30.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 224/50

—

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og tjenester, direktiv 2002/19/EF om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og direktiv 2002/20/EF om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

—

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om forbrugerbeskyttelsessamarbejde

—

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Myndighed for Markedet for Elektronisk Kommunikation

1.1

EØSU er enigt i Kommissionens mål om at sikre, at brugerne får størst mulig gavn af markedet for elektronisk kommunikation, overvåge, at konkurrencen ikke forvrides eller begrænses, tilskynde til omkostningseffektive investeringer i infrastruktur og til innovation ved at fremme en effektiv udnyttelse og forvaltning af radiofrekvenserne og nummerressourcerne.

1.2

I betragtning af den høje grad af teknologisk innovation og stærkt dynamiske markeder i sektoren for elektronisk kommunikation, bifalder EØSU rammebestemmelserne for markedet for elektronisk kommunikation og de foreslåede tilpasninger, som er baseret på følgende:

1.2.1

Decentral regulering i medlemsstaterne, idet de nationale myndigheder får ansvaret for at føre tilsyn med de nationale markeder efter et fælles sæt principper og procedurer. Samtidig styrkes de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed, daglige forvaltning og skønsbeføjelser, idet det sikres, at tilsynsmyndigheden har sit eget særskilte budget, tilstrækkeligt personale og flere håndhævelsesbeføjelser med henblik på en bedre gennemførelse af regelsættet.

1.2.2

Konsolidering af det indre marked, idet Kommissionen får visse beføjelser, når der er tale om transnationale markeder, som dækker mere end én medlemsstat.

1.2.3

Bedre sammenhæng i reguleringen ved at modernisere visse bestemmelser, så de tilpasses den teknologiske udvikling og markedsudviklingen, og ophæve dem, der er blevet forældet eller overflødiggjort.

1.2.4

Opstilling af en effektiv strategi for frekvensforvaltning, der skal skabe et europæisk samarbejdsområde for information.

1.2.5

I særlige tilfælde funktionel adskillelse, som efter godkendelse af Kommissionen vedtages af de nationale tilsynsmyndigheder, med det formål at sikre, at der leveres fuldt ligeværdige accesprodukter til alle operatører i detailleddet, herunder den vertikalt integrerede operatørs egne afdelinger.

1.2.6

Pålidelig og effektiv formidling af oplysninger via elektroniske kommunikationsnet. I dette øjemed bør markedsmyndigheden bidrage til at harmonisere relevante tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger ved at yde ekspertrådgivning.

1.2.7

Styrkelse af forbrugernes rettigheder mht. visse kontraktmæssige aspekter, gennemsigtighed og offentliggørelse af oplysninger, tjenesteudbud, oplysnings- og alarmtjenester samt nummerportabilitet. Ikke desto mindre opnås der med disse forslag ikke et højt forbrugerbeskyttelsesniveau som fastsat i traktaten, idet der ikke inddrages andre aspekter såsom regulering af kundeservice, minimumskrav til kvalitet, sanktionsklausuler eller mulige fælles indkøb af tjenester og terminaludstyr.

1.2.8

Bedre beskyttelse af privatlivets fred, selv om ikke alle forslagene er tilstrækkeligt ambitiøse, som f.eks. beskyttelsen mod spam, som efter EØSU's mening klart bør baseres på princippet om forbrugerens udtrykkelige, forudgående accept af reklamehenvendelser.

1.3

EØSU bifalder medtagelsen af terminaludstyr i regelsættets anvendelsesområde, hvilket vil forbedre e-tilgængeligheden for handicappede slutbrugere. Det samme gælder fastlæggelsen af bindende foranstaltninger for handicappede slutbrugere som led i forsyningspligten med henblik på at lette adgangen til offentlige telefonitjenester, herunder alarmtjenester, nummeroplysning og telefonbøger, så de kan nyde godt af samme muligheder som andre slutbrugere, hvortil kommer andre specifikke foranstaltninger.

1.4

Forenkling og begrænsning af de administrative omkostninger er vigtig, og øget fleksibilitet i frekvensforvaltningen vil lette de administrative procedurer for tilsynsmyndighederne og gøre det lettere for operatører at få adgang til frekvenser. EØSU mener, at der bør være begrænsede muligheder for undtagelser af teknisk art og mere rummelige undtagelser med henblik på almennyttige målsætninger — som fastlægges af medlemsstaterne — herunder kulturel og sproglig mangfoldighed, ytringsfrihed og mediepluralisme, fremme af social og territorial samhørighed samt sikkerhed for menneskeliv under hensyntagen til alle medlemsstaters tekniske, sociale, kulturelle og politiske behov som fastlagt i national lovgivning i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.

1.5

Oprettelsen af Den Europæiske Myndighed for Markedet for Elektronisk Kommunikation som et organ, der er uafhængigt af Kommissionen, og som skal styrke de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser, kan vise sig at være et positivt skridt, som kan muliggøre et effektivt partnerskab mellem Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder på områder, hvor der er behov for en sammenhængende europæisk strategi, såsom afgrænsning og analyse af markeder, løsningsmuligheder, harmonisering af anvendelsen af radiofrekvenser eller afgrænsning af transnationale markeder.

2.1

I 2002 godkendtes en reform af telekommunikationsmarkedet, der førte til udformningen af et regelsæt for elektronisk kommunikation (inklusive alle satellit- og jordnet, såvel faste som trådløse), der omfattede ramme-, adgangs-, tilladelses- og forsyningspligtdirektiverne og direktivet om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred.

2.2

Formålet med dette EU-regelsæt var at lette nye operatørers adgang til den eksisterende infrastruktur, anspore til investeringer i alternative infrastrukturer og sikre forbrugerne et større udvalg og lavere priser.

2.3

De nugældende rammebestemmelser følger princippet om decentral regulering i medlemsstaterne, idet de nationale myndigheder får ansvaret for at føre tilsyn med de nationale markeder efter et fælles sæt principper og procedurer.

2.4

I regelsættet fastsættes et »mindstemål af harmonisering«, idet det overlades til de nationale tilsynsmyndigheder eller medlemsstaterne at fastlægge gennemførelsesforanstaltningerne.

2.5

Sigtet med regelsættet er gradvis at reducere sektorspecifik forhåndsregulering i takt med, at konkurrencen på markederne forstærkes gennem en kommissionsforordning, der fastlægger de produkt- og servicemarkeder, hvor anvendelsen af forhåndsregulering kunne være begrundet.

2.5.1

Sigtet med forhåndsregulering er at opnå fordele for forbrugerne og gøre detailmarkederne konkurrencedygtige. Afgrænsningen af »relevante markeder« kan ændre sig med tiden i takt med, at produkter og tjenester videreudvikles, og der sker ændringer i mulighederne for substitution på efterspørgsels- og udbudssiden, således som det understreges i Kommissionens henstilling af 17. december 2007 (1).

3.1

Kommissionen foreslår en bred revision af EU-lovgivningen vedrørende elektronisk kommunikation (herefter benævnt »regelsæt«) via fælles fremsættelse af:

3.2

Kort fortalt tager disse forslag sigte på at regulere det »ændrede« EU-regelsæt for elektronisk kommunikation og bringe det i overensstemmelse med de krav, som stilles af de nationale tilsynsmyndigheder og operatører og forbrugere af varer og tjenesteydelser.

3.3

Målet er at fastlægge et sammenhængende »ændret regelsæt« for den digitale økonomi, der bedst muligt udnytter de fordele, der følger af udbygningen af det indre marked. Forslagene går ud på følgende:

3.4

Forslaget om ændring af ramme-, tilladelses- og adgangsdirektiverne:

3.5

Forslaget om ændring af forsyningspligtordningen, behandlingen af personoplysninger og beskyttelsen af privatlivets fred og brugerrettigheder inden for elektronisk kommunikation og forbrugerbeskyttelsessamarbejde bygger videre på de allerede opnåede fremskridt i Kommissionens lovgivningsmæssige tilgang til sektoren.

3.5.1

Det erkendes, at konkurrence alene ikke er tilstrækkelig til at tilfredsstille alle borgeres behov og beskytte brugernes rettigheder. Der er derfor indføjet særlige bestemmelser, som sikrer forsyningspligten, brugernes rettigheder og beskyttelsen af personoplysninger.

3.5.2

Forslaget tilsigter navnlig at forbedre prisgennemsigtigheden og offentliggørelsen af oplysninger for slutbrugerne ved at kræve, at operatørerne offentliggør sammenlignelige, fyldestgørende og ajourførte oplysninger i en let tilgængelig form og sætter de nationale tilsynsmyndigheder i stand til at gennemtvinge opfyldelsen af disse forpligtelser.

3.5.3

Bestemmelser om nummerportabilitet er indføjet, således at forbrugerne let kan skifte udbyder (den maksimale tidsgrænse for en effektiv nummerportabilitet er fastsat til en arbejdsdag, og de nationale tilsynsmyndigheder har fået beføjelser til at hindre afskrækkende metoder fra udbydernes side). Der indføres forbedringer med hensyn til kravene om opkaldslokalisering over for alarmtjenester, såsom forpligtelsen til at videregive oplysninger til beredskabsmyndighederne.

3.5.4

Medlemsstaternes »mulighed« for at indføre særlige foranstaltninger til fordel for handicappede erstattes af en eksplicit »forpligtelse« hertil, idet de nationale tilsynsmyndigheder sættes i stand til at offentliggøre oplysninger af interesse for handicappede brugere.

3.5.5

De nationale tilsynsmyndigheder vil desuden have beføjelser til at hindre en forringelse af tjenestens kvalitet gennem fastsættelse af minimumskvalitetsniveauer for nettransmissionstjenester for slutbrugere, og vil være i stand til at overvåge takster i detailleddet, hvis der ikke er udpeget forsyningspligtige virksomheder.

3.5.6

Der vil også blive taget skridt til at sikre, at slutbrugere oplyses om brud på sikkerheden, der medfører, at deres persondata går tabt eller på anden måde beskadiges, og underrettes om, hvilke forholdsregler de kan træffe for at minimere de skader, det måtte medføre.

3.5.7

På linje hermed forbydes brugen af spionsoftware og anden skadelig software, uanset hvilken metode der bruges til at installere det i en brugers udstyr. Kampen mod uønskede reklamehenvendelser i EU styrkes, idet internetudbydere får mulighed for at anlægge sag mod spammere.

3.6

Endelig er det værd at fremhæve forslaget om at oprette en »myndighed«, der skal stå til ansvar over for Europa-Parlamentet. »Myndigheden« vil have et repræsentantskab bestående af cheferne for de nationale tilsynsmyndigheder i samtlige EU-medlemsstater og erstatter De Europæiske Tilsynsmyndigheders Gruppe vedrørende Elektroniske Kommunikationsnet og -tjenester (ERG) (2).

3.6.1

Myndigheden skal rådgive Kommissionen omkring vedtagelsen af bestemte beslutninger, fungere som et ekspertisecenter for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester på EU-plan og overtage de funktioner, der i øjeblikket varetages af Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA).

4.1

EØSU glæder sig over Kommissionens forslag, i og med at de imødekommer behovet for regulering og styring af det paneuropæiske marked for elektronisk kommunikation.

4.1.1

EØSU tilslutter sig Kommissionens målsætning om at åbne telekommunikationsmarkederne yderligere op for konkurrence, fremme investeringerne i højhastighedsnet (inklusive alle faste, mobile og satellitbaserede teknologier) (3), konsolidere fremtidens Internet, som vil være tingenes og det semantiske Internet (også på baggrund af digitaliseringen af audiovisuelle tjenester) samt sikre den bedst mulige radiofrekvensforvaltning i det indre marked. Dette er i forbrugernes og erhvervslivets fælles interesse, idet disse har behov for adgang til højtydende telekommunikationsnet og -tjenester.

4.1.2

EØSU konstaterer, at regelsættet for telekommunikationssektoren under den nuværende reguleringsordning har gjort det muligt, at:

4.2

Det er også positivt, at det regelsæt, som er fastsat i forslagene, er udvidet til det elektroniske kommunikationsområde og dermed til alle de transmissions- og tjenesteydelsesnet, som dette omfatter.

4.3

Ud over forbedringen af de rent tekniske og forvaltningsmæssige aspekter, der er nævnt ovenfor, glæder EØSU sig også over det brede spektrum af bestemmelser, der specifikt sigter mod at styrke rettighederne for brugerne af elektroniske kommunikationstjenester og de proceduremæssige og administrative garantier for operatørerne, som vil muliggøre den reelle gennemførelse af disse bestemmelser (de berørte parters rettigheder, pligt til at begrunde beslutninger, forsigtighedsforanstaltninger og klageadgang). Med indførelsen af disse garantier opfyldes »retten til god forvaltning«, som er nedfældet i artikel 41 i charteret for grundlæggende rettigheder.

4.4

EØSU glæder sig specielt over, at forslagene tager hensyn til krav, det har stillet i tidligere udtalelser. Dette gælder:

4.4.1

For at sikre kulturel og sproglig mangfoldighed er det også vigtigt, at de diakritiske tegn i de forskellige sprog og de kyrilliske, græske og andre bogstaver kan skrives i e-mails og ikke bliver ulæselige, når teksten sendes elektronisk. Det bør heller ikke være dyrere at sende sms'er med disse bogstaver.

4.5

EØSU støtter også Kommissionens forslag, især mht. følgende aspekter:

5.1

Da formålet med Kommissionens forslag for det første er at indføre foranstaltninger vedrørende tilnærmelse af den nationale lovgivning på det elektroniske kommunikationsområde og for det andet at oprette et nyt overnationalt organ, ønsker EØSU at understrege, at forslagene udelukkende er baseret på EF-traktatens artikel 95.

5.1.1

Selv om denne bestemmelse godt kunne udgøre et egnet og tilstrækkeligt grundlag for de mål, der forfølges (6), skal Kommissionen ifølge EF-Domstolens retspraksis sikre, at de vedtagne foranstaltninger reelt har en effekt på den interne lovgivning (og gør det muligt at ændre denne) og på overnationalt plan udtømmende regulerer alle de aspekter, der skal komme forbrugere og brugere af elektroniske kommunikationstjenester til gode, såvel som aspekterne vedrørende de retlige og proceduremæssige garantier, der fastlægges i forslagene (7).

5.1.2

Kort sagt må indførelsen af det kommende overnationale regelsæt på dette område ikke blot blive en kosmetisk omarbejdning af de gældende EU-regler for den elektroniske kommunikationssektor.

5.1.3

Ovenstående finder også anvendelse på myndigheden, hvis eksistens indtil videre er fuldt berettiget, for så vidt som den er i stand til konsekvent og effektivt at bidrage til at gennemføre den brede vifte af foreslåede bestemmelser, en opgave, der påhviler den i kraft af de særlige beføjelser, den har fået tillagt.

5.1.4

Oprettelsen af denne myndighed harmonerer med subsidiaritetsprincippet, idet den nuværende samarbejdsordning:

5.1.5

Oprettelsen af myndigheden harmonerer desuden med proportionalitetsprincippet, da dette tiltag vil gøre det muligt at etablere et effektivt partnerskab mellem Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder om spørgsmål, hvor der er behov for europæisk konsistens.

5.2

Myndigheden bør være det eneste forum for samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndigheder som led i udførelsen af deres opgaver i henhold til regelsættet.

5.2.1

EØSU afventer den kommende evaluering af myndighedens arbejde for at påse, at dette bygger på gennemsigtighed, ansvarlighed og uafhængighed, og at de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser er blevet styrket, ved at de har fået en stærk og gennemsigtig forankring i fællesskabsretten.

5.3

Hvad angår den lovgivningsmæssige tilgang i forbindelse med det foreslåede regelsæt, er det ganske rigtigt nyttigt at anvende særlige kriterier for reguleringen af sektoren sideløbende med principperne og reglerne om fri konkurrence i det indre marked (8). Dette gælder ganske særligt denne sektor, hvor der er brug for forhåndsregulering med dertil hørende sofistikerede økonomiske analyser af det relevante marked, som ikke er nødvendige i andre sektorer i det indre marked (9).

5.3.1

EØSU er enigt i regelsættets mål om gradvist at begrænse den sektorspecifikke forhåndsregulering i takt med, at konkurrencen på markedet udvikles, hvilket Kommissionen også er i gang med at gøre, f.eks. i dens henstilling af 17. december 2007. EØSU håber på baggrund af dynamikken på markedet for elektronisk kommunikation, at udviklingen i produkternes og tjenesternes karakteristika og substitutionsmulighederne vil overflødiggøre denne form for indgreb.

5.3.2

EØSU mener, at »funktionel adskillelse« er en undtagelsesforanstaltning, som bør anvendes med varsomhed. Krav om funktionel adskillelse bør kun kunne stilles af de nationale tilsynsmyndigheder og adskillelsen bør på forhånd godkendes af Kommissionen, som skal indhente en udtalelse fra den nye myndighed.

5.3.3

En sådan løsning kan kun retfærdiggøres, når det gentagne gange har vist sig umuligt at overvinde en reel diskrimination på flere berørte markeder, og når der ikke er nogen eller kun ringe udsigt til, at der inden for en rimelig tid vil opstå infrastrukturkonkurrence, og efter at en eller flere løsningsmodeller, som blev anset for passende, er blevet afprøvet.

5.4

Imidlertid dækker de særlige bestemmelser, der er foreslået for denne sektor, ikke en række vigtige spørgsmål, som berører den effektive og gennemsigtige gennemførelse af den frie konkurrence mellem operatører og tjenesteudbydere på det paneuropæiske marked eller visse væsentlige aspekter af brugerrettighederne.

5.5

Der bør for det første ske en præcisering af rækkevidden af begrebet »national sikkerhed«, der i henhold til EU-traktatens artikel 3a, stk. 2, som ændret ved Lissabon-traktaten, henhører under medlemsstaternes enekompetence.

5.5.1

Erkender, at uregulerede beføjelser vil give mulighed for et bredt skøn, når der fastlægges årsager og foranstaltninger, som af nationale sikkerhedsgrunde kunne resultere i fravigelser fra de sektorspecifikke og konkurrenceretlige regler og principper, der er indeholdt i Kommissionens forslag.

5.5.2

Der findes på nuværende tidspunkt nationale reguleringer i den elektroniske kommunikationssektor, som overlader det til medlemsstaterne at kortlægge de telekommunikationsnet, -tjenester, -faciliteter og -udstyr, der løser opgaver, som er væsentlige for det nationale forsvar og den offentlige sikkerhed (10). EØSU minder i denne forbindelse om, at den praksis, der er fulgt ved gennemførelsen af Galileo-projektet, kan være et nyttigt udgangspunkt.

5.6

For at bevare den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed, når de nye netinfrastrukturer etableres, specielt den næste generation af kommunikationsnet, bør myndighederne under overholdelse af EU-retten og de demokratiske principper anspore til økonomisk og social fremgang og et højt beskæftigelsesniveau med henblik på udviklingen af et højteknologisk elektronisk kommunikationsmarked.

5.6.1

Foranstaltningerne bør tjene til gennem offentlige finansiering, især fra de lokale myndigheder, at fremme etableringen af den næste generation af net, idet det må sikres, at det ikke kommer til at gå ud over teknologineutraliteten og at unødig overlapning af netressourcer undgås i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

5.7

Hvad angår det foreslåede regelsæts følger for brugerrettighederne, vil det i visse tilfælde være nødvendigt at foretage en specifik undersøgelse af situationen omkring beskyttelsen af adgangen til tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (11). Denne ret vil ikke alene være anerkendt som en grundlæggende rettighed i medfør af artikel 36 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, men vil også blive reguleret i artikel 16 i EU-traktaten og gennem en protokol nr. 9 knyttet til traktaterne. Undersøgelsen kan også vedrøre beskyttelsen af den frie konkurrence, der ikke vil blive opstillet som et særligt EU-mål i Lissabon-traktatens artikel 3, men vil blive gjort til genstand for en ad hoc-regulering i stil med protokollen om det indre marked og konkurrence, som er knyttet til traktaterne.

5.7.1

Selv om EØSU glæder sig over, at der med forsyningspligtforslaget indføres en høringsmekanisme i medlemsstaterne, som sikrer, at der i beslutningsprocessen tages behørigt hensyn til forbrugerinteresserne, beklager udvalget, at ingen af bestemmelserne omhandler det organiserede civilsamfunds rolle, når det gælder høring og deltagelse i de kompetente overnationale organers vedtagelse af passende foranstaltninger, som kan sikre en effektiv gennemførelse i EU.

5.7.2

Med hensyn til de fysiske aspekter af forsyningspligten afventer EØSU Kommissionens forslag herom, som ventes fremsat i år, inden det tager endelig stilling. I mellemtiden gentager EØSU (12) de hovedprincipper, som efter dets mening finder anvendelse:

5.7.3

Med hensyn til forsyningspligten bør direktivet dække følgende aspekter:

5.7.4

Den øgede forbrugerbeskyttelse, som indføres med forsyningspligtforslaget, sikrer ikke fuldt ud forbrugerne et højt beskyttelsesniveau, således som det kræves i EF-traktatens artikel 153, eftersom forslaget ikke som et generelt princip giver abonnenterne ret til uden bod at hæve ikke-tidsbegrænsede kontrakter med leverandører af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

5.7.5

Der er dog en række aspekter, for hvilke beskyttelsen forbedres, såsom:

5.8

Når det gælder privatlivets fred i tilknytning til elektronisk kommunikation, mener EØSU, at forslaget udgør et fremskridt i forhold til den gældende lovgivning, og opfordrer Kommissionen til at styrke fortroligheden af de meddelelser, som fremsendes via offentlige kommunikationsnet og offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, og af beslægtede trafikdata i overensstemmelse med de kriterier, som er fastlagt i Domstolens praksis (14).

5.8.1

EØSU tilslutter sig en stramning af reguleringen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med elektronisk kommunikation, som f.eks. beskyttelse af privatlivets fred og personlige data, kommunikationshemmeligheden og datafortroligheden samt visse kommercielle aspekter vedrørende intellektuel ejendomsret.

5.8.2

Med hensyn til sikkerhed (15) bør de relevante foranstaltninger vedtages for at garantere netsikkerhed (16) og anvendelse af tilstrækkeligt pålideligt krypteret materiale, således at privatlivets fred styrkes.

5.8.3

Det er positivt, at dette direktivs beskyttelse kommer til at omfatte de offentlige kommunikationsnet, som understøtter systemer til dataindsamling og identifikation (herunder kontaktfrie apparater såsom radiofrekvensbaseret identifikation (RFID)) (17).

5.9

Hvad angår uønskede reklamehenvendelser (spam), gentager EØSU (18) sit standpunkt om, at lovgivningen entydigt skal baseres på princippet om forbrugerens forhåndsaccept, idet det er forbrugerens interesser, som bør have forrang ved bekæmpelsen af uønskede reklamehenvendelser. Der bør derfor tages alle nødvendige skridt til at sikre, at dette princip respekteres, idet der, hvor dette er relevant, fastsættes effektive sanktioner, som står i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og har en afskrækkende virkning.