4.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/29

1.1

Det potentiale, som udgøres af de kvinder, der arbejder og/eller driver forretning i landbrugs- og landdistrikterne, bør analyseres, opgøres og udnyttes i alle EU's politikker og ikke stækkes af nogen af dem: dette er forudsætningen for, at kvinder kan blive drivkraft for udvikling og innovation og på denne måde hjælpe hele sektoren med at komme ud af krisen.

1.2

Der bør garanteres ligebehandling, lige muligheder og tiltag til forbedring af kvinders vilkår i hele EU's lovgivning og programmer via en effektiv integration af kønsaspektet og ved at forenkle procedurerne for adgang til midler og regelmæssigt evaluere resultaterne.

1.3

Kvinder bør inddrages i udviklingsplanerne for sektoren på territorialt og regionalt plan: dette forudsætter, at de bliver i stand til at deltage og udtrykke deres behov, erfaringer og projekter (kapacitetsopbygning).

1.4

Der bør være en interaktion mellem universiteter og forskningscentre og de berørte kvinder med det mål at analysere potentiale og behov, stille uddannelsesmæssige og teknologiske instrumenter til rådighed for at støtte udviklingen af virksomheder, der ledes af kvinder, og forbedre arbejds- og livskvaliteten for kvinderne i landbruget.

1.5

Ikt (1) er af grundlæggende betydning for udviklingen og forbedringen af kvindernes aktivitet i landbruget, forudsat at teknologierne er effektive, jævnt fordelt over territoriet, tilgængelige og ikke for dyre (bredbånd). Dette kan også skabe job til ikt-teknikere.

1.6

Oprettelsen af netværk mellem kvinder ved hjælp af velfungerende informations- og kommunikationsteknologier udvikler kontakter, understøtter deltagelsen og fremmer forbindelser og udveksling af god praksis mellem kvinder i EU og kvinder i kandidat- og tredjelande til gavn for det internationale samarbejde og handelen.

1.7

Uddannelsen bør rette sig mod de berørte kvinders behov og potentiale. Innovative former for formidling kan kvinderne selv tage sig af (diskussionsgrupper og selvindlæring, avisrubrikker, oplysningstiltag i uddannelsesinstitutionerne osv.).

1.8

For at kvinder kan organisere sig og medvirke til at udvikle deres eget potentiale er der behov for effektive, tilgængelige og fleksible offentlige tjenester, som kan frigøre noget af den tid, der går med pasningsopgaver. Dette gælder for sektorerne sundhed, transport, kredit, distribution, marketing, pleje af ældre familiemedlemmer og børn, men også for velfærdssystemer, som sikrer beskyttelse af de kvinder, der ikke er forsikrede. Også i disse tilfælde skabes der afledt beskæftigelse inden for de berørte serviceområder.

1.9

Alle medlemsstater i EU bør fremme den juridiske anerkendelse af medhjælpende hustruer med henblik på social sikring, herunder sygesikring. På EU-plan bør der fastlægges en retlig ramme for fælles sociale sikringsrettigheder evt. via en særlig status for landbokvinder.

1.10

Kvinder kan bidrage til bæredygtigheden i landbruget og landdistrikterne, hvis de får de nødvendige informationsmæssige og teknologiske redskaber stillet til rådighed (grønne teknologier, forvaltning og effektiv udnyttelse af ressourcerne, produktion af ren energi). Til etablering af denne type innovative og bæredygtige virksomheder bør der indføres en hurtig procedure for forenklet adgang til midlerne (især under 2. søjle i den fælles landbrugspolitik).

1.11

Kvinder kan sætte gang i en genoplivning af håndværk, traditionelle kvalitetsprodukter og økologiske produkter bl.a. via et tættere samspil mellem producenter og forbrugere, som bør nærmere undersøges og udnyttes (som i tilfældet med de korte forsyningskæder).

1.12

Reformen af den fælles landbrugspolitik og politikkerne for landdistriktsudvikling bør medvirke til at opgradere kvinders arbejde og aktiviteter navnlig via tematiske programmer forbeholdt for kvinder (2. søjle).

1.13

Medlemsstater, regioner, lokalforvaltninger og arbejdsmarkedets parter er alle ansvarlige for at fremhjælpe det potentiale, som landbokvinder har, ved at tilvejebringe retlige rammebetingelser og indføre et relevant retsgrundlag, som sikrer, at princippet om ligebehandling og ligelig repræsentation af mænd og kvinder bliver overholdt, også internt i deres egne rækker. Positive eksempler i enkelte medlemsstater bør tilskynde til, at kvinder – som krævet af Europa-Parlamentet – bliver repræsenteret i alle politiske, økonomiske og sociale organer inden for landbrugssektoren og i landdistrikterne på passende vis.

2.1

Det potentiale, som kvinderne repræsenterer i landbruget og i landdistrikterne, er undervurderet: rapporten om den fælles landbrugspolitik 2010 (2) kommer kun ind på kvindernes situation via Eurostats statistikker, og rapporten om landdistriktsudvikling 2010 (Rural Development in the European Union – Statistical and Economic Information Report 2010) nævner kort forskellen i erhvervsfrekvens (mænd 76 %, kvinder 62 % (3)). Også i Rådets interessante afgørelse af 20. februar 2006 om "Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne" (4) nævnes kvinderne kun i forbindelse med fremme af kvinders adgang til arbejdsmarkedet.

2.2

Europa-Parlamentet opregner derimod i sin beslutning fra 2011 om kvinders rolle i landbrug og landdistrikter (5) lige præcis de vigtigste problemer, som kvinder står over for, og peger på nogle strategiske fremgangsmåder til forbedring af kvinders sociale og økonomiske situation. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) tilslutter sig helt og fuldt EP's analyse og er enigt i konklusionerne. Det har i øvrigt selv afgivet en række udtalelser (6).

2.3

EØSU værdsætter Kommissionens forslag til forordning om fælles bestemmelser for strukturfondene og de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (7) såvel som meddelelsen om det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed (8): disse tekster indeholder interessante elementer, som giver håb om større bevågenhed fra institutionernes side omkring kønsaspekterne. Udvalget ser gerne, at Rådet følger dette op med passende beslutninger.

2.4

EØSU anerkender udtrykkeligt de aktiviteter, der udføres af organisationer for kvinder i landdistrikter og lignende netværk i en række medlemsstater. Disse er for en dels vedkommende selvstændige, mens andre er integrerede i landbrugsorganisationerne. Der findes ligeledes ungdomslandbrugsorganisationer, der i betragtelig grad arbejder for ligestilling mellem kønnene. Herved får mange kvinder de fornødne kvalifikationer og motiveres til yderligere iværksætterrelaterede, sociale, faglige og politiske aktiviteter. Disse organisationer har ligeledes en stor del af æren for de hidtil realiserede fremskridt, f.eks. i forbindelse med landbofamiliers adgang til social sikring. I visse landbrugsorganisationer – hidtil traditionelt domineret af mænd – er kvinder i dag aktive og har stor indflydelse (9). Sådanne eksempler bør tjene som et forbillede i alle medlemsstater."

2.5

Denne udtalelse vil på linje med de nævnte dokumenter søge at indkredse nogle kriterier og foranstaltninger, som kan hjælpe kvinder med at frigøre deres potentiale som arbejdstagere og iværksættere ved at påtage sig en innovativ rolle for at fremme en bæredygtig udvikling og kvalitetsbeskæftigelse. Ved at definere det potentiale og de behov, som gør sig gældende for kvindelige arbejdstagere og iværksættere på landet, kan man forbedre produktionen, opgradere den, give den strategiske fremtidsudsigter, diversificere den og skabe større sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitik og politikkerne for landdistriktsudvikling og territorial samhørighed.

3.1

De forskellige reformer af den fælles landbrugspolitik har udvisket begrebsgrænserne mellem landbrugsøkonomi, landdistriktsøkonomi og forvaltning/udnyttelse af landdistrikterne. Dette udvider det scenarie (10), hvori kvinders problemer skal analyseres, men det gør det også mere nødvendigt at råde over præcise kønsopdelte og kvalitative data. Den indsats, som Eurostat allerede har påbegyndt i denne retning, bør forstærkes. I EP's beslutning antages det, at der er 26,7 mio. mennesker, som er "fast beskæftiget inden for landbruget", hvoraf 42 % (dvs. 11,2 mio.) er kvinder. Denne beskæftigelse omfatter alle de aktiviteter i landbruget og landdistrikterne, hvor der gøres en arbejdsindsats af en hvilken som helst art (som dog ofte ikke er de pågældendes eneste, endsige vigtigste, erhvervsaktivitet). Eurostat derimod opgør beskæftigelsen i landbruget på grundlag af ÅAE (årsarbejdsenhed), hvilket reducerer det samlede antal mænd og kvinder, som under en eller anden form er beskæftiget i sektoren, til 11,1 mio. i 2010 (fordelt på landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri) og dermed kvindernes andel til ca. 4,7 mio. (11).

3.2

Denne henvisning til statistiske metoder viser, at problemet ikke drejer sig om, hvor mange personer der er tale om, men om landbrugets og landdistrikternes strategiske rolle i samspillet med byerne og de bynære områder og deres bæredygtige udvikling (miljømæssigt og socialt). Kvinders situation i landbruget og landdistrikterne vil således blive behandlet med fokus på to aspekter: det europæiske landbrugs høje produktionsstandarder og det potentiale, som kvinder udgør og som kan frigøres gennem indsættelse af få ressourcer, når blot de anvendes effektivt og målrettet. Det tages med i betragtning, at vi endnu befinder os i en dyb krise, som skaber vanskeligheder – men også muligheder – for de kvinder, som lever og arbejder i landbrugsområder og landdistrikter.

4.1

Nylige undersøgelser af situationen for landbruget og landdistrikterne tyder på, at sektoren – efter en nedgang i produktion og beskæftigelse på grund af opbremsningen i forbrug og eksport – nu atter er i vækst og har en større indtjening. Især det indre marked har en vis forkærlighed for kvalitet og bæredygtighed: f.eks. bliver forbrugerne stadig mere positivt indstillede over for indkøb af lokale produkter ("nul-kilometer" distribution eller korte forsyningskæder (12)) og/eller indkøb af økologiske produkter.

4.2

Hvad angår beskæftigelsen gik der ca. 900 000 arbejdspladser tabt i landbruget fra 2007 til 2008, mens saldoen for 2008-2009 er -200 000 ÅAE (13). Den negative beskæftigelsesudvikling kan således være et udtryk for, at der på grund af rationaliseringen af bedrifterne rent fysisk er blevet nedlagt arbejdspladser med det resultat, at andelen af ufaglærte arbejdstagere er gået tilbage til fordel for faguddannet arbejdskraft.

4.3

Trods disse positive tegn er vi ikke kommet ud af krisen, og kvindernes situation er heller ikke forbedret: en stor del af landbrugsproduktionen foregår stadig med uformelt ansat kvindelig arbejdskraft, som i forvejen tegner sig for en meget lille andel af beskæftigelsen på såvel fuldtid (26 % af kvinderne mod 52 % af mændene) som deltid (9,7 % af mændene mod 11,8 % af kvinderne) (14). Hertil kommer sæsonarbejdet (som udgør den altovervejende ansættelsesform, mens tidsubestemt kontraktansættelse er sjælden), uformelt arbejde og illegalt arbejde, som er en stor usynlig eller problematisk sektor, for hvilken der ikke foreligger data, og hvor der bør gøres en indsats for at fremme lovliggørelsen af det arbejde, der ellers udføres sort, og så vidt muligt stabiliseringen af kvinders beskæftigelse.

4.3.1

De kvindelige indvandreres situation er meget bekymrende (hvad enten de kommer fra lande i eller uden for EU), idet de ofte nægtes de mest elementære rettigheder og må finde sig i forsinket udbetaling af løn eller uberettigede og urimelige lønnedskæringer. Denne situation er forværret, siden krisen satte ind og kan ikke retfærdiggøres af vanskelighederne med kreditgivningen til små landbrugsbedrifter og forarbejdningsvirksomheder; mange kvinder har måttet vende tilbage til deres hjemland uden at have fået løn eller er blevet ofre for udnyttelse, kriminalitet eller handel med arbejdskraft, som desværre i nogle EU-lande endnu ikke er strafbar.

4.3.2

Bl.a. på grund af bedrifternes spredte beliggenhed og for manges vedkommende ringe størrelse er det en kompliceret opgave at føre kontrol med, om ansættelsesvilkårene opfylder lovens krav. En omhyggelig forvaltning fra de lokale myndigheders side sammen med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer kan danne udgangspunkt for bekæmpelsen af uregelmæssigheder og kriminalitet og således garantere alle parters rettigheder og sikkerhed.

5.1

Landbrugsproduktionens kvalitative dimension er et vigtigt aspekt af kvindernes arbejde, hvad enten de er producenter, medhjælpere, forbrugere eller formidlere af ægte traditioner, kreativitet og adfærd. For at udnytte denne realitet er det nødvendigt at træffe samordnede valg på lokalt plan.

5.2

Ved udviklingen og anvendelsen af avancerede produktionsteknikker, forskning, erhvervsvejledning og -uddannelse bør forskningscentre og universiteter interagere med landbruget og landdistrikterne ved at lade kvinders behov og analysen af deres potentiale indgå i deres studier.

5.3

Ofte tror man, at ethvert problem vedrørende forbedring af kvaliteten og konkurrenceevnen kan løses ved at tilbyde en eller anden form for uddannelse. Dette kan give stødet til en kvantitativ, men ikke kvalitativ og målrettet vækst i uddannelsestilbuddene, som ofte ikke modsvarer erhvervslivets og de relevante sociale aktørers konkrete behov og ikke indgår i deltagelsesbaserede strategier for bæredygtig udvikling. Landbruget og landdistrikterne har brug for kvindelige arbejdstagere og iværksættere med den nødvendige uddannelsesmæssige baggrund, men uddannelse alene giver ikke direkte adgang til beskæftigelse, erhvervsaktivitet eller et arbejds- og familieliv, hvis de nødvendige strukturer og tjenester ikke er til stede, og hvis der ikke skabes bæredygtige kvalitetsjob.

6.1

Ethvert tilbud om uddannelse, offentlige tjenesteydelser eller rationalisering bør tage udgangspunkt i en analyse af de konkrete vilkår for de kvinder, som bor og arbejder på landet, og deres egne ønsker. Dette indebærer en nøje analyse af de lokale forhold og den relevante befolkningsgruppes potentiale og forventninger, og den bør gennemføres med de berørte kvinders aktive deltagelse. Deltagelse er en proces, som de nationale, regionale og lokale myndigheder, men også erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationerne er ansvarlige for. Det samlede potentiale i et givet område kan øges, hvis de derboende kvinders potentiale bliver frigjort. Målrettede og effektive programmer til udvikling af innovation, iværksætteri og beskæftigelse for kvinder kan skabe arbejdspladser (især for de unge) og dermed bremse og undertiden ligefrem vende tendensen til affolkning af landdistrikterne.

6.1.1

Både universiteter og lokalområder bør medvirke til undersøgelsen af dette potentiale: forskningscentre bør inddrages i udformningen og evalueringen af udviklingsplanerne. Dette kræver, at der etableres effektiv kontakt via avancerede, tilgængelige ikt-tjenester mellem universiteter og kvinder med henblik på forskning og afprøvning af resultaterne i marken (15).

6.1.2

De regionale udviklingsplaner bør indeholde specifikke uddannelsestilbud til kvindelige arbejdstagere, medhjælpende hustruer og iværksættere med henblik på at udnytte deres evne til tilpasning, innovation og formidling af viden og fremgangsmåder. De kvinder, som har fået en faglig uddannelse, bør tilskyndes til at videregive deres viden til andre kvinder via formelle kanaler (kooperativer, strukturer for medindflydelse på de lokale myndigheders beslutninger, aktionsgrupper vedrørende landdistriktsudvikling osv.) og uformelle kanaler (diskussions- og selvuddannelsesgrupper, oplysningstiltag i uddannelsesinstitutionerne, radio- og tv-udsendelser, avisrubrikker, sociale virksomheder osv.). Det nødvendige incitament består ikke kun i finansielle midler, men kan også opnås ved at give kvinder mere tid til rådighed gennem lettelser og gode lokale servicetilbud (betalt orlov til løsning af plejeopgaver, børnepasningsfaciliteter, effektiv og gratis transport (16), afløsningsordninger i forbindelse med plejeopgaver, gårdbørnehaver osv.).

6.2

En effektiv, hurtig (bredbånd) og ikke for dyr internetdækning er en forudsætning, når man tager i betragtning, at det i nogle EU-lande stadig er under 60 % af husstandene, som er tilsluttet nettet. Mere udbredt anvendelse af ikt kan også lette adgangen til fjernundervisning og kommunikation mellem fjerntliggende områder og kan tilskynde til at kommunikere med landbokvinder i andre lande og dermed vække interessen for at lære sprog og udveksle erfaringer.

6.2.1

Desuden kan ikt fremme oprettelsen af netværk mellem kvindelige iværksættere, medhjælpende hustruer og kvindelige arbejdstagere, som – stimuleret af indvandrerkvinder fra lande uden for EU – herigennem kan kommunikere og interagere med kvinder fra kandidatlande og tredjelande. Disse netværk kan skabe en frugtbar udveksling af erfaringer, et bedre udviklingssamarbejde og ligefrem større handelsmæssig integration samt bidrage til at løse fødevareudfordringen på verdensplan.

6.3

Landbokvinders helbred må prioriteres højt. Effektive sundhedstjenester bør bl.a. med anvendelse af telemedicin og telediagnostik og medicinsk udstyr af kvalitet overvåge sundhed, sikkerhed og erhvervssygdomme på arbejdspladserne, hvilket også kan skabe arbejdspladser for specialiseret personale. Sådanne tjenester (især vedrørende reproduktiv sundhed og forebyggende gynækologiske undersøgelser) bør være gratis. Under alle omstændigheder bør prisen altid stå i forhold til indkomst og forsørgerbyrder. Et vigtigt aspekt er, at ældre kvinder udgør en stor andel af befolkningen: i nogle stærkt landbrugsprægede lande har kvinder en meget længere forventet levetid end mænd, og derfor er kvinderne i overtal i aldersgruppen over 60 år (17). For disse kvinder er det vigtigt, at der er mulighed for lægehjælp, sundhedspleje og hjemmehjælp også for ikke at vælte flere omsorgsbyrder over på de yngre kvinder.

6.4

Vilkårene for medhjælpende hustruer i landbruget varierer stadig meget fra land til land. Formelt anerkendes de ikke som arbejdstagere, skønt de arbejder hårdt i sektoren og i visse medlemsstater stadig ikke har nogen sygesikring eller pension (bortset fra den almindelige forsikring, hvis velfærdssystemet omfatter en sådan). Der er brug for instrumenter, som kan sikre disse kvinder dækning via f.eks. specifikke pensionsfonde oprettet af arbejdsmarkedets parter eller de regionale myndigheder. Det vil også være hensigtsmæssigt at fastlægge en retlig ramme for fælles sociale sikringsrettigheder evt. via en særlig europæisk status for landbokvinder.

6.5

Kvinder spiller en stor rolle i rationel energiudnyttelse og bortskaffelse af affald, for så vidt som de administrerer familiens økonomi. Affaldssortering og passende komposterings- og forarbejdningsfaciliteter (biomasse) kan bidrage til målene om energibesparelser og til fremkomsten af gode cirkler i landbrugsproduktionen og den økologiske produktion, som reelt er selvforsynende på energiområdet. Adgangen til nye grønne teknologier til brug i produktionen og i en effektiv udnyttelse af ressourcerne bør fremmes og støttes med specifikke incitamenter til bedrifter og aktiviteter, der forvaltes af kvinder.

6.6

I mange lande har kvinder haft gode resultater med at gå sammen om landboturismeprojekter især i form af kooperativer, som har givet vældigt gode driftsresultater. På grund af den stigende interesse for denne form for turisme ville det være en god ide at etablere netværk for denne erhvervsaktivitet og udbrede bedste praksis.

6.7

For at bidrage til bæredygtig udvikling og understøtte kvindernes arbejde (som ofte udføres på små jordlodder) bør distributionen være af høj kvalitet, funktionel og fleksibel: lokale distributionskooperativer, hvor omkostningerne holdes nede, kan bidrage til at fremme salg af egnstypiske produkter af kvalitet til mere overkommelige priser. Specifikke salgsfremstød for disse produkter har også vist sig at være nyttige.

6.8

Det er vigtigt at forøge den handelsmæssige værdi af håndværksmæssigt fremstillede og egnstypiske produkter, som er ved at forsvinde. Målrettede oplysnings- og marketingstiltag kan hjælpe med til at bevare og skabe aktiviteter og arbejdspladser og dermed modvirke afvandringen fra landet og kvalitetsforringelsen som følge af masseimport. Der er derfor et uomgængeligt behov for at skabe et effektivt samspil mellem land og by gennem etablering af passende tjenesteydelser, teknologier og transportforbindelser, som kan forbinde landdistrikter og landbrugsområder med markederne i byerne (18).

6.9

Det er nødvendigt at forbedre adgangen til finansiering med henblik på etablering af landbrugsbedrifter og -kooperativer samt håndværksvirksomheder gennem ansvarliggørelse af de traditionelle banker (især landbrugsbanker og lokale sparekasser), men også ved at fremme programmer for mikrokredit især med sigte på kvinder.

7.1

I afventning af vedtagelsen af forslaget til forordning om fælles bestemmelser for strukturfondene (19), skal der mindes om, at ELFUL-forordningen understreger, at fondens midler skal støtte ligestilling mellem mænd og kvinder samt oplysning af og medindflydelse for organisationer, som arbejder for opfyldelsen af dette mål (20). Den nye fælles forordning kunne styrkes ved at indføre en hurtig procedure for kvinder, som etablerer innovative og bæredygtige landbrugsbedrifter eller håndværksvirksomheder på landet. Dette ville give de civilsamfundsorganisationer, som deltager i det partnerskab, der er omfattet af artikel 6 i den nævnte forordning, større styrke og kapacitet til at fremsætte forslag.

7.2

Med hensyn til forslaget til fælles forordning om fondene, som behandles i EØSU's udtalelse (21), skal det her bekræftes, at udvalget er meget bekymret over de konsekvenser, som makroøkonomisk konditionalitet (art. 21) kan få for projekter rettet mod udvikling af initiativer til fordel for kvinder. EØSU anmoder om, at man via en specifik bestemmelse undgår direkte eller indirekte at ramme de svageste, herunder kvinder.

7.3

EØSU håber, at Kommissionen – ud over den indsats, den allerede har gjort i de nævnte forslag – bliver bedre i stand til på et tidligt tidspunkt at opfange udviklingen i kvinders holdninger og krav og at den især undgår en ufleksibel udformning af indholdet og procedurerne i programmerne til forbedring af kvinders vilkår på landet.

7.4

En stærkere og bedre inddragelse af kvinder i udviklingen af landbruget og landdistrikterne bør systematisk indarbejdes også i EU-programmerne for forskning og udvikling, uddannelse (bl.a. Den Europæiske Socialfond) og arbejdstagernes mobilitet og naturligvis i gennemførelsen af politikken for økonomisk, social og territorial samhørighed.

7.5

Bestemmelser, programmer og projekter vedrørende gennemførelsen af 2. søjle bør underkastes regelmæssig kontrol i forbindelse med procedurerne for overvågning af den fælles landbrugspolitik for at efterprøve, om de effektivt bidrager til målet om lige muligheder, og om midlerne bruges hensigtsmæssigt.

7.6

Der bør også indføres tematiske delprogrammer for kvinder i forbindelse med politikken for landdistriktudvikling, og de erfaringer, som Leader-programmet har givet, bør udnyttes og spredes på passende vis.

7.7

For at kunne udvikle programmer, som først og fremmest sigter mod at frigøre kvinders potentiale, bør lokalområderne – i fysisk, administrativ og sociologisk forstand – spille hovedrollen i en deltagerbaseret proces. Arbejdsmarkeds- og civilsamfundsorganisationerne bør tage del som hovedpersoner i ansvaret for de valgte løsninger og deres gennemførelse. For at kunne gøre dette må de også vise sig i stand til i praksis og effektivt at repræsentere kvinders interesser og integrere dem på alle organisationsniveauer og i den forbindelse også medvirke til deres kapacitetsopbygning.

7.7.1

EØSU opfordrer alle de organisationer, der er repræsenteret i dets midte, til at vende deres interesse mod de kvinder, som lever og arbejder på landet, og gøre sig til talsmænd for deres behov og ønsker samt systematisk indsætte kvinder i de forskellige horisontale og vertikale partnerskabsstrukturer.