Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs Udtalelse om Meddelelse fra Kommissionen til Det Europæiske Råd »En europæisk økonomisk genopretningsplan«

KOM(2008) 800 endelig

(2009/C 182/15)

Hovedordfører: ThomasDELAPINA

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 26. november 2008 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

»En europæisk økonomisk genopretningsplan«

KOM(2008) 800 endelig

EØSU's præsidium anmodede den 2. december 2008 Den Faglige Sektion for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed om at udarbejde denne udtalelse.

På grund af sagens hastende karakter udpegede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg på sin 450. plenarforsamling den 14.-15. januar 2009 (mødet den 15. januar 2009) Thomas DELAPINA til hovedordfører og vedtog følgende udtalelse med 179 stemmer for, 1 imod og 3 hverken for eller imod:

1.   Sammenfatning og konklusioner

1.1   Med det globale program til stabilisering af den finansielle sektor i alle dens forskellige nationale udformninger har det internationale samfund klart vist vejen frem. Den økonomiske politik har på synlig vis påtaget sig et ansvar for den globale økonomiske stabilitet. Med den europæiske økonomiske genopretningsplan har også EU nu gjort det klart, at Fællesskabet er parat til at modvirke krisen med alle til rådighed stående midler.

1.2   Genopretningsplanens psykologiske effekt må vurderes til at være lige så vigtig som virkningen af de beløb, der stilles til rådighed. Disse signaler fra den økonomiske politik må forventes at resultere i en omfattende stabilisering af forbrugernes og investorernes tillid. Imidlertid må alle berørte parter — særligt Kommissionen og medlemsstaterne — handle hurtigt, så de pessimistiske forventninger ikke bider sig fast.

1.3   Tiltagene til styrkelse af den reelle økonomiske aktivitet kan kun få den ønskede effekt, når den finansielle sektor igen er fuldt funktionsdygtig. Dette kræver ud over de forskellige redningspakker en tillidsskabende omstrukturering af og nye regler for de finansielle markeder på alle niveauer.

1.4   Den europæiske økonomiske politik har erkendt nødvendigheden af, at den hidtidige udbudsorienterede tilgang suppleres med en aktiv konjunkturudjævnende makroøkonomisk politik. Derudover bifalder EØSU også den fokus, der rettes mod en bedre beskyttelse af samfundets svageste grupper og en mere effektiv koordinering af den økonomiske politik. Det samlede omfang af EU's genopretningsplan forekommer imidlertid at være relativt beskedent sammenlignet med tiltagene i andre dele af verden.

1.5   EØSU anser det for afgørende, at de offentlige investeringsprogrammer og programmer til finansiel stimulering, der iværksættes for at understøtte en økonomisk genopretning, også bør spille en rolle i forbindelse med omlægningen til en CO2-fattig økonomi, som er nødvendig for fremtiden. EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme deres genoprejsningsplaner og -programmer i overensstemmelse hermed.

2.   Fra subprime-krise til global recession

2.1   Der er mange årsager til den nuværende finansielle og økonomiske krise. Stats- og regeringscheferne for G-20 nævnte i deres erklæring fra topmødet den 15. november følgende: penge- og valutakurspolitikker, der fører til en overdreven likviditet, en manglende eller utilstrækkelig regulering af bestemte sektorer eller aktører, jagten på urealistisk høje afkast kombineret med en utilstrækkelig vurdering af eller et manglende kendskab til de dermed forbundne risici fra markedsaktørernes samt tilsynsmyndighedernes side, overdreven gearing, manglende koordinering af de makroøkonomiske politikker samt manglende strukturreformer. På den måde opstod der en uheldig udvikling, der tydeliggjorde behovet for en revision af spillereglerne for aktører, produkter og markeder.

2.2   I USA brød et pyramidespil med realkreditter sammen i midten af 2007, da priserne på fast ejendom ikke længere steg. På et overophedet marked for fast ejendom med urealistisk høje forventninger fik låntagere med lav kreditværdighed bevilliget lån, som bankerne solgte videre. Der opstod nye ugennemskuelige finansielle produkter med høj risiko, som ikke var underlagt nogen form for overvågning og regulering. Mange aktører var ikke klar over omfanget af de dermed forbundne risici.

2.3   Kollapset i priserne på fast ejendom i USA, men også i enkelte EU-medlemsstater, resulterede i, at hedge fonde, investerings- og kommercielle banker samt forsikringsselskaber blev ramt af en krise. På grund af sammenkoblingen af risici blev den globale finansverden rystet i sin grundvold af en række chokbølger. Usikkerhed og manglende tillid mellem finansinstitutionerne indbyrdes resulterede i, at også i og for sig sunde finansielle virksomheder ikke længere ville give hinanden kredit med den konsekvens at interbankmarkedet gik helt i stå.

2.4   Gennem utallige kanaler fandt krisen på de finansielle markeder til sidst også vej til den reelle økonomi. Blandt konsekvenserne er bl.a. stramme kreditvilkår, højere finansieringsomkostninger, negativ formueudvikling som følge af faldende aktiekurser, faldende eksport, faldende tillid samt nedskrivninger og afskrivninger i regnskaber. I mellemtiden står det klart, at hele OECD ved starten af 2009 befinder sig i en recession, hvis varighed og omfang ikke kan vurderes med sikkerhed, heller ikke af eksperter.

3.   De vigtigste udfordringer her og nu

3.1   I første omgang gjaldt det om at standse kædereaktionen på de finansielle markeder. Nationalbankerne, særligt Den Europæiske Centralbank, stillede likvide midler til rådighed for markederne med henblik på at sikre disses videre funktionsdygtighed. På nationalt og internationalt plan blev der udarbejdet talrige redningsplaner, der bestod af foranstaltninger som kapitaltilførsel og overtagelse af ejerskabsandele strækkende sig til en nationalisering af kriseramte finansinstitutioner, offentlige garantier, bedre sikring af indlånskonti mm. Disse foranstaltninger sikrede i et vist omfang, at bankerne kunne fortsætte deres normale forretningsaktiviteter.

3.2   Det andet vigtige skridt består i at styrke den reelle økonomi. Tilliden hos forbrugere og investorer må genoprettes. Derfor er der behov for foranstaltninger til fremme af den indenlandske efterspørgsel og stabilisering af situationen på arbejdsmarkederne. Særligt de lavere indkomstgrupper må styrkes, idet disse i særlig grad rammes af krisens følgevirkninger, men også fordi disse råder over det forbrugspotentiale, som har størst indvirkning på den indenlandske efterspørgsel.

3.3   Derudover må der skabes rammebetingelser, som afbøder krisens følgevirkninger for erhvervslivet. Erhvervslivet spiller som producent, investor, eksportør, og som følge af sine forsknings- og udviklingsaktiviteter, en nøglerolle med hensyn til at genstarte økonomien, og erhvervslivet bidrager på afgørende vis til skabelsen af arbejdspladser og dermed sikring af den indenlandske efterspørgsel. Udover de konjunkturmæssige aspekter bør emner som bæredygtighed og strukturelle forhold imidlertid ikke overses.

3.4   Endvidere er det vigtigt at iværksætte en omstrukturering af den internationale finansarkitektur og en mere effektiv regulering af de finansielle markeder. Også reglerne for tilsynsmyndigheder og koordineringen af disse, for kreditvurderingsagenturer samt regnskabsskik og regnskabsaflæggelse skal ændres på en måde, som egner sig til at sikre, at en krise som den nuværende ikke kan gentage sig.

4.   Den europæiske økonomiske politiks rolle

4.1   Selvom krisen oprindeligt kun vedrørte USA blev den europæiske økonomi revet med i faldet som følge af det globale netværk. I den forbindelse har euroen bevist sit værd som en stabiliserende faktor. Uden den fælles valuta ville følgevirkningerne for de nationale økonomier have været langt mere alvorlige. En international krise kræver internationale svar. Der er absolut nødvendigt, at den europæiske økonomiske politik viser sig handlekraftig. De udfordringer, som beskrives i afsnit 3, kræver en hurtig, beslutsom, omfattende, målrettet og koordineret proaktiv indsats, indeholdende mange foranstaltninger af midlertidig karakter.

4.2   Det vil være nødvendigt at lære af tidligere erfaringer. Da alle de vigtigste regioner i verden oplevede en kraftig økonomisk tilbagegang som følge af den bristede IT-boble og terrorangrebene i USA i begyndelsen af årtiet, gav den europæiske økonomiske politik, som den eneste, afkald på at fremme den økonomiske vækst gennem finans- og pengepolitik under inddragelse af efterspørgselssiden. Dette var en medvirkende årsag til, at krisen først kunne overvindes efter 4 år, og at store dele af Europa endnu i dag lider under en svag indenlandsk efterspørgsel, der i høj grad har øget sårbarheden over for internationale fald i efterspørgslen.

4.3   Den nuværende krises alvorlige konsekvenser blev opdaget for sent af de ledende økonomisk-politiske instanser. Indtil september udtalte økonomi- og finansministrene i ECOFIN sig skeptisk om en genopretningsplan. Selvom økonomien i eurozonen allerede oplevede tilbagegang i andet kvartal af 2008 hævede Den Europæiske Centralbank endnu en gang renteniveauet i løbet af sommeren. Også regeringschefernes uenighed på topmødet om den finansielle krise i Paris reducerede håbet om, at man ville nå frem til en hurtig fælles aktion. Også de ukoordinerede nationale tiltag til en bedre beskyttelse af indeståender på indlånskonti gav ikke indtryk af fælles handling i EU. Ovenstående gør det klart, at sporadiske tiltag ikke gavner. Tværtimod er der behov for en bedre koordinering af programmer og foranstaltninger på først og fremmest nationalt niveau.

5.   Kommissionens europæiske genopretningsplan for økonomien

5.1   Desto mere positivt er det, at Kommissionen nu klart og tydeligt har erklæret sig villig til at handle på beslutsom og koordineret vis. Med strategien til overvindelse af den finansielle krise skal de generelle økonomiske problemer imødegås, og Europa skal spille en nøglerolle i den globale håndtering af den finansielle krise. Derudover anmodede stats- og regeringscheferne Kommissionen om at udarbejde debatoplæg om en koordineret fremgangsmåde til topmødet i december. I slutningen af november blev disse fremlagt i form af »"En europæisk økonomisk genopretningsplan«, hvis tiltag skal være rettidige, tidsbegrænsede, målrettede og koordinerede. Som konsekvens heraf vedtog Det Europæiske Råd den 11. og 12. december 2008 i Bruxelles en sådan plan.

5.2   Konkret foreslås det at give økonomien en saltvandsindsprøjtning på 1,5 % af EU's BNP, altså ca. 200 mia. euro i 2009/2010. 170 mia. skal komme fra medlemsstaterne, 30. mia. fra EU-budgettet og Den Europæiske Investeringsbank.

5.3   Ud over en styrkelse af Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter, særligt med henblik på SMV'er, er målet at stille midler fra struktur- og samhørighedsfondene samt fondene for udvikling af landdistrikter til rådighed på et tidligere tidspunkt vha. forenklede og hurtigere procedurer. Den Europæiske Socialfond skal finansiere foranstaltninger til fremme af beskæftigelsen for særligt de svageste befolkningsgrupper, og Den Europæiske Globaliseringsfonds gennemslagskraft skal øges. Gunstigere betingelser for statsstøtte og foranstaltninger til fremskyndelse af offentlige udbudsrunder indgår ligeledes i planerne.

5.4   Inden for rammerne af den større fleksibilitet i den reviderede stabilitets- og vækstpagt skal medlemsstaternes foranstaltninger i kombination med virkningen af de automatiske stabilisatorer som offentlige udgifter og/eller skattelettelser stimulere efterspørgslen. Kommissionens forslag indeholder en række konkrete eksempler herpå. Hertil hører bl.a. en midlertidig forhøjelse af overførselsudbetalingerne til arbejdsløse eller husholdninger med lave indkomster, offentlige investeringer i infrastruktur og uddannelse, støtte til SMV'er (som lån eller kautionering), foranstaltninger til imødegåelse af klimaforandringerne, en sænkning af skatter og arbejdsmarkedsbidrag for arbejdsgivere og arbejdstagere samt en tidsbegrænset nedsættelse af momssatsen. Foranstaltningernes tidsbegrænsede karakter skal tjene til at sikre, at genopretningsplanen ikke undergraver de offentlige budgetters bæredygtighed på mellemlangt eller langt sigt.

5.5   Medlemsstaternes foranstaltninger skal koordineres, idet udgangssituationen og spillerummet for de enkelte medlemsstater er forskelligt. Tiltagene skal være tidsbegrænsede, idet man på mellemlangt sigt igen må tage højde for de budgetmæssige målsætninger. Foranstaltningerne bør suppleres med strukturreformer, der skal sikre, at markederne fungerer bedre og konkurrenceevnen øges.

5.6   Det bør tilstræbes, at genopretningsplanen i vidt omfang afstemmes med hovedpunkterne i Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse (mennesker, økonomi, infrastruktur og energi, forskning og innovation). Kommissionen har vedtaget en pakke med tiltag til konkretisering af den europæiske genopretningsplan og til styrkelse af Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse. Landekapitlerne, hvori medlemsstaternes fremskridt med hensyn til Lissabon-strategiens gennemførelse vurderes, vil blive vedtaget i det nye år (1). Genopretningsplanen indeholder derudover en bred vifte af foranstaltninger og alle regeringer opfordres til at vælge de tiltag, som er de mest velegnede nationalt set.

5.7   Et yderligere vigtigt signal i genopretningsplanen er den »grønne« økonomi, dvs. intelligente produkter, som sikrer en lavemissionsøkonomi. Hertil hører investeringer i energieffektivitet, miljø og klimabeskyttelse. Også foranstaltninger til støtte for de sektorer som bilindustrien eller byggebranchen, der er særligt hårdt ramt af krisen, skal kombineres med målsætninger på miljø- og energibesparelsesområdet.

5.8   Sidst men ikke mindst fremhæver planen nødvendigheden af, at man på verdensplan når frem til en koordineret fremgangsmåde, der inddrager vækstøkonomierne, så den økonomiske vækst kan genskabes.

6.   EØSU's umiddelbare opfattelse

6.1   Kvalitativ vurdering

6.1.1   Kommissionens dokument identificerer på passende vis de forestående udfordringer og den handling, der er behov for. Europa må være hurtig, sikker, målrettet og ambitiøs i sin handlemåde. Europa bør i den forbindelse være bevidst om sin betydning og gøre hele sin vægt gældende på den internationale scene.

6.1.2   Der skal tillid og større efterspørgsel til for at standse den nedadgående spiral. Der bør navnlig sættes hårdt ind mod krisens negative indvirkninger på arbejdsmarkedet og samfundets svageste. Det tidligere makroøkonomiske policy-mix gav ikke noget godt svar på spørgsmålet om de forestående problemer, da det forsømte at tage højde for den interne efterspørgsels betydning for det økonomiske kredsløb. Kommissionen tager nu — bedre sent end aldrig — fat på, hvad EØSU i årevis har anbefalet, nemlig husholdningernes og pengepolitikkens aktive rolle for øget efterspørgsel, som kan sidestilles med foranstaltninger på efterspørgselssiden til styrkelse af konkurrenceevnen. Kommissionen og medlemsstaterne har langt om længe indset, at budgetpolitikken skal iværksætte ekspansive foranstaltninger, da de pengepolitiske foranstaltningers gennemslagskraft er yderst begrænset i den nuværende situation.

6.1.3   Det er i den forbindelse interessant, at Kommissionen henviser til stabilitets- og vækstpagtens stærkere fleksibilitet siden dens reform i 2005. En sådan fleksibilitet bør udnyttes, hvilket vil sige, at man under de nuværende usædvanlige omstændigheder med finanskrise og lavkonjunktur på samme tid må opfatte en overskridelse af underskudsgrænsen på 3 % som en naturlig konsekvens.

6.1.4   EØSU glæder sig over, at Kommissionen fremhæver den positive rolle, ECB udgør til støtte for realøkonomien. Kommissionen henviser i den forbindelse til den store betydning, ECB har haft for at stabilisere markederne ved at yde lån til bankerne, bidrage med likviditet og ved at skabe spillerum for rentenedsættelser.

6.1.5   Det siger sig selv, at man, når krisen engang er overvundet og man når det næste opsving, igen må sætte mellemfristede mål for budgetpolitikken, så det ikke går ud over de offentlige finansers bæredygtighed. Til den tid bør man undgå, at man endnu engang pålægger arbejdsmarkedet ekstra belastninger eller foretager uønskede nedskæringer i serviceudbuddet. Derfor bør man allerede nu overveje nye koncepter, der for eksempel kunne åbne op for nye indtægtskilder. Derudover bør man også gøre sig klart, at en tilbagevenden til det niveau, de offentlige udgifter lå på inden krisen ikke skal være et mål i sig selv. Med en stadig ældre befolkning og høje sociale standarder som i den europæiske socialmodel er et højere niveau i de offentlige udgifter ikke nødvendigvis af det onde. Når alt kommer til alt har også de lande, der generelt får ros for deres vellykkede flexicurity-strategi, statslige udgifter, der ligger over gennemsnittet.

6.1.6   Det er vigtigt, at de nationale tiltag ikke kun suppleres med tilsvarende europæiske, men at de også koordineres. På den måde vil man kunne opnå positive afsmittende virkninger, og problemet med »gratisadfærd« kan forhindres. De stater, der ikke deltager i genopretningsplanen, kan være med til at svække foranstaltningernes effekt, mens de lande, der aktivt arbejder for at stabilisere konjunkturen, risikerer at blive stemplet som syndere på grund af deres underskud. Generelt betragtet hviler der et særligt ansvar på de medlemsstater, som på grund af deres størrelse i høj grad påvirker den generelle udvikling, og som råder over relativt store budgetmæssige spillerum.

6.1.7   Det er samtidig et positivt aspekt, at man i relanceringen af økonomien ikke ser bort fra mål som miljø, klimaforandringer og energi, og at man heller ikke standser ved de højt udviklede industrilandes grænser. Globalt set er indsatsen mod uretfærdige, protektionistiske foranstaltninger også vigtig.

6.2   Kvantitativ evaluering

6.2.1   EØSU ønsker i nærværende udtalelse at lægge hovedvægten på den generelle makroøkonomiske vurdering. Det agter dog at fortsætte sit arbejde og nærmere gennemgå og vurdere forslagene og beslutningerne i en senere udtalelse. I den forbindelse er man nødt til at diskutere de nødvendige ændringer af lovgivningen om støtte og Globaliseringsfondens regler. Man er nødt til at kaste et kritisk blik på nogle af de foranstaltninger, der er indeholdt i Kommissionens omfattende »værktøjskasse«. Hertil kommer den ikke helt uproblematiske nedsættelse af arbejdsmarkedsbidragene og momssatsen på arbejdsintensive tjenesteydelser. I den sammenhæng bør spørgsmålet om støtte- og programbevillingers overholdelse af konkurrencereglerne også undersøges nærmere.

6.2.2   Da den økonomiske genopretningsplan skal ledsages af strukturreformer, må man være opmærksom på, at disse ikke strider mod målsætningen om øget efterspørgsel. Strukturreformer skal samtidig udformes på en sådan måde, at de er socialt acceptable og fremmer vækst og beskæftigelse.

6.2.3   Et kritisk punkt er under alle omstændigheder, at beløbet på 200 mia. EUR fordelt over to år virker langt større end det i realiteten er. Mængden af »friske midler« er tydeligvis mindre i den sammenhæng. Med hensyn til midlerne fra EU-budgettet og Den Europæiske Investeringsbank er der for størstedelens vedkommende blot tale om forudbetalinger af allerede afsatte midler. For de nationale midlers vedkommende drejer det sig langt fra om nye, supplerende initiativer, men om en oversigt over foranstaltninger, som allerede var blevet planlagt eller ligefrem vedtaget af de nationale regeringer uafhængigt af EU's genopretningsplan.

7.   Finansmarkedernes omstrukturering

7.1   To på hinanden følgende alvorlige kriser i løbet af kort tid er tilstrækkelig grund til nye regler for finansmarkederne, handlen, produkterne, aktørerne, overvågningen, kreditvurderingsagenturerne osv. i EU, men især på globalt plan. Dette er nødvendigt for hurtigst muligt at genoprette tilliden til finansieringsinstitutterne, mellem institutterne indbyrdes samt investorernes og forbrugernes tillid. En reform af finansmarkederne og en hurtig genoprettelse af deres funktionsdygtighed er en afgørende betingelse for, at de igen kan udføre deres funktion som realøkonomiens støtte og derved sikre, at de foranstaltninger, der skal sætte gang i økonomien, giver resultater.

7.2   Europa har ukritisk overtaget mange tendenser fra USA lige fra indførelsen af de såkaldte finansielle innovationer til finansieringen af pensionssystemerne og regnskabsregler — med de velkendte dårlige resultater. Fremover skal der lægges større vægt på den europæiske måde at anskue tingene på, Europas stærke sider, erfaringer og traditioner, som også indebærer særlige kendetegn som eksempelvis andelsselskaberne. I den sammenhæng bør der gøres større brug af Eurozonens »kritiske masse«, der er blevet større i kraft af udvidelserne. G-20 topmødet i Washington indeholdt positive tegn på, at der nu skal bygges videre på resultaterne på det kommende G-20 topmøde den 2. april 2009 i London.

7.3   Den nødvendige omlægning og nye regulering af finansmarkederne nævnes ikke i Kommissionens genopretningsplan. EØSU håber, at dette blot skyldes, at Kommissionen har planer om i juli 2009 at vedtage et initiativ om »overvågning af finansmarkederne«. I udformningen af de nye rammebetingelser skal der tages højde for de videnskabelige undersøgelser, som hævder, at der på de spekulative markeder og som følge af flokmentalitet skydes over målet i begge retninger, ikke mindst på grund af computermodelbaserede handelssystemer og -beslutninger. EØSU forbeholder sig i den forbindelse ret til på et senere tidspunkt at indgive sine krav og forslag og henviser samtidig til udvalgets egen konference den 22. -23. januar 2009 i Bruxelles om »Rien ne va plus — muligheder for genopbygning af den europæiske sociale markedsøkonomi efter« kasinokapitalismens »sammenbrud«.

(1)  Jf. Pressemeddelelse om Kommissionens beslutninger om Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse (IP/08/1987) for nærmere oplysninger om pakken med tiltag.