17.2.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/75

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om rapport fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om situationen med hensyn til gennemførelsen af den integrerede produktpolitik

KOM(2009) 693 endelig

2011/C 51/15

Ordfører: Josef ZBOŘIL

Kommissionen besluttede den 21. december 2009 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om

Rapport fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om situationen med hensyn til gennemførelsen af den integrerede produktpolitik

KOM(2009) 693 endelig.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som vedtog sin udtalelse den 7. juli 2010.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog følgende udtalelse enstemmigt på sin 466. plenarforsamling den 21. oktober 2010:

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1   EØSU hilser Kommissionens rapport om gennemførelsen af den integrerede produktpolitik med en grundig gennemgang af IPP-princippernes gennemførelsesproces velkommen. Rapporten er meget passende inkorporeret i den mere omfattende handlingsplan for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik (SCP/SIP-handlingsplanen).

1.2   Strategien, der bygger på en integreret tilgang, tager tilstrækkeligt hensyn til nærhedsprincippet og de særlige forhold i de enkelte medlemsstater. EØSU ønsker at henlede opmærksomheden på, at de konkrete foranstaltninger primært iværksættes på subsidiært niveau og som et resultat af markedsinteraktion mellem leverandør og kunde.

1.3   Selv om den integrerede produktpolitik inddrager spørgsmålet om markedskræfter, mener EØSU, at der stadig er meget at gøre, når det gælder udnyttelse af markedsinstrumenter som miljøskat og incitamenter, for at opnå koordinerede fremskridt på gennemførelsesområdet. EØSU foreslår, at man i højere grad fokuserer på udveksling af erfaringer mellem medlemsstaterne og især på incitamenter, og hvordan de kan gennemføres og på, hvilken rolle langsigtede frivillige aftaler kan spille.

1.4   EØSU er overbevist om, at standardisering ville have positive virkninger for en lang række produkter, da det for eksempel kunne indvirke positivt på produkternes genanvendelighed, effektivitet og miljøpræstationer og på andre faktorer. I forbindelse med gennemførelsen af direktivet om miljøvenligt design spiller standardisering en meget afgørende rolle og bør fremover tillægges større betydning.

1.5   EØSU mener, at en tættere koordinering af de to miljøforvaltningssystemer (EMAS bør tilnærmes ISO 140001) kunne være med til at sikre, at EMAS mere systematisk gennemføres som led i SCP/SIP-handlingsplanen.

1.6   Alle bestemmelser, politikker og instrumenter, bl.a. til gennemførelse af SCP/SIP-handlingsplanen, bør udarbejdes og tages i anvendelse på en måde, der ikke er til skade for konkurrencen i det indre marked og dets funktion og er i fuld overensstemmelse med princippet om bedre lovgivning og målet om bæredygtighed. Det er særligt nødvendigt at sikre, at nye politikker, der er blevet vedtaget af praktiske årsager, ikke overlapper eller kolliderer med de allerede eksisterende EU-instrumenter og -politikker.

1.7   Derudover er omkostningseffektivitet helt afgørende, hvis SCP/SIP-handlingsplanen skal blive en succes. Den første konsekvensanalyse bør suppleres af analyser af de makro- og mikroøkonomiske virkninger, som ofte ser helt anderledes ud, når de udmøntes i realøkonomien.

1.8   I vurderingen bør der også på så tidligt et tidspunkt som muligt og med så stor åbenhed som muligt tages højde for de vigtigste værdikæder. Den gældende lovgivning vedrørende miljøvenligt design og mærkning må ikke komme til at fungere som en hindring for europæiske produkter, men bør i stedet være en faktor, der er med til at sikre, at europæiske produkter sælger på såvel det indre som de internationale markeder. Initiativer, især dem, der vedrører mærkning af produkter, og dem, der sigter mod at fremprovokere en ændring i forbruget, bør være baseret på pålidelige og dokumenterede videnskabelige data og kun anvendes på områder, hvor det vil være muligt at ændre forbrugsmønstre.

1.9   Udvalget giver sin opbakning til IPP-konceptet og SCP/SIP-handlingsplanen, som skal understøtte udviklingen af mere bæredygtige produkter og produktionsprocesser i overensstemmelse med udvalgets tidligere udtalelser på området (1). Denne fremgangsmåde vil skabe større merværdi for såvel miljøet som den europæiske økonomis konkurrencedygtighed.

1.10   Det er EØSU's faste overbevisning, at man derfor bør prioritere de eksisterende EU-programmer som SET-planen (den strategiske energiteknologiplan for EU), ETAP-planen (EU-handlingsplanen for miljøteknologi) eller aktiviteter i tilknytning til de teknologiske platforme. Især bør der være fokus på god koordination og et tilstrækkeligt højt ambitionsniveau.

1.11   Et bedre samarbejde mellem de aktører, der arbejder med forskning og udvikling inden for miljøinnovation, de økonomiske aktører, virksomheder, forskningscentre og højere uddannelsesinstitutioner bør kunne frembringe innovationer inden for sektoren, hvilket er absolut nødvendigt.

1.12   Hvis man fremover søger at realisere IPP-konceptet uden forbindelse til SCP/SIP-handlingsplanen, løber man risikoen for, at der opstår unødvendige juridiske uoverensstemmelser og usikkerheder. EØSU er derfor helt enig i, at de videre IPP-aktiviteter nu bør vurderes og iværksættes inden for rammerne af SIP/SCP-handlingsplanen.

1.13   Indførelsen af den integrerede produktpolitik og handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik skal være en dynamisk proces, der bygger på dialog og samarbejde mellem forskellige interessenter (såvel fra erhvervslivet og de politiske beslutningstagere som fra forbrugerorganisationerne og miljø-ngo'er), og som tager sigte på at forbedre forbrugeroplysningsværktøjerne, styrke den økologiske produktion og øge de bæredygtige offentlige indkøb og kontrakter.

2.   Kommissionens meddelelse

2.1   Kommissionen vedtog den 18. juni 2003 meddelelsen »Integreret produktpolitik – Miljøpåvirkninger set i et livscyklusperspektiv« (2). IPP-begrebet bygger på følgende observationer:

—	Produktion og anvendelse af varer og tjenesteydelser (dvs. produkter) skaber størstedelen af de negative miljøpåvirkninger. Situationen forværres af, at et stadig større antal produkter forbruges i EU og resten af verden.

—

Produkters miljøbelastning og -påvirkninger forekommer i forskellige faser af produkternes livscyklus (i produktionskæden, i brugsfasen og ved bortskaffelse af udtjente produkter). De afhjælpende foranstaltninger må udformes således, at miljøbelastningen ikke blot flyttes til en anden livscyklusfase eller til andre geografiske områder.

—

Som følge af den store variation i produkter og påvirkninger findes der ikke noget enkeltstående politisk værktøj, der kan tage højde for dem alle. Det hensigtsmæssige politiske instrument eller en kombination af instrumenter må i det enkelte tilfælde vælges og anvendes på en samordnet måde og ofte på tværs af forskellige politikområder.

2.2   I meddelelsen redegøres der nærmere for formålet med IPP, og der opstilles fem »principper« for IPP: (1) livscyklustankegang, (2) samarbejde med markedet, (3) bred inddragelse af interessenter, (4) løbende forbedring af produkter og (5) samordnet brug af politiske instrumenter. Det var hensigten at gennemføre IPP via tre strategiske tiltag:

—	Bidrag til overordnede politiske tiltag, navnlig EU-strategien for bæredygtig udvikling (3), EU's sjette miljøhandlingsprogram (4) og tiårsrammen for programmer om bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion (5).

—	Supplering af de eksisterende produktrelaterede politikker ved at tilvejebringe en ramme, hvori miljøproblemer kan anskues under hensyntagen til produkters livscyklus.

—	Styrkelse af samordningen og sammenhængen mellem miljørelaterede produktpolitikinstrumenter.

2.3   IPP-principperne er blevet indarbejdet i den overordnede ramme for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik (SCP/SIP) i kraft af SCP/SIP-handlingsplanen af 2008  (6), der reelt inddrager og viderefører den proces, som blev påbegyndt med IPP-meddelelsen.

2.4   Med direktivet om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter integreres IPP-principperne i lovgivningen om produktdesign. Dets anvendelsesområde blev i 2009 udvidet til at omfatte flere produktgrupper (energirelaterede produkter) inden for rammerne af SCP/SIP-handlingsplanen (7).

2.5   Det nye affaldsrammedirektiv  (8) gør flere aspekter af IPP retligt bindende, bl.a. kravet om, at materialernes hele livscyklus tages i betragtning i forbindelse med udformningen af affaldspolitikker.

2.6   De tematiske strategier for bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne og for affaldsforebyggelse og –genanvendelse har støttet livscyklustankegangen og opfordringen til løbende forbedring (9) samt princippet om at samarbejde med markedet (10). I affaldsstrategien opfordres der eksempelvis til at styrke genvindingsmarkederne i EU.

2.7   Umiddelbart efter vedtagelsen af IPP-meddelelsen påbegyndte Kommissionen arbejdet med at udvikle den europæiske platform for livscyklusvurdering (LCA), et kvalitetskontrolleret europæisk referencegrundlag for livscyklusdata og en LCA-håndbog.

2.8   Samlet set er der gjort betydelige fremskridt i EU med hensyn til miljøorienterede produktpolitikker. Men da IPP er en proces snarere end et endemål, er der stadig et betydeligt råderum for yderligere aktiviteter.

2.9   Begrebet kan også anvendes til at skabe miljøforbedringer for andre produkter end industrivarer og i forbindelse med tjenesteydelser. Endnu anvendes der ikke »IPP–instrumenter« som afgifter og subsidier på fællesskabsniveau.

2.10   Gennemførelsen af IPP, forstået som integration af IPP i politiker, er vanskelig at dokumentere, fordi der i nye politikker sjældent henvises udtrykkeligt til IPP. Men samlet set er der gjort betydelige fremskridt med hensyn til at indføre livscyklustankegangen hos vigtige erhvervssektorer og politiske beslutningstagere, og man er nået langt med at stille livscyklusdata til rådighed og nå til enighed om metodevalg. Der er også gjort gode fremskridt med hensyn til at udpege produkter med det største forbedringspotentiale og eventuelle forbedrende foranstaltninger.

2.11   Forbrugeroplysning, lovgivning om miljøvenligt design, renere produktion og »grønne« offentlige udbud/indkøb indtager nu en central plads i SCP/SIP-handlingsplanen. Med SCP/SIP-handlingsplanen videreføres den proces, som blev indledt med IPP-meddelelsen, og det tilsigtes at fjerne hindringer for udviklingen af nye markeder for mere bæredygtige produkter og fremme et mere intelligent forbrug. I meddelelsen konkluderes det, at revisionen af handlingsplanen, som efter planen skal finde sted i 2012, vil være en glimrende anledning til at vurdere udviklingen af IPP yderligere.

3.   Generelle bemærkninger

3.1   EØSU glæder sig over Kommissionens rapport om gennemførelsen af den integrerede produktpolitik og det dertil knyttede arbejdsdokument, hvori Kommissionens tjenestegrene grundigt redegør for processen med at gennemføre IPP-principperne. Redegørelsen kommer ikke kun ind på initiativerne, og hvordan de konkret udmøntes af Kommissionen, men indeholder også en nyttig sammenligning af situationen i de forskellige medlemsstater og de særlige forhold i de enkelte lande. Rapporten er meget passende inkorporeret i den mere omfattende handlingsplan for bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion (SCP/SIP-handlingsplanen).

3.2   Den oprindelige meddelelse om IPP, som Kommissionen offentliggjorde i 2003, har helt klart været med til at sætte gang i en konstruktiv debat. I meddelelsen vurderes EU-institutionernes, medlemsstaternes og de forskellige interessenters rolle i forbindelse med størst mulig reduktion af produkternes miljøbelastning. Desuden har debatten ændret synet på spørgsmålet som helhed. Den har været en del af den vedholdende indsats for at udvikle passende politiske og retlige instrumenter, der kan anvendes til generelt at få nedbragt produkternes miljøbelastning.

3.3   Målet var at etablere en begrebsmæssig ramme med udgangspunkt i princippet om vurdering af et produkts livscyklus, som kan være med til at forbedre samordningen og sammenhængen mellem forskellige politiske instrumenter, der anvendes til at nedbringe produkternes miljøbelastning.

3.4   Generelt har de administrative og lovgivende organer og interessenterne haft held til at indarbejde de fem principper, som IPP bygger på, i deres arbejde. Principperne danner endvidere grundlaget for SCP/SIP-handlingsplanen, som er blevet den naturlige forlængelse af den proces, der blev indledt med IPP-meddelelsen.

3.5   EØSU hilser det velkomment, at de fem grundlæggende principper alle er blevet udmøntet i EU-direktiver og politiske dokumenter: (1) Livscyklustankegangen var udgangspunktet for direktivet om miljøvenligt design, (2) SCP/SIP-handlingsplanen og incitamenter er blevet foreslået for at øge samarbejdet med markedet på nationalt og europæisk niveau, (3) interessenterne inddrages på europæisk og nationalt niveau via en række initiativer, (4) stadige forbedringer i produkternes funktionalitet er også en integreret del af SCP/SIP-handlingsplanen, og endelig (5) er samordningen og sammenhængen mellem instrumenterne blevet bedre og sikrer, at eventuelle synergier under SCP/SIP-handlingsplanens integrerede tilgang udnyttes fuldt ud.

3.6   Strategien, der bygger på en integreret tilgang, tager tilstrækkeligt hensyn til nærhedsprincippet og de særlige forhold i de enkelte medlemsstater og tilstræber ikke at skade konkurrencen i det indre marked. EØSU ønsker at henlede opmærksomheden på, at den egentlige gennemførelse af principperne og de politiske instrumenter primært iværksættes på subsidiært niveau og som et resultat af markedsinteraktion mellem leverandør og kunde. Dette forhold bør afspejles i anvendelsen af effektive instrumenter, som i almindelighed er accepteret af alle interessenter.

3.7   Selv om den integrerede produktpolitik har givet resultater og er blevet gennemført via en række konkrete politiske instrumenter, mener EØSU, at tiden nu er kommet til at se nærmere på, hvor effektiv gennemførelsen af IPP har været. Især bør det evalueres, hvor vellykket gennemførelsen har været, ligesom der bør ses på hindringerne og fiaskoerne, så at der i forbindelse med vurderingen af SCP/SIP-handlingsplanen i 2012 kan træffes de nødvendige afhjælpende foranstaltninger, som garanterer den nødvendige grad af effektivitet.

3.8   EØSU er endvidere overbevist om, at man kun vil kunne drage fuld fordel af en sådan produktorienteret politik, hvis foranstaltningerne gennemføres på verdensplan og under hensyntagen til alle økonomiske og kulturelle forskelle. Den generelle præferenceordning (GSP), hvis fokus er på regionale handelsaftaler og på udviklingslandenes bestræbelser på at skabe bæredygtig udvikling, er et godt eksempel på en mekanisme, der kan anvendes til effektiv gennemførelse af de fem IPP-principper på verdensplan.

4.   Særlige bemærkninger

4.1   Selvom den integrerede produktpolitik inddrager spørgsmålet om markedskræfter, der er afgørende for, om politikken og de øvrige instrumenter bliver en succes, mener EØSU, at der stadig er meget at gøre, når det gælder udnyttelse af markedsinstrumenter som miljøafgifter og incitamenter, for at opnå koordinerede fremskridt på gennemførelsesområdet. EU's rolle i den sammenhæng er dog unægteligt mindre end medlemsstaternes. Grønbogen, som Kommissionen vedtog i 2007, og den brede høring af interessenter har i nogen grad afdækket markedsinstrumenternes rolle. EØSU foreslår imidlertid, at man i højere grad fokuserer på udveksling af erfaringer mellem medlemsstaterne og især på incitamenter, og hvordan de kan gennemføres og på, hvilken rolle langsigtede frivillige aftaler kan spille.

4.2   Produkter og deres indvirkning på miljøet er også tæt forbundet med spørgsmålet om standardisering. EØSU er overbevist om, at standardisering ikke kun ville have positive virkninger for emissionsnormerne for motorkøretøjer, men også for en lang række andre produkter. Det kunne for eksempel indvirke positivt på produkternes genanvendelighed og miljøpræstationer og på mange andre miljøfaktorer. I forbindelse med gennemførelsen af direktivet om miljøvenligt design spiller standardisering en afgørende rolle og bør fremover tillægges større betydning. Standardisering har den fordel, at alle interessenter kan inddrages.

4.3   Miljøforvaltningssystemerne EMAS og ISO 14001 er frivillige instrumenter, som understøtter IPP-konceptet og de dertil knyttede politikker. Det er klart, at EMAS' strengere administrative og revisionsmæssige krav ikke fremmer en mere udbredt anvendelse af systemet, ligesom de er uoverkommelige for små og mellemstore virksomheder. ISO 14001 finder mere udbredt anvendelse, dels fordi det favner bredt, men især fordi det er et mere egnet redskab for virksomheder, der opererer internationalt. EØSU mener, at en tættere koordinering af de to systemer kunne være med til at sikre, at EMAS mere systematisk gennemføres som led i SCP/SIP-handlingsplanen.

4.4   Alle bestemmelser, politikker og instrumenter, bl.a. til gennemførelse af SCP/SIP-handlingsplanen, bør udarbejdes og tages i anvendelse på en måde, der ikke er til skade for konkurrencen i det indre marked og dets funktion og er i fuld overensstemmelse med princippet om bedre lovgivning og målet om bæredygtighed.

4.5   En række politiske instrumenter er allerede gennemført og viser resultater, som er skridt i den rigtige retning mod bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion i EU. Det er derfor nødvendigt at sikre, at nye politikker ikke overlapper eller kolliderer med de eksisterende EU-politikker og -instrumenter. I modsat fald kan det være til stor skade for EU's økonomiske konkurrenceevne. Den endelige beslutning bør altid ligge hos den oplyste kunde.

4.6   Det er EØSU's klare opfattelse, at kun sammenhængende og konsekvente politikker, der ikke er ledsaget af meningsløs bureaukrati og administration, kan skabe positive juridiske rammer for investeringer i EU. Det er kun inden for sådanne rammer, at der kan skabes nye arbejdspladser, de eksisterende kan fastholdes og presset på miljøet systematisk kan nedbringes. Lovgivningen vedrørende kemiske stoffer og byggematerialer og reglerne om elektriske og elektroniske varer fjerner risikoen for modstridende foranstaltninger. Der er en betydelig risiko for juridisk usikkerhed og manglende sammenhæng på disse områder, som man må være meget omhyggelig med at undgå. Den forestående revision af REACH (11) er en glimrende anledning til at tilstræbe bedre sammenhæng og overveje at indarbejde en række sektorspecifikke foranstaltninger i den horisontale kemikalieforordning, som EU lige har vedtaget.

4.7   Derudover er omkostningseffektivitet helt afgørende for, om SCP/SIP-handlingsplanen bliver en succes. Den første analyse af virkningerne og fordelene bør suppleres af undersøgelser af såvel den samlede økonomis som de enkelte virksomheders potentiale, da resultaterne af makro- og mikroøkonomiske analyser ofte ser helt anderledes ud, når de udmøntes i realøkonomien.

4.8   I vurderingen bør der også på så tidligt et tidspunkt som muligt og med så stor åbenhed som muligt tages højde for de vigtigste værdikæder. Den gældende lovgivning om miljøvenligt design og mærkning må ikke blive en hindring for europæiske produkter i konkurrencen med andre økonomiske regioner eller betyde, at efterspørgslen på markedet efter mere bæredygtige produkter ikke er tilstrækkelig stor. I stedet må den være med til at sikre, at de europæiske produkter sælger på det indre og på de internationale markeder. Initiativer, især dem, der vedrører mærkning af produkter, og dem, som sigter mod at fremprovokere en ændring i forbruget, bør være baseret på pålidelige og dokumenterede videnskabelige data. Mærkning er af begrænset værdi ved salg af produkter mellem virksomheder. Desuden er produktmærkning ét redskab ud af flere til at oplyse kunderne om produkternes miljøpræstationer. Andre informationsværktøjer som internationale standarder bør også tages i anvendelse.

4.9   Økonomien må være så fleksibel, at produktudviklingen kan omstilles til bedre at imødekomme forbrugernes behov på et klart defineret marked. Dybest set kan implementeringen af principper for bæredygtig udvikling kun gennemføres i hele EU, hvis den økonomiske sektor frivilligt går med til det.

4.10   Udvalget giver derfor sin opbakning til IPP og SCP/SIP-handlingsplanen, som skal understøtte udviklingen af mere bæredygtige produkter og produktionsprocesser. Denne fremgangsmåde vil skabe større merværdi for såvel miljøet som den europæiske økonomis konkurrencedygtighed. Et resultat heraf kunne også være, at der åbnes op for nye markeder i EU og på verdensplan. Disse nye markeder bør både fremme miljøinnovation og være effektive, hvilket kræver EU-midler i tillæg til de nationale offentlige investeringer for at støtte forskning og udvikling inden for bæredygtige teknologier. Det bør overvejes at kanalisere indtægter fra CO2-relaterede finansielle instrumenter over i investeringer i bæredygtige teknologier.

4.11   Det er EØSU's faste overbevisning, at man derfor bør prioritere de eksisterende EU-programmer som SET-planen (den strategiske energiteknologiplan for EU), ETAP-planen (EU-handlingsplanen for miljøteknologi) eller aktiviteter i tilknytning til de teknologiske platforme. Der vil imidlertid være brug for større økonomisk støtte for at fremkalde de nødvendige forandringer på markedet. Især bør der fokuseres på god samordning og på at sikre, at særligt de foranstaltninger, der finansieres med offentlige midler fra lokale og regionale myndigheder og EU, er tilstrækkeligt ambitiøse.

4.12   Den europæiske SCP-rundbordskonference om fødevarer er et vellykket initiativ, som bl.a. ledes af Kommissionen og støttes af FN's miljøprogram (UNEP) og Det Europæiske Miljøagentur. Fordi der deltager interessenter på EU-niveau, er der mulighed for at anlægge en harmoniseret, livscyklustankegang, og det baner vejen for en åben og resultatorienteret dialog i fødevarekæden. Målet er at fremme en sammenhængende strategi baseret på videnskabelige data og etablere fødevarekæden som en vigtig brik i tilvejebringelsen af bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion i Europa, idet der også skal tages hensyn til den overordnede SCP-dagsorden (12).

4.13   Indførelsen af den integrerede produktpolitik og handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik skal være en dynamisk proces, der bygger på dialog og samarbejde mellem forskellige interessenter (såvel fra erhvervslivet og de politiske beslutningstagere som fra forbrugerorganisationerne og miljø-ngo'er), og som tager sigte på at forbedre forbrugeroplysningsværktøjerne, styrke den økologiske produktion og øge de bæredygtige offentlige indkøb og kontrakter.

4.14   Et bedre samarbejde mellem de aktører, der arbejder med forskning og udvikling inden for miljøinnovation, de økonomiske aktører, virksomheder, forskningscentre og højere uddannelsesinstitutioner bør ikke kun give sig udslag i de nødvendige innovationer i sektoren. Det bør også være med til at sikre overførsel af knowhow i form af intellektuelle ejendomsrettigheder, videnudvikling og nye kompetencer, der er uomgængelige, hvis IPP ikke skal forblive en ønskedrøm.

4.15   Hvis man søger at realisere IPP-konceptet uden forbindelse til SCP/SIP-handlingsplanen, løber man risikoen for, at der opstår unødvendige juridiske uoverensstemmelser og usikkerheder. EØSU er derfor helt enig i, at de videre IPP-aktiviteter nu bør vurderes og iværksættes inden for rammerne af SIP/SCP-handlingsplanen.

---

(1)  EUT C 80 af 30.3.2004, s. 39-44 og EUT C 218 af 11.9.2009, s. 46.

(2)  KOM(2003) 302 endelig.

(3)  Den nye EU-strategi for bæredygtig udvikling af 9. juni 2006, nr. 10117/06.

(4)  KOM(2001) 31 endelig.

(5)  Se http://www.un.org/esa/dsd/dsd_aofw_scpp/scpp_tenyearframprog.shtml

(6)  KOM(2008) 397 endelig.

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter.

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver.

(9)  KOM(2005) 670 endelig.

(10)  KOM(2005) 666 endelig.

(11)  Forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier. Kommissionen har mulighed for at revidere og ændre bilagene til REACH i overensstemmelse med artikel 131, mens der ifølge artikel 138 og andre bestemmelser i REACH skal foretages specifikke revisioner.

(12)  www.food-scp.eu

---