26.2.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 63/32

—

Stk. 34, afdeling B i Rådets afgørelse 2010/644/FUSP (1) af 25. oktober 2010 og stk. 40 i afdeling B i bilag VIII til Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 (2) af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran, annulleres.

—

Det fastslås, at artikel 20, stk. 1, litra b), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP (3) af 26. juli 2010 og artikel 16 stk. 2, i Rådets forordning nr. 961/2010 ikke finder anvendelse på sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

For det første har sagsøgeren gjort gældende, at Retten har kompetence til at foretage en fornyet vurdering af artikel 21, afdeling B, i bilaget til Rådets afgørelse 2010/644/FUSP og stk. 21, afdeling B i bilag VIII til Rådets forordning nr. 961/2010 samt af afgørelsen af 28. oktober 2010 samt af disses overensstemmelse med europæisk rets almindelige principper.

Endvidere er de specifikke grunde til, at sagsøgeren er opført på listen forkerte, og betingelserne i artikel 20, stk. 1, litra b), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP og i artikel 16, stk. 2, litra a) og b) i Rådets forordning nr. 961/2010 er ikke opfyldt. Disse bestemmelser finder ikke anvendelse på sagsøgeren. Rådet begik en åbenbar faktisk og retlig fejl. Stk. 21, afdeling B, i bilaget til Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 og artikel 21, afdeling B, i bilag VIII til Rådets forordning nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 skal derfor annulleres.

Til støtte for søgsmålet gøres det også gældende, at 2010-forordningen og 2010-afgørelsen er i strid med sagsøgerens ret til forsvar, herunder navnlig sagsøgerens ret til at blive hørt, idet sagsøgeren ikke modtog beviser eller dokumenter til støtte for Rådets påstande, og idet påstandene i 2010-afgørelsen og 2010-forordningen er meget vage, uklare og antageligt umulige at besvare for Iran Insurance Company. Endvidere blev sagsøgeren nægtet adgang til dokumentationen og nægtet adgang til at blive hørt. Dette udgør også en begrundelsesmangel.

Derudover har Rådet i henhold til artikel 24, stk. 3, i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP pligt til at underrette og give meddelelse om dets afgørelse, herunder om begrundelsen for opførelsen på listen, og artikel 24, stk. 4, i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP bestemmer, at afgørelsen skal tages op til fornyet overvejelse, når der fremsættes bemærkninger. Rådet tilsidesatte begge bestemmelser. Eftersom artikel 24, stk. 3 og 4, i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP også gentages i artikel 36, stk. 3 og 4, i Rådets forordning nr. 961/2010 er der tillige sket tilsidesættelse af denne forordning.

Sagsøgeren har også gjort gældende, at Rådet i forbindelse med dets vurdering af sagsøgerens situation tilsidesatte princippet om god forvaltningsskik.

Rådet tilsidesatte i forbindelse med dets vurdering af sagsøgerens situation endvidere princippet om den berettigede forventning.

Sagsøgeren har også gjort gældende, at Rådet har tilsidesat sagsøgerens ejendomsret og proportionalitetsprincippet. Artikel 20, stk.1, litra b), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP og artikel 16, stk. 2, i Rådets forordning nr. 961/2010 finder ikke anvendelse på sagsøgeren.

Endvidere har sagsøgeren anført, at Rådets forordning nr. 961/2010 er i strid med artikel 215, stk. 2 og 3 TEUF som dets retsgrundlag samt artikel 40 TEU.

Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at 2010-forordningen og 2010-afgørelsen blev vedtaget i strid med princippet om ligestilling og forbuddet mod forskelsbehandling.