EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009CA0215

Sag C-215/09: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. december 2010 — Mehiläinen Oy, Terveystalo Healthcare Oy, tidligere Suomen Terveystalo Oyj mod Oulun kaupunki (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Markkinaoikeus — Finland) (Offentlige tjenesteydelsesaftaler — direktiv 2004/18/EF — blandet kontrakt — kontrakt, der indgås mellem en ordregivende myndighed og en privat virksomhed, der er uafhængig af denne myndighed — stiftelse af en fælles virksomhed med lige store kapitalandele, som leverer sundhedstjenester — forpligtelse påtaget af parterne til i en overgangsperiode på fire år at købe de sundhedstjenester, som de skal yde deres ansatte, fra den fælles virksomhed)

OJ C 63, 26.2.2011, p. 4–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

26.2.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 63/4


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. december 2010 — Mehiläinen Oy, Terveystalo Healthcare Oy, tidligere Suomen Terveystalo Oyj mod Oulun kaupunki (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Markkinaoikeus — Finland)

(Sag C-215/09) (1)

(Offentlige tjenesteydelsesaftaler - direktiv 2004/18/EF - blandet kontrakt - kontrakt, der indgås mellem en ordregivende myndighed og en privat virksomhed, der er uafhængig af denne myndighed - stiftelse af en fælles virksomhed med lige store kapitalandele, som leverer sundhedstjenester - forpligtelse påtaget af parterne til i en overgangsperiode på fire år at købe de sundhedstjenester, som de skal yde deres ansatte, fra den fælles virksomhed)

2011/C 63/07

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Markkinaoikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Mehiläinen Oy, Terveystalo Healthcare Oy, tidligere Suomen Terveystalo Oyj

Sagsøgt: Oulun kaupunki

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Præjudiciel — Markkinaoikeus — fortolkning af artikel 1, stk. 2, litra a) og d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s.114) — kontrakt mellem en kommune og et selvstændigt privat selskab om oprettelse af et fællesforetagende, som skal tilhøre dem med lige store andele, og hvortil der skal ske en overdragelse af deres respektive aktiviteter vedrørende sundhed og trivsel på arbejdspladsen — kontrakt hvorved kommunen og det private selskab forpligter sig til i en overgangsperiode hver for deres medarbejdere at købe tjenesteydelserne vedrørende sundhed og trivsel på arbejdspladsen hos det nye fællesforetagende

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter skal fortolkes således, at når en ordregivende myndighed indgår en kontrakt med et privat selskab, der er uafhængigt af denne myndighed, om stiftelse af en fælles virksomhed, der antager form af et aktieselskab, hvis formål er at levere tjenesteydelser inden for sundhed og trivsel på arbejdspladsen, skal den ordregivende myndigheds tildeling af kontrakten vedrørende levering af sådanne tjenester til dens egne medarbejdere, som i værdi overstiger den tærskel, der er fastsat i dette direktiv, og som kan udskilles fra kontrakten om oprettelse af dette selskab, ske under overholdelse af det nævnte direktivs bestemmelser, som finder anvendelse på tjenesteydelser omfattet af direktivets bilag II B.


(1)  EUT C 193 af 15.8.2009.


Top