles valuta mod kriser med forskelle i konkurrenceevne, makroøkonomiske skævheder, forstyrrede betalingsbalancer og høje "spreads" for statsobligationernes rentesatser.
4.2 Der er brug for mere og et bedre EU – ikke mindre EU – for at overvinde den nuværende krise, undgå langvarig recession og skabe betingelserne for ny vækst og en positiv udvikling i beskæftigelsen. Mere EU for at sikre budgetansvar og integration. Mere EU for at skabe gensidig dækning for risici knyttet til statsgæld, for at genoprette kreditværdigheden på længere sigt, fremme og gennemføre strukturelle reformer og mobilisere investeringer i vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse i hele EU med henblik på at realisere et socialt Europa og skabe velfærd for alle. Et bedre Europa, som kan opfylde disse mål på et bæredygtigt grundlag, og som råder over effektive mekanismer til at undgå moralsk hasard.
4.2.1 Dette forudsætter en stærk vilje fra Kommissionens side til at konsolidere og anvende fællesskabsmetoden. Hvad dette angår, hilses grønbogen velkommen. Men derudover skal Kommissionen fuldt ud udøve sin initiativret i forbindelse med alle parametre og formulere forslag, der passer til krisens omfang, i stedet for at vælge mellemstatslige lapperier, som på trods af deres antal i alt væsentligt har vist sig at være utilstrækkelige, nytteløse og kræve en usikker og langvarig implementering (5).
4.2.2 Mere EU: et nyt Europa forudsætter, at man grundlæggende er fælles om ressourcerne og deler ansvaret. Dette koncept, som forbinder solidaritet og fælles ansvar, skal bindes sammen af en slags tillidsbro mellem konceptets to dele. Essensen af sidstnævnte består især i symmetri og ligevægt i den økonomiske styring af en budgetmæssig og skattemæssig harmonisering, der er effektiv og uomgængelig.
4.2.2.1 En sådan tilgang bør foretrækkes i en situation, hvor medlemsstaternes regeringer ikke længere er i stand til at modstå trykket fra markedet, kreditorer og private kreditbureauer alene. Der er nødvendigt med et stort spring fremad for europæisk integration for ikke blot at skabe vækstinstrumenter og en troværdig vækstmodel for investorerne, men også – og det er det allervigtigste – for at konsolidere en demokratisk styreform.
4.2.2.2 I den forbindelse har Europa brug for at styrke den økonomiske styring for at garantere finanspolitisk disciplin i medlemsstaterne, særligt i euroområdet. Reformens seks lovforslag ("six-pack'en") samt de nye lovinitiativer og "det europæiske halvår", som går i retning af en bedre samordning af budgetpolitikkerne og en styrkelse af EU's overvågning, må, selv om de ikke er tilstrækkelige til at bringe Europa ud af krisen (6), gennemføres korrekt. I praksis er gennemførelsen af reformerne først lige gået i gang og skal overvåges nøje. Der vil først kunne drages konklusioner om disse reformers succes på grundlag af konkrete resultater, som har fjernet makroøkonomiske ubalancer. Man bør desuden tillægge de makroøkonomiske skævheder, som ligger bag de vanskeligheder, som visse medlemsstater slås med, lige så stor vægt.
4.3 Derfor bifalder udvalget grønbogen om mulighederne for at indføre stabilitetsobligationer. Efter udvalgets mening vil indførelsen af nye strenge regler vedrørende økonomisk styring og fælles garantier for hele eurozonen, der sigter mod at gøre den med statsgæld forbundne risiko til en gensidig forpligtelse, medvirke til at løse op for det fastlåste forhold mellem stramninger og vækst. En fortsat fastlåst situation ville uundgåeligt føre EU ud i en dyb recession.
4.4 Fremskridt på dette område vil også kunne give Den Europæiske Centralbank (ECB) mulighed for at udfase det opkøbsprogram for statsobligationer på de sekundære markeder, som for nærværende er nødvendigt for at sikre, at individuelle medlemsstater kan refinansiere deres offentlige gæld. I stedet kunne ECB beslutte at støtte de nye stabilitetsobligationer og på den måde skabe øget tillid hos markedsaktørerne i en overgangsperiode (7).
4.5 Man kunne i dette øjemed udstede en banklicens til den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) eller til den europæiske stabilitetsmekanisme, hvilket vil gøre en ende på den problematiske sammenblanding af penge- og budgetpolitikker i Den Europæiske Centralbank og sikre dens uafhængighed.
5. Særlige bemærkninger
5.1 EØSU er meget glad for offentliggørelsen af grønbogen om stabilitetsobligationer. Indførelsen af EU-obligationer i eurozonen (disse kaldes også euroobligationer (8) og beskrives i grønbogen som "stabilitetsobligationer") følger en logik, hvorefter Den Europæiske Union i stadig stigende omfang integreres – med et fælles marked, herunder et europæisk kapitalmarked – og udgør et nødvendigt supplement til den eksisterende fælles valutapolitik i eurozonen. Euroobligationer gør det kompliceret at spekulere og fremmer stabile finansmarkeder og den monetære politiks effektivitet.
5.2 Samtidig vil sådanne euroobligationer kunne skabe en fælles ansvarsfølelse, øge tilliden hos potentielle investorer her og nu og på kort sigt og således stabilisere efterspørgslen efter statsobligationer og få markedernes rentesatser til at falde for de lande, som slås med store finansieringsproblemer. EØSU bifalder i den forbindelse, at Kommissionen lancerer den længe ventede debat om euroobligationer og giver en korrekt indføring i fordelene ved disse i grønbogen.
5.3 Forudsætninger med hensyn til budgetdisciplinen
5.3.1 Ligesom den generelle debat om løsninger på den aktuelle krise understreger grønbogen flere steder behovet for at bekæmpe negative konsekvenser, den moralske hasard, og peger på, at markederne vil kunne tvinge medlemsstaterne til at underlægge budgetpolitikken den nødvendige disciplin. Kommissionen beklager, at der efter lanceringen af euroen "har været en uensartet markedsdisciplin i budgetpolitikken i de deltagende medlemsstater", og frygter, at indførelsen af et fælles ansvar for stabilitetsobligationerne vil blive uden effekt for markedsdisciplinen. Men selv medlemsstater, der har overholdt stabilitets- og vækstpagtens budgetbegrænsninger, er nu så forgældede på grund af ubalancer, som skyldes gældsætningen i den private sektor, at de må overvåges.
5.3.2 Man er generelt nervøs for, at et fælles ansvar og dermed den manglende mulighed for sanktioner i form af højere rentesatser skabt af markedet vil føre til en uansvarlig budgetforvaltning fra regeringernes side, eller med andre ord store budgetunderskud. Regeringerne kan tænkes at øge de offentlige udgifter på en uansvarlig måde, hvis de ikke lægges under pres fra højere rentesatser på markedet. EØSU mener ikke desto mindre, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om risikoen for moralsk hasard og det konkrete udtryk, som en sådan tillægges i grønbogen, præsenteres på den rigtige måde, og at dette emne bør undersøges nærmere, inden man drager problematiske konklusioner.
5.3.3 En præcis analyse af moralsk hasard ville også gør det muligt at finde skræddersyede løsninger på problemet. Der er flere grunde til at rokke ved tilliden til "markedsdisciplinen" og omfanget af problemet med moralsk hasard:
5.3.3.1 Grønbogen gør gældende, at udviklingen i de offentlige budgetter påvirker afkastet af statsobligationerne, og konstaterer, at "den høje grad af konvergens inden for statsobligationsafkast i euroområdet i de første ti år af euroen, …, når man ser tilbage, ikke [var] begrundet i medlemsstaternes budgetmæssige resultater". Selv om der således tydeligvis ikke var konvergens mellem budgetpolitikkerne, kunne man dog konstatere en høj grad af konvergens i statsobligationsafkastene og dermed i rentesatserne for statsobligationer. De græske, spanske, italienske, irske og finske statsobligationer er blandt dem, der har oplevet de laveste afkast efter indførelsen af euroen. Hvis afkastet af de finske 10års-statsobligationer endnu lå på omkring 8,8 % i 1995, så var det faldet til 3,4 % i 2005, dvs. til samme niveau som de tyske statsobligationer.
5.3.3.2 Dette skyldes, at opfattelsen af, at alle statsobligationer i eurozonen var relativt sikre, bredte sig blandt investorerne efter indførelsen af euroen. I tiden mellem indførelsen af eurozonen i 1999 og "Lehman Brothers"-krisen i 2008 herskede således allerede en situation svarende til den, man kan forvente efter indførelsen af euroobligationer. Markederne fremtvang ikke disciplin i budgetpolitikkerne i de år, der fulgte efter oprettelsen af eurozonen.
5.3.3.3 Hvis grønbogens hypotese var rigtig, altså at markedsdisciplinens svækkelse som følge af ensretningen af rentesatserne vil medføre en uansvarlig forøgelse af de offentlige udgifter og højere budgetunderskud, så ville man have kunnet konstatere en sådan udvikling siden indførelsen af euroen.
5.3.3.4 Dette er dog ikke tilfældet: i Finland er de offentlige udgifter f.eks. faldet lidt i forhold til BNP efter indførelsen af euroen og har hele tiden holdt sig under de offentlige indtægter. I Spanien er forholdet mellem de offentlige udgifter (betaling af renter ikke medregnet) og BNP forblevet konstant, mens indtægterne endog er steget. I Italien er de offentlige udgifter generelt faldet med et lille fald i det beløb, som betales i renter. Man har dog også kunnet konstatere et fald i statens indtægter. Også i Grækenland har de offentlige udgifter i forhold til BNP generelt været stabile efter landets indtræden i eurozonen og konvergensen af obligationsrenterne, og man har konstateret et nettofald i udgifterne til rentebetaling. Faldet i de offentlige indtægter (i forhold til BNP) har dog været meget større i Grækenland end i Italien.
5.3.3.5 Det er åbenlyst for enhver, at den manglende markedsdisciplin og den høje grad af konvergens i rentesatserne for obligationer ikke har medført moralsk hasard som følge af den overordnede sikkerhed, som investorerne har haft tillid til. Der er ikke konstateret nogen stigning i de offentlige udgifter i forhold til BNP, tværtimod. Man kan under alle omstændigheder sige, at lave og ensartede rentesatser mange steder har bidraget til et fald i skatteindtægterne – et fald i indtægterne har man i det mindste kunnet konstatere i to af ovennævnte tre tilfælde.
5.3.4 Det sidste punkt synes at vise, at kampen mod moralsk hasard netop bør centreres om indtægterne. En øget samordning af skattepolitikkerne ville forhindre skattemæssig dumping. Man kunne også i visse tilfælde straffe skattelettelser i forbindelse med samordningen af de økonomiske politikker og en styrket EU-styring. Dette ville sikre symmetri i de økonomiske styringsforanstaltninger, hvilket EØSU allerede har stået til lyd for i tidligere udtalelser (9).
5.3.5 Det er i øvrigt meget lidt sandsynligt, at investorerne virkeligt først og fremmest vil interessere sig for budgetpolitikkens soliditet i de medlemsstater, som de vil låne penge. Budgetunderskuddets og den offentlige gælds størrelse er i realiteten ikke så relevant for markedets renteniveau, som grønbogen lader forstå. Beviset herfor er netop, at Spanien, klassens duks hvad angår budgetpolitik, i øjeblikket har refinansieringsproblemer, mens andre lande med lige så høj gæld, som f.eks. Storbritannien, finder finansiering til historisk lave renter.
5.3.6 EØSU mener derfor, at Kommissionen med tanke på de etaper, der følger efter offentliggørelsen af grønbogen, skal skynde sig at revidere sine teser om moralsk hasard og markedsdisciplin. Disse kan hurtigt føre til forkerte konklusioner, hvis økonomiske konsekvenser kan blive ødelæggende: hvis kampen mod det formodede problem med moralsk hasard f.eks. giver anledning til endnu strengere regler vedrørende gæld i stabilitets- og vækstpagten eller automatiske bremseklodser for gældsætningen, kan man forvente et kontraproduktivt (og ifølge Kommissionen ineffektivt) pres på de offentlige udgifter. For at overbevise sig om, at en drastisk reduktion af statsudgifterne – i modsætning til, hvad Kommissionen formoder og ønsker – kan få negativ indflydelse på tilliden hos potentielle købere af obligationer, er det nok at se på, hvad der sker i lande i krise, hvor en streng politik har skabt endnu større usikkerhed og fået rentesatserne til at stige.
5.3.7 EØSU mener i øvrigt også, at tesen om, at markederne nødvendigvis skal pålægge demokratisk valgte regeringer disciplin kan drages alvorligt i tvivl. I et sådant scenario er markederne i sidste ende synonyme med kapitalindskydere, der optræder som regeringernes kreditorer. Det er komplet uforståeligt, hvorfor man skal glæde sig over, at et relativt lille antal kapitalindskydere har større indflydelse på det offentlige budget end et folkevalgt parlament.
5.4 Forudsætninger for markedets accept af stabilitetsobligationer som meget sikre aktiver
5.4.1 Udvalget er enigt med Kommissionen i, at stabilitetsobligationer skal have høj kreditkvalitet for at blive accepteret af investorerne og medlemsstater i eurozonen, der allerede nyder godt af den højeste kreditvurdering. En høj kreditkvalitet er også en forudsætning for at etablere stabilitetsobligationer som et internationalt benchmark og for at underbygge udviklingen og den effektive funktion af beslægtede futures- og optionsmarkeder, der er uundværlige for obligationsmarkedets likviditetsforsyning.
5.4.2 EØSU er overbevist om, at euroobligationer baseret på fælles samlet ansvar vil blive meget tiltrækkende for potentielle kapitalindskydere, som søger sikre investeringer. Størrelsen og likviditeten på et marked med fælles obligationer vil sandsynligvis tiltrække nye investorer fra lande uden for Europa. EØSU er enig i, at internationale makroøkonomiske skævheder kræver, at man gør alt for at kanalisere betydelige likviditetsstrømme fra vækstøkonomierne ind i euroobligationer som stabile finansielle investeringer. Disse obligationer vil således også blive et vigtigt stabiliseringselement for finansmarkederne uden for EU's grænser.
5.4.3 Usikkerheden omkring de europæiske obligationsmarkeder er i mellemtiden vokset markant på grund af medlemsstatsregeringernes tøvende indgriben, dårlige politiske beslutninger og manglende vilje til at løse krisen i sin helhed. Usikkerheden er således i dag så stor, at selv euroobligationer med solidarisk garanti (metode nr. 1 – se punkt 3.2.1.1 ovenfor) i dag ikke ville blive genstand for så stor efterspørgsel som for bare få måneder siden. Stabilitetsobligationernes evne til at afhjælpe krisen lider også herunder, og måske vil de end ikke være i stand til at opfylde deres oprindelige formål, nemlig at skabe stabilitet.
5.4.4 Efter EØSU's opfattelse er det derfor absolut nødvendigt, at Den Europæiske Centralbank (ECB) i højere grad inddrages i løsningen af krisen, f.eks. ved at udstede en banklicens til den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) eller til den europæiske stabilitetsmekanisme, der træder i kraft 1. juli 2012. Til forskel fra "Federal Reserve", Japans nationalbank og Bank of England er ECB i sidste instans ikke per automatik kreditgiver for medlemsstaterne. Dette forklarer til overmål forskellen i rentesatser mellem eurozonen og de langt mere gældsplagede økonomier og bidrager i vidt omfang til at udbrede det indtryk, at krisen aldrig vil slutte.
5.4.5 Det er omvendt illusorisk at tro, at markedets accept og dermed lave rentesatser for euroobligationer kræver en stram politik og en budgetkonsolidering, der er så håndfast som muligt. EØSU har i flere udtalelser udtrykkeligt kritiseret de negative konsekvenser for de økonomiske konjunkturer af en sådan politik og understreget, at en konsolidering af de offentlige budgetter først og fremmest går via økonomisk vækst (10).
5.5 Muligheder for udstedelse af stabilitetsobligationer
5.5.1 Metode nr. 1: Fuldstændig substitution af national udstedelse med stabilitetsobligationer, med solidarisk garanti
Efter EØSU's opfattelse er dette den mest fornuftige metode på langt sigt og den metode, der er mest i tråd med Den Europæiske Unions målsætning om en økonomisk og social union. Samtidig kan den vise sig som den mest effektive metode til på kort sigt at løse finansieringsproblemerne og sætte punktum for krisen. Metoden er dog den, der kræver den mest omfattende europæiske integration. Gennemførelsen af den vil derfor skabe flest problemer af politisk art, hvorfor fuldstændig substitution af national udstedelse med stabilitetsobligationer, med solidarisk garanti, synes at være den mindst sandsynlige løsning i den nære fremtid.
5.5.2 Metode nr. 2: Delvis substitution af national udstedelse med stabilitetsobligationer, med solidarisk garanti
5.5.2.1 Dette er den mest farbare og acceptable metode, fordi den grundlæggende svarer til den ovenfor beskrevne, idet medlemsstaterne dog bevarer en vis handlefrihed over for de finansielle markeder. Medlemsstaterne vil blive underlagt markedsvilkår og finansieringsvilkår, der varierer fra stat til stat i forhold til deres forskellige kreditvurderinger. Denne metode kan under alle omstændigheder vise sig at blive meget effektiv på mellemlangt og langt sigt. Den gør det desuden muligt på afgørende vis at tage brodden af de argumenter, som er baseret på den påståede risiko for moralsk hasard. Derfor er dette en af de to metoder, som EØSU formelt går ind for.
5.5.2.2 Det er dog ikke desto mindre stadig absolut nødvendigt, inden man tillader udstedelse af stabilitetsobligationer, at træffe beslutning om vilkår og øvre grænse for gæld for reelt at løse dette delikate problem i medlemsstater, som har vanskeligheder med finansiering. EØSU mener derfor ikke, at man straks bør konvertere alle eksisterende nationale til stabilitetsobligationer (som angivet på side 17 i grønbogen), eftersom den grænse, der fastsættes for udstedelse af disse ("blå obligationer"), i så fald hurtigt vil blive nået, så det igen vil blive nødvendigt at udstede nationale obligationer ("røde obligationer") med henblik på refinansiering (11).
5.5.3 Metode nr. 3: delvis substitution af national udstedelse med stabilitetsobligationer, med pro rata-garanti, men ikke solidarisk garanti.
5.5.3.1 EØSU er enig med Kommissionen i, at denne metode har det mest begrænsede anvendelsesområde af de tre, eftersom den kun delvis dækker medlemsstaternes behov for finansiering (ligesom metode nr. 2) og ikke opererer med solidarisk garanti men kun med pro rata-garanti. Denne metode vil derfor sandsynligvis kun have begrænset effekt hvad angår stabilitet og integration. Den kan indføres forholdsvis hurtigt, eftersom den synes at være i fuld overensstemmelse med den gældende EU-traktat.
5.5.3.2 For at sådanne finansieringsinstrumenter kan opnå en tilstrækkelig god kreditvurdering, vil medlemsstaterne blive tvunget til at fremlægge supplerende garantier. Stabilitetsobligationer, der udstedes efter metode nr. 3, vil komme til at ligne de obligationer, som udstedes af Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF), meget, selv om de kan forventes at få større rækkevidde og lidt større effekt på markederne og integrationen. Da man kan forudse, at denne metode vil være uden den helt store effekt, er den længst fra at opfylde EØSU's ønsker.
5.6 De finanspolitiske rammer for stabilitetsobligationer
5.6.1 EØSU gentager, at det er overbevist om, at en styrkelse af stabilitets- og vækstpagten via "six-pack'en", Rådets resolution om en europagt+ og generel indførelse af gyldne regler i alt væsentligt er utilstrækkelige til at overvinde krisen, og at de sociale konsekvenser heraf risikerer at bringe EU i en tilstand af opløsning (12).
5.6.2 De ekstraforanstaltninger, som Kommissionen og Rådet skal vedtage ud over forslagene i den her behandlede grønbog, bør ikke kun basere reduktionen af budgetunderskuddene og medlemsstaternes gældsætning på besparelser på de offentlige budgetter (stramninger). Sådanne besparelser indvirker som regel negativt på væksten, beskæftigelsen og velfærdsstaten. De begrænser på en uhensigtsmæssig måde mulighederne for at føre en passende konjunkturudlignende budgetpolitik og sidst men ikke mindst: de leverer ikke den succes, som Kommissionen regner med.
5.6.3 I Den Monetære Unions medlemslande er det dog nødvendigt at træffe foranstaltninger, der muliggør en ensartet udvikling i de nationale økonomier, mindsker skævheder og supplerer den fælles monetære politik. Det er desuden absolut nødvendigt at føre en fælles økonomisk politik, der sigter mod opfyldelsen af de rigtige mål. Idéen om en "styrket konkurrenceevne", der flere gange trækkes frem i grønbogen og tager form af mindre omkostninger og pres på lønningerne, er ensidig og lader hånt om den rolle, som efterspørgslen spiller på det makroøkonomiske plan.
5.6.4 Et fald i indtægterne i lande, der har underskud på de løbende poster, kan f.eks. medføre nedgang i efterspørgslen og et fald i importen. Selv om man på den måde kan skabe balance på de løbende poster i eurozonen, er prisen herfor mindre produktion og en økonomisk performans, der i sidste ende vil falde til et lavere niveau. EØSU gentager, at det er overbevist om, at en afbalanceret økonomisk politik er helt afgørende for at indfri 2020-strategiens målsætninger.
5.6.5 Derfor må man rette samordningen af den økonomiske politik mod en styrkelse af vækstfaktorer og nationale indtægter. De medlemsstater, der i de senere år har været vidne til relativt beskedne offentlige investeringsniveauer og en svag indenlandsk efterspørgsel, må træffe korrigerende foranstaltninger til støtte for efterspørgslen, hvorimod medlemsstater, der har relativt høje underskud på de løbende poster og budgettet, bør søge at skabe bedre balance mellem deres indtægter og udgifter. EØSU mener, at indførelsen af stabilitetsobligationer i EU i henhold til metode 2 varigt kan understøtte den tiltrængte og fornødne reduktion af makroøkonomiske skævheder internt i EU.
Bruxelles, den 11. juli 2012
Staffan NILSSON
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
(1) "Hen imod en egentlig økonomisk og monetær union", rapport fremlagt af Herman Van Rompuy, formand for Det Europæiske Råd, den 26. juni 2012, del II, pkt. 2, 3. afsnit (EUCO 120/12).
http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/da/ec/131291.pdf
(2) I den offentlige debat og i litteraturen anvendes sædvanligvis udtrykket "eurobonds". Kommissionen mener, at det centrale aspekt af et sådant instrument vil være øget finansiel stabilitet i euroområdet. I denne grønbog tales der derfor om "stabilitetsobligationer" i overensstemmelse med kommissionsformandens tale den 28. september 2011.
(3) Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2011 om den finansielle, økonomiske og sociale krise (2010/2242 (INT)).
(4) Se EØSU's udtalelse om "Vækst og statsgæld i EU: To nyskabende forslag", EUT C 143 af 22.5.2012, s. 10, samt EØSU's udtalelse "Intelligente strategier for finanspolitisk konsolidering – kortlægning af drivkræfter for vækst i Europa: Hvordan kan vi udnytte vores økonomiers arbejdskraftpotentiale i lyset af det tvingende behov for finanspolitisk tilpasning", EUT C 248 af 25.8.2011, s. 8.
(5) Se kreditvurderingsbureauet Standard & Poor's begrundelse fra 13. januar 2012 for at degradere statsobligationerne fra 16 medlemsstater fra euro-zonen: "the policy initiatives that have been taken by European policymakers in recent weeks may be insufficient to fully address ongoing sys temic stresses in the eurozone" ("de politiske initiativer, som de europæiske beslutningstagere har truffet de seneste uger, er måske utilstrækkelige til helt at overvinde systemisk stress i eurozonen"). Se (på engelsk):
http://www.standardandpoors.com/prot/ratings/articles/en/eu/?articleType=HTML&assetID=1245327399569. Standard & Poor’s bemærkede endvidere: “We believe a reform process based on a pillar of fiscal austerity alone risks becoming self-defeating, as domestic demand falls in line with consumers’ rising concerns about job security and disposable incomes, eroding national tax revenues”. (“Vi mener, at en reformproces, der udelukkende er baseret på en stram finanspolitik, bliver selvdestruerende, eftersom efterspørgslen på hjemmemarkedet vil falde i takt med forbrugernes stigende bekymring for jobsikkerhed og disponibel indkomst, hvilket vil underminere skatteindtægterne”).
(6) Se punkt 5.6.
(7) ECB's næsten ubegrænsede manøvremargin ville kunne udstrækkes fra en simpel erklæring om pengepolitikkens fremtidige tendens til massive tilbagekøb af statsgæld, der er under angreb i spekulationsøjemed.
(8) I denne udtalelse anvendes "euroobligationer", når talen er om målsætningen om en politisk union som tillæg til den økonomiske og monetære union. I alle andre tilfælde anvendes Kommissionens term, altså "stabilitetsobligationer". Begrebsmæssigt er der i realiteten ingen forskel på de to termer.
(9) Jf. opregningen i EØSU's udtalelse om "Årlig vækstundersøgelse: En hurtigere samlet EU-løsning på krisen", EUT C 132 af 3.5.2011, s. 26, og EØSU's udtalelse om "De sociale konsekvenser af lovgivningen om den nye økonomiske styring", EUT C 143 af 22.5.2012, s. 23.
(10) Se fodnote 8 ovenfor.
(11) Delpla, J. og von Weizsäcker, J. (2010), The Blue Bond Proposal, Breugel Policy Briefs 420, Bruegel, Bruxelles 2010 Forfatterne foreslår en grænse for udstedelsen af blå obligationer på 60 % af BNP, hvilket svarer til det kriterium, som oprindelig blev fastsat i Maastrichttraktaten som loft for den samlede offentlige gæld. Blandt et voksende antal mere eller mindre detaljerede studier og forslag se f.eks. den tyske regerings økonomiske vismænds forslag til en europæisk tilbagekøbspagt
(http://www.sachverstaendigenrat-wirtschaft.de/fileadmin/dateiablage/Pressemitteilungen/A_european_redemption_pact.pdf) eller Varoufakis, Y. and Holland, S. (2011), A modest proposal for overcoming the euro crisis, Levy Economics Institute of Bard College Policy Note 3/2011, http://www.levyinstitute.org/pubs/pn_11_03.pdf.
(12) Jf. fodnote 5.3 ovenfor.
BILAG
til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse
Følgende ændringsforslag blev forkastet under afstemningen, men opnåede mindst en fjerdedel af stemmerne:
Ændr. 3 – Punkt 3.2.1.2
Tekst indføjes som følger:
"3.2.1.2 |
Metode nr. 2: Delvis substitution af national udstedelse med stabilitetsobligationer, med solidarisk garanti
Ved denne metode understøttes udstedelsen af stabilitetsobligationer med solidarisk garanti, men det er kun en begrænset del af de nationale udstedelser, der erstattes. Den del af udstedelsen, som ikke er stabilitetsobligationer, vil fortsat være omfattet af de respektive nationale garantier. Følgelig vil markedet for statsobligationer i euroområdet bestå af to særskilte dele: stabilitetsobligationer og statsobligationer. Et vigtigt aspekt ved denne metode vil være de specifikke kriterier for fastlæggelse af de relative andele af stabilitetsobligationer og nationale obligationer." |
Begrundelse
Gives mundtligt.
Resultat af afstemningen
Stemmer for |
: |
117 |
Stemmer imod |
: |
46 |
Stemmer hverken for eller imod |
: |
18 |
Ændr. 4 – Punkt 3.2.1.3
Tekst indføjes som følger:
"3.2.1.3 |
Metode nr. 3: Delvis substitution af national udstedelse med stabilitetsobligationer, med pro rata-garanti
Med denne metode substitueres de nationale obligationer kun delvis med stabilitetsobligationer og understøttes med pro rata-garanti af medlemsstaterne i euroområdet. Denne metode er forskellig fra metode nr. 2, for så vidt som medlemsstaterne fortsat hæfter for deres respektive andel af de udstedte stabilitetsobligationer og for deres nationale udstedelser." |
Begrundelse
Gives mundtligt.
Resultat af afstemningen
Stemmer for |
: |
127 |
Stemmer imod |
: |
50 |
Stemmer hverken for eller imod |
: |
6 |
Følgende to ændringsforslag blev sat under afstemning samlet:
Ændr. 7 – Punkt 4.3
Ændres som følger:
"4.3 |
Derfor bifalder udvalget grønbogen om mulighederne for at indføre stabilitetsobligationer. Efter udvalgets mening vil indførelsen af nye strenge regler vedrørende økonomisk styring og fælles garantier for hele eurozonen, der sigter mod at den med statsgæld forbundne risiko , medvirke til at løse " |
Begrundelse
Gives mundtligt.
Ændr. 1 – Punkt 1.5
Ændres som følger:
"1.5 |
EØSU mener ikke desto mindre, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om risikoen for moralsk hasard og det konkrete udtryk, som en sådan tillægges i grønbogen, præsenteres på den rigtige måde, samt at dette emne bør undersøges nærmere, inden man drager problematiske konklusioner. Hvis grønbogens hypotese var rigtig, altså at markedsdisciplinens svækkelse som følge af ensretningen af rentesatserne vil medføre en uansvarlig forøgelse af de offentlige udgifter og højere budgetunderskud, så ville man have kunnet konstatere en sådan udvikling siden indførelsen af euroen. Men det er ikke tilfældet. " |
Begrundelse
Grønbogen omhandler muligheden for gennemførelse af en ny mekanisme, de såkaldte stabilitetsobligationer, i en ubegrænset periode, med det mål for øje at reducere omkostningerne ved gældsbetjening (udstedelse af obligationer) for medlemsstater med ringe budgetdisciplin til skade for lande med en god budgetadfærd, som bliver nødt til at betale højere afkast på sådanne obligationer i forhold til egne gældsinstrumenter. Modtagerne under en sådan ordning vil udnytte fordelen ved et enkelt (og, fra deres synsvinkel, lavere) afkast fra sådanne obligationer, og solidarisk hæftelse (garanti) i hele euroområdet. Kommissionen har selv opstillet 5 mulige former for "moralsk hasard" (en part træffer beslutningen om, hvor stor en risiko der skal løbes, mens en anden bærer udgifterne, hvis det går galt), som udstedelse af denne type gældspapir skaber.
Resultat af afstemningen
Stemmer for |
: |
131 |
Stemmer imod |
: |
49 |
Stemmer hverken for eller imod |
: |
9 |
Ændr. 8 – Punkt 5.3.4
Ændres som følger:
"5.3.4 |
Det sidste punkt synes at vise, at kampen mod moralsk hasard netop bør centreres om indtægterne. (1). Man kunne også i visse tilfælde straffe skattelettelser i forbindelse med samordningen af de økonomiske politikker og en styrket EU-styring. Dette ville sikre symmetri i de økonomiske styringsforanstaltninger, hvilket EØSU allerede har stået til lyd for i tidligere udtalelser (2)." |
Begrundelse
Heller ikke udtalelsens punkt 5.3.4 kan accepteres. Påstanden om, at man i fremtiden også kan straffe skattelettelser med sanktioner er vilkårlig og kan ikke understøttes af nogen undersøgelser eller forskning. Eventuelle skattelettelser og deres virkning falder uden for udtalelsens emne.
Resultat af afstemningen
Stemmer for |
: |
124 |
Stemmer imod |
: |
54 |
Stemmer hverken for eller imod |
: |
9 |
Følgende seks ændringsforslag blev sat under afstemning samlet:
Ændr. 10 – Punkt 5.4.2
Ændres som følger:
"5.4.2 |
EØSU er overbevist om, at euroobligationer vil blive meget tiltrækkende for potentielle kapitalindskydere, som søger sikre investeringer. Størrelsen og likviditeten på et marked med fælles obligationer vil sandsynligvis tiltrække nye investorer fra lande uden for Europa. EØSU er enig i, at internationale makroøkonomiske skævheder kræver, at man gør alt for at kanalisere betydelige likviditetsstrømme fra vækstøkonomierne ind i euroobligationer som stabile finansielle investeringer. Disse obligationer vil således også blive et vigtigt stabiliseringselement for finansmarkederne uden for EU's grænser." |
Begrundelse
Gives mundtligt.
Ændr. 11 – Punkt 5.5.1
Ændres som følger:
"5.5.1 |
Metode nr. 1: Fuldstændig substitution af national udstedelse med stabilitetsobligationer, med solidarisk garanti
Metoden er dog den, der kræver den mest omfattende europæiske integration . Gennemførelsen af den vil derfor skabe flest problemer af politisk art, hvorfor fuldstændig substitution af national udstedelse med stabilitetsobligationer, med solidarisk garanti, synes at være den mindst sandsynlige løsning i den nære fremtid. " |
Begrundelse
Med hensyn til de forskellige muligheder for udstedelse af stabilitetsobligationer foreslås det i udtalelsen at støtte metode nr. 2: Delvis substitution af national udstedelse med stabilitetsobligationer, med solidarisk garanti. Dette bør afvises. Vi finder det uacceptabelt, at visse medlemsstater kan anvende deres midler på en ødsel og i praksis desværre ansvarsløs måde, mens andre stater skal hæfte herfor. Samtidig bør man henvise til, at solidarisk garanti er i direkte modstrid med bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ifølge hvilke en medlemsstat ikke hæfter for en anden medlemsstats forpligtelser. I modsætning hertil minimerer metode nr. 3 (som ifølge dette ændringsforslag bør støttes) risikoen for moralsk hasard i den økonomiske politik og finanspolitikken. I modsætning til metode nr. 2 ville denne metode indebære pro rata, men ikke solidariske, statsgarantier, og ville derfor kunne gennemføres forholdsvis hurtigt uden at ændre EU-traktaterne.
Ændr. 12 – Punkt 5.5.2.1
Ændres som følger:
"5.5.2.1 |
metode svarer til den ovenfor beskrevne, idet medlemsstaterne dog bevarer en vis handlefrihed over for de finansielle markeder. Medlemsstaterne vil blive underlagt markedsvilkår og finansieringsvilkår, der varierer fra stat til stat i forhold til deres forskellige kreditvurderinger. " |
Begrundelse
Med hensyn til de forskellige muligheder for udstedelse af stabilitetsobligationer foreslås det i udtalelsen at støtte metode nr. 2: Delvis substitution af national udstedelse med stabilitetsobligationer, med solidarisk garanti. Dette bør afvises. Vi finder det uacceptabelt, at visse medlemsstater kan anvende deres midler på en ødsel og i praksis desværre ansvarsløs måde, mens andre stater skal hæfte herfor. Samtidig bør man henvise til, at solidarisk garanti er i direkte modstrid med bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ifølge hvilke en medlemsstat ikke hæfter for en anden medlemsstats forpligtelser. I modsætning hertil minimerer metode nr. 3 (som ifølge dette ændringsforslag bør støttes) risikoen for moralsk hasard i den økonomiske politik og finanspolitikken. I modsætning til metode nr. 2 ville denne metode indebære pro rata, men ikke solidariske, statsgarantier, og ville derfor kunne gennemføres forholdsvis hurtigt uden at ændre EU-traktaterne.
Ændr. 13 – Punkt 5.5.3.1
Ændres som følger:
"5.5.3.1 |
EØSU er enig med Kommissionen i, at denne metode har det mest begrænsede anvendelsesområde af de tre, eftersom den kun delvis dækker medlemsstaternes behov for finansiering (ligesom metode nr. 2) og ikke opererer med solidarisk garanti men kun med pro rata-garanti. Denne metode vil . Den kan indføres forholdsvis hurtigt, eftersom den synes at være i fuld overensstemmelse med den gældende EU-traktat." |
Begrundelse
Gives mundtligt.
Ændr. 14 – Punkt 5.6.5
Ændres som følger:
"5.6.5 |
Derfor må man rette samordningen af den økonomiske politik mod en styrkelse af vækstfaktorer og nationale indtægter. De medlemsstater, der i de senere år har været vidne til relativt beskedne offentlige investeringsniveauer og en svag indenlandsk efterspørgsel, må træffe korrigerende foranstaltninger til støtte for efterspørgslen, hvorimod medlemsstater, der har relativt høje underskud på de løbende poster og budgettet, bør søge at skabe bedre balance mellem deres indtægter og udgifter. EØSU mener, at indførelsen af stabilitetsobligationer i EU i henhold til metode varigt understøtte den tiltrængte og fornødne reduktion af makroøkonomiske skævheder internt i EU." |
Begrundelse
Med hensyn til de forskellige muligheder for udstedelse af stabilitetsobligationer foreslås det i udtalelsen at støtte metode nr. 2: Delvis substitution af national udstedelse med stabilitetsobligationer, med solidarisk garanti. Dette bør afvises. Vi finder det uacceptabelt, at visse medlemsstater kan anvende deres midler på en ødsel og i praksis desværre ansvarsløs måde, mens andre stater skal hæfte herfor. Samtidig bør man henvise til, at solidarisk garanti er i direkte modstrid med bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ifølge hvilke en medlemsstat ikke hæfter for en anden medlemsstats forpligtelser. I modsætning hertil minimerer metode nr. 3 (som ifølge dette ændringsforslag bør støttes) risikoen for moralsk hasard i den økonomiske politik og finanspolitikken. I modsætning til metode nr. 2 ville denne metode indebære pro rata, men ikke solidariske, statsgarantier, og ville derfor kunne gennemføres forholdsvis hurtigt uden at ændre EU-traktaterne.
Ændr. 2 – Punkt 1.7
"1.7 |
Når det gælder de forskellige "muligheder for udstedelse af stabilitetsobligationer", synes udvalget, at metode nr. , som består i "delvis substitution af national udstedelse med stabilitetsobligationer, med solidarisk garanti", er den mest acceptable, idet den ligger generelt set mest ligefor." |
Begrundelse
Med hensyn til de forskellige muligheder for udstedelse af stabilitetsobligationer foreslås det i udtalelsen at støtte metode nr. 2: Delvis substitution af national udstedelse med stabilitetsobligationer, med solidarisk garanti. Dette bør afvises. Vi finder det uacceptabelt, at visse medlemsstater kan anvende deres midler på en ødsel og i praksis desværre ansvarsløs måde, mens andre stater skal hæfte herfor. Samtidig bør man henvise til, at solidarisk garanti er i direkte modstrid med bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ifølge hvilke en medlemsstat ikke hæfter for en anden medlemsstats forpligtelser. I modsætning hertil minimerer metode nr. 3 (som ifølge dette ændringsforslag bør støttes) risikoen for moralsk hasard i den økonomiske politik og finanspolitikken. I modsætning til metode nr. 2 ville denne metode indebære pro rata, men ikke solidariske, statsgarantier, og ville derfor kunne gennemføres forholdsvis hurtigt uden at ændre EU-traktaterne.
Resultat af afstemningen
Stemmer for |
: |
129 |
Stemmer imod |
: |
59 |
Stemmer hverken for eller imod |
: |
5 |
(2) Jf. opregningen i EØSU's udtalelse om "Årlig vækstundersøgelse: En hurtigere samlet EU-løsning på krisen", EUT C 132 af 3.5.2011, s. 26, og EØSU's udtalelse om "De sociale konsekvenser af lovgivningen om den nye økonomiske styring", EUT C 143 af 22.5.2012, s. 23.