EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010TN0503

Sag T-503/10: Sag anlagt den 21. oktober 2010 — IDT Biologika mod Kommissionen

OJ C 346, 18.12.2010, p. 54–54 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

18.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 346/54


Sag anlagt den 21. oktober 2010 — IDT Biologika mod Kommissionen

(Sag T-503/10)

()

2010/C 346/106

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: IDT Biologika GmbH (Dessau-Roßlau, Tyskland) (ved advokat R. Gross og T. Kroupa)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Annullation af den afgørelse, der blev truffet den 10. august 2010 af EU’s delegation i Republikken Serbien, og hvorved der blev givet afslag på det bud, der blev afgivet af IDT Biologika GmbH inden for rammerne af udbudsproceduren EuropeAid/129809/C/SUP/RS om levering af rabiesvaccine til ministeriet for landbrug, skovbrug og vandforsyning i Republikken Serbien for så vidt angår parti nr. 1, og tildeling af buddet til et konsortium af forskellige virksomheder under ledelse af »Biovet a.s.«.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har anfægtet Europa-Kommissionens afgørelse af 10. august 2010 inden for rammerne af udbuddet om levering af rabiesvaccine (Publikationsnummer: EuropeAid/129809/C/SUP/RS), hvorved kontrakten blev tildelt en anden tilbudsgiver end sagsøgeren.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 252, stk. 3, i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 (1), idet det valgte bud ikke opfylder de tekniske krav i udbudsdokumenterne om manglende virulens i forhold til mennesker, og idet der ikke er opnået de krævede tilladelser, hvorfor buddet skulle have været afvist.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet i artikel 89, stk. 1, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (2), eftersom det udelukkende var sagsøgerens bud, som opfyldte alle kravene vedrørende de tekniske specifikationer og alligevel blev der valgt en anden bydende.


(1)  Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23.12.2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357, s.1).

(2)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248, s. 1).


Top