EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52008IE1685
Opinion of the European Economic and Social Committee on EU-Brazil relations
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Forbindelserne mellem EU og Brasilien
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Forbindelserne mellem EU og Brasilien
OJ C 100, 30.4.2009, p. 93–99
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
30.4.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 100/93 |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Forbindelserne mellem EU og Brasilien
2009/C 100/15
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 16. januar 2008 under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at udarbejde en initiativudtalelse om:
Forbindelserne mellem EU og Brasilien.
Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser, som udpegede Paulo BARROS VALE til ordfører og Giuseppe IULIANO til medordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 30. september 2008.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 448. plenarforsamling den 22.-23. oktober 2008, mødet den 22. oktober, følgende udtalelse med 116 stemmer for og 1 hverken for eller imod:
1. Resumé
1.1. I denne udtalelse undersøges udviklingen i forbindelserne mellem EU og Brasilien og den fremspirende politiske og økonomiske rolle, som dette land spiller med voksende styrke på den internationale scene.
1.2. I 2007 vedtoges det nye Strategiske partnerskab mellem EU og Brasilien (1), som udmøntede sig i det første topmøde mellem EU's og Brasiliens stats- og regeringschefer, den 4. juli 2007. EØSU fremlægger i denne udtalelse sine anbefalinger vedrørende forslagene til den fælles dagsorden, som skal konkretisere indholdet i det strategiske partnerskab; de omhandler blandt andet: medbestemmelse og økonomisk og social samhørighed, økonomisk og handelsmæssigt samarbejde, uddannelse, forskning og udvikling, social dialog, miljø, klimaændring og biobrændstoffer, indvandring.
1.3. Hvad angår EØSU's rolle foreslås det i udtalelsen at etablere en rundbordsdialog mellem civilsamfundene i EU og Brasilien i stil med den dialog, der allerede føres med Indien og Kina. Dialogpartneren i dette nye organ vil være Brasiliens Råd for Økonomisk og Social Udvikling (CDES), et organ svarende til EØSU, som blev oprettet af Lula da Silva i 2003. Udtalelsen indeholder forslag til dette rundbords fremtidige sammensætning og funktionsmåde og peger på de emner, som efter EØSU's mening bør figurere på dets dagsorden, herunder økonomiske, sociale og miljømæssige spørgsmål; multilaterale forbindelser; trepartssamarbejde mellem EU, Brasilien og tredjelande; Brasiliens rolle i Mercosurs integrationsproces og i forbindelserne mellem EU og Mercosur.
2. Formålet med initiativudtalelsen
2.1. Denne udtalelse skal ligesom i tilfældet med Kina og Indien forberede etableringen af en rundbordsdialog mellem civilsamfundet i EU og Brasilien i afventning af EØSU's holdning vedrørende rundbordsdialogen.
2.2. Det skal også nævnes, at rundbordsdialogen er et led i den bredere strategi, som EU har anlagt, og som er mundet ud i det strategiske partnerskab mellem EU og Brasilien, hvilket klart fremgår af konklusionerne fra topmødet EU/Brasilien, der blev afholdt i Lissabon, hvori der udtrykkeligt opfordres til samarbejde mellem Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Brasiliens Råd for Økonomisk og Social Udvikling som en del af den institutionelle opbygning af forbindelserne mellem de to parter (2).
2.3. Udtalelsen undersøger, hvorledes situationen ser ud i dag, hvad angår forbindelserne EU/Brasilien, såvel forhistorien og fremtidsudsigterne; den kommer også ind på Brasiliens stilling i forhold til Mercosur og det internationale samfund med særligt fokus på de spørgsmål, som direkte eller indirekte påvirker eller er afgørende for dette lands forbindelser med EU på alle mulige niveauer.
2.4. Dette initiativ fra EØSU's side skal fastlægge rammerne for rundbordsdialogens fremtidige funktionsmåde og de vigtigste emner, som efter EØSU's mening bør tages op i forbindelse med denne dialog; det skal tjene som det europæiske civilsamfunds bidrag til topmødet EU/Brasilien i december 2008, hvor der forhåbentlig kan skabes politisk opbakning til etableringen af denne rundbordsdialog.
3. Handlingsramme
3.1. Historisk baggrund
3.1.1. Brasilien har lige siden kolonitiden og indtil i dag haft gode forbindelser med alle europæiske lande. Tanken om at strukturere forbindelserne mellem EU og Brasilien er således ikke ny, bortset fra et enkelt element, nemlig EU selv, som deltager i, værdsætter og gerne vil udbygge et systematisk og kontinuerligt samarbejde på langt sigt mellem de to geografiske områder.
3.1.2. Denne tilgang har udmøntet sig i forskellige initiativer på forskellige niveauer. Et eksempel herpå er — for det organiserede civilsamfunds vedkommende — den interinstitutionelle aftale, som blev indgået i juli 2003 mellem EØSU og CDES; en forløber herfor var rammeaftalen om samarbejde mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Føderative Republik Brasilien fra 1992. CDES, som EØSU har knyttet tætte bånd til, har eksisteret siden maj 2003. Dets formand er i dag republikkens præsident og det har 102 (3) medlemmer.
3.1.3. På trods af det engagement, som begge parter har udvist, er forbindelserne — navnlig på det økonomiske og sociale plan — ikke blevet udvidet i det ønskede omfang, men alt tyder dog på, at 2007 har været det år, hvor især de ikke-handelsmæssige forbindelser har fået ny vind i sejlene. Der er taget forskellige initiativer (4), og det påbegyndte arbejde bør intensiveres endnu mere i 2008 som led i det strategiske partnerskab mellem EU og Brasilien, således som det blev anbefalet i Kommissionens meddelelse fra maj 2007. Der er dog et meget stort spring mellem på den ene side den intensitet, hvormed den bilaterale integration mellem Brasilien og EU's medlemsstater forløber på det økonomiske og erhvervsmæssige område, og på den anden side den træghed, der præger samarbejdet af mere generel art og på andre specifikke områder mellem EU og Brasilien. De europæiske landes investeringer i Brasilien og deres handels- og industrimæssige samarbejde og udviklingsbistand og dialogen mellem arbejdsmarkedets parter er positive elementer, som berettiger til, at civilsamfundet spiller en klarere og stærkere rolle for at sikre en social dimension i de økonomiske og sociale forbindelser, som man ønsker at sætte yderligere skub i.
3.1.4. Afholdelsen af topmødet i Lissabon den 4. juli 2007 gav langt om længe et solidt grundlag for en bilateral institutionel forbindelse på højeste politiske plan ved at fastlægge varige mekanismer for dialog, som giver håb om en ny frugtbar fase i disse forbindelser. Denne nye fase vil indebære en styrkelse af den politiske dialog inden for de forskellige sektorer, en reaktion på de forskellige aktuelle og fremtidige globale udfordringer, udvidelse og intensivering af handelen og de økonomiske forbindelser samt tilnærmelse på det mellemfolkelige plan mellem Europa og Brasilien.
3.1.5. Som anført i Kommissionens meddelelse kan det foreslåede strategiske partnerskab mellem EU og Brasilien hjælpe Brasilien med at udvise positivt lederskab både globalt og regionalt. Det strategiske samarbejde opfattes altså som et supplement til og en drivkraft i de regionale integrationsprocesser, især Mercosur, og i forhandlingerne mellem Mercosur og EU om at få en associeringsaftale i stand mellem de to regioner, men også i etableringen af Unionen af Sydamerikanske Stater (UNASUR).
3.2. Baggrund
3.2.1. Brasilien er i kraft af sin befolkning og geografiske størrelse (det grænser op til næsten alle lande i Sydamerika) samt økonomi i dag en af de vigtigste aktører på den internationale scene og spiller en nøglerolle i opbygningen af Mercosur, i Latinamerika som helhed og i stigende grad i forhandlingerne om reglerne for verdenshandelen. Man kan allerede nu forudse landets betydning som en af de vigtigste aktører på globalt plan (BRICS (5)) i dette nye århundrede. Brasilien, som har udviklet sin samfundsmodel under hensyntagen til erfaringerne med økonomisk og social udvikling i Europa, har også spillet hovedrollen i udviklingen af den politiske og sociale dimension i Mercosurs strategier, som i øvrigt har stor lighed med dem, der er fulgt i den europæiske integration.
3.2.2. I lyset af de ambitiøse mål for forbindelserne EU/Brasilien, især på områderne økonomisk og social integration, synes det nødvendigt at styrke den institutionelle struktur i Brasilien, som varetager kontakten mellem de to parter, for at optimere effektiviteten og resultaterne af det strategiske partnerskab, som begge parter ønsker.
3.2.3. I dag koncentrerer Brasilien sig i sine forbindelser med EU om kommercielle og økonomiske spørgsmål som for eksempel biobrændstoffer og trepartssamarbejde (EU, Brasilien og udviklingslande) og det har stillet sig på EU's »side«, når det gælder klimaændring og det videnskabelige og teknologiske område.
3.2.4. De bilaterale forbindelser mellem Brasilien og de lande, som i dag udgør EU, er et resultat af den vigtige position, som Brasilien indtager på den globale scene, men de rækker langt ud over det økonomiske og handelsmæssige samkvem og beror i vid udstrækning på det forhold, at der i Brasilien findes meget store samfund af forskellige europæiske nationaliteter og på tilstedeværelsen af betydelige brasilianske indvandrersamfund i mange europæiske lande. Der er således i århundredernes løb gået en strøm af indvandrere i begge retninger, som har skabt meget nære forbindelser mellem Brasilien og mange af EU's medlemsstater.
3.2.5. Det kommende topmøde mellem EU og Brasilien finder sted i december 2008 i Rio de Janeiro og det vil blive en ny milepæl, uanset de fremskridt der måtte gøres i aftalen mellem EU og Mercosur. Fastlæggelsen af en fælles agenda med styrkelse af multilateralismen, højnelse af standarderne på menneskerettighedsområdet, demokrati og god regeringsførelse, fremme af den sociale og menneskelige udvikling, miljøbeskyttelse, energiforsyningssikkerhed, Latinamerikas stabilitet og velfærdsfremgang, styrkelse af de økonomiske og handelsmæssige bånd (med fokus på spørgsmål vedrørende de finansielle markeder), informationssamfund, luft- og søfart, videnskabeligt og teknisk samarbejde, fredsarbejde og udveksling på uddannelses- og kulturområdet og mellem civilsamfundene på begge sider, er mål, som EU har foreslået og som gerne skulle munde ud i en fælles handlingsplan, der kan blive godkendt senest på topmødet i indeværende år.
3.2.6. Det er helt klart vigtigt at få fastlagt en klar ramme for forbindelserne mellem EU og Brasilien, men det er også indlysende, at de konkrete kontakter først og fremmest foregår — ikke via de såkaldte »politiske repræsentanter« — men via de mange forskellige civilsamfundsorganisationer. Det er virksomhederne, de ikke-profitorienterede organisationer i deres mest forskelligartede udformninger og borgerne — hver især og i fællesskab — som er de virkelige katalysatorer for udviklingen af disse forbindelser. Fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne har således haft og har stadig afgørende betydning for reformerne i landet: ILO har i sin generelle rapport om det amerikanske kontinent (2006) fremhævet Brasilien, fordi det har forbedret sundheds- og sikkerhedsbeskyttelsen på arbejdspladserne og fordi fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne har forstået vigtigheden af at prioritere arbejdstagernes integritet, som ikke begrænser sig til lønkrav. Ngo′erne har også deltaget i den nationale indsats for at omfordele ressourcerne begyndende med de fattigste samfundsgrupper og landsdele; det har ikke kun drejet sig om en indsats for at bekæmpe fattigdom, men også om fremme af den sociale og økonomiske samhørighed med støtte fra arbejdsmarkedsparterne, kooperativerne og ngo′ernes netværk over hele landet. Der er tale om en virkeligt ny model for vellykket udvikling med bred deltagelse fra civilsamfundets side, som er anerkendt af UNDP, hvorved det er lykkedes at gennemføre overvågningen af indekset for menneskelig udvikling i op til 5 000 kommuner i Brasilien takket være samfundets aktive medvirken. Desuden anfører Kommissionen (6), at EU i 2005 har gennemført 37 projekter (til i alt 24 millioner EUR) med støtte fra lokale ngo′er. Kommissionen anfører, at modparterne i gennemførelsen af disse projekter er ansvarlige, kompetente og i stand til at tage udfordringerne op og tilpasse sig ændringer.
3.2.7. Mulighederne for relationer mellem EU og Brasilien på mange planer er ikke blevet udnyttet tilstrækkeligt af mangel på en klar politik for fremme af det portugisiske sprog og manglen på instrumenter til sprogformidling.
3.2.8. Potentialet for fremme af europæisk turisme i Brasilien og brasiliansk turisme i EU er langt fra fuldt udnyttet, når man tager de to markeders størrelse og særlige karakteristika i betragtning.
3.3. Fremtidsperspektiver
3.3.1. Medbestemmelse og økonomisk og social samhørighed. I den brasilianske politiske situation har udvikling og demokratisk konsolidering højeste prioritet. I denne proces er styrkelsen af deltagelsesdemokratiet et grundlæggende politisk mål. Deltagelsesdemokratiet er baseret på den brasilianske forfatning og der er indført forskellige mekanismer for deltagelse. Det organiserede civilsamfund og CDES i særdeleshed tillægger disse muligheder for borgerne for at komme til orde stor betydning.
Brasilien er ved at gøre sine erfaringer med folkelig deltagelse på flere niveauer med henblik på gennemførelsen af de vigtigste programmer for omfordeling af ressourcer og social fremgang. På sin side har EU i de seneste tiår udviklet et lignende system til gennemførelse af politikken for økonomisk og social samhørighed. Det er meget nyttigt at sammenligne disse to erfaringer, især når man betænker, at der fortsat er store regionale uligheder i Brasilien, selv om der er sket en bedring målt ved Gini-koefficienten (7). Det er vigtigt at understrege, at disse former for deltagelse også skal omfatte arbejdsmarkedets parter (fagforeninger og arbejdsgiverforeninger), ngo′er og nationale, regionale og lokale myndigheder. Kun på denne måde vil det være muligt at opbygge netværk af aktører med et medansvar for udviklings- og lighedspolitikken.
3.3.2. Økonomisk og handelsmæssigt samarbejde — landbrugsspørgsmålet. Det vil være nødvendigt at udforme strategier og instrumenter for at støtte udviklingen af en stadigt mere dybtgående økonomisk og handelsmæssig integration begyndende med de strategiske sektorer, hvor Brasilien og EU er konkurrencedygtige på verdensplan. Det vil også være vigtigt at udvikle fora for det organiserede civilsamfunds deltagelse og overvågning af investeringsudviklingen og resultaterne af samarbejdet. I dag er der tiltro til, at Brasilien, som allerede er en af verdens største fødevareeksportører, i fremtiden vil kunne imødekomme den stigende internationale efterspørgsel på dette område, hvis landet får de nødvendige investeringer hertil udefra. Væksten i Brasiliens landbrugsproduktion kan i højere grad henføres til en stigning i produktiviteten end til en udvidelse af landbrugsarealerne, hvilket kan være en vigtig faktor i begrænsningen af fældningen af Amazonskoven. Hvad angår WTO (Doha-forhandlingerne og fremskridtene inden for rammerne af G20), afspejler de vanskeligheder, der er opstået under debatten om landbrugsstøtte og told på landbrugsvarer, EU's og Brasiliens forskellige interesser. Reformen af landbrugspolitikken bør fremskyndes for at opnå en mere retfærdig og afbalanceret handel med landbrugsvarer. Det er også vigtigt, at der skabes større transparens på markedet og at fødevare- og veterinærsikkerheden øges, så forbrugernes tillid kan styrkes.
3.3.3. Samarbejde i uddannelsessektoren. Dette emne bør prioriteres højt i rundborgsdialogen, da det er en af de prioriteter, som Kommissionen har udvalgt. EØSU henstiller til, at denne prioritering respekteres ved særligt at fremhæve de europæiske erfaringer med livslang læring, som støttes af de europæiske arbejdsmarkedsparter i den sociale dialog, og med strategien for beskæftigelsesfremme som led i Luxembourg-processen. Den ville kunne antage form af en »god europæisk praksis«, som også kan være nyttig for Brasilien. Det vil være korrekt at støtte landestrategipapirets holdning vedrørende de højere uddannelser, men Brasilien står over for meget store udfordringer på grundskole- og sekundærtrinnet. Tilnærmelsen mellem Brasilien og EU kan i vid udstrækning foregå gennem udveksling mellem undervisningsinstitutioner på de forskellige niveauer, især med deltagelse af elever og lærere. De vældigt gode resultater, der er opnået med udveksling af studerende inden for EU bør danne udgangspunkt for lignende programmer for udveksling mellem EU og Brasilien ud over det allerede igangsatte Erasmus Mundus-program (nødvendigvis af begrænset omfang), der omtales i landestrategipapiret 2007-2013 og som i fremtiden vil kunne bære frugt i form af en endnu større tilnærmelse og gensidigt kendskab.
3.3.4. Samarbejde i forsknings- og udviklingssektoren. Det er i forsknings- og udviklingssektoren, der kan findes vigtige kilder til synergi og komplementaritet i kraft af de respektive forskersamfunds forskellige tilgange og den forskellige prioritering af opgaverne i de to økonomier og samfund. EU bør navnlig undersøge muligheden for at give præferenceadgang (fast track) for brasilianske forskere under EU's syvende rammeprogram for forskning og udvikling.
3.3.5. Den sociale dialog i de europæiske multinationale virksomheder i Brasilien. Erfaringerne med de europæiske fagforeningskomitéer — instrumenter for information og høring af arbejdstagerne i de europæiske multinationale virksomheder — er endnu et eksempel på god europæisk praksis, som ville kunne overtages frivilligt eller som led i virksomhedernes sociale ansvar af de europæiske multinationale virksomheder, der opererer i Brasilien.
3.3.6. Miljø, klimaændringer og biobrændstoffer. I en tid, hvor kampen mod klimaændringer og fremskaffelsen af bæredygtige og mindre forurenende energikilder står øverst på den internationale dagsorden kan Brasilien blive en vigtig partner for Europa og verden som helhed med henblik på forsyningen med biobrændstoffer, især bioethanol — en sektor, hvor der på det seneste er sket store fremskridt. Endvidere kan Europa og Brasilien gå sammen om at indlede et samarbejde med Afrika om eksport af brasiliansk teknologi og knowhow, som kan gøre det muligt at producere bioethanol på dette kontinent og sætte skub i dets udvikling gennem en ny generation af trepartssamarbejde.
Et vigtigt anliggende for europæiske og internationale interesser er bevarelsen af Amazonskoven (8), om hvis beskyttelse der bør etableres internationale partnerskaber mellem såvel offentlige som private aktører med dette vigtige mål for øje uden nogensinde at glemme de grænser, der sættes af loven og den brasilianske stats overhøjhed over dette verdensarvområde. Den offentlige opinion og de brasilianske myndigheder er meget følsomme over for dette emne, men der er tale om et punkt, som i lyset af den nuværende verdenssituation og den forventede verdensudvikling nødvendigvis må prioriteres højt i samarbejdet mellem Brasilien og Europa.
Det skal nævnes, at der nu i 3 år har eksisteret en officiel dialog EU-Brasilien om bæredygtig udvikling og klimaændringer, selv om den indtil videre har indskrænket sig til møder om fastlæggelse af en dagsorden alene med det formål, at de to parter skal tilkendegive deres holdning til en række udvalgte emner.
3.3.7. Fattigdom og sociale problemer. Brasilien lå i 2007 som nummer 70 på De Forenede Nationers Human Development Index — en ret beskeden position set i forhold til lande med et tilsvarende økonomisk og teknologisk udviklingsniveau. Ifølge FN's data blev den andel af den brasilianske befolkning, som befinder sig under fattigdomsgrænsen, reduceret med 19,3 % fra 2003 til 2005; i dag udgør den 22,8 % af befolkningen (dvs. 43 millioner). Lula-regeringens sociale programmer har gjort det muligt at gøre små, men effektive fremskridt i bekæmpelsen af fattigdom og ulighed (9). Men Brasilien er stadig et af de lande, hvor de interne uligheder er størst: de fattigste 20 % af befolkningen råder over 4,2 % af landets ressourcer, især i den nordøstlige del af landet. Adgangen til uddannelse er forbedret i de seneste år, men der er stadig uligheder på regionalt plan, især inden for de videregående uddannelser. Alfabetiseringsgraden er ret høj (93,6 %) blandt de unge (15-24 år), mens analfabetismen fortsat er udbredt blandt voksne (12 %). Sundhedsindikatorerne er også forbedret. Brasilien bruger 7,9 % af sit BNP på sundhedsvæsenet (gennemsnittet i OECD-landene er 8,72 %). Socialpolitikken har resulteret i en nedgang i børnedødeligheden (36 pr. 1 000), men der er stadig hårdt brug for en yderligere indsats, frem for alt i regionerne i den nordlige og nordøstlige del af landet. Ifølge UNAIDS lever omkring 650 000 brasilianere med HIV-virussen: Brasilien garanterer i henhold til en national lov almen adgang til lægehjælp, herunder antiretroviral behandling. Også ungdomsarbejdsløsheden (18-24 år) er faldet, men er stadig høj. Derfor er skabelsen af nye arbejdspladser en af prioriteterne på regeringens dagsorden sammen med bekæmpelse af børnearbejde og tvangsarbejde (10). Adgangen til at eje jord er et meget ømtåleligt problem: 1 % af godsejerne kontrollerer halvdelen af agerjorden. Landbrugsreformen er på regeringens dagsorden med det sigte at omfordele jord til 430 000 landbofamilier, hvilket skulle være sket senest i 2007, men gennemførelsen går meget trægt (11). Der er stadig meget tilbage at gøre mht. boligproblemet, idet flere millioner brasilianere stadig lever i slumkvarterer.
3.3.8. Migrationsstrømme. Migrationsstrømmene mellem de europæiske lande og Brasilien har i mange år været et konstant fænomen, som går i begge retninger. [Kommentar: igennem hele det 20. århundrede kom de europæiske indvandrere i Brasilien hovedsageligt fra Italien og Tyskland, efterfulgt i numerisk aftagende orden af Portugal, Spanien og Polen. Dette forklarer, at der i dag er over 30 millioner af italiensk oprindelse og 8 millioner af tysk oprindelse]. Migrationsspørgsmålene må i dag tackles inden for rammerne af EU's initiativer og forslag vedrørende indvandring fra tredjelande under hensyntagen til nødvendigheden af at bekæmpe den irregulære indvandring, men først og fremmest for at fremme de migrationsstrømme, som er til gavn for begge parter (12). EU's regeringer må erkende, at Europa er et område i klar demografisk tilbagegang, mens Brasilien har udsigt til befolkningsvækst i nogle egne af landet (13). På grund af den store betydning af udsigten til et strategisk partnerskab mellem EU og Brasilien, bør spørgsmålene vedrørende migrationsstrømmene til og fra Brasilien tages op inden for specifikke rammer: begge parter bør arbejde på at forenkle procedurerne for opnåelse af visa og opholdstilladelse og yde bedre og mere detaljeret information om muligheden for lovlig indvandring med prioritering af udveksling af studerende og forskere uden dog at tilskynde til hjerneflugt. Derudover er det absolut nødvendigt i fællesskab at få fastlagt et system for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, kvalifikationer og erhvervserfaring samt for overførsel af pensionsrettigheder.
3.3.9. »Bringing Our People Together«. Dette spørgsmåls betydning for de to blokkes regeringer blev afspejlet på topmødet i Lissabon og fremhævet i punkt 16 i konklusionerne herfra (14). Adskilt af Atlanten, men forenet i en fælles historie kan og bør Brasilien og Europa fremme udveksling og gensidig forståelse af de særlige forhold på det sociale, naturmæssige, kunstneriske, kulturelle og videnskabelige område. Civilsamfundet kan være en grundlæggende kraft i realiseringen af dette mål gennem organisering af kultur- og sportsbegivenheder og andre arrangementer, som giver befolkningen i Brasilien og Europa mulighed for at lære hinanden at kende og skabe en tættere kontakt gennem en permanent og kontinuerlig organisering af fælles initiativer.
3.3.10. Status over de økonomiske forbindelser. Handelsstrømmene mellem Brasilien og EU er i klar stigning, som det fremgår af data fra den brasilianske regering for perioden januar-maj 2008: Den brasilianske eksport til EU steg med 19 % i forhold til samme periode året før. EU er det vigtigste mål for den brasilianske eksport efter Aladi (Den Latinamerikanske Integrationssammenslutning), Asien og USA. EU er den andenstørste handelspartner efter Asien. Hvis denne tendens fortsætter, kan den bilaterale handel nå op på den rekordstore værdi af 84 mia. US$ (+25 % i forhold til 2007) (15). Der er potentiale i samhandelen mellem EU og Brasilien til endnu mere ambitiøse mål, men det vil være nødvendigt at forenkle procedurerne, afbureaukratisere dem og sikre overholdelse af standarderne og bestemmelserne om intellektuel ejendomsret. Det er også meget vigtigt, at den brasilianske regering tager de toldafgifter, som visse produkter er pålagt, og som er en stor hindring for eksporten af europæiske produkter til Brasilien, op til revision.
4. Rundbordsdialogen EU-Brasilien
4.1. Organisering og funktionsmåde
4.1.1. Etableringen af en rundbordsdialog EU/Brasilien vil i sig selv være en kraftig signalering af den betydning, som begge parter tillægger deres fremtidige forbindelser.
4.1.2. EØSU mener, at rundbordsdialogen bør afholdes to gange årligt, én gang i Brasilien og én gang i Europa, for at udvide og udvikle civilsamfundets rolle i partnerskabet mellem EU og Brasilien.
4.1.3. Rundbordsdialogen bør organiseres på et paritært grundlag med samme antal deltagere udpeget af henholdsvis EØSU og CDES; det anses i dag for rimeligt, at hver delegation kommer til at bestå af 12 medlemmer.
4.1.4. Rundbordet bør selv diskutere og fastlægge sin egen funktionsmåde, så der sikres balance og stabile arbejdsprocedurer.
4.1.5. EØSU anser det for at være helt på sin plads og ganske nyttigt, at der på EØSU's internetside henvises til rundbordsdialogen EU/Brasilien for at styrke og tilskynde til indlæg og bidrag fra civilsamfundet.
4.2. Emneforslag til den fremtidige dagsorden for dialogen
Den ekstra værdi, som det fremtidige rundbord kan tilføre det strategiske partnerskab, som ønskes udviklet, afhænger naturligvis i høj grad af de spørgsmål, der fokuseres på i den sammenhæng; derfor prioriterer EØSU følgende debatemner højest (16):
4.2.1.
— |
Økonomisk samarbejde, bilateral handel og investeringer; |
— |
Følgerne af globaliseringen, begrænsning af dens negative effekt og styrkelse af dens gode sider; |
— |
Evaluering af samfundsmodellerne, udveksling af erfaringer og udarbejdelse af politiske forslag på dette område under hensyntagen til civilsamfundets rolle og dets reelle og resultatgivende deltagelse; |
— |
Opfølgning af udviklingen i WTO's forslag, modeller og tiltag; |
— |
Analyse af migrationsstrømmene og samarbejdet angående de europæiske emigranters rettigheder i Brasilien og de brasilianske immigranters rettigheder i Europa med henblik på borgernes fulde integration i værtslandet; |
— |
Udveksling af erfaringer vedrørende forbindelserne på det sociale og arbejdsmæssige område, især hvad angår arbejdsmarkedsparternes rolle i landenes afbalancerede udvikling, forbindelserne mellem arbejdsgivere og ansatte, organiseringen og sammensætningen af arbejdsgiver- og fagforeninger, arbejdslovgivning og kollektive overenskomstforhandlinger; |
— |
Drøftelse af spørgsmål vedrørende fødevaresikkerhed og plantebeskyttelse samt landbrugsmarkedernes funktion og handelen med landbrugsvarer for at tilskynde til udveksling af erfaringer og god praksis med henblik på bæredygtig udvikling af denne sektor; |
— |
Drøftelse af problematikken omkring informationssamfundet og informations- og kommunikationsteknologiernes rolle i den aktuelle kontekst med bæredygtig udvikling af landene; |
— |
Tilskyndelse til debat om virksomhedernes sociale ansvar og udvikling af initiativer til bevidstgørelse af de forskellige berørte aktører med henblik på hurtig og effektiv udbredelse i erhvervskredsene af hensigtsmæssige systemer; |
— |
Debat om og fremme af initiativer til reel forståelse og indarbejdning af begreber såsom ligestilling mellem kønnene samt lige muligheder og rettigheder for de etniske og sociale minoritetsgrupper; |
— |
Infrastrukturer og tjenesteydelser – debat om denne emnekreds, herunder anlæggelse af vejnet og etablering af energikonsortier; |
— |
Udveksling af erfaringer på området grundlæggende arbejdsnormer; |
— |
Debat om muligheden for indgåelse af offentlig-private partnerskaber med henblik på opfyldelse af nationale mål og eventuelle problemer hermed. |
4.2.2.
— |
Trepartssamarbejde mellem EU, Brasilien og tredjelande med analyse af den aktuelle situation og eksisterende initiativer, men også med samråd om fremtidige initiativer og tiltag; |
— |
Opfølgning af udviklingen i EU's og Mercosurs regionale integrationsprocesser; |
— |
Udnyttelse af det strategiske samarbejde mellem EU og Brasilien som et instrument til fremme af regional integration og videreudvikling af Mercosur samt denne sammenslutnings forbindelser med Europa. |
4.2.3.
— |
Uddybning af emnet miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling og tiltag på dette område som grundlag for landenes vækst og udviklingen på globalt plan; |
— |
Evaluering af udfordringerne på energiområdet, alternative energikilder og samarbejde på dette område, som er presserende og afgørende spørgsmål for menneskenes, landenes og hele jordens fremtid. Her bør der især fokuseres på biobrændstoffer og nødvendigheden af at fastlægge regler og standarder for markedsføringen af dem. |
4.2.4.
— |
Gensidig beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret; |
— |
Udvikling af systemer til videnskabeligt og teknologisk samarbejde for at støtte forskning til gavn for gensidig fremgang. |
4.2.5.
— |
Fremme af udvekslingen mellem skoler og universiteter, bl.a. gennem oprettelse af akademiske programmer for udveksling af studerende og lærere, studieophold og andre initiativer, der kan bidrage til større viden og udvikling af det akademiske miljø; |
— |
Debat og analyse af spørgsmål vedrørende almen og faglig uddannelse set som en kontinuerlig livslang proces af grundlæggende betydning for den individuelle og kollektive udvikling. |
4.2.6.
— |
Fremme af kulturel udveksling og formidling af historien og den aktuelle virkelighed som et bidrag til et bedre indbyrdes kendskab og gensidig forståelse; |
— |
Analyse og evaluering af turismens betydning for tilnærmelsen mellem EU og Brasilien og udvikling af strategier med henblik på en bæredygtig og afbalanceret vækst i turismen. |
Bruxelles, den 22. oktober 2008.
Mario SEPI
Formand
for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
(1) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet »På vej mod et strategisk partnerskab mellem EU og Brasilien«, KOM(2007) 281 endelig, 30.5.2007.
(2) Topmødet EU/Brasilien, Lissabon, den 4. juli 2007 — punkt 16 i fælleserklæringen — PR 11531/07 (Presse 162).
(3) Arbejdsmarkedets parter udgør næsten halvdelen af alle medlemmer i Rådet for Økonomisk og Social Udvikling (CDES). I rådet sidder der også repræsentanter for private fonde, ikke-kirkelige og religiøse ngo′er, handicaporganisationer, borgerbevægelser og kooperativer, sammenslutninger af studerende, universitetsrektorer samt repræsentanter for forskningsinstitutter inden for socialforskning, økonomi, statistik osv.
(4) For civilsamfundets vedkommende fortjener følgende initiativer at blive fremhævet: afholdelsen af et fælles seminar (CDES og EØSU) i juli i Brasilia med emnet »EU og Mercosur: civilsamfundsorganisationernes bidrag til den nationale og regionale udvikling«; undertegnelse fra EØSU's og CDES's side af en fælleserklæring om parternes vilje til at udbygge forbindelserne mellem EU og Brasilien.
(5) Brasilien, Rusland, Indien, Kina.
(6) Landestrategipapir om Brasilien 2007-2013.
(7) Gini-index er et almindeligt anvendt mål for uligheden i indkomstfordelingen. I den grafiske fremstilling angives på den lodrette akse antallet af personer og på den vandrette akse indkomsten.
(8) Den brasilianske regering er i dag ved at gennemføre en »Plano Amazónia Sustentável« (bæredygtig Amazonplan — PAS), som skal omsætte strategier, forventninger og foranstaltninger for Amazonlandet i handling og danne rammen om forskellige former for offentlig intervention i denne store region, herunder især bekæmpelse af skovrydning — ikke udelukkende som et miljøspørgsmål, men som led i en integreret forvaltning. Der findes også en fond, hvortil alle kan bidrage og hvis formål det er at mindske emissionerne i Amazonlandet. Den støtter kun foranstaltninger, som bevisligt har givet resultater, og ikke forsøgs- eller pilotprojekter.
(9) Se især det innovative familiebistandsprogram »Bolsa Familia« (2,38 mia. brasilianske real (BRL)), som 8,7 millioner familier (data fra udgangen af 2007) har nydt godt af.
(10) Det går især ud over børnene: ifølge ILO var der i år 2002 450 000 mindreårige, som var tvunget til at arbejde som hushjælp eller i landbruget eller sexindustrien.
(11) »Movimento dos Sem Terra« (de jordløses bevægelse), hvis medlemmer (1,5 millioner) er fattige bønder, står kompromisløst fast på kravet om landbrugsreform ud fra en radikal holdning. Bevægelsen er endnu ikke repræsenteret i CDES.
(12) Med hensyn til EU's »indvandringspakke« henvises til den kritik og de forslag, som EØSU meget detaljeret har redegjort for i en række udtalelser om de foreslåede bestemmelser, samt i initiativudtalelser og sonderende udtalelser.
(13) I 2006 lå fødselstallet i Brasilien på 2 børn pr. kvinde ifølge en undersøgelse foretaget af PNAD (Brasiliens institut for statistik og demografi), 2006.
(14) http://www.consilium.europa.eu/ueDocs/cms_Data/docs/pressData/en/er/95167.pdf
(15) For en uddybning af dette emne henvises til de økonomiske bilag.
(16) Ved formuleringen af forslagene til debatemner for rundbordsdialogen er der taget hensyn til hovedpunkterne i Lissabon-strategien, som er et strategisk instrument af stor betydning for EU. Derfor kan EØSU ved formuleringen af de nævnte forslag ikke fjerne sig fra denne strategis retningslinier, begreber og målsætninger.