15.2.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 48/77

1.1

Den nylige finansielle og derpå følgende økonomiske krise, som, om end i forskelligt omfang, har ramt medlemsstaterne, har langsigtede sociale konsekvenser i form af stigende arbejdsløshed, utryghed, udstødelse og fattigdom, som hver sjette EU-borger i dag er berørt af.

1.2

Næsten 80 mio. mennesker eller 16 % af EU's befolkning lever under fattigdomsgrænsen og har store problemer med at finde job og bolig, opnå tilskud eller at få adgang til grundlæggende serviceydelser, navnlig af sundhedsmæssig og social art. De ringere stillede befolkningsgrupper (handicappede, indvandrere) er og vil i fremtiden blive hårdt ramt, når de fremskridt, der gennem de seneste tyve år er opnået med hensyn til at integrere disse grupper i samfundet og på arbejdsmarkedet, vil blive forsøgt rullet tilbage.

1.3

Den stigende vold, problemerne i forstæderne, den stigende kriminalitet og manglende hensyntagen er, sammen med et vist tab af solidaritet, yderligere tegn på, at den finansielle og økonomiske krise har udviklet sig til en social krise.

1.4

Det svage økonomiske opsving kan ikke afværge denne krise. Tværtimod må det i lyset af tidligere erfaringer med kriserne i årene fra 1993 til 1996 og 2002 til 2004 forventes, at de sociale konsekvenser vil være mærkbare længe efter et opsving.

1.5

Den stigende fattigdom og sociale udstødelse vil medføre en stadigt stigende efterspørgsel efter sociale ydelser, navnlig inden for områderne sundhed, bolig, uddannelse, energi, transport og kommunikation.

2.1

Krisen har bekræftet, at moderne og effektive tjenesteydelser af almen interesse er en økonomisk stabiliseringsfaktor. Ydelserne udbydes af mere end 500 000 virksomheder (offentlige, private, blandede), der beskæftiger 64 mio. arbejdstagere (dvs. over 30 % af beskæftigelsen i EU som helhed) og tegner sig for mere end 26 % af EU's BNP (jf. en studie fra maj 2010 med titlen »Mapping of the public services« gennemført af European Centre of Employers and Enterprises providing Public services).

2.2

Tjenesteydelser af almen interesse afbøder også de værste sociale, territoriale og miljømæssige konsekvenser af krisen, da formålet med dem er at sikre borgerne adgang til basale fornødenheder og grundlæggende tjenesteydelser samt overholdelse af deres grundlæggende rettigheder. De er centrale for fremme af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og en bæredygtig udvikling.

2.3

Historisk har medlemsstaterne som led i den europæiske samling og med store forskelle i udformning og tilrettelæggelse til fælles bedste eller ud fra hensynet til almenvellet som supplement til de almindelige konkurrenceretsregler og markedsvilkår fastsat en række særlige regler for tjenesteydelser af almen interesse. Disse regler må, navnlig i forbindelse med Lissabontraktaten, forventes at blive omlagt eller revideret med jævnlige mellemrum.

2.4

Tjenesteydelser af almen interesse er en grundpille i den europæiske samfundsmodel og den sociale markedsøkonomi, og har i kraft af en integration af det økonomiske og sociale fremskridt til formål at

2.5

Krisen har demonstreret, at markedskræfterne alene ikke er i stand til at sikre samtlige borgere universel adgang til de pågældende ydelser, hvorfor det i dag ikke blot er almindeligt accepteret, men også anbefalet internationalt, at det offentlige griber ind på området.

3.1

Som følge af den finansielle og økonomiske krise har en række medlemsstater stadigt sværere ved at få budgetterne til at balancere, hvilket indebærer en fare for, at der bliver skabt tvivl om staternes evne til at løfte deres forsyningspligtopgaver.

3.2

Medlemsstaternes bevillinger til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er ligeledes under stærkt pres, om end evnen til at efterkomme den stigende efterspørgsel efter ydelserne varierer stærkt fra medlemsstat til medlemsstat.

3.3

Der er en risiko for, at de budgetmæssige restriktioner vil give sig udslag i forringede ydelser og færre sociale rettigheder, en dårligere social beskyttelse og mindre støtte, hvilket vil få alvorlige konsekvenser for de mest udsatte befolkningsgrupper og være til skade for de fremskridt, der indtil nu er opnået mht. at fjerne fattigdom og uligheder og forbedre den sociale samhørighed.

3.4

Det forekommer helt nødvendigt, at Kommissionen tager stilling til finansieringsbehovene, ikke blot på kort sigt og i et rent konkurrenceperspektiv (statsstøtte), men også i en bestræbelse på sikre en holdbar økonomi for tjenesteydelser af almen interesse og garantere, at forsyningspligtopgaverne løses i overensstemmelse med Lissabontraktatens krav.

3.5

Derfor bør medlemsstaterne med støtte fra EU justere deres budgetter for at fastholde eller udvide udbuddet af disse tjenesteydelser med henblik på at kunne reagere hensigtsmæssigt på de udfordringer, der er skabt af den sociale krise.

3.6

EØSU billiger, at Kommissionen har støttet medlemsstaternes indsats på uddannelsesområdet i kraft af en lempelse af vilkårene for samfinansiering via Den Europæiske Socialfond. Midlerne til fremme af den sociale samhørighed bør i højere grad anvendes til at styrke den sociale dimension i medlemsstaternes økonomi med det formål at mindske de sociale uligheder og stabilisere økonomien.

4.1

I medfør af nærhedsprincippet og i henhold til Lissabontraktatens klare ordlyd skal medlemsstaterne fortsat med udgangspunkt i eller under henvisning til sociale og samfundsmæssige hensyn have frihed til at levere, udlægge og finansiere tjenesteydelser, hvis formål er af almen interesse, eller som sikrer opfyldelsen af grundlæggende behov.

4.2

Alle tjenesteydelser af almen interesse, de være sig økonomiske eller ikke-økonomiske, bidrager til opnåelsen af EU's målsætninger, herunder navnlig en stadig forbedring af borgernes velfærd, overholdelsen af deres rettigheder og vilkårene herfor.

4.3

Heraf følger, at EU som ansvarlig for realiseringen af disse målsætninger også bærer et ansvar for de instrumenter, der skal gennemtvinge dem.

4.4

Derfor skal EU under overholdelse af nærheds- og proportionalitetsprincippet drage omsorg for og bidrage til at tilrettelægge tjenesteydelser af almen interesse, der er effektive, tilgængelige, prisoverkommelige og af god kvalitet for alle borgere, idet beføjelserne til at sikre dette deles med medlemsstaterne.

4.5

Det forhold, at medlemsstaterne principielt har beføjelse til at fastlægge tjenesteydelser af almen interesse, berører på ingen måde EU's ret til på sin side at fastlægge tjenesteydelser af almen økonomisk interesse i det omfang, dette er nødvendigt for at gennemføre Unionens målsætninger.

4.6

Derfor har udvalget i en række udtalelser gjort sig til talsmand for, at EU-institutionerne, uden at dette berører leverandørernes status, accepterer og anerkender behovet for EU-tjenesteydelser af almen interesse på områder, hvor det af hensyn til opnåelsen af EU's målsætninger er mere hensigtsmæssigt, at EU handler, end at medlemsstaterne handler hver for sig. I den forbindelse skal der mindes om, at EØSU har stillet forslag om, at der gennemføres en undersøgelse af, hvorvidt det er muligt at indføre en europæisk tjenesteydelse af almen interesse på energiområdet.

5.1

Selvom adgangen til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse antages at være sikret i kraft af markedskræfterne og den frie konkurrence, pålægger artikel 14 i traktaten om EU's funktionsmåde EU og medlemsstaterne inden for rammerne af deres respektive kompetenceområder at sørge for, at tjenesteydelserne kan virke efter deres hensigt.

5.2

For at undgå, at markedskræfternes frie spil alene tilskynder operatørerne til at udbyde rentable tjenesteydelser frem for dem, der kun i mindre omfang kan tjenes penge på, eller at udbyde dem i tæt befolkede områder frem for i udkantsområder eller vanskeligt stillede regioner og til forbrugere, der kan betale, frem for efter princippet om ligebehandling, har liberaliseringen af netværksindustrierne (telekommunikation, energi, transport, postvæsen) givet anledning til indførelse af to nye begreber på EU-plan, nemlig offentlig serviceforpligtelse og forsyningspligt.

5.3

De to begreber er komplementære og har til formål at stille brugerne af ydelserne en række garantier: På de områder, hvor der er forsyningspligt, skal der efter en række nærmere fastsatte krav om kvalitet og prisoverkommelighed udbydes en mere eller mindre bred vifte af tjenesteydelser på hele Unionens område (telekommunikation, post, el). Er der tale om offentlig serviceforpligtelse, kan Unionen eller medlemsstaterne endvidere fastsætte særlige garantier, der ikke alene kan vedrøre selve ydelserne (herunder f.eks. om forbrugerbeskyttelse), men også sikkerhed, f.eks. forsyningssikkerhed, Unionens uafhængighed, sikkerhed for langtidsinvesteringer, miljøbeskyttelse mv. I begge tilfælde er der mulighed for at frafalde konkurrenceretsreglerne, hvis deres anvendelse forhindrer, at de nævnte ydelser kan leveres.

5.4

Principperne om universel adgang og overkommelige priser burde imidlertid være fælles for alle tjenesteydelser af almen interesse i EU og definere de mindstekrav, der under alle omstændigheder skulle overholdes af medlemsstaterne og de decentrale myndigheder, der ikke bør indskrænke anvendelsesområdet for forsyningspligtopgaverne, men udvide det og prioritere finansieringen af dem.

5.5

Begrebet om universel adgang udelukker med andre ord ikke, at de enkelte medlemsstater, ud over at overholde mindstekravene, kan stille garanti om levering af andre delelementer af tjenesteydelser af almen interesse, navnlig hvor der er tale om offentlig serviceforpligtelse.

6.1

Unionen har med vedtagelsen af Lissabontraktaten skabt bevægelse i de grundlæggende rettigheder og deres håndhævelse, hvilket i kraft af den konkrete anvendelse af samtlige de rettigheder (og ikke blot af retten til adgang til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse), som chartret om de grundlæggende rettigheder giver hver eneste borger i EU, bør resultere i fælles principper for en lovgivning, der tager større sociale hensyn.

6.2

Retten til adgang til tjenesteydelser af almen interesse for alle borgere vil således ikke blot vedrøre de ydelser, der leveres af netværksindustrierne, men gælde i alle forhold, der er nødvendige for at føre et værdigt liv, opretholde sociale kontakter og sikre overholdelsen af de grundlæggende rettigheder.

6.3

Der skal med andre ord ses på dels, om de gældende bestemmelser (telekommunikation, postvæsen, elforsyning) på baggrund af den aktuelle krise og i et bæredygtighedsperspektiv er tilstrækkelige til at forhindre, at kvaliteten af de udbudte ydelser forringes, eller om der opstår udstødelse, sociale kløfter og fattigdom, dels om der kunne være andre områder, som burde være omfattet af kravene om »et højt niveau med hensyn til kvalitet, sikkerhed og overkommelige priser, lige behandling og fremme af universel adgang og af brugernes rettigheder«, der i medfør af protokol nr. 26 til Lissabontraktaten er fastsat som EU-retlige principper.

6.4

Der er ingen tvivl om, at borgerne ønsker større sikkerhed i ansættelsen, bedre beskyttelse i tilfælde af arbejdsløshed og mod fattigdom, mere lige adgang til uddannelse og livslang læring og til sociale ydelser samt en bedre beskyttelse af miljøet for nulevende og fremtidige generationer.

6.5

Det kunne således tænkes, at der blev indført ret for alle borgere til adgang til

6.6

Den nuværende krise og bestræbelserne på at komme ud af den igen på den mest hensigtsmæssige måde bør, sammen med ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten (artikel 14 TEUF, Charteret om de grundlæggende rettigheder, protokol nr. 26), tilskynde EU-institutionerne til at genoverveje, vurdere og ajourføre spørgsmålet om tjenesteydelser af almen interesse og den plads, de indtager i sammenhæng hermed.

6.7

EØSU foreslår sammen med civilsamfundets interessenter at overveje den eventuelle nytte af at indføre nye »offentlige serviceforpligtelser« eller tjenesteydelser af almen interesse som svar på krisen og for at skabe sammenhæng og synergi mellem samhørighedens tre dimensioner, dvs. dens økonomiske, sociale og territoriale aspekter, der hidtil har været for adskilte, samt foreslå foranstaltninger, der kan sikre en afbalanceret udvikling.

6.8

På den baggrund opfordrer EØSU til, at der dels udarbejdes en rapport om »fremme af universel adgang til EU's rettigheder og tjenesteydelser af almen interesse«, dels fastsættes nye målsætninger for disse rettigheder og ydelser i forbindelse med bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse og mere overordnet i sammenhæng med Europa 2020-strategien og bestræbelserne på at fremme en bæredygtig udvikling og en grøn økonomi.