16.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/84

1.1

En iværksætterkultur, der i ordets bredeste forstand kan fremme en innovativ og kreativ tankegang, bør fremhæves i Lissabon-dagsordenen som ét af de vigtigste redskaber til skabelse af mere vækst og bedre arbejdspladser, opnåelse af social samhørighed og bekæmpelse af social udstødelse.

I vores globale samfund er det afgørende, at iværksættertankegangen næres og udvikles på såvel makro-, meso- som mikroniveau, og at der anlægges en helhedsorienteret tilgang, samtidig med at der tages hensyn til de enkelte niveauers særpræg.

1.2

Uddannelse skal uanset aldersgruppe og kvalifikationsniveau stimulere den enkeltes kreativitet og potentiale. EØSU støtter formidling af god praksis og fremhæver eksemplerne med den norske regerings strategi (1) og Junior Achievement Young Enterprise (JA-YE) for iværksætterkultur i uddannelse som værdifulde modeller, der kan tjene som inspiration i andre lande.

1.3

Offentlige og private aktører bør mobiliseres til at udvikle samfundsgruppers, organisationers og individers iværksættertankegang i ordets bredeste forstand.

1.4

Kommissionen bør i forbindelse med Lissabon-dagsordenen fastlægge en ramme, efter hvilken man kan evaluere de fremskridt, der er gjort, udbrede bedste praksis samt fremme EU-borgernes værdsættelse af iværksættertankegangen. Det er vigtigt at udveksle god praksis, og udviklingen kan overvåges via årlige statuskonferencer.

1.5

Arbejdsmarkedets parter bør overveje fordelene ved at fremme iværksættertankegangen, som er en af de faktorer, der kan føre til skabelsen af flere og bedre arbejdspladser. De bør øge deres indsats og styrke den sociale dialog for at finde fælles fodslag om en helhedsorienteret tilgang.

1.6

Socialøkonomiens og ngo'ernes rolle i udviklingen af iværksættertankegangen bør fremmes i samfundsøjemed og med henblik på at skabe sociale innovationer. Disse virksomheders specifikke rolle bør anerkendes på europæisk plan i de nye beskæftigelsesretningslinjer for 2008-2010.

1.7

EØSU støtter og agter at deltage aktivt i initiativet fra GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Ligestilling om at lancere en »Inclusive Entrepreneurship Strategy« (en »iværksætterstrategi for alle«).

1.8

Positive rollemodeller og aktiviteter i medierne samt det image, som medierne formidler af erhvervslivet, iværksættere og uddannelsesstrategier, der fremmer kreativitet og innovation, er afgørende for skabelsen af en iværksættertankegang i Europa. For at udforme et Europa med en iværksættertankegang er det afgørende, at også medierne bringer eksempler på aktiviteter, som dels giver et positivt billede af skoler og/eller uddannelsesstrategier til fremme af udviklingen af kreativitet og grundlaget for en innovativ adfærd, dels giver et positivt billede af virksomheder og iværksættere, som arbejder i denne ånd.

1.9

Iværksættertankegangen bør integreres i flest mulige fællesskabspolitikker og -programmer for at have en indvirkning på Lissabon-målene.

1.10

EØSU ønsker at tilskynde kommissærerne Ján Figel og Günter Verheugen til i et joint venture mellem GD for Uddannelse og Kultur og GD for Erhverv og Industri at fremhæve fordelene ved og værdien af iværksætterfærdigheder og -holdninger inden for rammerne af Lissabon-dagsordenen ved at gøre år 2009 til året for kreativitet, innovation og iværksættertankegang.

2.1

I denne initiativudtalelse vil fokus blive lagt på behovet for at fremme en iværksættertankegang i ordets bredeste forstand som en vigtig faktor for social og økonomisk udvikling og på, hvorledes menneskelig kapital og kreativitet kan bidrage til Lissabon-målene.

2.2

Kommissionen definerer iværksætterånd på følgende vis:

»Iværksætterånd er evnen til at føre idéer ud i livet. Det kræver kreativitet, innovation og risikotagning og evne til at planlægge og forvalte projekter for at nå bestemte mål. Iværksætterånd er et aktiv for individet i dagligdagen i hjemmet og samfundet, hjælper arbejdstagerne med at være bevidste om deres arbejdes funktion og ruster dem til at udnytte muligheder og er grundlaget for de mere specifikke færdigheder og den mere specifikke viden, som iværksættere har brug for for at starte en samfundsmæssig eller erhvervsmæssig aktivitet« (2).

2.3

Ifølge Lissabon-dagsordenen er det EU's mål at »blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden« og især være i stand til at »skabe bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed«.

2.4

Trods en betydelig indsats for at realisere Lissabon-målsætningerne, er der behov for yderligere tiltag. Tilskyndelsen til og anvendelsen af iværksættertankegangen i samfundet, på lokalt og regionalt niveau, i organisationer og på det individuelle plan spiller en central rolle for fremme af den europæiske vækst og konkurrenceevne samt den sociale og miljømæssige bæredygtighed.

2.5

I februar 2005 foreslog Kommissionen (3), at der skulle sættes nyt skub i Lissabon-strategien ved at koncentrere EU's indsats om to hovedopgaver — skabelse af stærkere og varig vækst samt flere og bedre arbejdspladser. I strategien understreges bl.a. behovet for i højere grad at fremme iværksætterkulturen og skabe gunstige rammer for SMV'er gennem iværksætteruddannelser på et passende uddannelsesniveau. Kommunikations- og medieindustrien samt den kreative industri generelt bør også spille en vigtig rolle med hensyn til at fremme iværksætterkulturen og tilskynde særligt kvinder og de unge til at vælge en iværksætterkarriere (4).

Iværksættertankegangen handler om vigtige grundlæggende færdigheder og holdninger, der kan opøves gennem livslang læring for at bidrage til opfyldelsen af Lissabon-strategiens tre søjler:

2.6

Denne udtalelse er en opfølgning på en lang række vigtige EØSU-udtalelser, hvori der fokuseres på iværksætterkulturens forskellige aspekter, navnlig »Fremme af iværksættertankegangen gennem uddannelse og læring« (5) og de seneste udtalelser om »Erhvervspotentiale, specielt for SMV'er (Lissabon-strategien)« samt »Beskæftigelsesevne og iværksætterånd« (6).

2.7

EØSU har desuden udarbejdet flere udtalelser om Lissabon-strategien, hvori innovation og kreativitet, som er en forudsætning for iværksættertankegangen, fremhæves som værdifulde kompetencer for opfyldelsen af Lissabon-målene. De seneste udtalelser skal ses i forlængelse heraf (7).

2.8

Denne udtalelse vil tage udgangspunkt i disse tidligere udtalelser ved at fokusere på den merværdi, som en innovativ og kreativ tankegang og iværksættertankegang kan tilføre samfundet, og på, hvordan forskellige aktører kan fremme en sådan tankegang. Det er endvidere af afgørende betydning, at disse færdigheder og holdninger stimuleres tidligt i livet, således at den enkelte kan realisere hele sit potentiale og udvikle sig gennem en livslang læringsproces, der starter i grundskolen. Samtidig skal de yngste elever sikres en alsidig personlighedsudvikling.

2.9

Udtalelsen skal også ses i forhold til programmet for EØSU's nuværende formand, nemlig »Iværksætterånd med et menneskeligt ansigt«, hvori iværksætterånden opfattes som et fremskridt såvel for samfund som for økonomi og innovation, frem for blot en stræben efter profit. EØSU's formand regner i denne henseende med, at EØSU afholder en konference i 2008 under overskriften »Iværksætterånd med et menneskeligt ansigt«.

3.1

EØSU noterer sig Kommissionens definition af iværksætterånd og ønsker dels at understrege definitionens bredde, dels at fremhæve behovet for at mobilisere de offentlige og private aktører for at lade handling følge på ord med henblik på, at Lissabon-målene kan blive opfyldt.

3.2

Man bør se iværksætterkulturen i et bredere perspektiv end det traditionelle synspunkt, efter hvilket individer starter og udvikler virksomheder med et økonomisk formål og profit for øje.

3.3

Opfindsomhed, kreativitet og fornyelse på gruppe-, virksomheds- eller samfundsniveau kan ikke reduceres til summen af de enkelte personers iværksættertankegang. Man bør derfor skelne mellem de forskellige niveauer for udvikling af iværksætterkultur.

3.4

Man bør fuldt ud anerkende, at der også ligger sociale og andre bevæggrunde bag iværksætterånden. Iværksættertankegangen er et samfundsmæssigt fænomen, der udspilles på alle niveauer af menneskets liv. Der er således tale om et altomfavnende kulturelt koncept for sociale processer og aktioner, der drives af mennesker med et individuelt, samfundsmæssigt og økonomisk formål. Denne opfattelse af iværksætterånd vil fremme den menneskelige og sociale kapital, der er en forudsætning for et innovativt samfund, økonomisk konkurrenceevne og en bedre integration af forskellige grupper.

3.5

Uddannelsessektoren bør støtte denne opfattelse og i højere grad fremme en iværksættertankegang og iværksætterkultur.

3.6

Arbejdsmarkedets parter bør øge deres indsats for at finde sammen om helhedsorienterede aktioner, der kan fremme kreativitet, innovation og en iværksættertankegang, som kan føre til flere og bedre arbejdspladser. Det bør være en naturlig del af deres indsats at oplyse om og styrke den sociale dialog.

3.7

Kommissionen har fremhævet den viden og de færdigheder og holdninger, der karakteriserer en iværksættertankegang (8):

3.8

Dertil ønsker EØSU at føje den enkeltes kendskab til og forståelse for værdien af virksomhedernes sociale ansvar og iværksætteraktivitet, der — ikke altid med gevinst for øje — støtter opbygningen af samfundets kapacitet, indlemmelsen af sårbare grupper på arbejdsmarkedet og andre samfundsmæssige mål. Det er dog yderst vigtigt at skabe de rette vilkår for disse grupper, således at de kan erhverve de nødvendige kvalifikationer og udvikle deres iværksættertankegang.

3.9

Der er behov for en innovativ og kreativ tankegang, således at man kan skabe flere og bedre arbejdspladser, opnå social samhørighed, bekæmpe social udstødelse, imødegå udfordringerne fra globaliseringen og befolkningsaldringen, beskytte miljøet samt fremme viden. Iværksættertankegangen er derfor yderst relevant for Lissabon-dagsordenen.

3.10

Undersøgelser viser, at der statistisk er en tæt sammenhæng mellem iværksætterkultur og økonomisk vækst, og at iværksætteraktivitet fører til et dynamisk arbejdsmarked med lavere arbejdsløshed (9). Iværksætterkulturen er også særlig vigtig for minoritetsgrupper uden for arbejdsmarkedet.

3.11

For at kunne udnytte denne positive sammenhæng er det dog vigtigt, at iværksætterkulturen fremmes og kanaliseres over i en bæredygtig proces af velstand og jobskabelse.

4.1.1

EØSU bekræfter sin støtte til de vigtigste punkter til fremme af iværksættertankegangen, der blev opstillet i 2006 (10):

Øget formidling af viden mellem uddannelsesinstitutioner, herunder universiteter og højere læreanstalter for at dele erfaringer og effektivisere studieprogrammerne.

4.1.2

Uddannelsesinstitutionerne har det bærende ansvar for undervisning i iværksættervirksomhed.

4.1.3

Undervisning i iværksættervirksomhed kan sammenfattes på følgende vis:

4.1.4

EØSU ønsker ligeledes at fremhæve en række konklusioner fra forskellige undersøgelser, der konkluderer, at iværksætteruddannelser:

4.1.5

EØSU beklager, at iværksætterkulturen ikke bliver omtalt i programmet »Aktive unge« (14). En iværksættertankegang og -kultur kommer til at spille en væsentlig rolle for skabelsen af flere og bedre karrieremuligheder for fremtidens unge. Det er derfor yderst vigtigt, at dens betydning integreres i flest mulige fællesskabspolitikker og -programmer.

4.2.1

En bred tilgang til iværksætterkulturen gør det muligt at udfolde kreativiteten hos alle, også de mest sårbare grupper. Den enkeltes kreativitet og potentiale skal derfor anerkendes og fremmes. En iværksættertankegang kan opfattes som et middel til personlig udvikling, der skaber et fælles mål og social forandring. EU bør til fulde drage nytte af arbejdstagernes og borgernes kreativitet for at fremme en kultur, der kan skabe et socialt orienteret og konkurrencedygtigt Europa. Iværksætterkulturen vil styrke borgernes deltagelse i samfundet.

4.2.2

For at sikre uddannelsesprogrammernes effektivitet er det af afgørende betydning, at alle berørte parter inddrages i iværksætteruddannelsesprocessen. Den norske strategi er et vellykket eksempel på, hvordan civilsamfundets aktører i fællesskab har nået målsætningerne for iværksætteruddannelse. I det vedlagte eksempel (15) har den norske regerings undervisnings- og erhvervsministerier i tæt samarbejde med JA-YE (16) og lokale og nationale arbejdsmarkedsparter trukket på arbejdsgiveres, fagforeningers, de offentlige myndigheders og forældres kvalifikationer og engagement.

4.2.3

Man bør tilskynde udviklingen af en iværksættertankegang i den offentlige sektor med den hensigt at udbyde mere brugervenlige og effektive tjenester. Det kan dog ikke lade sig gøre ved at satse på markedslogikker og -mekanismer alene. Disse skal opvejes af den offentlige sektors mål om at handle i borgernes almene interesse og arbejdstagernes mulighed for at forbedre deres arbejdskvalitet ved at udfolde deres iværksætterånd i nye organisationsformer.

4.2.4

GD for Beskæftigelse har foreslået en strategi for »Inclusive Entrepreneurship« (17), der med en bred tilgang følger op på Equal-programmets særlige form for integrerende iværksættervirksomheder og sociale virksomheder inden for rammerne af de nye strukturfonde for 2007-2013. EØSU støtter dette initiativ og har til hensigt at deltage aktivt i det, men understreger dog, at initiativet bør støttes af en permanent struktur i GD for Beskæftigelse og have passende økonomiske ressourcer stillet til rådighed.

4.2.5

EØSU ønsker at vende tilbage til det forslag, som udvalget fremsatte i en tidligere udtalelse (18) om at gøre år 2009 til et europæisk iværksætterår. Da EØSU imidlertid har erfaret, at GD for Uddannelse har erklæret 2009 for europæisk år for innovation og kreativitet, foreslår og tilskynder udvalget i stedet Kommissionen til i et joint venture mellem GD for Uddannelse og Kultur og GD for Erhverv og Industri også at fremhæve fordelene ved og værdien af iværksætterfærdigheder og —holdninger inden for rammerne af Lissabon-dagsordenen ved at gøre 2009 til året for kreativitet, innovation og iværksættertankegang.

4.3.1

Ifølge Kommissionen (19) har tilskyndelsen til at starte nye virksomheder afgørende betydning for at skabe flere beskæftigelsesmuligheder og øge EU's konkurrenceevne og vækst.

4.3.2

Iværksætterkompetencer såsom kreativitet, evne til at arbejde i et team og selvtillid er vigtige på et arbejdsmarked, hvor jobskift er almindelige, hvor virksomheder ofte ændrer deres organisationsstrukturer, og hvor der er en hurtig teknologisk udvikling. Arbejdsgivere er konstant på udkig efter fleksible, fornyende, beslutsomme og tilpasningsdygtige arbejdstagere (20).

4.3.3

Kvindelige iværksættere og kvinder, der ønsker at starte egen virksomhed, støder på særlige hindringer af økonomisk, praktisk, social og kulturel karakter som følge af en langvarig og ubegrundet diskriminering. En ligelig deltagelse i uddannelses- og fællesskabsprogrammer, der skal fremme iværksætteraktiviteten, kan reducere disse hindringer og føre til skabelsen af flere kvindeligt ejede virksomheder samt øget ligestilling mellem kønnene på arbejdspladsen.

4.3.4

Iværksættere motiveres af en bred vifte af ambitioner, såsom økonomisk gevinst, uafhængighed eller jobtilfredshed. Uanset bevæggrundene er det vigtigt, at fremtidige og eksisterende iværksættere erkender det sociale ansvar, der følger med virksomhedsejerskabet (21).

4.3.5

Nye indvandrere er vigtige for enhver økonomi, idet de leverer arbejdskraft til og et iværksættergrundlag for økonomisk aktivitet. Indvandrere er iværksættere i kraft af deres situation, men arbejder også for det meste i den uformelle sektor. Udfordringen ligger i at indsluse indvandrerne på arbejdsmarkedet gennem økonomisk integration og anerkendelse af deres iværksætteraktiviteter. Resultatet heraf vil være øget accept af forskellige samfundsgrupper og en mere effektiv integration.

4.4.1

Nutidens arbejdsmønstre tilskynder til deltagelse i økonomien og gør det muligt at skifte mellem beskæftigelse som lønmodtager og selvstændig. Iværksætterkultur bør derfor opfattes som enten en langsigtet eller kortsigtet mulighed, hvilket skal tilskynde flere til at betragte selvstændig virksomhed som et positivt alternativ. De bureaukratiske procedurer bør minimeres for at muliggøre denne fleksibilitet, men myndighederne bør dog samtidig sikre, at en lettere overgang mellem de forskellige arbejdsformer ikke åbner op for misbrug. Det er vigtigt, at ansatte og arbejdsløse ikke lokkes eller tvinges til at blive selvstændige mod deres overbevisning, og at mindre samvittighedsfulde arbejdsgivere ikke får mulighed for at svigte deres ansvar over for de ansatte.

4.4.2

Et vigtigt aspekt i en virksomheds iværksætterfremmende strategi er at tilskynde til innoverende arbejdsorganisatoriske løsninger, god ledelse og fleksible arbejdstidsordninger i overensstemmelse med både virksomhedernes og arbejdstagernes behov (22).

4.4.3

Der bør derfor udvikles en selvstændigheds- og ansvarskultur på arbejdspladsen. En forudsætning for en sådan selvstændighedskultur er, at arbejdstagerne i højere grad er med til at definere og forbedre arbejdskvaliteten. Det skal i den forbindelse nævnes, at størstedelen af de iværksættere, der starter en virksomhed, tidligere har været lønmodtagere.

4.4.4

Med den europæiske demografiske udvikling og aldrende befolkning er det nødvendigt at kunne give Europas yderst talentfulde ældre generation mulighed for at overdrage kvalifikationer, ledelseskompetencer og virksomhedsejerskab (23).

4.5.1

Den sociale økonomis specifikke rolle og karakter er blevet understreget i andre EØSU-udtalelser (24). Sociale virksomheder er af afgørende betydning for skabelsen af forskelligartede iværksætteraktiviteter og økonomisk diversitet.

4.5.2

Den seneste forskning har fremhævet iværksætterkulturens rolle i den ikke-kommercielle sektor og har tydeligt vist, at iværksættertankegangen ligger til grund for denne sektor. Iværksætterprocessen er forbundet med gruppedynamik og forskellige former for sociale bevægelser (25).

4.5.3

Socialt bevidste og samfundsorienterede iværksættere sigter efter at finde innovative løsninger på de problemer, der er forbundet med miljømæssige udfordringer, fattigdom, menneskerettigheder, social udstødelse, uddannelse og kultur gennem organiserede aktiviteter, der byder på nye idéer til omfattende ændringer. Demokrati og solidaritet er værdier, der danner basis for disse initiativer.

4.5.4

En socialt ansvarlig iværksætterkultur støtter bæredygtig udvikling, demokrati, borgernes inddragelse, arbejdstagernes deltagelse i virksomheden, bekæmpelse af social udstødelse og stimulering af lokalsamfund. Desuden fremmer den kvindelige og unge iværksættere samt iværksættere fra indvandrermiljøet og etniske minoriteter.

4.5.5

Sociale virksomheder spiller en særlig rolle for den sociale og erhvervsmæssige integration af grupper, der befinder sig på randen af arbejdsmarkedet. De tilbyder ofte ugunstigt stillede personer skræddersyede indslusningsforløb til arbejdsmarkedet, en opgave, som de i kraft af deres indstilling er bedre udrustede til at varetage end andre aktører. De har opnået positive resultater med social integration ved at fokusere på individets uafhængighed gennem personlig ansvarliggørelse.

4.5.6

Konceptet sociale virksomheder bliver mere og mere udbredt i Europa. Disse virksomheders specifikke rolle bør anerkendes på europæisk plan i de nye beskæftigelsesretningslinjer for 2008-2010.

4.6.1

Medierne har en vigtig rolle at spille med hensyn til at fremme små virksomheder, mikrovirksomheder, specialiserede erhverv, tjenester samt traditionelle håndværk og deres rolle i samfundet. De bør derudover fremhæve bedste praksis og iværksættertankegangens indvirkning på vækst og beskæftigelse.

4.6.2

Der bør i en bred vifte af forskellige medier i højere grad sættes fokus på diversiteten i virksomhedstyper og iværksætterkultur samt brugen af positive rollemodeller, særligt i underrepræsenterede grupper som kvinder, etniske mindretal, handicappede og indvandrere.

Medierne bør formidle rollemodeller og aktiviteter, der giver de skoler og undervisningsstrategier, som fremmer kreativitet og forudsætningerne for fornyelse, et positivt image.

4.6.3

I den senere tid har fjernsynsprogrammer i en række medlemsstater skabt øget opmærksomhed omkring iværksætterkultur og værdien af nye idéer. To eksempler fra Storbritannien er »Dragons Den«, hvor iværksættere og opfindere sælger deres ideer til en gruppe investorer, og »The Apprentice«, hvor en ledende forretningsperson søger en »lærling« (BBC). Begge programmer har øget de studerendes interesse for at starte egen virksomhed og for, hvordan en idé kan blive til en virksomhed.

4.6.4

Kendskabet til fordelene ved en iværksætterkultur og dens konsekvenser for samfundet kan også øges ved at fremme og profilere følgende begivenheder:

—

»Erhvervspotentiale, specielt for SMV'er (Lissabon-strategien)«, INT/324, ordfører: Christine Faes.

—

»Investeringer i viden og innovation (Lissabon-strategien)«, (initiativudtalelse), INT/325, ordfører: Gerd Wolf.

—

»Beskæftigelse for prioriterede befolkningsgrupper (Lissabon-strategien)«, (initiativudtalelse), SOC/251, ordfører: Wolfgang Greif.

—

»Fastlæggelse af en energipolitik for Europa (Lissabon-strategien)«, (initiativudtalelse), TEN/263, ordfører: Ulla Sirkeinen.

—

Global Entrepreneurship Monitor (GEM) 2004;

—

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om »Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Fremme af iværksættertankegangen gennem uddannelse og læring«, KOM(2006) 33;

—

»The Challenge to Inspire: Enterprise Education for Young People«, Fourth Session of the Team of Specialists on Entrepreneurship in Poverty Alleviation: Youth Entrepreneurship. Athayde, R., 2004, Genève: United Nations.

—

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om »Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Fremme af iværksættertankegangen gennem uddannelse og læring«, KOM(2006) 33;

—

EØSU's udtalelse af 19. juli 2006 om »Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Fremme af iværksættertankegangen gennem uddannelse og læring«, ordfører: Ingrid Jerneck (EUT C 309 af 16.12.2006);

—

Konklusionerne fra konferencen om »Iværksætteruddannelser i Europa: Fremme af iværksættertankegangen gennem uddannelse og læring« — et initiativ, som Kommissionen afholdt i fællesskab med den norske regering den 26.-27. oktober 2006 i Oslo.

—

»Entreprenørskap som strategi for regional utvikling«, Spilling, O., Roppen, J., Sanness, A., Simonsen, B., Steinsli, J. og Støylen, A. 2002, BI Discussion Paper 7/2002. Lillehammer: BI;

—

»Hjælp til udvikling af en iværksætterkultur — Vejledning i god praksis i forbindelse med fremme af iværksætterholdninger og -færdigheder gennem uddannelse«, Europa-Kommissionen 2004,

http://ec.europa.eu/enterprise/entrepreneurship/support_measures/training_education/doc/entrepreneurial_culture_da.pdf.

—

»Hjælp til udvikling af en iværksætterkultur — Vejledning i god praksis i forbindelse med fremme af iværksætterholdninger og -færdigheder gennem uddannelse«, Europa-Kommissionen 2004,

http://ec.europa.eu/enterprise/entrepreneurship/support_measures/training_education/doc/entrepreneurial_culture_da.pdf;

—

»Entreprenørskapsopplæring i skolen. Hovedkonklusjoner fra 3 års følgeforskning av Ungt Entreprenørskaps program: Program for nyskaping og entreprenørskap i opplæring og utdanning i Norge (2001-2005)«, Johansen, V. og Eide, T. 2006

http://www.ostforsk.no/notater/pdf/132006.pdf;

—

»Erfaringer fra deltakelse i studentbedrift. Hvordan opplevde de tiden som etablerer av Studentbedrift og hva skjedde etterpå?«, Johansen, V. og Eide, T. 2006

http://www.ostforsk.no/notater/pdf/162006.pdf.

—

»Hva hendte siden? Ungdomsbedrifter i den videregående skolen«, Luktvasslimo, M. 2003. NTF-notat 1/2003. Steinkjer: Trøndelag Forskning og utvikling AS;

—

»Ungdomsbedrifter og entreprenørskap — 2005«, Haugum, M. 2005. NTF-notat 4/2005. Steinkjer: Trøndelag Forskning og utvikling AS;

—

»Entrepreneurship in Education: The Practice in OECD Countries«, Stevenson, L. 2005, dokument fremlagt på konferencen om »Fostering Entrepreneurship — The Role of Higher Education«, der blev afholdt i Italien i 2005;

—

»Erfaringer fra deltakelse i studentbedrift. Hvordan opplevde de tiden som etablerer av Studentbedrift og hva skjedde etterpå?«, Johansen, V. og Eide, T. 2006

http://www.ostforsk.no/notater/pdf/162006.pdf.

—

27. oktober 2004 om »Små og mellemstore virksomheders og den sociale økonomis evne til at tilpasse sig de ændringer, der følger af den økonomiske dynamik« (sonderende udtalelse), ordfører: Lucia Fusco;

—

1. april 2004 om »Erhvervsmæssig diversificering i tiltrædelseslandene — de små og mellemstore virksomheders og den sociale økonomis rolle«, ordfører: Lucia Fusco, medordfører: Jacques Glorieux.