22.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/94

—

I tillæg til målet om en overordnet beskæftigelsesfrekvens i EU bør der fremover også opstilles kvantificerbare EU-mål for særskilte målgrupper som langtidsledige, kvinder, ældre arbejdstagere og navnlig unge (bekæmpelse af arbejdsløshed, forbedring af beskæftigelsen). Den vidtgående uddelegering af formuleringen af konkrete mål på det beskæftigelsespolitiske område til medlemsstatsniveau har hidtil givet beskedne resultater.

—

I den forbindelse skal det i særlig grad overvejes at indføre en indikator for en væsentlig reduktion af antallet af unge, der står uden job og ikke er under uddannelse (NEET - "not in employment, education, or training").

—

EØSU bifalder Kommissionens forslag om en såkaldt "ungdomsgaranti", ifølge hvilken medlemsstaterne skal sikre, at alle unge skal være i beskæftigelse, fortsætte deres uddannelse eller deltage i tiltag til aktivering og integration på arbejdsmarkedet inden for fire måneder efter en afsluttet uddannelse. I den henseende skal der opstilles konkrete foranstaltninger inden for rammerne af de nationale reformplaner.

—

Lande, der står i en særlig vanskelig arbejdsmarkedssituation på ungdomsområdet, og som samtidig skal overholde restriktive budgetkrav, bør have lettere adgang til EU-fondsmidler til foranstaltninger, der er i tråd med "ungdomsgarantien" (fra forenklinger vedrørende støttens anvendelse til et midlertidigt bortfald af kravet om national medfinansiering).

—

Trods en vanskelig budgetsituation i medlemsstaterne skal den nationale og europæiske støtte til unges og langtidslediges uddannelse og beskæftigelse bibeholdes og om nødvendigt øges. Derfor må der i den nye finansieringsplan fra 2014 afsættes tilstrækkeligt med midler fra ESF og andre EU-fonde til ungdomsspecifikke initiativer.

—

EØSU opfordrer til, at alle medlemsstater undersøger og i givet fald forbedrer mulighederne for at opnå støtte for unge uden beskæftigelse og langtidsledige, der søger en arbejds- eller uddannelsesplads. Det tilrådes ligeledes, at der i den henseende fastsættes relevante mål i de nationale reformprogrammer.

—

EØSU fraråder, at der satses på for mange midlertidige og udsigtsløse løsninger i forbindelse med unges integration på arbejdsmarkedet: I stedet for usikre ansættelsesforhold og usikre kontrakter skal der gennemføres foranstaltninger, som sikrer, at tidsbegrænsede ansættelser og job med lav løn og ringe social sikring ikke bliver normen for unge.

—

EØSU anbefaler, at medlemsstaterne lægger særlig vægt på at oprette inklusive overgangsarbejdsmarkeder, hvor der ved hjælp af offentlige midler oprettes et passende antal relevante ansættelser til at sikre, at de langtidsledige bevarer deres arbejdsvaner og forbedrer deres færdigheder og viden. Dette vil forebygge øget fattigdom blandt erhvervsaktive og sikre en blød overgang til det åbne arbejdsmarked, når krisen er overstået.

—

Med hensyn til Kommissionens initiativ vedrørende praktikophold støtter EØSU en passende europæisk kvalitetsramme med det formål at fremme arbejdspladslæring med faste kontrakter. Gennem en længere periode har nogle medlemsstater med succes satset på et dobbelt lærlingesystem, der kombinerer almen og faglig uddannelse, og det bør undersøges om en delvis overførsel til andre lande er en mulighed.

—

Med det formål at se på spørgsmålet om, hvorvidt de fastlagte mål kan opfyldes på baggrund af de aktuelle tendenser på arbejdsmarkedet og de nuværende påtvungne politiske præmisser for krisehåndteringen i EU.

—

Derudover ses der først og fremmest nærmere på den stadig værre ungdoms- og langtidsarbejdsløshed, og der fremlægges yderst påkrævede politiske henstillinger i den henseende.

—

At retningslinjerne set i lyset af krisen ikke i tilstrækkeligt omfang afspejler, at arbejdsløshedsbekæmpelsen har højeste prioritet.

—

At de nye retningslinjer er præget af en tydelig svækket europæisk strategi, idet de ud over få europæiske hovedmål helt overlader det til medlemsstaterne at opstille de beskæftigelsespolitiske målsætninger.

—

At der som supplement til målet for en overordnet beskæftigelsesfrekvens også bør opstilles kvantificerbare EU-mål for specifikke målgrupper som langtidsledige, kvinder, ældre arbejdstagere og unge.

—

At det derudover er nødvendigt at tilføje kvantificerbare EU-krav for bl.a. ligestilling mellem kønnene, bekæmpelse af langtidsledighed, bekæmpelse af ansættelsesforhold uden social sikring, ungdomsarbejdsløshed og fattigdom blandt børn og unge.

—

At retningslinjerne ikke indeholder konkrete udsagn om jobkvalitet.

—

Unge og lavtuddannede blev i særlig høj grad ramt af arbejdsløshed under krisen. Begge grupper lå allerede inden krisen betydeligt over gennemsnittet.

—

Arbejdsløshedsprocenten for personer med lavt uddannelsesniveau lå i 2. kvartal 2011 på 16,3 %, personer med en mellemlang eller højere uddannelse havde en arbejdsløshedsprocent på henholdsvis 8,6 % og 5,3 %.

—

Såvel mænd som kvinder i alle aldersgrupper er ramt af stigende arbejdsløshed. Arbejdsløshedsprocenten lå i 2. kvartal 2011 på henholdsvis 9,4 % og 9,5 %. Mænds arbejdsløshedsprocent steg hurtigere i krisens første fase, idet mandsdominerede sektorer (f.eks. fremstillingsindustrien og byggesektoren) var hårdere ramt. I krisens anden fase steg kvinders arbejdsløshedsprocent hurtigere, efterhånden som kvindedominerede sektorer (f.eks. servicesektoren og den offentlige sektor) blev påvirket, særligt som følge af de spareforanstaltninger, der blev iværksat.

—

Indvandrede arbejdstagere, der allerede før krisen havde en større arbejdsløshedsprocent end gennemsnittet, rammes i uforholdsmæssig høj grad af en stigning i arbejdsløsheden. Deres arbejdsløshedsprocent lå i 2. kvartal af 2011 på 16,3 %.

—

Langtidsledigheden (>12 måneder), der statistisk set var faldet kraftigt i en kort periode som en konsekvens af den stærkt stigende arbejdsløshed, lå i 2. kvartal af 2011 med et EU-gennemsnit på 43 % igen på samme niveau som før krisen. Lande, der blev ramt hårdt og tidligt af krisen (Spanien, Irland og de baltiske lande), kan notere en stor stigning i forhold til 2008. I den nærmeste fremtid vil denne gruppe vokse betydeligt på grund af den stagnerende efterspørgsel.

—

Bekymringen for ungdomsarbejdsløsheden skyldes to indikatorer: arbejdsløshedsprocenten (8) og NEET-procenten, som begge er steget. NEET-indikatoren er særlig interessant, idet den giver et øjebliksbillede af gruppen af unge mellem 15-24 år, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse.

—

Der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne: de lande, der klarer sig bedst, er Danmark, Nederlandene, Slovenien og Østrig med en andel, der ligger under 7 %, mens de lande, der klarer sig dårligst, er Italien og Bulgarien, der ligger på mellem 19,1-21,8 %. Gennemsnittet for EU27 lå i 2010 på 12,8 %. Krisen ser ud til at have forværret NEET-procenterne i navnlig Spanien, Irland, Litauen, Estland og Letland.

—

Unge, der forlader skolen for tidligt, er en anden kategori med en høj arbejdsløshedsrisiko som følge af et ringe uddannelsesniveau. På trods af det faktum, at skolefrafaldet i visse lande (f.eks. Spanien, Portugal, Estland, Letland og Det Forenede Kongerige) er dalet under krisen, lå det europæiske gennemsnit for 2010 på 14,1 % stadig væsentligt over Europa 2020-målet om en andel på under 10 % (9). Der er store forskelle landene imellem: I Portugal og Spanien ligger andelen på over 28 % og skolefrafaldet på Malta er på næsten 37 %, mens andelene i Slovakiet, Tjekkiet og Slovenien er under 5 % (10).

—

Kvinder er klart overrepræsenterede inden for deltidsbeskæftigelse med et gennemsnit på 31,6 % i 2. kvartal 2011 sammenlignet med 8,1 % for mænd.

—

Med en stigning i deltidsbeskæftigelsen i EU var unge arbejdstagere hårdere ramt af dette fænomen end gruppen af 24-54-årige og ældre arbejdstagere.

—

Deltidsbeskæftigelsen steg også kraftigere blandt de dårligst uddannede arbejdstagere.

—

Under krisen gør deltidsarbejde det muligt for arbejdstagerne at opretholde kontakten med arbejdsmarkedet og placerer dem i en god udgangsposition for overgangen til fuld beskæftigelse efter krisen.

—

Under krisen steg andelen af ufrivillig deltidsbeskæftigelse imidlertid betydeligt (12). I de lande, der er hårdest ramt af krisen (de baltiske lande, Spanien og Irland) steg andelen af ufrivillig deltidsbeskæftigelse mellem 2008 og 2010 betydeligt mere end gennemsnittet. I mange lande er deltidsbeskæftigelsen blandt kvinder fortsat høj, idet det er kvinderne, som tager hånd om børnepasning eller uarbejdsdygtige voksne.

—

Der er betydelige forskelle landene imellem med hensyn til tidsbegrænsede ansættelser. Mens der er tale om mindre end 5 % i nogle central- og østeuropæiske medlemslande som Rumænien, Bulgarien, Litauen og Estland har Portugal, Spanien og Polen en andel på 23-27 %.

—

Sandsynligheden for at befinde sig i en tidsbegrænset ansættelse er klart størst blandt unge (15-24 år) arbejdstagere (42,2 % i 2010). Dette mønster gentager sig i stort set alle lande. Det er i en vis grad blevet almindeligt inden for mange erhverv, at unges første job er midlertidigt (Dette sker ofte på ufrivillig basis). Det er en af forklaringerne på den særligt alvorlige forværring af unges arbejdsmarkedssituation under krisen.

—

Derudover befinder 20 % af de lavtuddannede arbejdstagere sig i tidsbegrænsede ansættelsesforhold, en langt højere andel end for arbejdstagere med en mellemlang eller lang uddannelse (ca. 12-13 %).

—

Andelen af arbejdstagere, som ufrivilligt befinder sig i tidsbegrænsede ansættelsesforhold, steg med ca. 2 % mellem 2008 og 2010. Dette fænomen er særlig udbredt i Litauen og Irland, to af de lande, som blev hårdest ramt af krisen, samt i Tjekkiet, Danmark og Storbritannien.

—

Unge arbejdstagere (18-24 år) har en væsentlig højere risiko for at blive fattige arbejdstagere  (14) end gennemsnittet i befolkningsgruppen 25-64 år i flere EU-lande.

—

På lignende vis rammes enlige forsørgere, som ofte er tvunget til at arbejde på deltid, og lavtuddannede arbejdstagere i uforholdsmæssigt stort omfang af såvel tidsbegrænset som deltidsbeskæftigelse, og disse grupper er også klart overrepræsenterede i kategorien lavtlønnet fuldtidsbeskæftigelse, hvilket afspejles i en højere andel af fattige arbejdstagere.

5.1.1

I de eksisterende retningslinjer findes en indikator for en reduktion af antallet af unge, der hverken er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse (NEET). Ganske vist har medlemsstaterne truffet foranstaltninger, som er diversificerede med udgangspunkt i de enkelte NEET-gruppers forskellige karakteristika, og som også fokuserer på særligt udsatte grupper (17), men alligevel mangler der fortsat konkrete mål for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden og forbedring af beskæftigelsessituationen for unge. EØSU gentager sin opfordring til, at dette centrale punkt i retningslinjerne i langt højere grad skal fremhæves, først og fremmest ved at supplere med kvantificerbare EU-mål for beskæftigelsen blandt unge: særligt 1) et mål for en væsentlig reduktion af ungdomsarbejdsløsheden og 2) en maksimal frist på fire måneder for aktivering af unge, som søger beskæftigelse eller læreplads. Det har under alle omstændigheder givet beskedne resultater at overlade opstillingen af specifikke mål for unges beskæftigelse til medlemsstaterne. Kun enkelte lande har indarbejdet sådanne mål i deres nationale reformprogrammer (18).

5.2.1

EØSU glæder sig over, at udvalgets opfordring til at medlemsstaterne sikrer, at alle unge, skal være i beskæftigelse, fortsætte deres uddannelse eller deltage i tiltag til aktivering og integration på arbejdsmarkedet inden for fire måneder efter en afsluttet uddannelse, er blevet indarbejdet i flagskibsinitiativet "Unge på vej" i form af forslaget om en "ungdomsgaranti" (19). EØSU bakker i den henseende fuldt og helt op om Kommissionens opfordring til, at medlemsstaterne straks skal kortlægge de relevante barrierer. Inden for rammerne af de nationale reformplaner skal der udformes konkrete foranstaltninger med det formål at udrydde disse barrierer. I den forbindelse vil det i mange lande være nødvendigt at udbygge den specifikke støtte, som ydes af offentlige arbejdsformidlinger, og ugunstigt stillede grupper (først og fremmest med indvandrer- og romabaggrund) skal vies særlig opmærksomhed.

5.2.2

Medlemsstaterne skal i den forbindelse også sikre en effektiv gennemførelse af de generelle prioriteter i beskæftigelsesretningslinjerne på ungdomsområdet og fastsætte tilsvarende ambitiøse retningslinjer og mål, herunder afbalancerede tiltag til øget fleksibilitet og sikkerhed, fremme af arbejdskraftens mobilitet, etablering af passende sociale sikringssystemer til sikring af overgangen til arbejdsmarkedet samt støtte til iværksætteri og passende rammebetingelser til bevarelse og oprettelse af arbejdspladser, navnlig også i forhold til SMV'er.

5.3.1

Med henblik på at sænke ungdomsarbejdsløsheden og langtidsledigheden på kort sigt opfordrer EØSU til, at der iværksættes særskilte foranstaltninger inden for social-, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikkerne, navnlig også i tider med vanskelige budgetforhold. I det aktuelle initiativ "Muligheder for unge" har Kommissionen således fremhævet, at "det er nødvendigt med hurtig og ubureaukratisk bistand i først og fremmest de lande, der er hårdest ramt af ungdomsarbejdsløshed" (20)  (21). Medlemsstater, der står i en særlig vanskelig arbejdsmarkedssituation, hvad angår ungdomsbeskæftigelse og langtidsledighed, og som for nærværende samtidig skal overholde restriktive budgetkrav, skal have lettere adgang til EU-fondsmidler især til foranstaltninger, der er i tråd med "ungdomsgarantien", og investeringer til skabelse af arbejdspladser. Det er nødvendigt med såvel pragmatiske og fleksible fremgangsmåder og forenklet forvaltning af støtten samt et midlertidigt bortfald af kravet om national medfinansiering ved støtte fra ESF og andre EU-fonde.

5.4.1

EØSU har allerede understreget vigtigheden af, at man, på trods af den nye prioritering i de offentlige budgetter, som er blevet en nødvendighed i alle EU-stater som følge af den økonomiske krise, bibeholder og om nødvendigt forøger den nationale og europæiske støtte til unges og langtidslediges uddannelse og beskæftigelse (22). EØSU kræver derfor, at der i det nye finansielle overslag fra 2014 afsættes tilstrækkelige ESF-midler til initiativer rettet mod unge og langtidsledige  (23). Derudover mener EØSU, at det bør undersøges, hvordan de andre EU-fonde kan anvendes til foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed.

5.5.1

EU-medlemsstaterne udviser store forskelle, hvad angår adgangen til og omfanget af sociale sikringsydelser, ikke kun for unge. I de beskæftigelsespolitiske retningslinjer blev medlemsstaterne helt korrekt opfordret til at foretage en tilpasning af deres socialsikringssystemer, således at der ikke opstår sikkerhedsmangler på et mere fleksibelt arbejdsmarked. Dette vedrører alle aldersgrupper i samme omfang. EØSU mener, at problemstillingen vedrørende unges stærkt begrænsede adgang til støtte i tilfælde af arbejdsløshed i mange medlemsstater, ikke hidtil er blevet behandlet indgående nok (24). Nogle lande har under visse betingelser forbedret adgangen til arbejdsløshedsydelser for ugunstigt stillede grupper – hermed også unge – under krisen. Disse foranstaltninger var imidlertid tidsbegrænsede, eller de risikerer at blive afskaffet inden for rammerne af planlagte spareprogrammer.

5.5.2

EØSU opfordrer til, at alle medlemsstater undersøger og i givet fald forbedrer mulighederne for at opnå støtte for unge uden beskæftigelse og langtidsledige, der er villige til at arbejde, og som søger en arbejds- eller uddannelsesplads. Det tilrådes ligeledes, at der i den henseende fastsættes tilsvarende mål i de nationale reformprogrammer. Dette ville være et vigtigt bidrag til imødegåelse af den vanskelige situation, som mange unge befinder sig i ved overgangen til arbejdsmarkedet.

5.6.1

Blandt de 15-24-årige er det ikke blot arbejdsløshedsprocenten, som er dobbelt så høj som hos voksne; det samme gælder for procentdelen af usikre ansættelsesforhold (i enkelte lande over 60 %), omfanget af ikke-regulerede lærepladser og praktikophold (først og fremmest i Sydeuropa (25)) samt antallet af unge, som arbejder i job på et lavere niveau end deres oprindelige uddannelse. EØSU fraråder, at der satses på for mange midlertidige og udsigtsløse løsninger ved integrationen på arbejdsmarkedet: I stedet for usikre ansættelsesforhold og usikre kontrakter skal der gennemføres foranstaltninger, som sikrer, at tidsbegrænsede ansættelser og job med lav løn og ringe social sikring ikke bliver normen for unge.

5.6.2

EØSU har i talrige udtalelser taget stilling til de nødvendige indsatsområder for tilpasninger på området uddannelse og kvalifikationer, også for at sikre, at unge får en uddannelse, som efterspørges på arbejdsmarkedet (26). Med det formål at imødegå eksisterende skel mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet, der bl.a. er forårsaget af utilstrækkelige kvalifikationer, begrænset geografisk mobilitet eller utilstrækkelige lønvilkår (27) er det nødvendigt, at uddannelsesinstitutionerne også lader arbejdsmarkedets behov indgå i overvejelserne omkring en tilpasning af læseplanerne. Samtidig må arbejdsgiverne udvide rekrutteringskanalerne i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere, og myndighederne skal investere i effektive, aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger. Også de uddannelsessøgende selv har et ansvar med henblik på de fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

5.6.3

Med hensyn til Kommissionens initiativ vedrørende praktikophold støtter EØSU en passende europæisk kvalitetsramme, som også bør markedsføres blandt virksomhederne, således at disse tilbyder arbejdspladslæring med gensidigt bindende kontrakter, også til lavtuddannede unge. Det dobbelte lærlingesystem, som kombinerer almen og faglig uddannelse, giver gode resultater i flere lande, og det bør undersøges om en delvis overførsel til andre lande er en mulighed.

5.7.1

EØSU foreslår foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i tråd med følgende principper: forbedring af de unges beskæftigelsesevne gennem reformer af det almene og faglige uddannelsessystem, som fører til en bedre overensstemmelse mellem kvalifikationer og erhvervslivets behov, herunder partnerskaber mellem skoler, erhvervsliv og arbejdsmarkedets parter; aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, herunder bedre støtte til og incitamenter for de unge til at tage et arbejde; gennemgang af virkningerne af lovgivning om sikkerhed i beskæftigelsen; fremme af iværksætterånden hos unge.

5.8.1

Den fortsatte kriserelaterede stagnation i efterspørgslen efter arbejdskraft fører til en stigning i langtidsledigheden, hvilket resulterer i alvorlige problemer med integrationen på arbejdsmarkedet og stigende fattigdom blandt erhvervsaktive. EØSU anbefaler, at medlemsstaterne gør en særlig indsats for at oprette inklusive overgangsarbejdsmarkeder, hvor der ved hjælp af offentlige midler oprettes et passende antal relevante ansættelser. Dermed sikres det, at de langtidsledige bevarer deres arbejdsvaner og forbedrer deres ekspertise. Dette vil forebygge øget fattigdom blandt erhvervsaktive og sikre en blød overgang til det åbne arbejdsmarked, når krisen er overstået.